De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historie og samfund

Her finder du spændende bøger om Historie og samfund. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En fars fortælling om at dræbe sit eget barn
    af Lene Wold
    133,95 - 138,95 kr.

    De sidste tre år har den norske journalist Lene Wold tilbragt meget tid i Jordan sammen med en far, som har dræbt både sin mor og en af sine to døtre for at genoprette familiens ære.Wold har snakket med den anden overlevende datter, som sad flere år i fængsel efter drabsforsøget for at beskytte hende mod sin egen familie. Forfatteren har besøgt fængsler og moskeer, gennemsøgt avis- og retsarkiver og opsøgt imamer, landsbyledere og drabsmænd. Ved hjælp af et unikt kildemateriale belyser hun en hidtil ukendt side ved æresdrab. Vi får historien fra gerningspersonens perspektiv, og Wold viser at æresdrab ikke handler om islam, men om traditioner og kulturelle regler, som kan udfordres og forandres.Æret være mine døtre er en rystende dokumentarisk fortælling om hvad der får en far til sætte fællesskabets værdier før sine børns liv. Det er en unik og hjerteskærende historie, som ikke vil lade læseren uberørt.

  • - Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark
    af Tommy Heisz
    148,95 kr.

    Den spanske syge ramte hårdt og ubarmhjertigt og slog næsten 15.000 mennesker ihjel alene i Danmark, da den hærgede for kun 100 år siden. Frygten lurede i alle afkroge af samfundet, og sorgen lå tungt over landet. I sommeren 1918 – netop som Første Verdenskrig var ved at være forbi – spredte historiens mest dødbringende epidemi sig over hele kloden. Den spanske syge var i bund og grund kun en influenza, men den var så aggressiv og smitsom, at folk var chanceløse, når de blev ramt. Epidemien tog samlet set over 50 millioner liv, og op mod 15.000 danskere bukkede under for den ondartede influenza. For første gang fortælles nu historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med nye patienter, blå i huden og rallende af hoste. Og i kapellerne måtte graverne stable kisterne for at få plads til alle de døde. Gennem en lang række øjenvidneberetninger kommer vi helt tæt på den angst, sorg og uhygge, der lå tungt over Danmark under epidemien. Vi hører om tragiske dødsfald og hårdt ramte familier, men også om de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der kom patienter til undsætning i hele landet. Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

  • af Peer Kaae
    133,95 - 168,95 kr.

    Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn fra Østerbro og ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus’ hovedindgang i Fiolstræde stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Kort efter finder hun barnevognen i en gård, men hendes datter et kidnappet. Moren slår alarm og politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang. I 27 døgn følger befolkningen på sidelinjen dramaet, eftersøgningen og forældrenes sorg, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, der er en anelse for stort, til den historie, hun fortæller, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre. Den 24. januar 1966 kommer Tina i audiens hos kongen på Amalienborg – som den yngste i Danmarkshistorien. Kun 13 dage efter Tinas audiens pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet? Politiet sætter endnu en gang en kæmpe eftersøgning i gang, men de finder aldrig Basse – og det udvikler sig til et mysterium. Hvis Basse lever i dag, er han 52 år! Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?

  • af Birgitte Vestermark & Zeinab Mosawi
    133,95 - 168,95 kr.

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi 16 år gammel bliver sendt til ufrivillig genopdragelse i Irak - efterladt hos sin fars familie og uden pas. Under sin opvækst i Danmark er Zeinab en pige, der selv vil bestemme, og det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • af Niels-Birger Danielsen & Erland Leth Pedersen
    120,95 kr.

    Under besættelsen var det danske politi aktivt frem til 1944, hvor det blev interneret af tyskerne. Men også i årene op til 1944 var der kræfter i det danske politi med stærkt nazistisk tilhørsforhold, der arbejdede for tyskerne. Hovedmanden hed Poul Otto Ditlev Nielsen og brugte dæknavnet Sven Staal. De cirka 30 medlemmer arbejdede effektivt og diskret og førte til flere likvideringer af danske modstandsmænd. Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Petersen fortæller den rystende historie om Sven Staal-gruppen og dens mange ugerninger og forbrydelser mod deres eget folk og de frygtelige konsekvenser, deres forræderi fik for de mennesker, der satte livet på spil for deres land.Niels-Birger Danielsen (f. 1960) er en dansk journalist, der blandt andet har arbejdet for Ekstra Bladet og Ritzau som rejsende reporter. Erland Leth Pedersen (f. 1957) er en dansk kriminalassistent og forfatter. Sammen har de skrevet bogen "Sven Staal-gruppen".

  • af Bernard Cornwell
    118,96 - 215,95 kr.

    Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere. 

  • af Jannick B. Pedersen & Anders Hvid
    93,95 - 133,95 kr.

    Mere end nogensinde er det den teknologiske udvikling, der skaber fundamentet for forandringer i vores verden.Vi har gennem de sidste mange år vænnet os til, at digitaliseringen udvikler sig voldsomt hurtigt. Det nye er, at bioteknologi, robotter, kunstig intelligens og meget mere også er blevet digitalt og kommer til at accelerere på samme måde, som informationsteknologi har gjort det de sidste 50 år – eksponentielt.Forstå fremtiden fortæller, hvordan teknologier som bioteknologi, robotter og kunstig intelligens udvikler sig og præsenterer en metode til at forstå og udnytte den teknologiske udvikling. En udvikling, som ikke bare er hurtig. Den er eksponentielt voksende.

  • - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
    af Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen
    123,95 - 238,96 kr.

    For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder sta­dig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I ste­det fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige Power­Point-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.

  • af Pelle Hvenegaard
    93,95 - 206,95 kr.

    "Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler. 

  • - Korrespondentens dagbog
    af Jesper Steinmetz
    44,73 kr.

    Jesper Steinmetz har været TV2's USA-korrespondent i lidt over et år og tager i COME ON AMERICA læserne med rundt på det store kontinent. Man kommer blandt andet med til olieudslip i den mexicanske bugt, til valgkamp med Obama, med i det ovale værelse sammen med den danske statsminister, på besøg blandt terrormistænkte fanger på Guantánamo-basen, til borgenmøde mod de vrede amerikanere i tea-party bevægelsen og på tomands­hånd med de tidligere regeringschefer Bill Clinton og Tony Blair.Samtidig giver Jesper Steinmetz indblik i en korrespondents hverdag, og skriver om sit kærlige og kritiske syn på at komme til USA som tilflytter, hvor man skal lære at navigere blandt bureaukrater og inkompetente ekspedienter, og hvor man på gaden bliver inviteret med ind i folks privatliv, og hvor enhver banalilet bliver omskrevet til amerikanske specialiteter.

  • af Daniel Schonpflug
    138,95 kr.

    Den 11/11 1918 ophørte Første Verdenskrig. Daniel Schönpflug skildrer virtuost det øjeblik, da våbenhvilen indtræder på de belgiske og franske slagmarker, og de første intense år efter krigen. Med freden stod imperier og kejserriger for fald, mens revolutioner brød ud.Ud af den gamle verdens ruiner voksede vores egen tid. Uden for London arbejder romanforfatteren Virginia Woolf i 1918 på at bringe litteraturen i overensstemmelse med samtiden. Tyske Walter Gropius vil forandre samfundet med arkitektur; i Paris drømmer en ung kvindelig journalist om et forenet Europa. Mahatma Gandhi kæmper utrætteligt for Indiens uafhængighed. Nye muligheder og visioner åbenbarer sig – ikke mindst i Amerika, der for alvor bliver den vestlige verdens ledestjerne.Kometen symboliserer kraft og fart, visioner og drømme, men ingen lysende tilstand varer ved. Især de sorte krigsveteraner finder det svært at vende hjem til USA. I Sovjetunionen farer mange vild i de kommunistiske labyrinter. Allerede i 1919 begynder Rudolf Höß, den senere lejrkommandant i Auschwitz, at marchere med frikorps i det østlige Tyskland og Baltikum. Den unge tyske republik har med fredsaftalen sluttet en djævlepagt, skal det vise sig.KOMETÅR levendegør perioden 1918 til 1923. Alt ses, opleves og erfares gennem kendte og mindre kendte personligheder, hvis veje vi følger på kryds og tværs af storbyer og kontinenter. Resultatet er et landkort af skæbner og begivenheder, tanker og ideer. Store forhåbninger og bristede forventninger, eufori og destruktion.DANIEL SCHÖNPFLUG, født 1969, er professor i moderne europæisk historie ved Freie Universität, Berlin. Han har tidligere skrevet en række roste biografier. Hans research til KOMETÅR er baseret på brevvekslinger, dagbøger, erindringer og andre personlige dokumenter fra tiden omkring Første Verdenskrig.

  • af Thit Jensen
    139,95 kr.

    I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt. Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det. Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Stygge Krumpen 1" af Thit Jensen indlæst af forfatter, skuespillerinde og foredragsholder Chili Turèll.

  • - En sidste tur med Peter
    af Marcus Winther-John
    128,95 kr.

    ”Kapelmesterens Dagbog” er en gribende fortælling om den sidste turné med en levende legende. Indlæst af kapelmesteren selv og krydret med liveoptagelser fra samme turné. Peter Bellis liv har budt på vilde op- og nedture og det samme gør det sidste år på landevejen i rock`n´rolls tro tjeneste. Kapelmester (bandleder), Marcus Winther-John går helt tæt på i sin beretning om denne unikke rejse i samspil med et unikt billedmateriale fra bag kulisserne, på scenerne og landevejene. Fra Christiania til Smukfest og fra Frederikshavn til Bornholm.”Rock`n´roll er ikke et job som Peter kommer hjem og hænger i skabet som et sæt arbejdstøj efter fyraften. Han investerer sig kompromisløst med hele sin krop og sjæl, 24 timer i døgnet, året rundt! Og det gør bølgerne som livet kommer i euforisk høje eller afgrundsdybe. Måske er det én af grundene til, at det har været så vild en rejse. Jeg kan i hvert fald konstatere her, 7 år, 4 albums, hundredvis af koncerter og ti-tusindvis af kørte kilometer senere, at jobbet som Peter Bellis kapelmester ikke er som noget som helst andet, jeg har haft eller overhovedet hørt om! På mange måder har 2017 været en koncentrat af de følelsesladet, sjove, svære, historiske og til tider surrealistiske oplevelser vi har delt siden 2010. Undervejs har de store opture fået modspil af udfordringer, der i yderste tilfælde har været med livet som indsats. Som Peter selv, har disse 58 afskedskoncerter været mange ting for mange folk … men kedeligt har det aldrig været!”- uddrag fra introduktion, “Kapelmesterens Dagbog”Lydbogen indeholder sange og klip fra livealbummet, "Sidste nat med bandet" med Peter Belli (med venlig tilladelse fra REO records) .

  • af Hédi Fried
    113,95 - 118,95 kr.

    Hvad betød det for dig at have din søster med i Auschwitz? Var I sultne hele tiden? Hvornår forstod du, at det var et folkemord, der var i gang? Kan det ske igen? Psykologen og holocaustoverleveren Hedi Fried har gennem hele sit voksenliv holdt oplæg for skoleelever om Holocaust. Bogen indeholder nogle af de mange spørgsmål, hun har fået, og de svar, hun har givet. Spørgsmålene afspejler en naturlig nysgerrighed på både de praktiske forhold og de menneskelige konsekvenser, og svarene gør i al deres enkelhed og gru det ubegribelige begribeligt. Bogen kan læses af alle med interesse for emnet, men bogens enkle, knivskarpe form gør den særdeles velegnet til unge, der på egen hånd eller i uddannelsessammenhæng vil vide mere om Holocaust.

  • af Michael Rasmussen & Michael Jalving
    133,95 - 168,95 kr.

    Han var hele Danmarks kylling fra Tølløse, da han tog den prikkede bjergtrøje i Tour de France i 2005. Men drømmen bristede, allerede i 2007. Han blev smidt ud af det store franske etapeløb, iklædt den gule trøje, netop som han stod foran sit livs sejr. Navnet Michael Rasmussen er siden gået over i historien som et traume. For dansk idræt og for international cykelsport.I denne bog ser Michael Rasmussen tilbage på den person, han var, og den han blev, både før og efter Tour de France. Han trækker sin kompromisløse natur op. Han fortæller om sit retsopgør mod dobbeltstandarden i cykelsporten. Han fortæller om sin personlige deroute, affæren, skilsmissen, og hvad der fik ham op igen. Han kommer med indrømmelser. Og han langer ud mod alle dem, der trak ham ned fra tinderne for ti år siden og ikke ville lade ham kæmpe sig tilbage på to hjul.Bogen ser også fremad. I et ærligt og ukrukket sprog giver bogen et unikt indblik i Michael Rasmussens syn på elitesport. Hvad det kræver, og hvorfor det indimellem strider imod vante forestillinger i landet, der både har fostret den grimme ælling og Janteloven. Michael Rasmussen skriver: »Sportens ånd er ikke sportens væsen. Selv de fineste og højeste idealer kan ikke eksistere uden væsen. Forsøger vi at skjule sandheden, er vi ikke længere jorden tro. Sportens væsen giver os ikke lov til at tage doping, men til at være krigere på lige fod med andre krigere – i sportens arena. Sporten er ikke samfundet, men på en særlig måde det modsatte af samfund og sammenhængskraft. Sportens væsen repræsenterer et brud med det konventionelle. Sportens væsen er at gå længere.«Bogen er en gave til alle, der elsker sportens væsen, dens store vindere og rebelske natur. Den giver stemme til et menneske, der gik hele vejen og betalte prisen, ligesom den beretter indgående om, hvad Michael Rasmussen laver i dag og ønsker for i morgen.Bogen er fortalt til forfatter, historiker, debattør og cykelsportsentusiast Mikael Jalving.

  • af Steffen Jacobsen
    64,91 - 178,95 kr.

    Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

  • af Iben Jensen
    178,95 - 268,95 kr.

    ’Kulturforståelse’ handler om at have respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, selvom dette syn til tider strider mod ens egne erfaringer, værdier og opfattelse af virkeligheden. Iben Jensen giver i denne opdaterede udgave af Grundbog i Kulturforståelse en række faglige greb til at forstå relationer i multikulturelle samfund og diskuterer endvidere, hvilken betydning det har i multikulturelle samfund for vores forståelse af hinanden, hvilket kulturbegreb vi bruger? Hvordan kan vi undgå at skabe stereotype billeder af hinanden? Og hvordan kan vi udnytte hinandens interkulturelle kompetencer? OBS! Ny udgave i april 2018

  • af Lisbet Duvringe & Mike Florette
    52,95 kr.

    De är svåra att upptäcka. Men de finns mitt ibland oss. På arbetsplatser, i vardagen, kanske till och med i hemmet. Hänsynslöst drar de fram, och skyr oftast inga medel för att få det de vill ha. Genom tiderna har psykopater använt sig av andra människor för att nå dit de vill. Men forskningen har framför allt inriktat sig på att förstå manlig psykopati. Den här boken vill bryta trenden och frågar sig: vad är kvinnlig psykopati? Hur skiljer den sig från manlig? Är det sant att kvinnliga psykopater använder sig av skvaller, sex och manipulation för att få det de vill ha?Lisbet Duvringe är en svensk tvärvetenskaplig forskare inom psykologi, retorik och ledarskap. Hon har arbetat som chef inom olika sektorer, och har medförfattat en rad titlar om psykologi och självhjälp.Mike Florette är en svensk författare, föreläsare och tv-personlighet. Han har medverkat i en rad tv-produktioner, bl.a. Skilda världar och Snacka om nyheter.

  • af Howard Pyle
    46,95 - 64,91 kr.

    Howard Pyles eventyr om den fredløse Robin Hood og hans glade følgesvende er en klassiker for både børn og voksne. Bogen fortæller om Robin Hoods liv, lige fra da han først kommer på kant med loven og må søge tilflugt i Sherwoodskoven, hvor sheriffens mænd ikke tør følge ham, til han møder Lille John, Broder Tuck og alle de andre fredløse.Den amerikanske forfatter og illustrator Howard Pyle (1853-1911) er kendt og elsket for sin nyfortolkning af den gamle legende om Robin Hood og hans fredløse følgesvende, som han gjorde tilgængelig for både børn og voksne. Howard Pyle grundlagde sin egen skole for kunst og illustration i USA og tilbragte sine sidste leveår i Firenze i Italien.

  • af Leone Milton
    73,95 kr.

    Den 5. maj 2007 bliver en kendt mand hentet af politiet fra sin luksuriøse penthouselejlighed i Malmøs Västra hamnen. Han mistænkes for at have voldtage en 23-årig kvinde. En ufattelig historie udfolder sig – en om narcissisme, vanvid, undertrykkelsesmetoder og tavse vidner. Dette er historien om plastikkirurgen Carl-Åke Troilius.Leone Milton, forfatter og journalist, kortlægger i denne reportagebog sagen om Carl-Åke Troilius, i pressen kendt som 'Plastikkirurgen' og 'Trolden'. En redegørelse og historie om en af Sveriges mest opsigtsvækkende retssager, hvor sandheden overgår virkeligheden på den værst tænkelige måde.

  • - Når politik, videnskab og erhvervsliv sammen tager ansvar
    af Vincent F. Hendricks & Claus Strue Frederiksen
    78,95 - 165,95 kr.

    FN’s 17 verdensmål udgør den perfekte plan for, hvordan man i fællesskab kan arbejde med klodens alvorlige problemer.Mange virksomhedsledere, politikere og forskere har allerede engageret sig i kampen for klodens overlevelse, men tiltagene virker ofte usammenhængende og tilfældige og af og til temmelig symbolske. Det er som om, det er solooptræden uden retning.Hvis erhvervslivet, politikerne og forskningsverdenen går sammen i et fælles arbejde for at løse klodens livstruende problemer, vil vi kunne efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn.

  • af Robert Muchamore
    133,95 - 138,95 kr.

    Et stort fly eksploderer over Atlanten. 345 mennesker omkommer. Man mistænker ulykken for at være en terrorhandling, men kan ikke finde frem til, hvem der står bag. En forstyrret tolvårig ringer til politiet og angiver sin far som manden bag eksplosionen. Det kunne være et gennembrud i sagen, men der er ingen beviser, og drengen har en lang historie med vold og psykiske problemer bag sig. Kun en CHERUB-agent kan løse mysteriet!

  • af Robert Muchamore
    133,95 - 148,95 kr.

    James er på mission i Rusland, men opgaven går frygtelig galt, og han får brug for alle sine evner for at slippe levende ud af landet. Da det omsider lykkes James at komme hjem, erfarer han, at hans mareridt kun lige er begyndt. Samtidig er James søster, Lauren, ude på sin første solo-mission, der har til formål at afdække en brutal operation med menneskehandel. Hun indlogeres på et børnehjem, hvor hun får til opgave at blive fortrolig med en jævnaldrende, russisk pige, der kan lede direkte til bagmændene. Missionen kategoriseres som lav risiko. Men det viser sig ikke helt at holde stik.CHERUB har haft kæmpe succes verden over, og har til dags dato solgt flere millioner eksemplarer. Robert Muchamore har en fortid som privatdetektiv. Han har på baggrund heraf formået at skabe et univers, som på en gang er realistisk, barskt og fantasifuldt. Den engelske bogserie er foreløbigt solgt til USA, Frankrig, tyskland m.fl. og blot den seneste bog har solgt over en million eksemplarer.

  • af Robert Muchamore
    133,95 - 138,95 kr.

    Den britiske underverden er kontrolleret af narkobander. Da to af banderne starter en indædt krig mod hinanden, eksploderer volden i gaderne, og konflikten synes uløselig. Politiet har desperat brug for insiderinformation, og James får til opgave at infiltrere en af kampens farligste bander, Mad Dogs. En opgave, der meget vel kan koste ham livet …

  • - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne
    af Søren Mørch
    148,95 kr.

    Historikeren og forfatteren Søren Mørch har samlet et udvalg af verdenshistoriens største hits; de betydningsfulde begivenheder, der for alvor slog igennem og gjorde gamle dage gamle og nye tider moderne. Store forandringer - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne er verdenshistoriens vigtigste vendepunkter genfortalt i både medrivende detaljer og med bred pensel af forfatteren til bestsellerne ´25 statsministre´ og ´Den sidste Danmarkshistorie´. Den første håndfuld store forandringer dækker skelsættende begivenheder som opdagelsen af Tiden, Uret, Rummet, Talen, Sproget, Skriften og Historien. I andre fortællinger optræder Gutenberg, Luther, Galilei, Goethe, Napoleon og mange andre, der var med til at gøre verden moderne. - Ligesom opfindelsen af barndommen, opførelsen af Versailles og angrebet på World Trade Center i New York var det.

  • - En storsvindlers bekendelser
    af Peter Jeppesen & Lasse Charley Pedersen
    148,95 kr.

    For første gang efter sin fængselsdom træder Stein Bagger frem og fortæller med egne ord, hvad der har formet ham, og hvordan han opbyggede et liv og en karriere baseret på det spind af løgne, som han i sidste ende selv blev fanget i. Stein Bagger har sagt ja til at medvirke i denne bog for at få sin version af sagen ud. Og så håber han, at det kan hjælpe ham med at komme videre med livet. Han modtager hverken penge eller andre ydelser for sin medvirken. Som ung bodybuilder dopede han sig for at nå til tops, og senere, da han blev forretningsmand og direktør for IT Factory, svindlede han sig til den succes, der i flere år indbragte ham og IT Factory adskillige anerkendelser – deriblandt kåringen som landets hurtigst voksende virksomhed. Men hvordan kunne han slippe af sted med det? Hvorfor gjorde han det? Hvordan blev han til den Stein Bagger, som offentligheden har lært at kende som storsvindler? Sådan blev jeg Stein Bagger er fortællingen om en mands higen efter forbilleder og anerkendelse. Og om hvordan han var parat til at bøje alle moralske kodekser for at opnå det, han søgte. Det er en dramatisk, men i høj grad også lærerig fortælling, fordi den viser, at verden vil bedrages, og mange er parate til at lukke øjnene, selv om advarselslamperne blinker rødt. Stein Bagger forventer ikke, at folk skal have ondt af ham. Han erkender, at han har løjet og snydt for 831 millioner kroner, hvilket gør ham til en af danmarkshistoriens største svindlere. Han forsøger heller ikke at bortforklare, at den syv år lange fængselsstraf, som han har afsonet for sit omfattende bedrageri, var velfortjent. Denne bog, som bygger på mange timers interview med Stein Bagger suppleret af en omfattende kritisk research, er med andre ord ikke en bortforklaring eller forsvarstale. Tværtimod.

  • - Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743
    af Morten Hahn-Pedersen
    78,95 - 298,95 kr.

    På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

  • - Ralf Hemmingsen – elev, læge og leder i et samfund under forandring
    af Jens Thomsen
    73,95 - 248,95 kr.

    Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor.Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.