De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Bag om Krokodillevogteren

En tidlig morgen i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad bagtrappen med sin skraldepose. Hos underboen står køkkendøren på klem. Det bekymrer Gregers, som kigger diskret ind for at se, om der er noget galt, men snubler og falder ind i lejligheden. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde. Det bliver begyndelsen på et mareridt for beboerne i byhuset og for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Ikke mindst fordi det snart viser sig, at en anden af husets beboere skriver på en krimi - en krimi, hvor netop en ung kvinde i lejligheden under Gregers er blevet myrdet.   "Krokodillevogteren" er første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Læs også Blodmåne og Glasvinge af Katrine Engberg.   ***** "Dygtigt koreograferet og vanvittigt spændende." - Fyens Stiftstidende ***** "Den er virkelig god! Spændende, uforudsigelig og skrevet med et knivskarpt øje for de små detaljer, der runder personerne og gør dem ekstremt menneskelige og ja, virkelige." - Magasinet Liv **** "Hun skriver overlegent godt og har konstrueret et finurligt plot. Der er med andre ord fuld valuta for pengene." - Berlingske **** "Original og nervepirrende." - Alt for damerne "Skal du give en krimidebutant en chance dette forår, så brug din tid på Katrine Engberg. En beundringsværdig debut." - Vildmedkrimi.dk

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788711918951
  • Udgivet:
  • 11. juni 2019
  • Straks på e-mail.

Normalpris

Abonnementspris

- Rabat på køb af fysiske bøger
- 1 valgfrit digitalt ugeblad
- 20 timers lytning og læsning
- Adgang til 70.000+ titler
- Ingen binding

Abonnementet koster 75 kr./md.
Ingen binding og kan opsiges når som helst.

Beskrivelse af Krokodillevogteren

En tidlig morgen i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad bagtrappen med sin skraldepose. Hos underboen står køkkendøren på klem. Det bekymrer Gregers, som kigger diskret ind for at se, om der er noget galt, men snubler og falder ind i lejligheden. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.
Det bliver begyndelsen på et mareridt for beboerne i byhuset og for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Ikke mindst fordi det snart viser sig, at en anden af husets beboere skriver på en krimi - en krimi, hvor netop en ung kvinde i lejligheden under Gregers er blevet myrdet.
 
"Krokodillevogteren" er første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Læs også Blodmåne og Glasvinge af Katrine Engberg.
 
***** "Dygtigt koreograferet og vanvittigt spændende." - Fyens Stiftstidende
***** "Den er virkelig god! Spændende, uforudsigelig og skrevet med et knivskarpt øje for de små detaljer, der runder personerne og gør dem ekstremt menneskelige og ja, virkelige." - Magasinet Liv
**** "Hun skriver overlegent godt og har konstrueret et finurligt plot. Der er med andre ord fuld valuta for pengene." - Berlingske
**** "Original og nervepirrende." - Alt for damerne
"Skal du give en krimidebutant en chance dette forår, så brug din tid på Katrine Engberg. En beundringsværdig debut." - Vildmedkrimi.dk

Brugerbedømmelser af Krokodillevogteren

  • Jørgen J. 5. februar 2023

    Som bog er den OK, men som lydbog hvor hun selv fortæller føles det ind imellem som at hun ræser lidt for hurtigt, så det er vigtigt at ved lydbøger også skriver hvem oplæseren er

  • Krimiormen s. 13. maj 2020

    En krokodillevogter er en fugl, der lever i krokodillernes nærhed og menes at advare dem mod truende farer. Det er gået stærkt for Katrine Engberg efter hendes debut ”Krokodillevogteren” i 2016. Allerede i 2017 udkom 2. bind ”Blodmåne” 3. bind ”Glasvinge” i 2018 samt 4. bind ”Vådeskud” i 2019. Alle 4 bind har fået utrolig meget ros og hun har længe været placeret i toppen af Danske krimiforfattere.

    ”Krokodillevogteren” er smækfyldt med drama og spænding. En vanvittig velskrevet krimi der fanger læseren fra første side. ”Krokodillevogteren” kunne såmænd sagtens være skrevet af en langt mere erfaren og trænet krimiforfatter.

    På intet tidspunkt strejfede det mine tanker at Katrine Engberg er debutant. ”Krokodillevogteren” er eminent skruet sammen med et genialt plot. Derudover så er titlen spot on. Det er fuldt forståeligt at Katrine Engbergs forfatterskab på disse få år nærmest er eksploderet.

    Hovedkaraktererne i historien Jeppe Kørner og Anette Werner er fantastisk godt beskrevet og i en noget anderledes liga end flertallet af detektiver i de gængse krimier. På trods af at de 2 er så forskellige at de gang på gang irriterer hinanden, nærmest til døde, så har de alligevel et fællesskab og samarbejde lidt ud over det sædvanlige.

    ”Krokodillevogteren” er absolut en krimi i topklasse og det giver sig selv hvorfor forfatteren har fået så stor succes med sit forfatterskab.

    https://www.krimiormen.dk/445951103

  • Eva S. 25. april 2020

    Utrolig velskrevet Nordic Noir. Spænde og sprudlende person-galleri


Find lignende bøger
Bogen Krokodillevogteren findes i følgende kategorier: