Bøger udgivet af Trykværket

Årstidernes Luner er en samling af bøger og består af fire dele. Disse fire dele hedder: Du gamle, Du tyste, Du frie og Du glæderige. Alle delene indeholder hver især en tekst, der foregår i en af årstiderne og er fortalt af en unavngiven jeg-fortæller. Teksterne er baseret på et af de fire temperamenter. Ingen af jeg-fortællerne har noget med hinanden at gøre. De er alle sammen individer med deres egne holdninger og forstand.Den første af teksterne findes i Du gamle, og hedder En misantrop; den er en roman og foregår en sommerdag, er fortalt i dramatisk monolog og er opdelt i tre. Teksten beskæftiger sig med kritik af menneskeheden og hvorfor jeg-fortælleren hader menneskeheden.Den næste tekst findes i Du tyste, og hedder Spleen; den er en roman og foregår om efteråret, hvor den i øvrigt for det meste er fortalt i en indre monolog fordelt på tre faser. Teksten kredser sig om livslede og de tanker man kan gøre sig i forbindelse med at have sådant et syn.Den tredje tekst hører under bogen: Du frie, og hedder Breve fra en fremmed i et fremmed land, som foregår om vinteren, fortalt gennem en række breve til sin familie fra starten af december til slutningen af februar, og hvis beretninger mest omhandler mødet med det fremmede og genkendelige.Til sidst er det Du glæderige med teksten: En livskunstners skitseringer og optegnelser; den foregår om foråret og tager for det meste udgangspunkt i en række korte tanker om livet og fremsætter indimellem nogle krav og mål, der skal opfyldes, for at være en rigtig livskunstner, som jeg-fortælleren får nedskrevet hver dag fra begyndelsen af marts til slutningen af maj.Forfatteren T.T. Viet er af kinesisk og vietnamesisk afstamning, bor i Odense og har en bachelor i litteraturvidenskab med kommunikation, retorik og formidling som tilvalg samt en kandidat i kultur og formidling. Han har litterære forbilleder i Heinrich von Kleist, Franz Kafka, Albert Camus, James Joyce, Fjordor Dostojevskij og Charles Baudelaire.

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

I 1993 flygtede Maky Amiri med sin familie fra borgerkrigen i Afghanistan. Hun forlod et liv, hun elskede, og et godt job som fysik- og kemilærer og viceskoleleder på en pigeskole i Kabul. Efter to år på flugt kom hun og hendes mand til Danmark, hvor de har levet siden. I ”En flygtning på sporet af det danske liv,” tager forfatteren læserne med til sin barndoms og ungdoms Kabul. Men først og fremmest fortæller hun om sin lange og vedholdende kamp for at blive accepteret på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskerne. Det har ikke været let, selv om hun både har taget en dansk pædagoguddannelse og senere uddannet sig til meritlærer i fysik, kemi og biologi.Bogen beskriver de mange forhindringer og barrierer, Maky Amiri har oplevet som urimelige. Hendes bog lægger op til debat og henvender sig til alle med interesse for integration og udlændingepolitik.Maky Amiri er en af dem, politikere og journalister taler om, men sjældent med: En muslimsk kvinde, som går med tørklæde, bor i en såkaldte ghetto - Bispehaven i Aarhus – og har været afhængig af overførselsindkomst. Men i ”En flygtning på sporet af det danske liv” er det hende, der tager ordet: ”Ingen forlader sit hjemland for sjov. De fleste holder som jeg af deres egen kultur og elsker deres eget land og vil helst leve dér, præcis som de fleste danskere. Så lad være med at hakke på os hele tiden og stop al den snak om, at nydanskere nasser på samfundet, at alle er på kontanthjælp og den slags. Vi bidrager også til samfundet,” skriver hun i sit forord.

Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser.Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

Med sin nye digtsamling er Johan de Mylius mere end undervejs mod sin definitive form og det udtryk, det syn på eksistensen, som han vil have frem. Hans digte skriver sig ind i en tradition, der over flere mellemled rækker tilbage mod symbolismen. Og viser frem mod en fornyet bevidsthed om, at verden og hverdagen er dybere end som så, at sproget og digtets skulpturelle musik åbner veje for bevidstheden. Ikke få af digtene kredser omkring det religiøse, et par af dem kan ligefrem læses og bruges som salmer. Ikke konfessionelle salmer, men udtryk for en bredere, almen religiøsitet. Som salmegenren som hele langt fra er fremmed for. Om Johan de Mylius' første samling, "SE" (udk. på Trykværket nov. 2021) står der at læse på bibliotek.dk: "Stemningsfulde og vedkommende digte, der gennem sproget og sansningen åbner op for en erkendelse og forståelse af verden, der har retning mod det metafysiske". Og forfatteren Arne Herløv Petersen skrev om den på et større facebook opslag (15.12. 2021) bl.a.: "Digtsamlingen "SE" af Johan de Mylius er i høj grad værd at læse og tænke over (...)" Og om et bestemt billede siger han, at det "fik mig til at tænke Tranströmer, og det er ikke den værste association, man kan få, når man læser digte (...) Den modtagelige læser vil finde frem til den [digtsamlingen "SE"] og gå ind i den. Og komme ud igen og bære på noget, der ikke var der før. Noget, man har fået som gave".

Er skilsmisse nødvendigvis en katastrofe eller kan vi faktisk skilles godt? Hvis vi altså vil? Opbrud er et filosofisk favntag med vigtigheden af det at skilles - skilles godt og i tide. Et favntag med skilsmissen som fænomen og som personlig erfaring. Som sådan både en analyse af de almenmenneskelige grundfænomener, der gennemleves i en skilsmisseproces, men også en levende og personlig skildring af et for en tid lettere fortumlet og siden genvundet familieliv. Klassiske begreber som angst, ensomhed, forelskelse, kærlighed og livskvalitet, såvel som mere tidstypiske begreber som forbrugsidentitet, Tinder, mål, midler og nærvær sammenvæves med hverdagens trivialiteter og opbrudsfasens udfordringer og udforskes med udblik til såvel små som store litterære og filosofiske værker. Illustreret af Fritz Bornstück.Sebastian Rind er cand. mag i filosofi og moderne litteraturhistorie med speciale i Søren Kierkegaards forfatterskab i lyset af nyere engelsk og amerikansk filosofi. Sidenhen selvstændig iværksætter.

”Livstråd” indeholder ni noveller, som er fortællinger om forskellige personers brydninger med livet og den situation, de, mere eller mindre selvforskyldt, er havnet i. Og alle giver anledning til refleksioner over menneskers vidt forskellige måder at tackle livets tråde på. Den unge kvinde, Beas, er på weekendbesøg hos sin indiske kæreste, Bhanu. Det er historien om en brusende forelskelse mellem to unge mennesker, om folks helt reelle og forståelige nysgerrighed over for mennesker af anden etnisk herkomst, men også om uvidenhed og racisme. I den mere filosofiske novelle, møder vi en ung teenagedreng, der skal træffe et vigtigt valg i sit liv. Hvordan er det at træffe valg? Hvordan vælger man det rigtige, når tankerne kan forvirre én godt og grundigt? Er det overhovedet vigtigt at tænke over sine valg? Hvilke værdier vælger vi ud fra? Vi møder også venindeparret Silja og Nete, som er vokset op i kollektivet ”Solsletten” syd for Aarhus, hvor de har haft en vild ungdom. Silja er forsvundet, og en grum historie om ulykkelig forelskelse, seksualitet, besættelse af et andet menneske, jalousi, venskab møder politiet i dets efterforskning af, om der er tale om en forbrydelse. Hvad er der sket med Silja? Disse og mange flere skæbner præsenterer forfatteren Maya D. Nissen fra Århus læserne for i ”Livstråd”. Novellerne er realistiske og til tider barske - men også varme og poetiske. De er modige og prikker muligvis til tabuer for nogle læsere. Men novellerne foregår alle i vores samtid og tager nogle yderst relevante emner som racisme, sexisme, ensomhed, forholdet mellem generationer, venskaber og mobning op. De kan sikkert være med til at skabe debat og rykke lidt ved vores grænser for, hvad vi kan tale åbent om.

”Livstråd” indeholder ni noveller, som er fortællinger om forskellige personers brydninger med livet og den situation, de, mere eller mindre selvforskyldt, er havnet i. Og alle giver anledning til refleksioner over menneskers vidt forskellige måder at tackle livets tråde på. Den unge kvinde, Beas, er på weekendbesøg hos sin indiske kæreste, Bhanu. Det er historien om en brusende forelskelse mellem to unge mennesker, om folks helt reelle og forståelige nysgerrighed over for mennesker af anden etnisk herkomst, men også om uvidenhed og racisme. I den mere filosofiske novelle, møder vi en ung teenagedreng, der skal træffe et vigtigt valg i sit liv. Hvordan er det at træffe valg? Hvordan vælger man det rigtige, når tankerne kan forvirre én godt og grundigt? Er det overhovedet vigtigt at tænke over sine valg? Hvilke værdier vælger vi ud fra? Vi møder også venindeparret Silja og Nete, som er vokset op i kollektivet ”Solsletten” syd for Aarhus, hvor de har haft en vild ungdom. Silja er forsvundet, og en grum historie om ulykkelig forelskelse, seksualitet, besættelse af et andet menneske, jalousi, venskab møder politiet i dets efterforskning af, om der er tale om en forbrydelse. Hvad er der sket med Silja? Disse og mange flere skæbner præsenterer forfatteren Maya D. Nissen fra Århus læserne for i ”Livstråd”. Novellerne er realistiske og til tider barske - men også varme og poetiske. De er modige og prikker muligvis til tabuer for nogle læsere. Men novellerne foregår alle i vores samtid og tager nogle yderst relevante emner som racisme, sexisme, ensomhed, forholdet mellem generationer, venskaber og mobning op. De kan sikkert være med til at skabe debat og rykke lidt ved vores grænser for, hvad vi kan tale åbent om.

Livsmod handler om en helt usædvanlig kvinde, som var en initiativrig foregangskvinde på mange områder - som forstander på Als Husholdningsskole og aktiv både som stifter af landets første vandrehjem - på Als, og med i stiftelsen af partiet Dansk Samling sammen med Nina og Arne Sørensen i 1936, og det blev bestemmende for hendes senere skæbne. Johanne Hansen levede fra 1890 til 1981 - det meste af sin tid på Als. Hun købte i 1927 Gæstgivergaarden i Vollerup og indrettede den til Als Husholdningsskole, på loftet af husholdningsskolen indrettede hun det første vandrehjem her i landet. I 1937 blev den nybyggede Abildgaarden i Vollerup indviet som decideret vandrehjem. Hun blev tidligt under besættelsen trist over manglen på modstand mod tyskerne. Hun var skeptisk overfor regeringens samarbejdspolitik og blev snart aktiv i modstandsbevægelsen. At være vidne til ondskaben uden at gøre noget var for hende det samme som at være part af ondskaben. Hendes deltagelse i modstandsbevægelsen førte til arrestation af hende og andre i en gruppe, som blev deporteret til Ravensbrück koncentrationslejr i oktober 1944. Hun kom hjem igen med De Hvide Busser i maj 1945. Johanne og hendes lidelsesfæller i Ravensbrück havde sagt til hinanden, at når de kom hjem, så ville de ikke tie, de ville fortælle, hvordan det var at være i dette ”Helvede på jord”, som det blev kaldt. Ville skrive en bog om alt det forfærdeligeOg Johanne lovede sig selv, da hun stod frysende og sulten ved de frygtelige appeller og lå vågen i de lange nætter: ”At hun ville skrive en bog om alt det forfærdelige”. Det var ikke kvinderne, der efter krigens afslutning, blev hædret for deres indsats. De fleste gik stille med, hvad de havde udrettet. I stedet genoptog de deres opgave med at sørge for hus og hjem, mand og børn. Mange valgte at forsøge at fortrænge det, de havde været igennem. Midt i alt det onde fandt Johanne også alt det gode, som mennesker kan rumme. Hun kom så langt, at hun tilgav dem, der havde forvoldt så megen ondskab. Hun ville tilgive og aldrig bære nag. Johannes mod på livet og menneskesyn er et eviggyldigt vidnesbyrd om, at det altid nytter at gøre noget. Det er en læring om, hvad et menneske formår at udrette og udholde. Hun gav aldrig op, så altid muligheder i stedet for begrænsninger. Vi har et stort behov for de tanker og den indstilling i såvel gode tider som i tider med modgang. Johanne Hansen var en flittig skribent og nåede at opleve, at der blev skrevet to bøger om hendes liv. Men der var så meget mere at fortælle. Hun nåede ikke at skrive bogen, som hun ønskede udgivet som inspiration til de mange, som vil mere med deres liv end blot at være til. Johanne Hansens holdning til krig og fred kan ses som en klar rød linje til krigen mellem Rusland og Ukraine. Krig skal ikke ’bare’ vindes, det skal også freden, så alt det onde kan lægges bag. Johanne Hansens grandniece Elsebet Hansen har fulgt sin fars fasters liv tæt og påtog sig opgaven at skrive denne livsberetning om den ukuelige og stærke kvinde.

Det er aldrig for sent at ændre kurs, aldrig for sent at gå kærlighedsvejen. Denne bog er tænkt som inspiration. Den beskriver dele af livet set gennem mine briller. Du kan læse den som en almindelig bog fra første til sidste side, eller du kan vælge at lade din intuition råde og slå op på en tilfældig side i bogen og læse teksten der som “dagens ord” til dig. Meditationerne i bogen kan du bruge igen og igen. Alle malerier er malet intuitivt. Det blå cover-maleri “Som foroven, således for neden” kan du vælge at meditere på, som det fremstår i bogen, eller du kan vende det om og meditere fra den vinkel, som du finder rigtigt fra gang til gang. Alle malerier og glaskunst brugt i bogen er fremstillet af Lotte Ahrnkiel Nilsson. Rigtig mange mennesker bruger deres intuition mere eller mindre bevidst. Via dit hjerte åbner du for din intuition og dermed kommunikation med din sjæl. Budskaber kan komme til os på så mange forskellige måder: via andre mennesker, via indre billeder, indre filmklip, via din hørelse, via følelser, dufte osv., der er ikke nogen af måderne, der er bedre end andre, vi er blot forskellige, og derfor kommunikerer vi med vores højere bevidsthed og vores guider på forskellige måder. Mine oplevelser bliver f.eks. oftest hjulpet på vej af følelser. Din logiske sans er ikke i kontakt med det guddommelige, det er kun intuitionen, der er din sande kilde, det er din direkte forbindelse til din sjæl, til lyset. Din sjæl prøver på kærlig måde at kommunikere med dig. Man kan inspireres af ganske få ord sagt på et tidspunkt, hvor man er åben for at lytte.

En gruppe landevejsrøvere overfalder et følge og en formodet købmand ved en korsvej tæt på landsbyen Linde Høje på ruten mellem Viborg Tinge og Aros i sommeren 1340. Røveriet går grueligt galt, da følget viser sig at være trænede soldater.To unge landevejsrøvere og venner, Thor og Sigurd, flygter med livet i behold og en skindtaske. Indholdet af tasken viser sig dog hurtigt at være af en værdi, som soldaterne ikke har tænkt sig at opgive så let. Med brutalitet og skræmmende effektivitet får soldaterne på kort tid landsbyidyllen til at blegne, og Thor og Sigurds venskab sat på alvorlige prøvelser.Nu går den dødelige jagt i landsbyerne og landskabet omkring korsvejen, hvor den nye kirke er under opførelse, og hvor de to venner er kendte ansigter. Deres eneste chance for overlevelse er sammenholdet og at forblive i det skjulte med deres værdifulde koster.Tim vender tilbage til sin gamle fødeby, landsbyen Linå, efter nogle år i militæret. Med sin lokalhistoriske interesse og ønsker om at vende landsbyens negative udviklingsspiral, siden kommunalreformen har svedet al økonomi væk under landdistrikterne, finder han ud af, at landsbyens historiske kvaliteter gemmer på flere hemmeligheder og skjulte dagsordener.Der går ikke lang tid, før Tim og barndomsvennen Simon har landsbyens hårdkogte bøller på nakken.Med tråde til historiske begivenheder fra anden verdenskrig og endnu ældre fund får Tim færden af et gammelt trosbånd, der går mange generationer tilbage, og som har sit udspring omkring landsbyens gamle kirke.

Fotobilledbog med budskabet:Piger kan blive alt, hvad de vilMimi er en ny billedbog for børn, hvori illustrationerne er skiftet ud med fotos. Dette er set før, men sjældent i ren fiktion, der ikke er baseret på populært børne-tv eller en billedbog, der på dokumentarisk vis f.eks. følger et barn, der går til fodbold. Mimi er ren fantasi. Titelfiguren, spillet af skuespiller Simone Wildau Sauter, er en pige, der klæder sig ud og kan påtage sig enhver rolle for at overkomme livets udfordringer. Hun går på jagt med bue og pil som en indianer, laver mad som en mesterkok, serverer den som overtjener, og spiser den som en fin dame på restaurant. Det er blot nogle af de ting, Mimi klarer. Bogen, der især henvender sig til piger, har et klart budskab om, at piger kan opnå enhver profession. Historien, trods kort og med sparsom tekst af forfatter og fotograf Rasmus Bruun Jørgensen, bærer også en lære om, at enhver kan have langsigtede mål og drømme, som at finde en begravet skattekiste, men der er også de mere kortsigtede, daglige nødvendigheder at pleje som at skaffe mad på bordet. Bogen er første udgivelse af Jørgensen, der er uddannet dramaturg og har fotograferet i mange år og udstillet i lokalområdet på Djursland, der også danner baggrund for Mimis udfoldelser.

Hvert femte år mødes ni gamle skolekammerater for at følge med i hinandens liv, i karrierer og kærlighedsliv, i planer for fremtiden og med nostalgiske tilbageblik, men der hviler en skygge over møderne: en i gruppen, Sofie Cordt, forsvandt sporløst på det mystiske Ryssberget i Blekinge på deres allerførste udflugt i forsommeren 1998, få uger før deres afsluttende eksamen ved Rysensteen Gymnasium i København. Morten Krag - der har forladt sin stilling på Politigården - koncentrerer sig nu om sit psykoterapeutiske arbejde og kender intet til den unge kvindes forsvinden...eller gør han? Det Sidste Vidne er Steen Harvigs 15. kriminalroman, den 11. i serien med det umage makkerpar Morten Krag og Carl Hansen. ”I sommeren 1954 rejser en gruppe unge danskere til Småland for at opleve årtusindets sidste totale solformørkelse i Skandinavien. En af dem vender aldrig hjem igen. Det er den omsværmede og begavede medicinstuderende Frida lander”(Anders Bodelsen: ”Den åbne dør”, 1998. Hovedværkslæsning i 3.Y, Rysensteen Gymnasium, 1998). ”På St.Valentines dag i året 1900 tager en pigeskoleklasse på udflugt til den sagnomspundne klippe Hanging Rock. Fire af dem forsvinder på mystisk vis, tre af dem for aldrig at vende tilbage. En gåde fra virkeligheden, der aldrig er blevet løst”.(Filmatiseret af den australske instruktør Peter Weir: ”Picnic at Hanging Rock”, 1976.) ”Jeg er besat af den film...den vil følge mig ind i døden” - Sofie Cordt, 3.Y. 1998.

Marta får diagnosticeret cancer, Jane rejser til den anden side af jorden for at finde sig selv, og Liva får friheden til at vælge imellem liv eller død. På forskellige steder i deres liv, der udspiller sig imellem hverdagslivets relationer, tvinges de hver især til at træffe eksistentielle valg.At leve er at vælge, og uanset hvilke valg vi træffer, vil de være behæftet med tvivl: gjorde vi det rette, det vi kunne, det vi burde? Tvivlen er et grundvilkår i en tilværelse, der som Søren Kierkegaard udtrykte det, forstås baglæns, men må leves forlæns.”Liva nikkede, hendes barn var rejst, og en anden var vendt tilbage i hendes sted. Hvis hun havde været en god mor, ville hun have fundet det foruroligende, men hun foretrak sandt at sige den nye Jane. Sådan ville Marta naturligvis aldrig tænke, hun ville elske sine børn nøjagtig lige meget og dele sol og vind lige, hun ville være uselvisk og glemme sig selv. Det er sådan, det er, havde Gert proklameret. Man glemmer sig selv, når man får børn. Men hun havde ikke glemt sig selv, hun havde ikke glemt smerten, sorgen, drømmene … Alt det, hun så gerne ville, og som hun nu dårligt huskede … Dance me to the end of love, dét huskede hun; drømmen om at blive elsket og begæret, drømmen om en mand, der ville opfylde hendes drømme frem for sine egne, en mand der … så hende! Hun følte sig tåbelig, nej latterlig, at hun havde været indbildsk nok til at tro, at det ville være en mulighed for hende, som at tro, man havde vundet frit valg på lykkehjulet og så blev henvist til den nederste hylde med hoppebolde og nøgleringe. Hun havde været så naiv, og det var svært for hende at tilgive.”

Er veganere fanatiske eller mangler kødspisere empati? ”Men vi har jo altid spist kød?” har den aktuelle debat omkring veganisme og kødspisning som omdrejningspunkt. Bogen introducerer de idéer, der ligger til grund for dyrs rettigheder og forklarer, hvorfor disse idéer har relevans i dag. Bogen diskuterer de argumenter, der anvendes for at spise kød, og hvilke indvendinger, der kan rettes imod disse. Her vil argumenter så som ”Det er naturligt at spise kød” eller ”Kød bidrager med vigtig ernæring”, blive taget op til overvejelse. Et vigtigt formål er at forklare det strategiske aspekt ved veganisme, som bl.a. handler om, hvilken ret man har til at blande sig i andres valg af fødevarer, og hvorledes dette gøres bedst muligt. Hermed søges også en større forståelse mellem veganere og kødspisere. ”Men vi har jo altid spist kød”? argumenterer i retning af, at vi bør overgå fra en kødbaseret kost til en vegetabilsk, men bogen er ikke dømmende og kan fint læses af alle, der har interesse for dette emneområde, uanset om man er veganer, flexitar eller kødspiser.

Offentlige organisationer på tværs af sektorer kan ikke længere gemme sig. Der er brug for tydelighed over for borgere, samarbejdspartnere, journalister, politikere og de mange andre, der på daglig basis kræver svar fra ’det offentlige’. Med de øgede krav til synlighed og deltagelse i den offentlige samtale følger også flere krav til de offentlige ledere. De skal kommunikere i øjenhøjde med borgerne, søge dialogen, gøre sig synlige i medierne, åbne organisationen for omverdenen og blive hørt blandt beslutningstagerne.Her kommer lederens brug af sociale medier ind i billedet. For på sociale medier får lederen sin egen sendemast til at kommunikere eksternt og gøre sig tilgængelig for omverdenen. Og samtidig en platform for at styrke sit ledelsesrum og slå antennerne ud for at blive en bedre leder.I Offentlig leder på sociale medier får du inspiration til at komme i gang, og cases og interviews med fremtrædende danske ledere i det offentlige, der har taget springet ud på sociale medier. Og så får du konkrete værktøjer til at begynde at bruge LinkedIn, Facebook, Instagram eller Twitter som en del af din professionelle lederkommunikation.Når du har læst bogen, står du bedre rustet til selv at dykke ned i de sociale medier og finde din egen vej til gennemslagskraft. Bogens forord er skrevet af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Jeg havde været lærer i mange år, da Ester en dag kom hen til mig og sagde:”Du kender min familie – alt det bøvl og drikkeri – og det går kun ud over mig – der er ingenting ved livet, ingen at snakke med – jeg kan lige så godt begå selvmord og få fred. Jeg har ikke selv valgt min familie, så hvorfor skal jeg døje med deres problemer? – Livet er uretfærdigt!!”Men så sagde jeg til hende: ”Det kan ikke betale sig at begå selvmord, så skal du bare på den igen i et andet liv med akkurat det samme bøvl. Og Ester – du har selv valgt dine forældre!”Få forklaringen på Esters liv og dit liv, og lær at se tilværelsen helt anderledes. Redskaberne er reinkarnationstanken, karmaloven og kærlighedens love. Jeres liv er gået i stykker pga. materialismen og manglende åndelighed/spiritualitet – og det har intet med religion at gøre, men bygger på fornuft og logik.

Bogen giver en solid indføring i matematikkens mest kendte uløste problemer: "Riemanns hypotese" og "Goldbachs Formodning". Den henvender sig til mennesker som er alvorligt matematikinteresserede. Bogen har inspireret Gert Buschmann til at give en lettere tilgængelig fremstilling af det vigtigste af stoffet: "Analytisk Talteori", Trykværket, 2021.Bogen bygger på en afhandling som forfatteren skrev som 18-årig i 2002. Forfatteren er nevø til den stærkt civilisationskritiske Annie Aphel, hvis liv og tænkning der er skrevet en omfattende bog om: "Indenfor Murene" af André Nielsen, Trykværket, 2020. I denne bog er Niels-Henrik Aphel en af hovedpersonerne, og man kan her læse om hans vej ind i matematikken. Også Gert Buschmann optræder i denne autentiske beretning.

Livsbekræftende fortællingom kærlighed og livets meningSolvej indser i en alder af 47, at manden, som hun har ventet på hele sit voksenliv, måske aldrig kommer. Denne indsigt kaster Solvej ud i en odyssé i søgen efter meningen med sit liv. Hun cykler ud i en verden fuld af mennesker, der gør deres bedste, og som deler deres visdom med hende. Solvejs odyssé er en livsbekræftende fortælling om livet, kærligheden, relationer og alt det der imellem, fortalt i en humoristisk blanding af socialrealisme og eventyr. Forfatter Anne-Pia Jørgensen offentliggjorde til at begynde med Solvejs odyssé som en højtlæsnings-serie til sine faste læsere, der fik et afsnit om dagen under coronanedlukningen. Lytterne fulgte troligt med på Solvejs rejse, og da sidste afsnit var læst højt, spurgte de: ”Hvornår kommer den som bog?” Og her er den så: Solvejs odyssé. Rigtig god fornøjelse!

Vulkaner har sendt en askesky ind over Europa og det meste af Asien. Den påvirker klimaet så voldsomt, at sommer bliver til vinter og dag til nat. Mennesker og dyr sulter og lider i den årelange vinter, og menneskets overlevelsesevne kommer på voldsomme prøver. Hvor langt vil man gå for at få noget at spise. Samfundet bryder sammen, for til sidst at gå i opløsning. Op mod halvanden milliard mennesker skønnes at dø under den langstrakte katastrofe - af sult eller af askeskyens farlige partikler og luftarter.En familie på Midtsjælland kæmper deres daglige kamp for at skaffe foder til deres dyr og mad til dem selv. Håbet om, at dræberskyen snart forsvinder, får dem til at blive så længe, at det får tragiske følger. Afkræftede og magre forlader de deres slægtsgård. Sammen med ligestillede flygter de til USA, som ikke er berørt af askeskyen.Efter otte år i USA vender de hjem til et Danmark, hvor alt er forandret. Menneskeheden oplevede det i årene 536 og 340 e. Kr. - og det kan ske igen.

”SE” er en digtcyklus skrevet af Johan de Mylius (f. 1944), der ellers er mest kendt som litteraturhistoriker med speciale i H.C. Andersen, Kierkegaard m.m. Digtene er gennemgående korte og koncentrerede i deres udtryk med forbilleder i den gamle japanske og kinesiske digtning.Med sine digte vil Mylius ud fra konkrete stemninger, indtryk, erfaringer pege ud mod grænsen for vores virkelighedsforståelse. Gennem det umiddelbart sete og sansede vil han åbne sprækker mod en virkelighed bagved eller over det håndgribelige. Digtene rækker ud mod det metafysiske eller trækker det ind i den konkrete sansnings verden. I den forstand har de en retning mod det religiøse.Det sker i sproget, i billeddannelsen. Koncentrationen i sproget åbner i sig selv for noget andet og mere. Digtet er et åbent vindue. En måde at se på.

Klimapolitiet er en spændingsroman, som foregår et stykke ude i fremtiden. Klimaændringerne er for alvor begyndt at slå igennem med oversvømmelser og ekstreme temperaturer. Strømmen af klimaflygtninge fra Mellemøsten og Afrika er eksploderet, og de europæiske regeringer er handlingslammede. En organisation ved navn Klimapolitiet tager magten og gør det beskidte, men ’nødvendige’ arbejde: At bekæmpe flygtningene med alle midler ud fra tankegangen: “Det er dem eller os”. Hovedpersonen, Markus Schmidt, arresteres og tvinges til at deltage i massakrer på flygtninge. Han kaster sig derefter ud i en række hæsblæsende forsøg på at afsløre Klimapolitiets gruopvækkende metoder sammen med den britiske journalist, Heather Aldridge. I en omtale af romanen skriver Claus Brask, cand.mag i dansk og engelsk.: Romanens pointe er, at vi vil give afkald på humanismen til fordel for en kynisk, nødvendighedens politik for at redde os selv. De højere temperaturer er ikke kun et spørgsmål om ændret vandstand og afsvedne afgrøder. Den største fare er måske den forandring, som bemægtiger sig vores menneskesyn!

Morten Alkærsi beretter om sit møde med en ældre mand, som har levet et usædvanligt liv. Hans forældre var handicappede og vakte også af andre grunde opsigt i kvarteret. Han kalder dem for nogle mærkelige mennesker og lægger ikke skjul på, at dette opvæksthjem har påført ham psykiske skader - social fobi og autisme - og at disse kom til at umuliggøre et 'normalt' liv. Han har måttet leve udenfor 'systemet', og det er han taknemmelig for.En mærkelig familie er som skabt til enhver, der interesser sig for videnskab og kunst.

Solvej indser i en alder af 47, at manden, som hun har ventet på hele sit voksenliv, måske aldrig kommer. Det er en indsigt, der kaster Solvej ud i en odyssé i søgen efter meningen med sit liv. Hun cykler ud i en verden fuld af mennesker, der gør deres bedste, og som deler deres visdom med hende.Solvejs odyssé er en livsbekræftende fortælling om livet, kærligheden, relationer og alt det der imellem, fortalt i en humoristisk blanding af socialrealisme og eventyr.Forfatter Anne-Pia Jørgensen offentliggjorde til at begynde med Solvejs Odyssé som en højtlæsningsserie til sine faste læsere, der fik et afsnit om dagen under coronanedlukningen. Lytterne fulgte troligt med på Solvejs rejse, og da sidste afsnit var læst højt, spurgte de: ”Hvornår kommer den som bog?” Og her er den så: Solvejs odyssé. Rigtig god fornøjelse!

Tro, viden og sorte kunsterCyprianus er den anden bog i krimiserien “Mord for lands lov og ret” med journalisten Karla L Pedersen, skrevet af Preben Tamborg Pedersen. I 1800-tallet sker der en kolossal kulturel opblomstring, især i København, men også med Grundtvig, H.C. Andersen, den nye grundlov og langt mere åndsfrihed. Men andre steder i landet har man helt andre og mere jordnære ting at beskæftige sig med end kultur, og skal man hjælpes frem i verden kunne man jo ty til hekseri og sorte kunster. Karla Lilli Pedersen er nu kommet videre efter sit møde med en gal morder. Den midaldrende journalist ved Nordposten kaster sig over netop Magi og folkemedicin i 1800 tallets Vendsyssel, fordi det fortsat har stor indflydelse på befolkningens liv og tro. Endnu engang flettes begivenheder fra dengang og nu sammen, og Karla og den nyudnævnte politikommissær Lars Knivholt bliver atter vidner til overraskende oplevelser og hændelser, de egentlig godt kunne have undværet. Sort magi hører åbenbart ikke kun fortiden til.

Efter udgivelsen af ”Når livet haster” er jeg blevet kimet ned af begejstrerede læsere, som har bønfaldet mig om at skrive en opfølgning til dette værk.Der er i al fald nogle læsere af ”Når livet haster,” som har givet udtryk for at ville købe og læse ”Nivet er ikke nutter nagkage”, hvis den udkommer.Jeg har hørt om mindst en læser af ”Når livet haster”, som - om muligt - også vil læse ”Nivet er ikke nutter nagkage”.Bogen er en opfølgning på ”Når livet haster”, men kan læses uafhængig af denne.Forfatteren er advokat af uddannelse og har i den rolle haft 30 meget aktive advokatarbejdsår.Forfatteren har fra 2000 til 2014 deltaget i opbygningen og ledelsen af Plesners insolvensafdeling, som blev blandt de største i Danmark.Der omtales i værket - overordnet - nogen af de konkrete sager, som forfatteren har haft, men det er ikke en faktumbaseret roman, for ”hvorfor lade fakta ødelægge en god historie?”Forfatterens advokatliv fik en lidt ”hård mellemlanding”, da forfatteren i 2000 blev diagnosticeret Parkinson, men desuagtet fortsatte advokatarbejdet 10 timer dagligt i 14 år.Forfatteren deponerede sin advokatbeskikkelse den 31. december 2014 og har herefter og frem til nu været med til at etablere nye virksomheder og har drevet rådgivningsvirksomhed.

Romanen Rugemor følger Laura og Teis' følelsesmæssige og moralske dilemmaer på deres vej til at få ønsket om at blive forældre opfyldt gennem en donormor.Der er i disse år fokus på forældreskab med vægt på moderskab. At blive mor er ikke altid nemt.Samtidig er der stor interesse for fertilitet og fødsler.Rugemoderspørgsmålet er oppe at vende med mellemrum, og kendissers forsvar for rugemødre aktualiserer spørgsmålet om, hvem der må få børn og på hvilken måde. Romanen er ikke et forsvar for rugemoderskab, bestemt ikke! Romanen viser, at det er meget omkostningsfyldt for alle parter. Gennem Laura følger vi parrets reaktioner på infertiliteten og den svære tid, efter de får at vide, at Laura ikke kan blive gravid. Vi følger deres vej til at få kontakt med et firma, der tilbyder dem en rugemor. Det er en angstfyldt tour de force, hvor de ikke ved, om de bliver snydt, bliver afpresset, og de kan ikke kontrollere, hvad der sker i processen. Gennem Laura og Teis’ oplevelser får vi også et indblik i, hvad der sker for en rugemor og hvad det betyder at være barn af et rugemoderskab. Rugemor rammer lige ind i disse debatter. Marion Thornings interesse for feltet skyldes både hendes arbejde som konfliktmægler med fokus på familiekonflikter og hendes tidligere arbejde som sundhedsplejerske. Hun har stor interesse og viden om familier og børn og vil gerne vise, hvad det betyder at overskride grænser, som man ikke bør overskride.

Hvor mange ting i kroppen begynder med bogstaverne A, B og C?Hvad er en Drøbel?Hvornår får du Gåsehud?Hvad bruger du Jern og Elektricitet til i din krop?Hvor mange Knogler har du i kroppen?Hvad er Urin?Kroppens ABC er en legende billedbog, hvor læring om kroppen og kendskabet til bogstaverne og alfabetet smelter sammen. Sjove tegninger, korte forklarende tekster og inddragende spørgsmål lægger op til undersøgelser og gode samtaler med børn, der kan få tilfredsstillet deres nysgerrighed og lyst til at lære.

Hvordan reagerer man, når man får en besked, man selv hører som en dødsdom, smidt i hovedet?Hvordan reagerer man fysisk og psykisk på, at man nu skal leve med en uhelbredelig kræftsygdom resten af livet? Et kort liv? Et længere liv? Eller…..Mona Muusmann Petersen fortæller åbent og ærligt efter sin tredje kræftdiagnose, som nu er uhelbredelig, hvordan hun har oplevet og taklet de problemstillinger, hun har mødt efter den uhelbredelige kræftdiagnose.Hvordan er det for eksempel at tage stilling til sin egen begravelse blot to år efter forældrenes begravelse? Og hvad med troen, når sådan noget sker? Og jobbet? Har man senfølger efter 3 kræftdiagnoser?Mona Muusmann Petersen forholder sig til tingene og prøver at komme videre. Op af det sorte hul og finde et nyt ståsted i livet.Og hun har fundet en ny, god og livsbekræftende tilværelse. Sammen med kræften.Mona Muusmann Petersen (født 1956) er bankuddannet og har arbejdet mange år som landbrugsrådgiver i Nordea. I 1994 blev hun ramt af brystkræft. Med tilbagefald i 2009. Og i 2013 kom så en ny kræftdiagnose, som væltede læsset for hende. Hun måtte forlade arbejdsmarkedet i 2018 på grund af den uhelbredelige kræft samt følger fra brystkræften.Tiden bruges nu på at tale med patientens stemme. Som foredragsholder, som paneldeltager, som blogger. Hun har været formand for Patient-pårørenderådet på Vejle Sygehus med mange spændende og udviklende opgaver i kølvandet. Hun er bestyrelsesmedlem i Center for Fælles Beslutningstagning.Og stik mod alle prognoser lever hun i bedste velgående. Lever godt i taknemmelighed og glæde.

Hvorfor bedøver vi hunde og katte ved kastrering, men ikke grise? Hvorfor er det okay at spise køer, men ikke hunde? Hvorfor befrier vi elefanter fra et liv i cirkus, men hænger levende kyllinger op på slagterkroge?Det er nogle af de spørgsmål, romanens hovedperson, Lava, stiller sig selv og sine omgivelser. Sammen med sin gode ven, Valdemar, forsøger hun at råbe det danske samfund op, men sandheden er som bekendt ilde hørt, og det er nemmere at lukke øjne og ører end at ændre vaner. Eller som en af romanens personer udtrykker det: Det er min erfaring, at når dyrs og menneskers behov kolliderer, så taber dyrene.Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene - for dyrenes skyld?”Når jeg ser et dyr i øjnene, så ved jeg, at jeg står over for et levende væsen. Det er der ingen, der behøver at fortælle mig eller skrive lange afhandlinger om, det ved jeg bare. Jeg ved, at det væsen, der kigger tilbage på mig, måske med nysgerrighed eller frygt, er en nogen og ikke en noget. Alene i den forståelse, den viden, er der en indbygget respekt for den anden.Vi lærer børn, at de skal være gode ved dyr, og langt de fleste børn har en naturlig kærlighed til dyr, men de skal lære at forvalte den barmhjertighed, som alle levende væsener omkring os er afhængige af, inklusive mennesker. Gør mod andre, som I ønsker, at de skal gøre mod jer! Men hvor forsvinder den holdning hen, når profitten træder til? For samtidig med, at vi lærer vores børn, at de ikke må stikke hunden i øjnene med deres små, ivrige fingre, eller trække katten i halen, så lukker vi øjnene for de millioner af dyr, der lider på alle tænkelige måder, vi lukker ørerne for deres skrig, og vi lukker munden for ikke at ødelægge den gode stemning og en stiltiende aftale om, at magt skal være ret, så længe det er til vores fordel.” Lava