Jesper Morgenhane

Små nye kyllinger er ikke til at stå for. De er bløde og gule og er fulde af liv. Alle kan pippe som kyllinger, og små børn kan tegne dem. Alfred, som har skrevet denne bog, var god til at lege. Både med sine egne børn og med deres kammerater. Så fortalte de historier, lavede sketch og legede teater. Da han var ganske ung, gav hans far ham lov til at holde høns i familiens have i Brønshøj. Hver dag passede han sine høns og legede med dem. Mange gange tog han sin tegneblok frem og tegnede dem. Til at begynde med havde han kun en enkelt høne. Den lagde æg, der kom kyllinger, og en af dem voksede op og blev til hans allerførste hane Han kaldte den Jesper Morgenhane, fordi den galede så flot om morgenen. Jesper og Alfred holdt af hinanden. Men en sommermorgen vågnede han ikke, sådan som han plejede ved Jespers kykeliky, og da han kom ned i haven, fik han et chock. Hans far havde hugget hovedet af den, fordi en yngre hane var vokset op og havde vundet i kamp mod Jesper og altså nu var den stærkeste. Alfred sørgede og glemte aldrig sin hane-ven. Da han selv blev far, tegnede og skrev han denne bog om Jesper, men i 1955 var der ikke nogen, der ville udgive den.
Længe efter at hans yngste datter Lærke selv var blevet voksen, fandt hun den, og det er hende, der har sørget for, at historien om hendes fars yndlingshane nu endelig kan komme ud i verden.