Granit og dugg

"Kun det vi brænder for,” er Bodil Bechs selvkarakteriserende ord, brugt i hendes programartikel i avantgardetidsskriftet Helhesten, 1941. En højspændt længselstone intensiveres gennem de fem digtsamlinger, der kom i sen, hurtig rækkefølge, efter Vi der ejer Natten fulgte Ildtunger danser, 1935, Granit og Dugg, 1938, Flyvende Hestemanker, 1940, og Ud af Himmelporte, 1941. De er udtryk for en nærmest selvfortærende lidenskab i et frit strømmende, dristigt illumineret billedsprog, der brød traditionens smagsnormer med sine utvetydige udtryk for uopfyldt begær, gudindedrømme uden gud. Den savnede elskovslykke sublimeres i smertelige klange af kosmisk seksualitetsmystik."
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)