De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • af Jeannette Walls
    73,95 kr.

    "Glasslottet er så sjov, at det gør ondt... "- InformationGlæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!

  • Spar 17%
    - Om længslen efter et andet familieliv
    af Maj My Midtgaard Humaidan
    118,95 kr.

    I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.

  • Spar 17%
    - Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga
    af Ingen Forfatter
    73,95 kr.

    Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 3 indeholder: Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga.

  • af John Williams
    139,95 kr.

    En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium. I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand. En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

  • af Annie Ernaux
    178,95 kr.

    Året er 1989. Annie Ernaux nærmer sig de halvtreds og er fraskilt med to voksne sønner, da hun indleder en affære med en diplomat ved den sovjetiske ambassade i Paris. Han er gift, ikke spor intellektuel og elsker dyre biler. Hendes sult efter ham er umættelig. Hun kan ikke skrive, hun bevæger sig søvngængeragtigt gennem verden, mens hun afventer hans næste telefonopringning eller det næste besøg, som hun aldrig ved, hvornår kommer. Da begæret begynder at falme, føler hun, at hun er et skridt nærmere døden. Fortabe sig er Annie Ernaux’ ucensurerede dagbog fra det år, forholdet til den russiske elsker stod på. I dagbogen er hendes skrift reduceret til det mest nøgne og sårbare. Hvor romanen Simpel lidenskab er en fortættetmeditation over det samme kærlighedsforhold, møder vi i Fortabe sig en kvindes begær, desperation og ensomhed helt umiddelbart og ufiltreret.“Som ANNA KARENINA og MADAME BOVARY må Ernaux’ affære betragtes som et af litteraturens helt store kærlighedsforhold. … Det er, som om man holder hendes hjerte i hænderne.”THE GUARDIAN

  • af Alex Schulman
    139,95 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • - Det tredobbelte drab på Frederiksberg
    af Laura Helena Pimentel da Silva
    158,95 kr.

    Jeg klarer mig, mor – det tredobbelte drab på Frederiksberg skildrer Phillips barske historie. Som blot 19-årig bliver han, og to andre unge mænd, likvideret i en lejlighed på Frederiksberg. Phillips mor, Liselotte Rasmussen, fortæller i bogen om sin desperate kamp for at redde sin søn fra at gå til grunde. Beretningen bygger på en omfattende aktindsigt i Phillips liv og kriminelle løbebane, der endte brat som led i et internt bandeopgør. Jeg klarer mig, mor handler om en familie i opløsning, ønsket om at bryde den sociale arv og følelsen af personligt svigt, uden at placere skyld eller drage endelige konklusioner.

  • af Karl Ove Knausgård
    94,95 kr.

    OM VINTEREN er andet bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I essayform beskriver han den virkelighed, der omgiver os alle. Alt bliver taget under kærlig, følsom og humoristisk behandling: himlens blå, solens stråler, luften mod huden; et ansigt, et træ, en lampe, en pyjamas, en sko. Bogen er illustreret med billeder af den svenske kunstner Lars Lerin.

  • - Rosekrigene 3
    af Conn Iggulden
    78,95 kr.

    3. bind i Conn Igguldens højdramatiske serie om de engelske Rosekrigene. Sidste bind forventes at udkomme på dansk i 2017. Richard, hertug af York, er død; hans ambitioner ligger i ruiner, hans hoved er sat på en stage på Yorks bymur. Edward af March, den nye hertug af York, udråber sig selv til Englands retmæssige konge. Fløje og fraktioner dannes og flås fra hinanden som snefnug. Gennem blod og forræderi, ødelagte mænd og hævngerrige kvinder, skal broder møde broder, og konge stå over for konge på slagmarken.

  • Spar 17%
    af Laura Ingalls Wilder
    44,73 kr.

    Tiende bind i den verdenskendte og elskede serie om Laura og hendes families liv som nybyggere på prærien i USA sidst i 1800-tallet. "På vej mod vort hjem" er Lauras dagbog fra tiden, da hun som voksen med mand og barn rejser fra prærien videre gennem USAs nybyggerland for at finde et nyt og bedre sted at bo.

  • af Jesper Stein
    188,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • - og andre fortællinger om naturens kraft
    af Danni Travn & Rane Willerslev
    158,95 kr.

    "Min relation til naturen – og den jeg gerne vil inspirere til – går ud over nytteværdien. Og det kræver en indsats langt større end en gåtur i ny og næ." – Rane Willerslev.Han taler med træer, og han ser spøgelseselge. Han er kommet til at fange sin egen datter i en dyrefælde, og euforiserende svampe har ændret hans liv. Rane Willerslev mærker en dyb resonans med naturen, og han bruger dyr og planter til både at vejlede sig gennem livet og til at åbne skjulte verdener.I Mit magiske træ kommer vi helt tæt på Rane Willerslevs indre og ydre natur. Bogen fortæller de vildeste historier om dengang Rane debuterede som jæger og forstod en snert af forførelsens kunst, eller om dengang han fandt verdens smukkeste bøg og begyndte at tilbede den, eller om dengang han blev smidt i søen af i sin far og lærte noget om udholdenhed.Bogen er en kærlighedserklæring til naturen, også den danske natur, hvis vildskab på det seneste har overrumplet Rane.Gennem sjove og rørende scener fra sin barndom, sin ungdom og sit voksenliv minder Rane Willerslev os i denne tankevækkende bog om, hvor meget naturen kan fortælle os, hvis vi evner at vende os mod den og være åbne for dens magi.Rane Willerslev er Direktør for Nationalmuseet, han står bag bl.a. bestsellere som Tænk vildt og Ekspeditioner og DR1’s programrække Historien om mennesket.

  • af Ghita Nørby & Ulla Terkelsen
    148,95 kr.

    Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

  • - I medgang og misbrug
    af Pia Brixved
    168,95 kr.

    Den skaldede kok alias Carsten Olsen har levet et liv i overhalingsbanen. Alt har været i overflod – både druk, kvinder og mad. ”I alt for mange år var kvinder mit misbrug. Da det var værst, så jeg 11 på én gang, hvor mange af dem troede, at de var den eneste ene. (...) I den periode måtte jeg have to telefoner for at kunne dække over mine løgne.” Allerede som elleveårig pjækkede han fra skole og søgte læreplads på Hotel d’Angleterre, som han startede på fem år senere. Siden blev han uddannet tjener på Hotel Plaza. Det var tiden, hvor eleverne gerne fik en lussing eller to, hvis de ikke gjorde, som der blev sagt, men der var også særlige oplevelser, fx med Victor Borge, Dalai Lama og ikke mindst Simon Spies: ”Han formåede altid at gøre sin entre. Det var ikke et sjældent syn at se ham komme kørende i sin store Rolls Royce – og lige meget om det var sommer eller vinter, så var han iført en kæmpe pels, som han smed bagover, når han steg ud af bilen. Han havde også altid rent tøj liggende i bagagerummet, hvis nu han blev for fuld og kom til at spilde ned ad sig selv eller brække sig.” I bogen Den skaldede kok – i medgang og misbrug løfter Carsten Olsen for første gang sløret for, hvad der forgik bag kulisserne – både før, under og efter tv-lamperne var slukket. Hvordan det var pludselig at blive et kendt ansigt, og hvad der fulgte i kølevandet på det. Og om at have et temperament, der i de yngre dage bød ham gavmildt at dele håndmadder ud og aldrig gå af vejen for en god slåskamp. ...”og i det samme han gjorde det, knyttede jeg min næve og hakkede ham en lige midt på tuden! Som en ko, der blev skudt med en boltpistol, faldt han pladask ned på jorden.” Han fortæller med ærlighed og humor om et hårdt liv – hvor han altid har gjort tingene på sin helt anden måde, og hvorfor bikermiljøet – på godt og ondt – tiltrak ham. Han beskriver sig selv som en misbruger i enhver henseende, og hans indre dæmoner har gang på gang været ved at tage livet af ham. Han har været igennem det hele; offentlig nedtur, depression, fedmeoperation, konkurs. Bogen kommer også ind på, hvordan det var at gå fra at drive restaurant Perlen i Tivoli med 47 ansatte til at miste alt – og lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling og modtage kontanthjælp. Dette er Carsten Olsens egen fortælling – helt uden filter. Om forfatterne Olsen den skaldede kok er uddannet fra Hotel d’Angleterre og har en lang karriere med egen restaurant, catering, flere kogebøger, utallige tv-programmer og i flere omgange også titlen som køkkenchef. Samtidig har han i mere end 20 år givet den gas på den danske rock’n’roll-scene. Pia Brixved er tidligere tv-tilrettelægger igennem 11 år, hvor hun bl.a. skabte fænomenet Den skaldede kok sammen med fotograf Carsten Ringholm. Hun driver i dag tarmskylningsklinikken Colonic, hvor hun brænder for at oplyse danskerne om, hvor vigtigt det er at passe på fordøjelsen.

  • - Rosekrigene 2
    af Conn Iggulden
    78,95 kr.

    Treenighed er andet bind i Conn Igguldens handlingsmættede historiske romantrilogi om fejden mellem de to adelshuse York og Lancaster og kampen om den engelske trone, der kastede England ud i en tredive år lang borgerkrig, også kendt som Rosekrigene. Året er 1454 og kongen, Henry VI, har i sit et år lange sygdomsforløb været isoleret på sit slot. Kongeriget er i hans fravær blevet holdt sammen af hans onkel Richard, Greven af York, hvis indflydelse i takt med kongens sygdom, har bredt sig ud i riget. Henry VIs loyale hustru og dronning, Margaret af Anjou, søger desperat at sikre sin ægtefælles interesser, alt imens Grev Richard former en formidabel treenighed med Jarlerne fra Salisburg og Warwick, der skal søge at ødelægge Henrys støtte/opbakning. Men da kongen, helt uventet, kommer til bevidsthed igen og vender tilbage til Westminster for at tage kontrollen tilbage fra sin onkel, forrykkes magtbalancen endnu engang, og England kastes ud i et stormvejr, der truer med at splitte landet ad.

  • Spar 17%
    af Joan Didion
    73,95 kr.

    'Blå timer' er en fritstående fortsættelse af 'Et år med magisk tænkning', og om muligt en endnu stærkere bog. Den handler især om datterens død. Om det frygteligt forkerte i at skulle begrave sin voksne datter kort tid efter hendes bryllup. Om at stå magtesløs tilbage. Og mærke alderdommen snige sig ind på en og forstærke denne magtesløshed, hvordan den rent fysisk nærmest tager over.Samtidig - fordi Joan Didion så modigt og fintfølende evner at registrere og reflektere over, det der sker i dette tilværelsesns og sjælelivets skumringsland - bliver denne tragiske beretning til en intens og livsklog og ja, livsbekræftende bog.Med udgangspunkt i de lykkelige minder netop fra datterens bryllyp - og fra de glimt af barndommen, der dukker op i forberedelserne af dette, opruller Joan Didion deres liv sammen. Mor og datter. Og med et helt særligt klarsyn, skærpet af sorgen og af den tydelige fornemmelse af selv at nærme sig sit livs aften, beskriver hun både de lykkeligste stunder og de smertelige øjeblikke og oplevelser af afstand, utilstrækkelighed og fravær.Joan Didion formår som få at stille skarpt på og beskrive tilværelsens mange facetter. Her skriver hun dybt bevægende og tankevækkende om at se hele sit liv - ikke mindst kærligheden til sit barn og sin egen rolle som forældre - i skumringens og sorgens tvelys.

  • Spar 13%
    - Et livs sange
    af Erik Jensen
    123,95 kr.

    I Kim Larsen – et livs sange dykker Erik Jensen, Politikens mangeårige musikskribent, ned i de Kim Larsen-sange, der har været danskernes lydtapet igennem fem årtier. Fra dengang tressernes drømmeflip blev afløst af 1970’ernes benhårde socialrealisme og frem til 2010’erne, hvor spillemanden Larsen til det sidste rejste landet tyndt på en nærmest kronisk koncertturne. Det er en bog om det univers, de personligheder og det Danmark, der er vokset ud af de omkring 500 sange, som Kim Larsen nåede at indspille.

  • - - En guide
    af Ove Korsgaard
    78,95 kr.

    Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

  • af Tonny Gulløv
    208,95 kr.

    "Den bedste vikingebog siden Røde Orm!" En formidabel røverhistorie pakket ind i fakta!" Året er 955 og Harald Blåtands forsøg på at samle Danmark er ved at kuldsejle allerede fra fødslen. Otto den Store vil tvangskristne eller aflive sine hedenske og uregerlige naboer mod nord og sender derfor en hær mod Jylland. Nu er det op til Ulv Palnatoke at bremse ham. Harald sender Palnatoke og hans krigere til Danevirke for at bistå Håkon Jarl i forsvaret af Danmark, men som altid går Ulv Palnatoke sine egne veje. Han udkæmper det største søslag, danerne endnu har set, og gør det på sin egen, helt alternative måde, som Harald absolut ikke er enig i. Men er Palnatokes trods og vanvid nok til at besejre den mægtigste kejser i Midgård? Ulv Palnatoke er i et forrygende fortællerhumør i Bastarden, der er 3. bind af vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation, og den spændende fortsættelse til bestsellerne, 1000-årsriget og En konges æt. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • Spar 17%
    - Fortællinger fra kanten af New York
    af Sara Maria Glanowski
    73,95 kr.

    I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på. I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.

  • af Harald Voetmann
    78,95 kr.

    ”Da min far døde, kom jeg i tanke om tiden efter min mors død, at han tog mig på en rejse til Ægypten dengang. Jeg tænkte, okay, når du også skal dø nu, og hvis jeg ikke kan gøre andet, så må jeg tage dig til Ægypten” siger Harald Voetmann. Amduat. En iltmaskine er en sammenskrivning af to fortællinger. Den ene handler om den ægyptiske solguds rejse gennem dødsriget om natten. Den fortælling er malet på gravvægge i Kongernes Dal og kaldes Amduat, “det, som findes i underverdenen”. Den anden fortælling er om en mand, som dør af en lungebetændelse på Holbæk Sygehus. Bogen er skrevet i hånden af Harald Voetmann.

  • Spar 13%
    af Vita Andersen
    123,95 kr.

    Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag. Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem. Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Indigo blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Pressen skriver: »Den 75-årige Vita Andersen skriver sig dybt overbevisende igennem en håbløs barndom.« ***** – Jyllands-Posten »Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.« **** – Politiken »Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.« – Information »Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.« **** – Berlingske »Det er en vedkommende og nødvendig beretning om en barndom, der ikke just var blød og god.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • Spar 17%
    - Historien om manden, der satte strøm til sindet og viste vej til fremtiden
    af Lone Frank
    73,95 kr.

    Hjernekirurgerne blotlægger lystens anatomi, og med implanterede elektroder kan de tilbyde dig mental botox. Vi lever i en tid, hvor nydelse er vores stærkeste drivkraft. Men hvor langt er du villig til at gå for lysten? Lægger man øret til den offentlige diskussion, er der stort set ikke noget aspekt af psyken, man ikke i det mindste leger med tanken om at ville forandre. Ifølge Lone Frank er vi nået til et punkt, hvor psykiatrien mere end noget andet er det prisme, vi betragter og forstår os selv igennem. Gennem et par årtier har vi vænnet os til, at forskere ser lige ind i den levende hjerne med avancerede skannere, og at de nøje kortlægger dens væld af kemiske signaler. Men sådan så verden ikke ud, da den amerikanske psykiater Robert Heath i en tid, hvor Freud dominerede psykiatrien, i stedet insisterede på, at psykiske sygdomme var defekter i hjernen. I 1950 fandt han på at sætte elektroder dybt ned i hjernen på et levende menneske og slutte strøm til. Heath behandlede skizofrene, depressive og epileptikere, og resultaterne vakte opmærksomhed. Men så gik han for vidt. Forsøgte at omvende en homoseksuel mand ved at lukke ham inde med en kvindelig prostitueret og sætte strøm til hans hjernes lystcenter. I dag er Robert Heath fortrængt fra historien, men hans metode er genopstået. Dyb hjernestimulation er psykiatriens store håb. En ny tids pionerer eksperimenterer med elektrisk stimulation mod alt fra depression og angst til tvangshandlinger, anoreksi og aggressiv adfærd. I "Lystens pioner" jagter Lone Frank den fascinerende historie om Robert Heaths storhed og fald, og hendes opklaringsarbejde trækker overraskende tråde til nutidens forskning og giver en pejling for fremtiden. Bogen er en original blanding af historisk fortælling, reportage og personlig refleksion over vores forhold til os selv, til lysten og til eksistensen.

  • - Min vej til overskud
    af Cathrine Errboe & Sofie Østergaard
    178,95 kr.

    Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Sofie Østergaard, tv-vært og radiovært på økonomiprogrammet Overskud lærer dig at få råd til det liv, du drømmer om. Sofie Østergaard har altid interesseret sig for økonomi. Da hendes teenageveninder købte dyre mærkevarer, købte Sofie en kasse med 50 par hvide tennisokker. Fordi det var en god forretning.I dag har Sofie omsat pengene i sin sparegris til investeringer i hus og aktier, og hun ved af erfaring, hvordan man får selv den mindste økonomi til at hænge sammen. Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Penge skal ikke være noget, vi gemmer væk og undgår at snakke om. For det handler om mere end kroner og ører: Hvordan kan du få råd til det liv, du drømmer om?Dét hjælper Sofie dig med at finde ud af. Hun fortæller også, hvordan du bliver venner med din netbank (og bankrådgiver), hvordan du slipper for at løbe tør for penge sidst på måneden – og hvordan du egentlig får fingre i 50 par hvide tennissokker for ingen penge.Sparegrisanarkisten er en sjov og personlig fortælling om at være selvstændig, stærk og stædig. En bog til alle, der gerne vil have en sund økonomi.Sofie Østergaard er vært på en række programmer på DR, blandt andet Versus og Guld i Købstæderne, og så er hun også vært på økonomiprogrammet Overskud på Radio4. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.

  • - Om at blive mor
    af Rachel Cusk
    148,95 kr.

    Omrids-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor - på godt og ondt. En fortælling om at sige farvel til frihed, søvn og tid til at skrive, og en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed. Bogen vakte stor forargelse, da den udkom i 2001, og gjorde Rachel Cusk til en af Englands mest kontroversielle forfattere. I dag regnes Et Livsværk for en milepæl i moderskabslitteraturen og har for længst fået klassikerstatus.”Cusk viser med stor styrke, hvor ømt og brutalt moderskab er.” - Independent ”Rachel Cusks bog om hendes første år som mor, er noget af det skarpeste, jeg har læst om moderskab.” - Berliner Zeitung

  • Spar 13%
    af Morten Glinvad
    123,95 kr.

    I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

  • af Lisa Taddeo
    133,95 kr.

    En enestående og sand bog om tre kvinders liv og seksualitet, baseret på 8 års research ”Tre kvinder” er en sand historie om tre meget forskellige kvinder. Lina befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med to børn og en mand, der ikke vil røre ved hende. Maggie har lagt sag an mod sin tidligere gymnasielærer, som hun havde et forhold til, da hun var 16. Og Sloane er er en tilsyneladende succesfuld forretningskvinde, hvis mand tænder på at betragte hende dyrke sex med andre mænd og kvinder. Hvordan er de hver især havnet, hvor de er, og hvad drømmer de om og håber på?Lisa Taddeo har fulgt de tre kvinders liv i 8 år – læst deres dagbøger, deres SMS’er, breve og e-mails og interviewet deres familie og venner – og giver i denne medrivende og utroligt velskrevne bog et indfølende indblik i alt, hvad der gør deres liv helt specielt og samtidig helt universelt.”En modig og rettidig bog af den slags, der definerer en hel generation. Der burde findes et eksemplar i enhver husholdning, og det kommer den sikkert også snart til.” – New Statesman

  • Spar 17%
    af Jørgen Lange Thomsen
    73,95 kr.

    De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed? I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere. Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

  • - Erindringer fra Grønland
    af Anne Knudsen
    94,95 kr.

    "Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950?erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom." Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950?erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie. Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Smuk illustreret udgave med private farvefotos taget af Anne Knudsens far. Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren Her går det godt, send flere penge.

  • - Erindringer III
    af Ritt Bjerregaard
    133,95 kr.

    Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage.