Lisbeth Torbensdatter, Danmarks blomst

Lisbeth Torbensdatter var en ung og smuk adelsjomfru på Kristian den Førstes tid. Hun havde to gode bejlere; den ene, Laurents, er en lidt kedelig, tilbageholdende, men retsindig type, som imidlertid er rig og derfor foretrækkes af hendes forældre og slægt; den anden, Herluf, tilhører den ansete slægt Gøye, han er smuk og vindende, men løs af karakter; han har tillige letsindigt forødt sit jordiske gods og er fattig som en kirkerotte. Ikke desmindre er det ham, der ejer Lisbeths hjerte.
Da den jomfruelige og trofaste Lisbeth trods alt får alle hindringer ryddet til side for deres forbindelse, sviger Herluf hende for den stærkt lidenskabelige, intrigante Margrethe Lunge, som han tidligere halvvejs har lovet ægteskab …
Lisbeth Torbensdatter kendes i Danmarkshistorien kun af nogle få sætninger i en slægtebog fra 1500-tallet. Af dette spinkle materiale væver H. F. Ewald et bredt tidsbillede af livet i danske adelskredse og ved hoffet på Kristian den Førstes tid.