Hvorfor digtere?

Tænkningens for-gængere
Midt i verdensnattens
mørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, vi
endnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,
giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sin
helhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt det
værende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdags
instrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sproget
er værens hus”.
“Hvorfor digtere i
trange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggers
forelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkes
død – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optager
Martin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere på
jorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?
viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne.
Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og
vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Denne tekst er relevant for alle,
der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.
Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvende
århundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøring
med hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål om
væren, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,
der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere i
forfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten og
teknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkning
og digtning, der er i centrum.