Kritik af den rene fornuft

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) er en af de store, berømte tænkere. "Kritik af den rene fornuft" fra 1781 anses af mange for at være Kants mest betydningsfulde værk på grund af dens store indflydelse på filosofihistorien.
I dette erkendelsesteoretiske værk søger Kant at løse konflikten mellem rationalisme, der hævder at al vores viden kommer fra fornuften og empirisme, der hævder, at al viden kommer fra erfaring. Kant foreslår, at vores viden er en kombination af begge dele: vores fornuft strukturerer vores erfaringer for at skabe viden.
Kant indfører også sin berømte "transcendentale æstetik", hvor han argumenterer for, at tid og rum er rene intuitioner, der strukturerer vores oplevelse af verden. Værket omfatter også centrale ideer som kategoriske imperativer og det transcendentale ego.
"Kritik af den rene fornuft" er kendt for at være yderst kompleks og svær at forstå. Men det er også anerkendt som et af de mest betydningsfulde bidrag til filosofi nogensinde og er ekstremt indflydelsesrigt inden for filosofiens verden.
Oversat af Claus Bratt Østergaard.