Gravenfin

Gisne er en ung mand på jagt efter en sommer. Det begynder abstrakt, og det bliver ikke lettere undervejs. På færgen møder Gisne fænomenet Thor, der spiser og spiser. Han er flere måneder bagud med fødeindtaget. Thor lever kun om sommeren, om vinteren går han i hi i en æblerus. Inden han går i dvale, forsyner han sig med vitaminer, proteiner, kulhydrater og han indtager åndelige kalorier, hurtigt læste bøger, som han ikke kan huske lige da han har læst dem, men efter at de har kogt i hans hjerne under vinterdvalen, sætter de sig i hukommelsen.
Gisne slår følge med Thor, og det bliver hans livs sommer. Det kommer til at handle en del om ost og snaps og livet på landet, men der er også en sommerforelskelse, der viser sig at kunne holde hele året.
Sammen med Thor vrimler det med sære fortællinger. Der er beretningen om, hvor galt det gik, da Amor sjuskede med bueskydningen, og hvor lang tid det tog at rette op på fejltagelsen. Der er også fortællingen om bien, solbøtten og mælkesikken, og der er den ualmindeligt besynderlige historie om den fede dame, hvis store kærlighed laver den ene udsøgte ret efter den anden, så hun bliver federe og federe. Elskeren taber til gengæld appetitten og sig selv. Deres samlede vægt forbliver uændret.
Trods Thors mange fortællinger har han lige så mange hemmeligheder, og det varer lidt inden Gisne får fat i dem alle, og så er det ved at være for sent.
Romanen er interessant men bestemt ikke let læst med sine metaformættede dialoger vekslende med fyldige detaljerede beskrivelser:
Den er oppe nu på Bornholm, Sjællands haner har galet, og Fyn står i lys lue… Vi to er de sidste af Gorm den Gamles ætlinge i kongeriget, som den rammer her til morgen.