Lydbøger
-
93,95 kr. Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.
-
248,95 kr. En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.
-
158,95 kr. Fortæller chefen, kæresten eller vennerne dig sandheden? Er du i tvivl? Med Peer Kaaes nye bog ved hånden kan du lære at gennemskue løgn og bedrag ved hjælp af bl.a. CIA’s tophemmeligt udviklede redskaber. Peer Kaae har forsket i fænomenet Statement Analysis, og endda studeret hos de fremmeste eksperter i verden.I 3 er løgnerens tal får du kompetencerne til at komme tæt på sandheden – om løgnen. CIA og Den Israelske Efterretningstjeneste har i årevis hemmeligt forsket i at afdække om folk lyver – kun ved at studere hvilke ord hjernen intuitivt vælger.I bogen afdækker Peer Kaae diverse teknikker og fortæller om sin personlige rejse med at nå frem til sandheden – en rejse der ændrede hans liv for altid. Og han viser, hvordan Statement Analysis er et effektivt efterforskningsredskab i uopklarede kriminalsager, fordi gerningsmænd og mordere lyver. Dermed indeholder bogen også referencer til kriminalsagerne. Men Statement Analysis er også skræmmende effektivt til at afsløre de løgne, vi alle omgiver os med i dagligdagen – og i et større perspektiv i en verden, der i stigende grad er præget af Fake News.I 3 er løgnerens tal fortæller Peer Kaae, hvordan han opdagede, at vores egne ord i sidste ende altid vil forråde os – hvilket er en grænseoverskridende oplevelse.Peer Kaae er journalist, foredragsholder og forfatter til en lang række True Crime-bøger. Han har skrevet bestsellerne Dobbeltmordet på Peter Bangsvej, Maries morder og Den dømte mand. Med sin nye bog kombinerer han True Crime med håndbogsgenren.
-
94,95 kr. Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?
-
188,95 kr. En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.
-
- Meditativ fordybelse i de franciskanske fortællinger
73,95 kr. Frans og Clara var helt almindelige unge mennesker, som blev ramt af en stærk religiøs længsel og en efterfølgende kaldelse. Som en konsekvens af deres inderlige lytten ind i Guds vilje og deres radikale efterfølgelse i handling blev de igangsættere af et religiøst opgør med alle tidens normer og sociale skel. De havde begge stor hengivenhed til Guds skaberværk, og fordi de søgte enhed og forståelse mellem alle skabninger, åbnede de for et venskab mellem natur og mennesker, som aldrig før var set i kristendommens historie.
-
- Klemt kronprins - glemt konge. En biografi om Frederik 8.
123,95 kr. Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange. Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901. I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.
-
- Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter
123,95 kr. Ord som identitetspolitik, krænkelseskultur og politisk korrekthed er blevet en fast del af den offentlige debat. Men ofte ender diskussionerne i et polariseret os mod dem: Mændene imod kvinderne, folket imod eliten og ytringsfrihedsforkæmperne imod de krænkelsesparate. Enten er du med dem, eller også er du med os, og du køber altid hele pakken. Os og dem træder et skridt tilbage. Med aktuelle eksempler – både de store geopolitiske og de nære fra hverdagen – giver bogen en introduktion til identitetspolitiske kampe inden for køn, race, nationalitet og socialklasse. Hvilke positioner strides på feltet, og hvad er deres vigtigste pointer, idéer og uenigheder? Os og dem fortæller også historien om dengang, da en højskolesang om en blond pige sendte CBS ud i shitstorm og satte den danske debat i brand. For at forstå, hvorfor en sang kunne få så meget opmærksomhed og skabe så dyb splittelse, analyserer bogen det meningsmiljø, de debatter foregår i, hvor unuancerede spidsvinklinger og polariserende fortællinger trives i jagten på kliks og viralitet. Os og dem viser, hvordan vi kan få en bedre offentlig samtale om identitetspolitiske emner, diskrimination og magtforhold – med nuancerne, proportionerne og sandheden i behold.
-
- Weimarrepublikkens sidste vinter
73,95 kr. Fortællingen om Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten. Weimarrepublikken bliver en turbulent og kaotisk tid. I et Tyskland, der skal på fode igen efter Første Verdenskrigs nederlag, opstår et inferno af politiske kampe og fraktioner. Fra kejsertro til konservative og socialdemokrater til ekstremister på både venstre-og højrefløjen – herunder nationalsocialisterne, med Hitler i spidsen. Bogen dykker ned i et af den moderne histories afgørende vendepunkter: Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten - fortalt gennem ti uger fra november 1932. Forfatterne går tæt på de mænd, der blev demokratiets banemænd, og zoomer ind på en dag-til-dag-fortælling af de 10 uger, der førte til, at Hitler 30. januar 1933 blev rigskansler.
-
73,95 kr. Farklausulen er en rørende og personlig roman om familiehemmeligheder, blodets bånd og generationskløfter, om kærlighed og svigt, og den krævende øvelse det er at være en familie, trods alt. En far vender tilbage til Sverige for at hilse på familien, som han ikke har set i lang tid. Datteren er gravid med den forkerte mand, hans neurotiske søn er selv blevet far, og nu ønsker han, at faren som er blevet farfar skal tage vare på sig selv. Den allerede indgåede farklausul skal genforhandles. Men er det muligt? Ikke uden krig. ”Stor genkendelighed og stor humor. Jeg grinte meget og med hele kroppen.” Aftonbladet, Sverige ”Farklausulen er en underholdende, tankevækkende og sproglig brillant roman fra Jonas Hassen Khemiri – en af Skandinaviens mest potente samtidsforfattere.” – VG, Norge ”Med Farklausulen har Jonas Hassan Khemiri overgået sig selv … Klog og enkel, og med en storhed i gemt i detaljerne, i handlingsmønstrene som blotlægges, er Farklausulen Khemiris bedste roman – og desuden et af litteraturårets største højdepunkter.” – Expressen, Sverige
-
185,95 kr. Historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. LOS ALAMOS, JULI 1945. I et ørkenlandskab i New Mexico kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere det våben, som vil ændre verden for altid. Deriblandt Niels Bohr og en ung dansk ingeniør, David Adler. For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser. Steffen Jacobsen fik i 2013 sit store gennembrud med Trofæ, den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. "Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab hos Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. Hans krimier er page-turners i bogstavelig forstand - og det kan være problematisk, for de er ikke korte!" - Fra portrættet på forfatterweb.dk
-
73,95 kr. Camilla Johnsons historie er en hjerteskærende fortælling om psykiske overgreb, misbrug og bagsiden af et frikirkeligt miljø i Danmark. Camilla vokser op hos en plejefamilie, hvor moren er psykisk ustabil. Camilla har kun et ønske: at blive en del af familien, men det lykkes aldrig helt, og da hun efter plejebrorens misbrug bliver sendt på efterskole, får hun ikke siden lov at vende hjem. Da hun efter en rodløs teenageperiode melder sig ind i Faderhuset og bliver adopteret af Ruth Evensen, finder hun omsider en familie og en mening. Hun trænes som leder gennem uddrivelse, knægtelse af egen vilje og militærtræning. Hun er med, da Faderhuset overtager Ungdomshuset og senere opretter en afdeling i Israel. Men en dag kan hun ikke se sig selv i øjnene mere, og det bliver et voldsomt brud med Ruth Evensen og Faderhus-familien.
-
82,95 kr. Salgsdirektøren for den svenske våbenfabrik Bofors er sammenmed en kollega rejst til Italien for at sikre, at en våbenleverancetil den italienske stat ikke falder i de forkerte hænder. Nogle dage senere modtager det svenske udenrigsministerium et brev med direktørens pegefinger og et krav om løsesum.Sveriges officielle politik er aldrig at forhandle med terrorister eller organiserede forbrydere, så Carl Hamilton sendes til Sicilien.Den svenske efterretningstjeneste er oppe mod en modstander,der ikke fører krig efter hærens regler for officerer og gentlemen, men den sicilianske mafia møder også en modstander af en slags, de aldrig før har mødt. Da Carl så også bliver personligt involveret, udbryder der noget nær en krig på Sicilien mellem tre svenske agenter på den ene side og et utal af mafiosi på den anden."Carl spiller fjendens spil og overlader samvittigheds-overvejelserne til læseren. Hvilket i virkeligheden både er banalt og raffineret: Kan man som læser holde med en helt, der er skurk? Det er svært at lade være, for spændende er bogen.WeekendavisenForrygende fortalt.Jyllands-PostenDer er fuldt tryk på kedlen med en raffineret slutning. Action og spænding, så du segner.B.T.
-
- En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse
248,95 kr. Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv. Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse - indtil nu, hvor Lise Munk Thygesen, Toves barnebarn, fortæller sin historie.Lise var 12 år, da hendes berømte mormor tog sit liv. Gammel nok til at opfatte uroen i sin familie, men alt for ung til at forstå den. Da Lises mor døde, efterlod hun en mappe til sin nu voksne datter med titlen "Hemmeligheder". Det tog Lise årevis at finde modet til at åbne den. Da hun endelig gjorde det, kunne hun begynde at stykke alt det usagte sammen.Dette er en historie om syv generationers kvindeliv og alt det, der er gået i arv - misbrug, overgreb og svigt. En fortælling om tilgivelse og kærlighed, ikke mindst til den mor, Lise har savnet hele livet. Et opgør med den tavshed og skam, der har forhindret familiens kvinder i at frigøre sig.
-
93,95 kr. En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter. Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede
-
- Krigen 1870-1871. Preussens sejr, Frankrigs nederlag og Danmarks held
123,95 kr. Den 1. september 1870 ændrede det centrale slag i den fransk-preussiske krig stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie, og Den katastrofale triumf er Niels Bo Poulsens fortælling om en konflikt, der med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap. Og om en preussisk sejr, der på sigt skulle vise sig katastrofal. Det er også en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage på fransk side, og dansksindede sønderjyder var efter 1864 borgere i Preussen.
-
133,95 kr. Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd. ANDERS OTTE STENSAGER (født 1968) er uddannet arkæolog fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har skrevet flere artikler om nazisternes propagandamisbrug af dansk oldtid og den arkæologiske udforskning af de tyske kz- og udryddelseslejre. Har desuden skrevet bøgerne Dødens engel – Josef Mengeles liv og forbrydelse (2011), Kvinderne i Ravensbrück – danske skæbner i en tysk kzlejr (2011) og Sunneva – dame af sjældent mod (2013).
-
82,95 kr. Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin. Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katynskoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen? Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis.EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.Med sit niende bind i sagaen om den tyske strømer Bernie Gunther har Kerr skrevet sin bedste omgang Berlin noir[...]Hvor Kerr faktisk ud over en krimi leverer en traurig og tragisk, men fascinerende fortælling om hændelser, som stadigvæk skaber debat. Både om et historisk traume i nyere polsk historie, hvor stakkels Polen blev svigtet af alle. Og om en flok fine folk med titler, von og doktor foran navn, stand og rang, der med førereden som latterligt alibi faktisk fejt svigtede deres fædreland alt for længe.Politiken ★★★★★ Den ufattelige ligstank og retsmedicinernes arbejde bliver levende for øjnene af læserne. Det er modbydeligt velskrevet.Berlingske ★★★★★Kerr kan sætte problemer under debat, også dem, der hører historien til.Jyllands-Posten ★★★★★Er man til en modsætningsfyldt hovedperson, et fascinerende univers af krig, politik og mord - kort sagt, menneskelig forråelse - samt en del sjove bemærkninger, vil man ikke kede sig i Bernie Gunthers selskab.Weekendavisen
-
- Ikke så konservativ, så det gør noget
123,95 kr. POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.
-
82,95 kr. Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com
-
82,95 kr. 1957. Bernie Gunther, der nu kalder sig Christoph Ganz, lever et beskedent liv i München, hvor han arbejder som assistent i et lighus. Ad snirklede omveje bliver han ansat som taksator i et tysk forsikringsselskab, og Bernie går til jobbet som en gammel sporhund, der lugter blod. Han bliver bedt om at tage til Athen for at undersøge sin landsmand og tidligere kampdykker i Hitlers flåde, Siegfried Witzel. Hans skib, Doris, er gået ned, og nu gør han usædvanligt store krav mod forsikringsselskabet. Men der er to ting, der spænder ben for, at det bliver et let job for Bernie i Athen: Witzels skib er stjålet fra græske jøder, der blev deporteret til Auschwitz under krigen. Og Witzel findes død skudt gennem begge øjne – en modus operandi, der åbner op for sluserne til uhyrligheder begået i 1943.
-
- Et politisk portræt
123,95 kr. Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna. Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015. Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.
-
- Vi er alle mandschauvinister
73,95 kr. Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje. Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.
-
133,95 kr. Sejrene, kriserne og hemmelighederne Tilsammen har de ledet Danmark i 35 år, fra kartoffelkur til finanskrise: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har alle været statsminister på hver deres måde. Over to dage i maj 2017 mødes de for første gang alle fem på Marienborg til et uformelt topmøde om, hvad det vil sige at være statsminister i Danmark. Forinden har de hver især ladet sig interviewe om deres år i Statsministeriet; om sejrene, kriserne og de omkostninger, der følger med. Fotograf Morten Albek har været med hele vejen. Se de enestående portrætter af Danmarks statsministre, kom med ind til de historiske dage på Marienborg, og læs hvad de fem hovedpersoner fortæller om det, nogen kalder verdens ensomste job. Og hvad de svarer, når de bliver spurgt: Er det et godt liv at være statsminister? Kun de fem kender svaret. Om forfatterne: Anne Sofie Kragh (f. 1972), journalist og forfatter. Har tidligere udgivet Magten og æren (2003) og Fogh – historien om en statsminister (2004). Har været ansat på Månedsbladet Press og fra 2007-2017 på Euroman, hvor hun har skrevet en lang række portrætter. Står sammen med Michael Dyrby bag DR1-programmerne ’Statsministrene’ i efteråret 2017. Michael Dyrby (f. 1958), journalist og lærer. Har været journalist og redaktør på tv midt-vest og TV2 Østjylland. Blev ansat på TV 2 nyhederne i 1994 som redaktør og var fra 2004 nyhedschef på TV 2, indtil han dannede eget firma, Dyrby&More, i 2016. Sammen med Anne Sofie Kragh har han tilrettelagt ’Statsministrene’ til DR1 i 2017.
-
123,95 kr. Cyril Avery er ikke en ‘ægte’ Avery, eller det er i hvert fald, hvad hans adoptivforældre siger. Men hvis han ikke er en ægte Avery, hvem er han så? Cyrils mor bliver som ganske ung gravid uden for ægteskab og bortvises fra sin landsby, en lille katolske flække ved den irske vestkyst. Hun slår sig ned i Dublin og bortadopterer barnet til et velhavende, lettere excentrisk ægtepar: den kæderygende forfatter Maude der absolut ikke vil være populær, og hendes mand Charles. Men Cyril føler sig ikke som en Avery, og han føler sig heller ikke hjemme i efterkrigstidens katolske Irland. Først da han møder den karismatiske skørtejæger Julian Woodbead, kan han tage det første skridt i jagten på hvem han er – en søgen der bringer ham til Amsterdam og New York i et forsøg på at finde lykken og kærligheden. Cyril Averys hjerte er en bevægende og vildtvoksende roman, der strækker sig over mere end halvfjerds år, om en mands kamp for at finde sin plads i livet i et Irland under stærk forandring. »En gribende historie … umulig at lægge fra sig.« – John Irving Pressen skriver: »Det er sjældent, at psykologisk indsigt og uimodståelig humor går hånd i hånd, som det er tilfældet i … Cyril Averys hjerte. Man må flere gange bide sig selv i læben for ikke at sprutte af grin.« **** – Berlingske »Man griner gennem tårer, når man læser Cyril Averys Hjerte, og her er et bud på en af de bøger, der får dig til at ønske, at det også regner i morgen.« ****** – Femina »Det sker adskillige gange, at man ler højt over skarpt indfangede replikskifter […] gribende, underholdende og velskrevet.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Fyldt med sjove, hjerteskærende episoder fortalt i et velfungerende sprog med meget dialog og en underliggende humor. « – Bibliotekernes Lektørudtalelse »John Boynes storslåede og ret storladne roman Cyril Averys hjerte … fremstår som et vidnesbyrd særligt fra det 20. århundredes Irland, men egentlig fra en række samfund i den vestlige verden, som lever i deres egen histories skygge i forhold til at lade det enkelte menneske udfolde sig frit, både i forhold til sig selv og som samfundsborger.« **** – Fyens Stiftstidende »En stor og medrivende fortælling fuld af nerve, humor og varme.« – The Irish Times »Stor roman om Cyril Avery og hans liv som homoseksuel i et Irland, hvor fordomme og had giver mange problemer. En bevægende og uafrystelig historie.« - Litteratursiden
-
94,95 kr. Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
-
138,95 kr. DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.
-
139,95 kr. Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.
-
82,95 kr. Det tyske Verfassungsschutz er klar til det endelige opgør med de sidste revolutionære kampceller. Men man mangler manden, der kan infiltrere RAF og dermed forhindre den aktion, som ifølge politiets oplysninger skal finde sted i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton.Hamilton opbygger sit image med et bankkup og revolutionære udtalelser i de rette miljøer, og inden længe er han optaget i terrorgruppen, og det dødsensfarlige dobbeltspil tager fart. Han kastes ud i en international aktion, hvor hverken de svenske eller de tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis det går galt. Han har kun sine egne evner at stole på, mens han optræder som brutal, terrorinteresseret svensk fribytter blandt mistænksomme og opkørte RAF-terrorister."Der er fart, spænding og politisk tyngde i fortællingen, når Guillou, der i adskillige år har haft et godt og kontroversielt navn som tv-journalist, sætter Hamilton på en opgave ... en særdeles læseværdig bog."Information"De frit opfundne begivenheder har en detaljeringsgrad, der bringer dem farligt tæt på virkeligheden. Her viser Jan Guillou, hvad han har lært som dybdeborende journalist."Århus Stiftstidende"Jan Guillou har endnu en gang formået at skrive en spændende og langt fra holdningsløs bog om terrorisme. Og om de politiske holdninger, der ligger bag terrorisme."Jydske Tidende
-
78,95 kr. Med fri adgang til et kolossalt brev- og dagbogsmateriale, som hidtil har været lukket, har Louise Zeuthen skrevet en biografi om de første 40 år af Suzanne Brøggers spektakulære liv. Hovedvægten lægges på forholdet til den egocentriske mor, til den franske diplomat, der prædikede om seksualitetens frigørende kraft - og praktiserede sin ideologi - og på Brøggers debut, der indeholder alle de temaer, der udfoldes i det senere forfatterskab. En medrivende, velskrevet, indfølt, provokerende og solidarisk skildring af en af nutidens mest betydende danske forfattere.