Fortiden er ikke hvad den har været

Meyerhoffs fabulerende erindringsroman udspiller sig et sted i den centrale periferi, nærmere betegnet Schlesvig/Slesvig på det kæmpemæssige psykiatriske hospitalsområde.
I centrum den påståelige psykiater-far, som leder ”anlægget” og bor der med sin kone og tre drenge. Lille Joachim lærer, at grænsen mellem ”syg” og ”normal” er flydende, barndommen er lykkelig, selv om brødrene behandler ham som Klodshans og i lighed som faderen oftest trækker sig ind i deres private verdener. Joachim gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne” på anstalten. De bliver hans legekammerater, bl.a. Klokkeren, der lader drengen sidde på sin skulder, mens han svinger med sine gigantiske klokker – indtil Klokkeren en dag forsvinder, fordi han har gjort ”noget”.
Meyerhoffs gennembrudsroman er morsom, ja hylende skæg, men gør ikke noget videre for at være det.