Genkendelse

Den åndshistoriske teologi fremkalder møder mellem vidt
forskellige mindre enheder – episoder, personer, bibeltekster og andre enheder.
Hver af enhederne kan rumme eller spejle den store enhed. Ligesom
søndagsgudstjenesten forkynder hele kristendommen og dog alligevel den næste
søndag igen forkynder helheden i andre tekster uden at dementere den forrige gudstjeneste.
Det kan minde om den fra teologiske sammenhænge kendte antifigur: en helhed,
der ikke har nogen omkreds, men hvis centrum er overalt.
Retningen i den åndshistoriske sammenhæng fører ikke indad, men
udad. Åndens væsen er hverken en samling under en eneste doktrin eller under et
paradigme á la udviklingslæren. Åndens væsen er derimod udbredelse, forøgelse,
spredning – modsat nutidige ideer om faste strukturer, samlebegreber, enhed i
idé og tanke.