Leopardens øje

Da Hans Olofsson ankommer til Lusaka lufthavn en septemberdag i 1969, er planen kun at opholde sig et par uger på en missionsstation i Zambia. Han har lagt jurastudiet bag sig, og nu trænger han tilsyneladende til en pause, som så mange andre af sine jævnaldrende. Alligevel bliver han knap tyve år på det afrikanske kontinent ... I starten af sit ophold er den 25-årige svensker besjælet af ungdommens idealistiske forestillinger om samarbejde og solidaritet. Men den tidligere koloni er fyldt til bristepunktet med modsætninger, korruption og vold, og dermed stiller den afrikanske virkelighed helt andre barske krav til den 'godhjertede svensker'. Da han senere får muligheden for at overtage en 'hvid' kyllingefarm i landsbyen, tvinges han endegyldigt til at indordne sig under det herskende system. Langsomt nedbrydes han af den hvide befolknings racisme og de sortes had. Det er her vi møder ham, i romanens begyndelse: 43 år gammel ligger han i sin seng midt i den afrikanske nat, ramt af febervildelse, gentagne mareridt og angstanfald, og med en revolver under hovedpuden. Nabofarmens hvide ejere er blevet lemlæstet til døde, og han forstår, at hans egne dage er talte. I tilbageblik får vi nu den sygdomsnedbrudte svenskers historie; fra barndommen i det kolde, svenske Norrland til voksenlivet i det brutale og solsvedne Afrika. En barndom præget af moderens fravær (hun forlod ham som ganske lille - som Mankells egen moder i øvrigt) og faderens periodiske alkoholisme, men også et barneliv fyldt med faderens eventyrlige fortællinger om fjerne kontinenter og store oceaner. Skal han blive og kæmpe for sin overlevelse eller skal han flygte? Og i så fald hvorhen?
Lydbogen er indlæst af Kjeld Nørgaard.