Islændingesagaerne. Bd. 2

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg
af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.
Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.
Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.
--
BIND 2: LAKSDØLERNES SAGA, som menes at være skrevet mellem 1230 og 1260, følger en slægt gennem flere generationer. Den fokuserer på en række markante kvindeskikkelser: landnamskvinden Un den Dybsindige, Melkorka (en irsk trælkvinde og kongedatter), Torgerd (Egil Skalle-Grimssøns hævngerrige datter), Turid (der bytter sin datter for et sværd) og endelig sagaens hovedskikkelse Gudrun Usviversdatter. I sagaen udspilles et trekantsdrama med døden til følge mellem de to fætre og fosterbrødre, Kjartan og Bolle, som begge elsker hende.
TOTTEN OM BOLLE , der menes at være skrevet omkring 1300, afslutter Laksdølernes saga. Totten viser, hvordan Gudrun og Bolles søn, Bolle, skaffer sig hæder og ære, og den giver en meget klar og nøgtern skildring af sagatidens venskab som magtalliance.
VIGLUNDS SAGA er en ung islændingesaga, som menes at være skrevet omkring 1400. Det er en høvisk kærlighedshistorie om Viglund og Ketilrid, som elsker hinanden højt, men ikke må få hinanden på grund af fjendskab mellem deres familier. De sættes på prøve og beviser derigennem deres ridderlighed og høje moral. Sagaen minder om oldtidssagaen Fridtjofs saga og riddersagaer, men islændingesagaernes rå realisme skinner også tydeligt igennem.