Bøger udgivet af Samfundslitteratur
-
368,95 kr. Automatisering, digital selvbetjening, elektroniske sagsbehandlingssystemer og machine learning forbedrer og effektiviserer arbejdet med mange forvaltningsopgaver til gavn for borgere, virksomheder og den offentlige sektor, men sætter også nye dagsordener.Den digitale, datadrevne forvaltning forandrer forholdene internt i myndigheder, mellem myndigheder og mellem borgere og myndigheder. Denne lærebogsantologi adresserer de udfordringer og muligheder, der opstår som følge af digitalisering i den offentlige sektor.Betydningen af digitalisering og it-udvikling står centralt i bogens 14 kapitler, men forfatterne betragter digital forvaltning som mere end teknik. Digitalisering i offentlig forvaltning handler også om brugere og borgere, forvaltningspolitik, regelsæt og organisatoriske traditioner.Digitalisering i offentlig forvaltning anlægger en tværfaglig, anvendelsesorienteret tilgang ved at belyse politologiske, sociologiske, økonomiske, organisatoriske og juridiske perspektiver på udviklingen af administrative teknologier.Bogen er rettet mod undervisning i offentlig forvaltning på professionshøjskoler og universiteter samt mod efter- og videreuddannelse inden for offentlig forvaltning.Hvert kapitel afsluttes med arbejds- og refleksionsspørgsmål, der kan anvendes i undervisningen, samt forslag til videre læsning.
- Bog
- 368,95 kr.
-
- Bog
- 378,95 kr.
-
287,95 kr. Agile projekter handler om, hvordan man i praksis arbejder i agile projekter. Agil er at være parat til forandring, hurtigt og hele tiden.Agile projekter fortæller om, hvordan den agile tilgang er opstået og om hvad det vil sige, at et projekt er agilt. Bogen gennemgår et agilt udviklingsforløb; fra før projektet, i begyndelsen af projektet, undervejs i projektet og frem til projektet er slut. Der præsenteres også en række værktøjer og tekniker, især fra metoderne XP og Scrum. Hvert kapitel slutter med en case fra en dansk organisation, så det er nemt at se, hvordan kapitlets indhold kan bruges i praksis. Sidst i bogen ses på agile værktøjer, hvordan det agile kan skalere, og hvordan du kan implementere det agile i din egen organisation.
- Bog
- 287,95 kr.
-
287,95 kr. Podcasterens håndbog er skrevet til dig, der vil fortælle medrivende historier og dele passionerede samtaler med alle os andre. I håndbogen giver tre podcastere deres praktiske erfaringer videre, som er brugbare for dig, uanset om du er nybegynder eller erfaren podcaster.Den giver dig konkret vejledning og hjælper dig med at udnytte mediets mange muligheder, når du bl.a. skal forholde dig til: · Koncept · Udstyr · Optagelse · Redigering · Udgivelse · FinansieringBogen er en kronologisk guide, der trin for trin fører dig gennem alle faser af produktionen: Fra udviklingen af den spæde idé til etableringen af et trofast og engageret lytterfællesskab. Du kan også bruge den som en opslagsbog, hvis du f.eks. bliver i tvivl om, hvilken mikrofon du skal vælge, eller hvordan du laver det bedste interview.Du vil uden tvivl støde ind i både små og store forhindringer på din podcast-vej, men med denne bog i hånden kan du tackle dem, så du når i mål med lige præcis den podcast, du drømmer om.
- Bog
- 287,95 kr.
-
- Håndbog i akademisk skrivning og studieteknik
238,95 kr. Denne bog er skrevet til dig, som går på læreruddannelsen. Den handler om at skrive opgaver, uanset hvilket emne du skriver om, og hvor du er i din uddannelse. Det kan være, du lige er startet, er i praktik eller skriver bachelorprojekt.Bogen handler ikke kun om at sætte ord på papir eller skærm, men også om det, der omgiver selve opgaveskrivningen. Den er derfor ikke kun en bog om at skrive, men også en studiemetodisk bog, som på flere måder støtter dig gennem din uddannelse.Bogen består af tre dele: Første del omhandler studieteknik og skriveproces. Anden del kommer omkring de emner, der relaterer sig til opgaveskrivning, fx informationssøgning og vejledning. Vi udfolder desuden de forskellige skrivemåder, som hører til den akademiske genre. Tredje del behandler de opgavetyper, du møder på studiet.Vi håber, at denne bog giver dig det, vi selv savnede, da vi begyndte på vores uddannelse: Gode tips, viden og vejledning om, hvordan man får det bedste ud studietiden fra start til slut.
- Bog
- 238,95 kr.
-
- Hvad sker der med os, når vi læser litteratur?
143,95 - 287,95 kr. Den gode læseoplevelse er en dyrebar erfaring for mange. Vi kan føle, at vi gennem litteraturen bliver klogere på os selv og på verden omkring os. Og vi husker en god bog, længe efter vi har lagt den fra os. Men hvad er det helt præcis, der sker med os, når vi læser? Hvordan finder teksten vej til vores bevidsthed og danner betydning og billeder inde i vores hoveder? Og hvad får vi som mennesker ud af at læse litteratur? Er det rimeligt at hævde, at læsning af litteratur gør os til mere empatiske og følsomme mennesker? Og hvorfor findes litteratur overhovedet? Hvordan kan det i grunden være, at mennesket til alle tider har gået rundt og opfundet historier og fortalt dem til hinanden? Med hjælp fra litteraturteori, filosofi, psykologi og evolutionsteori forsøger Det læsende menneske at besvare disse svimlende store spørgsmål og gør os samtidig klogere på, hvor fantastisk et fænomen litteratur i grunden er.
-
- projektledelse i en foranderlig virkelighed
213,95 - 314,95 kr. Virkeligheden er dynamisk og foranderlig. Hvilken betydning har det for projektledelse og projektlederen? Det giver denne bog et bud på. Projektkompasset tager udgangspunkt i kompleksitetsvidenskaben og i en grundlæggende forståelse af, at kompleksiteten ikke er noget, der skal regnes ud eller reduceres. Den er et vilkår, man skal være i stand til at navigere i og forstå som en dynamik, der er med til at skabe resultater. Hvis vi skal gennem den berygtede parisiske rundkørsel rundt om Triumfbuen, finder vi ikke vejen ved at planlægge den på forhånd. Vejen opstår gradvist, ved at man kører ind i dynamikken, årvågent prøver sig frem og skaber et udfald i tæt interaktion med de andre i rundkørslen. Eller sagt på en anden måde: Vi accepterer uvisheden som præmis for at skabe et resultat.
-
- fælles handlekraft i forandring og udvikling
138,95 - 233,95 kr. Dialogisk ledelse - Fælles handlekraft i forandring og udvikling viser, hvordan ledere i organisationer kan skabe udvikling og bedre resultater i en kompleks samtid. En dialogisk ledelsesstil skaber rum for, at medarbejdernes viden om kompleksiteten, som den optræder i hverdagen, inddrages i udviklingen af organisationen. Det styrker den organisatoriske kapacitet til at skabe relevante mål og indsatser, der tillige er velfunderede i organisationen - med følgeskab og handlekraft til følge. Tilgangen i Dialogisk ledelse bygger videre på den amerikanske professor Kevin Barge s teori om Collaborative Co-Inquiry. Den understøttes af international teori om dialogisk organisationsudvikling samt praktiske erfaringer med tilgangen i en række danske offentlige og private organisationer. Dialogiske udviklingsprocesser er kendetegnet ved processer, hvor ledere lytter til medarbejdere og medarbejdere lytter til ledere for i samarbejde at udvikle nye mål og løsninger. Dialogisk ledelse - Fælles handlekraft i forandring og udvikling henvender sig til ledere, mellemledere, konsulenter og andre forandringsagenter. Den er desuden oplagt på efter- og videreuddannelser.
-
- Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver
228,95 - 408,95 kr. Anvendt videnskabsteori præsenterer en anvendelsesorienteret tilgang til videnskabsteorien. Således viser Vanessa Sonne-Ragans, hvordan den studerende anvender videnskabsteoretiske termer i sin opgave - uanset emne, fag eller din disciplin.Hun giver et overblik over teorierne og deres placering i en større videnskabelig sammenhæng og viser, hvordan videnskabsteori, udover at være en selvstændig disciplin, også er et metateoretisk redskab i videnskabelige opgaver.
-
338,95 kr. Virksomhedssamarbejde virker. Hvor man i en årrække har fokuseret massivt på udvikling af beskæftigelsesfaglige kompetencer rettet mod borgerne, går denne bog ad nye veje. Efterhånden som det har vist sig i praksis, at samarbejdet med arbejdsgiverne kan give bemærkelsesværdige resultater i beskæftigelsesindsatsen, er beskæftigelsesmedarbejderen ikke bare nødt til at kunne sætte sig ind i virksomhedernes logik og perspektiver, men i det hele taget være i stand til at tage nye værktøjer i brug. Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen introducerer til en række tilgange, metoder og redskaber inden for følgende områder:- Virksomhedsrettede indsatser - Forretningsforståelse - Salg og salgsmetoder - Forhandling og forhandlingskompetencer - Mødeledelse - Projektledelse De enkelte værktøjer har hver deres egenskaber og kan bruges alene eller i kombination med hinanden. Formålet er ikke kun at skabe forståelse for de enkelte tilgange, metoder og redskaber, men også for de sammenhænge, hvori de indgår i virksomhedssamarbejdet. Derfor indeholder bogen også en gennemgang af væsentlige præmisser og logikker, der påvirker rammerne for virksomhedssamarbejdet, herunder arbejdsmarkedsforhold. Bogen giver læseren ideer til, hvordan denne viden kan udnyttes sammen med de konkrete tilgange og metoder og på den måde skabe værdi og resultater i samarbejdsrelationen mellem jobcentre og virksomheder.
- Bog
- 338,95 kr.
-
- Omsorg, følelser og relationer
278,95 kr. For et barn i vuggestuealderen kan det være en stor udfordring at skulle være i institution fem dage om ugen. Så hvordan har børn i vuggestuen det egentlig? Hvordan tager de voksne i vuggestuen sig af børnenes overgang fra hjem til institution? Hvordan drager personalet omsorg for børnenes psykologiske og følelsesmæssige behov i institutionen? Og hvad betyder rammerne for dette omsorgsarbejde for børnenes trivsel i hverdagen? Denne bog bringer læseren tæt på livet i en vuggestue blandt en gruppe 0-2-årige og deres voksne, hvilket er et område der sjældent belyses i bogform. Ved at gå helt tæt på børnenes udtryk, lytte til deres gråd og grin, bemærke deres bevægelser og være åben for stemningen i rummet tilbyder forfatteren et indblik i, hvordan det er at være vuggestuebarn, og hvad samspillet med de voksne betyder for børnene. Bogen bygger på tilknytningsteori og præsenterer centrale begreber som tilknytning, leg, tryghed, trøst, indlevelse, følelsesmæssig afstemning og følelsesmæssig regulering, som alle bliver brugt til at forstå samspillet i hverdagen. Bogen er essentiel læsning for alle, der vil forstå livet i vuggestuen som ramme for de yngste børns trivsel og udvikling.
- Bog
- 278,95 kr.
-
278,95 - 350,95 kr. Efterretningsvirksomhed er af gode grunde omgærdet af en høj grad af hemmeligholdelse, og det er notorisk vanskeligt at få indsigt i det konkrete arbejde, som efterretningstjenester bedriver. Som denne bog er et eksempel på, er det dog muligt at studere efterretningsvirksomhed fra en række akademiske discipliner uden at have indsigt i hemmeligheden.Bogen søger at samle et fagligt felt under betegnelsen Efterretningsstudier. Dette felt har som primært formål at behandle efterretningsvirksomhed akademisk. Gennem en kritisk, systematisk, upartisk og reflekteret tilgang forsøger forfatterne således at bringe studiet af efterretningsvirksomhed ud i lyset og bidrager dermed til en generel diskussion af efterretningsvirksomhed i demokratiske samfund.Bogen stiller skarpt på spørgsmål som: Hvornår er efterretningsvirksomhed legitim? Hvad er muligheder og begrænsninger for udøvelsen af forskellige former for demokratisk kontrol? Og hvilke dynamikker gør sig gældende i forhold til befolkningens tillid til efterretningsvirksomhed? Bogen kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret offentlig dialog om efterretningsvirksomheders virke.
-
223,95 - 260,95 kr. Danske børn skal have bedre sprogkompetencer. Sådan lyder en af visionerne i folkeskolereformen, og derfor modtager skolebørn i dag sprogundervisning allerede fra 1. klasse. Men hvad skal der til, for at skolerne lykkes med den tidligere sprogstart? Det giver forfatterne deres bud på i denne bog. Når folkeskoleelever skal lære sprog i en skolekontekst, bringer de en sproglig og kulturel bagage med sig ind i skolens læringsrum. Det giver sproglærere en solid platform at stå på, når de skal stilladsere elevernes læring, men det er også en udfordring. For hvordan kan man organisere og strukturere en sprog- og kulturundervisning, der på en og samme tid inddrager elevernes forskellige viden og interesser og samtidig sætte præcise læringsmål, der sigter mod elevernes fælles og individuelle læring? Det er disse pædagogiske og didaktiske udfordringer, som forfatterne forholder sig til i bogens syv kapitler. Tidlig sprogstart i skolen er en læreRbog. Den er praksisanvisende og indeholder derfor også 12 centrale anbefalinger til praksis, som bogens kapitler på forskellige måder beskæftiger sig med. Derudover præsenterer forfatterne en lang række værktøjer, modeller og konkrete forslag til didaktiserede undervisningsforløb, som læseren vil kunne omsætte direkte i sin egen undervisning. Bogen henvender sig til sproglærere i grundskolen, sproglærere i efter-videreuddannelsesforløb, undervisere i sprogfag på professionshøjskolerne, lærerstuderende, lærebogsforfattere – kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i grundskolen med afsæt i en flersproget og -kulturel pædagogik og didaktik.
-
350,95 kr. Evnen til at analysere domme og forstå deres indhold er central for jurister, fordi retspraksis domme kan bruges til at fastlægge retstilstanden på et område.At analysere domme er et håndværk, der skal forfines gennem øvelse, men Domsanalyse giver en første indføring i, hvordan man griber en domsanalyse an. Bogen beskriver, hvorfor og hvordan domme kan anvendes i det juridiske arbejde, altså en beskrivelse af domme som retskilde, og hvilke forhold der er med til at påvirke dommes retskildemæssige værdi. Bogen forklarer også nogle teoretiske grundbegreber om fortolkningsmetoder og fortolkningsstile, som det er nyttigt at kende, når man skal foretage en konkret domsanalyse.Endelig viser bogen, hvordan en dom konkret kan analyseres. Det sker med udgangspunkt i en række udvalgte domme, som analyseres.
- Bog
- 350,95 kr.
-
78,95 kr. Byen i bevægelse er en systematisk diskussion af nyere teoretiske og metodiske tilgange til at forstå og analysere byens tilblivelse som den kommer til udtryk gennem mobilitet, politik og performativitet. Med København som empirisk udgangspunkt udfoldes diskussionerne i en række spændende studier af f.eks. Vesterbros gentrificering, vage byrum, tegnpirateri, fotografi, bus/bil/metro/cykel, bæredygtighed, hjemløse, fremmede og meget mere.Bogen er essentiel læsning for studerende, forskere og praktikere inden for geografi, sociologi, design og arkitektur med interesse for byen.
- E-bog
- 78,95 kr.
-
- En model til kommunikationsplanlægning
223,95 kr. Forfatterne præsenterer en model til kommunikations- og kampagneplanlægning, som kan anvendes til enhver type af kommunikationsopgave for enhver type af organisation. Modellen, Diamanten, er med andre ord en fleksibel rammemodel, der samler de facetter, som er relevante at overveje, når man ønsker sit budskab hørt - ligegyldigt om man planlægger en traditionel kampagne eller søger gennemslagskraft i de sociale medier, og ligegyldigt om man er en stor eller lille organisation. Centralt i Diamanten er overvejelser om afsender og modtager og planlægning af disses indbyrdes relation. Herudover kommer forfatterne rundt om centrale emner som: - emne, budskabsfastlæggelse og tekstforfatning- medievalg- ressourcer og timing- hjælp og modstand, fx konkurrencesituation, samfundstendenser og lovgivning- etik- evalueringBag Diamanten ligger et dialogisk kommunikationssyn, hvor kommunikationsplanlægning opfattes som en proces, der handler om at skabe og udveksle betydning, så det giver mening for de involverede i kommunikationen. Bogen henvender sig primært til kommunikationsstuderende og -undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter, men alle, som arbejder med planlægning af kommunikation, vil kunne få glæde af bogen.
- E-bog
- 223,95 kr.
-
- Mellem analyse og oplevelse
238,95 kr. Litteraturpædagogikken i folkeskolen står i dag i et vadested. Undervisningen vægter stadig de analytiske færdigheder som i årtier har stået centralt i faget, men samtidig gives større plads for elevernes umiddelbare og spontane oplevelse af teksten.Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse belyser dette skisma og forsøger at bygge bro mellem de to pædagogiske tilgange som udspringer af nykritikken og receptionsteorien. Bogen giver desuden et historisk rids over litteraturpædagogikkens udvikling og teoretiske fundament, og den kommer med en række konkrete forslag til litteraturundervisningen i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.Bogen henvender sig til undervisere og studerende på landets lærerseminarier samt til lærere i folkeskolen, men kan læses og anvendes af alle med interesse for hvordan og med hvilket formål man underviser i litteratur.
- E-bog
- 238,95 kr.
-
- på vej mod homo artefakt
168,95 - 223,95 kr. Bestræbelsen på at frembringe et forbedret menneske er en gammel drøm. Men det er nyt, at et stort antal kompetente og anerkendte forskere systematisk arbejder på opgaven, og at det faktisk er lykkedes at udvikle en række teknologier, der bringer os nærmere drømmens indfrielse. I Efter mennesket giver Klavs Birkholm et sammenfattende overblik over de nye, optimerende teknologier og spørger: - Er vi på vej til at gøre mennesket til et artefakt – ikke det enkelte menneske, men arten? - Hvordan håndterer vi som samfund de etiske udfordringer, denne teknologiske udvikling sætter på dagsordenen?
-
- 1.-6. klasse
308,95 kr. Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13.I bogen indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centralt både i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.
- E-bog
- 308,95 kr.
-
- introduktion til naturalistisk videnskabsteori
122,95 kr. Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed. Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.
- Bog
- 122,95 kr.
-
- Serie: Kort og præcist om medier og kommunikation
128,95 - 168,95 kr. Sociale netværkssites som Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram indgår i stigende grad som en integreret del af vores hverdagsliv og kommunikation med andre. Her kan man med udgangspunkt i sin egen personlige profil forbinde sig med gamle og nye venner for at diskutere og dele indhold i form af tekst, billeder og videoer. Denne bog beskriver sociale netværkssites som mediefænomen og viser, hvordan tilstedeværelsen i disse sociale netværk påvirker vores identitet og sociale liv, både privat og professionelt. Bogen ser blandt andet nærmere på følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forstå identitet i et netværksperspektiv? Hvordan udfolder fællesskaber sig på disse sites? Og hvilke udfordringer står man overfor, når man vil kommunikere strategisk på disse platforme?
-
- Samtalekunst og ledelsesdisciplin.
368,95 - 440,95 kr. Coaching – samtalekunst og ledelsesdisciplin er det første større bidrag til forskningen i coaching og ledelse, der er skrevet på dansk. Bogen diskuterer de moderne coachingmodellers tilblivelse, deres dominerende ledelsesparadigmer og de centrale tilgange i coachingpsykologi. Endelig indeholder bogen en række cases hentet fra organisatorisk praksis, der belyser coaching fra sektor- og koncernniveau til selve samtalerummet. "Jeg har endnu ikke læst en bog der gør læseren bedre rustet til at forstå, hvorfor coaching blev til, hvad dens opgaver er, og hvordan den er – og kunne være. (…) Denne bog bør ikke blot være et must for alle ledere og for alle coaches, men også for alle politikere og embedsmænd.” Ole Fogh Kirkeby, professor ved CBS, i forordet til Coaching.
-
341,95 kr. Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning giver et overblik over centrale videnskabsteoretiske positioner og deres indbyrdes kamp om nøglen til videnskabelig erkendelse. Det videnskabsteoretiske overblik suppleres med gode eksempler på de forskellige positioners konsekvenser for studier af økonomi, politik og forvaltning. Læseren rustes til at forstå og tage stilling. Dermed giver bogen grundlag for løbende reflektion over muligheder og begrænsninger ved forskellige videnskabelige former for erkendelser.
- Bog
- 341,95 kr.
-
113,95 - 158,95 kr. Bogen henvender sig til alle, der vil arbejde med enkle analyser af kvantitative data og er især relevant for humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studerende på introducerende metodekurser. Bogen kræver ikke statistiske forudsætninger, men giver simple anvisninger i, hvordan en god analyse kan gennemføres. Simpel tabelanalyse giver en systematisk indføring i analysens teknikker og begreber og viser, hvordan man med tabelanalyser kan foretage spændende og gode analyser af kvantitative data på en enkel og overskuelig måde. En forståelse af tabelanalysen er desuden en forudsætning for at forstå og anvende mere komplicerede teknikker i kvantitative analyser. Bogen er skrevet af professor Peter Gundelach og er fyldt med konkrete og illustrative eksempler hentet fra forfatterens egen forskning.
-
-
- positioner, problemer og perspektiver
296,95 kr. Mange studerende og forskere støder på socialkonstruktivismen på et eller andet tidspunkt. Det er en ""isme"", som har en kraftig fascinationskraft, fordi den gør op med de traditionelle forestillinger om, hvordan virkeligheden naturligt hænger sammen. Den lokker med det perspektiv, at vores naturlige forestillinger er en illusion, der dækker over de reelle sammenhænge, som gemmer sig bagved. Problemet med socialkonstruktivismen er dog, at den dækker over en lang række meget forskellige positioner, og at der ofte ikke skelnes klart mellem disse. Således findes der heller ikke nogen gode introduktionsbøger, som forsøger at formidle disse mange forskellige indsigter til en målgruppe, der ikke ved det hele i forvejen. Bogens ambition er at gøre netop dette.
- Bog
- 296,95 kr.
-
208,95 - 314,95 kr. Et af sociologiens og socialpsykologiens helt centrale værker foreligger nu for første gang på dansk.Med teatrets verden som bogens bærende metaforik viser den canadisk-fødte sociolog Erving Goffman, hvordan individet præsenterer sig selv og sine handlinger med henblik på at lede og påvirke omverdenens opfattelse af sin hverdagslige optræden.Oversættelsen er derudover forsynet med en introduktion af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen.
-
- Videnskab i virkeligheden kapitel 5
8,95 kr. Den klassiske videnskabsteori - opsummering. "Videnskab i virkeligheden" kapitel 5.Videnskab i Virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere. Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne. Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.
- E-bog
- 8,95 kr.
-
153,95 kr. Mellem 1,5 og 2 millioner mennesker i Danmark er i virkeligheden professionelle forhandlere – dvs. får penge for at forhandle i deres meget forskellige jobs. Sælgere, politikere, jurister, mellemledere, servicearbejdere, officerer, tillidskvinder og -mænd, direktører, politifolk, oversygeplejersker osv. Alle er forhandlere. Og vi ved alle meget om forhandling. Du kan ikke lære at spille tennis, køre bil eller forhandle ved at læse bøger om emnet. Det skal læres i praksis. Til gengæld kan du blive en bedre tennisspiller, chauffør eller forhandler, hvis du kender spillereglerne og er bevidst om, hvad det er du gør eller burde gøre i praksis. Det kan man læse om i denne bog, der giver praktiske metoder til at skabe og tilrettelægge konstruktive forhandlinger og til at analysere, hvordan dine forhandlinger kan skabe endnu bedre resultater. Bogen er skrevet for alle, der forhandler, men med særligt henblik på anvendelse i uddannelser og kurser.
- E-bog
- 153,95 kr.
-
378,95 kr. Forskning har vist, at mishandling og krænkelser i barndommen kan give sig resultere i fysiske lidelser senere i livet, men hvordan dette sker, har længe været underbelyst. Med denne bog introduceres til et tværfagligt forskningsfelt, som viser, hvordan belastninger i barndommen – og endda i fostertilstanden – har dyb indvirkning på kroppens fysiologi og celler.Denne bog handler om samspillet mellem de tre fænomener krop, erfaring og erfaringens betydning. Eller sagt på anden vis, den omhandler medicinens store dilemma: forholdet mellem den objektive, medicinske sandhed og patientens subjektive erfaringer. Traditionelt set har medicinens grundlag for handling og behandling hvilet på en viden, som anskuer mennesket som et forskningsobjekt. Men en sådan tilgang favner ikke det, som gør hvert enkelt menneske unikt, nemlig personlige erfaringer i deres specifikke kontekst. I dag ved vi, at samspillet mellem det objektiviserbare – det biologiske – ikke kan adskilles fra det subjektive – det biografiske – og at disse aspekter af det menneskelige påvirker hinanden i et samspil. Bogens forfattere påpeger, at den kliniske praksis stadig ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dette samspil, og de spørger, om det medicinske fag besidder tilstrækkelig viden til at kunne behandle mennesker, der er blevet syge som følge af krænkelser.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for sundhedsfag såvel som medicin og psykologi. Det er desuden forfatternes håb, at personer, som selv har oplevet krænkelser, kan drage nytte af bogen på to måder: til selv at forstå sammenhænge i eget liv samt til at hjælpe deres behandlere til at forstå, hvilke følger deres erfaringer har fået.
- Bog
- 378,95 kr.