Indhentet

Hver morgen tegner Muriel sit ansigt op, hver aften lægger hun det fra sig. Hun er via statslige instanser blevet informeret om, at fravær af ophav kan være et vilkår, man må forlige sig med. Nu går hun på opdagelse gennem hukommelsens opgravede kvarterer sammen med Lucifer. Indtil hun bliver kontaktet af sin bror Mall, der bor i en krigsramt ørkenstat og kører i en bil uden vinduer og sidespejle, han selv har banket sammen.
Det er handlingen i Annelise Nielsens ottende udgivelse og anden kortprosaroman, Indhentet. Ligesom sin hovedperson Muriel har Annelise Nielsen lært at tage af alfabetet, som ligger og flyder alle vegne. Hendes univers er sprogligt nyskabende og lige præcis uvirkeligt. Her pakker man en jordemodertaske, som indeholder nok til et par dage fra eller til, og når man kommer hjem, kryber man ind til væggenes kamæleon-tapet.
Indhenteter en roman om sprog, både menneskenes, kakerlakkernes og notaterne i ørkenens. En roman om kompliceret familieliv, om så familiemedlemmerne hedder Lucifer, Mall eller foretrækker at blive kaldt Eugen efterfulgt af et vekslende antal romertal. Det er en roman om at føre himmelstrøg ned på små stykker lærred. Og om at sætte sig på torvet og slå op i bøger, der beskriver fjer, blomster og behåringer, hjerter, og fjer igen, lange fjer, fjer og hjerter.
Annelise Nielsen (f. 1941) har siden sin debut i 1980 været en af Danmarks mest originale og kompromisløse prosaister. De skønne, grufulde, gakkede, vilde og absurde hændelser i hendes bøger kan ikke sammenlignes med noget andet. Hendes seneste udgivelse, kortprosaromanen Ødeland(2022), blev kaldt hendes ”splintrende sære gennembrud” (Lars Bukdahl, Weekendavisen). Med Indhentetfortsætter hun som prosaist i både sær klasse og særklasse.