Bøger udgivet af Samfundslitteratur

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 er den anden artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Anna Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i børnelitteraturteoretisk belysning  Niels Dalgaard: Afgrunde og grønne pletter - dystopi og modutopi i science fiction for unge  Anette Steffensen: Astrid Lindgrens eventyrform  Helene Høyrup: Hvem var den lille havfrue? Billedet, barnet og kulturen mellem H.C. Andersen og Disney  Torben Weinreich: Den fortællende læser - i bidrag til udviklingen af en teori om mødet mellem tekst og læser  Bodil Kampp: Komplekse narrationer - andre fortællinger  Hans-Heino Ewers: Børne- og ungdomslitteratur - litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst?

Dilemmaet som lærer giver et helt nyt og spændende bud på læreprocesser, hvor dilemmaet anskues som drivkraft for læring og personlig udvikling.  Et dilemma kan forstås som et umuligt valg, hvor man føler sig fanget og ingen udveje kan finde - en slags problem uden egentlig løsning. Bogen tager udgangspunkt i en række undervisningssituationer, hvor deltagerne gennem fastholdelse i dilemmaer tilegner sig nye kompetencer til at fungere i uoverskuelige situationer.  Forfatteren argumenterer for at det er muligt gennem dilemmabaseret undervisning at tilegne sig kvalifikationer, som gør mennesker i stand til at rumme modsætninger og håndtere den usikkerhed og mangetydighed, som i stigende grad kendetegner det moderne samfund.  Bogen kommer rundt om dilemmaet som begreb, hverdagsfænomen og pædagogisk metode. Kan man bevidst lægge dilemmasituationer til rette i undervisningen? Er det etisk forsvarligt? Hvad kræver det af pædagogisk professionalisme? Dilemmaet som lærer er en faglig fortælling, der på utraditionel vis gør brug af figurer, tegninger, citater og let tilgængeligt sprog for at formidle sine indsigter og perspektiver.  ForfatterenJens Berthelsen er cand.psych., ph.d. og lektor ved Københavns Universitet.

The articles are based on recent studies in the field of children/young people and consumption. Children and young people may be defined as innovators or trendsetters regarding new media and consumption. Or they may - on the contrary - be defined as vulnerable creatures who need protection. For quite some time this has been a topic for discussion among different groups such as educators, parents, marketers, researchers and others. The discussion is central when it comes to research. Some researchers consider the child as vulnerable, as a "social becoming" whereas others have the perception that the child is competent i.e. is a "social being." The overall objective of this book is to give a broad variety of perspectives in relation to this important debate. For this purpose the articles cover historical perspectives on childhood, the concept of innovators, legal, generational and advertising perspectives and facts about children's and adolescents' use of new media such as the Internet and their role as consumers in today's consumer society. The book addresses itself to researchers, teachers, marketers, parents, students and others who want to be informed about the latest research within the above mentioned area.

Polyfonisk lønkommunikation Betina Wolfgang RennisonTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Kapitel 4 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

WHITE RABBITS AND POLITICAL CONSUMERSBy Christine SestoftPrinted in Corporate Values and Responsibility, 1st edition 20031st e-book edition 2010© Samfundslitteratur, 2003ISBN 978-87-593-9862-3Printed in Denmark by: Bookpartner A/S

Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet". Således er bogen både tv-historie, genrehistorie og kultur- og socialhistorie. Bogen rummer en delvis ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder: 1. I perioden 1951-1964 finder tv-dokumentarismen sine egne ben, men der laves allerede tidligt fremragende udsendelser. 2. Perioden 1964-1988 er DR's klassiske monopolperiode med et bredt register af dokumentariske genrer fra de kritisk undersøgende til de dramatiserede former og med B&U' s frække eksperimenter. 3. Perioden 1988-2001 er kendetegnet ved monopolbruddets og globaliseringens tidsalder. Perioden er først præget af en stærk periode og siden af en periode med krise og opbrud.

Debatten om det engelske sprogs indflydelse på dansk har stået på i en årrække, men har i nogen grad hvilet på et forkert grundlag. At dansk påvirkes er uomtvisteligt, men de sociale og psykologiske faktorer, som bestemmer hvordan og hvorfor det engelske sprog sætter sine spor, har ikke tidligere været genstand for en sammenhængende forklaring.  I denne bog - som bygger på en omfattende undersøgelse udført i samarbejde med Socialforskningsinstituttet - skelnes imellem en påvirkning ovenfra og nedenfra. Indflydelsen ovenfra bæres af det engelske sprogs status som internationalt kontaktsprog og handler om de sprogfærdigheder - og holdninger - som formidles via uddannelsessystemet og den internationalt orienterede forretningsverden. Den nedenfra kommende påvirkning knytter sig især til det engelske sprogs rolle som kulturel betydningsbærer og livsstilssymbol for (ofte unge) danskere med tilhørsforhold til anglo-amerikanske subkulturer: hiphop, techno, computerkulturen osv. Beskrivelsen munder ud i en teori om sammenfaldet mellem kræfter der fremmer engelsk fra oven og fra neden, et sammenfald som ikke mindst har betydning for skolernes engelsk- og danskundervisning.  Udover at bogen tilfører debatten et solidt empirisk grundlag, forholder den sig også til et af dens mest aktuelle spørgsmål, nemlig påstanden om at det danske sprog er truet og at der derfor er behov for en 'beskyttende' sprogpolitik. Det argumenteres, at sprogets påvirkelighed er dets styrke, og at en ovenfra kommende 'beskyttelsespolitik' i alle tilfælde vil være forsinket og nytteløs i forhold til talesproget, der især formes af det engelske sprogs trojanske hest - subkulturerne.

Kapitel 13 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Globalization, the new economy, and the IT revolution are some of the words used when researchers, as well as practitioners, try to explain the seemingly ever-increasing speed of change in contemporary society. Sometimes they act as "change-takers," forced to adapt to changes and innovations coming from the outside. At other times they are "change-makers," who foster innovation and change, giving them a competitive advantage or a heightened legitimacy. Sometimes they force others to adapt to these changes. The analyses presented in this volume provide ample evidence of how the perspective of new institutionalism can help us understand the anatomy of change, and how some actors avoid complete stasis through utilizing small openings instead of breaking down the whole wall.

Organisation som begreb: Niklas Luhmann om beslutningens grænserDirk BaeckerTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

Viden anvendes i virksomheder til gennem processer og produkter at skabe vedvarende konkurrencefordele. I store dele af litteraturen om ledelse af viden i virksomheden analyseres udelukkende konsekvenserne af viden - eksempelvis at viden viden skaber værdi - men derved udelades ofte analysen af de processer som fører til viden. Disse processer er dog i lige så høj grad som konsekvenserne af viden en del af vidensøkonomien, og dermed en forudsætning for at kunne analysere ledelse af viden i virksomheden. Denne bog søger gennem tre dele at forholde sig refleksivt til både konsekvenserne af viden og de processer som fører til viden, og hvordan disse to perspektiver skaber en række dilemmaer for ledelse af virksomheden. Bogen indledes med et teoretisk overblik over litteraturen om viden og ledelse i virksomheden, derefter analyserer bogens første del epistemisk kriterierne for at noget er viden. Anden del fokuserer på, hvordan viden organiseres og tredje del diskuterer forskellige perspektiver på ledelse af viden i virksomheden. Bogens målgruppe er såvel teoretikere som praktikere, der har en interesse i at reflektere over begrebet viden og de ledelsesmæssige dilemmaer knyttet til anvendelsen af viden, og som derudover har en vis faglig indsigt i virksomhedsteoretiske perspektiver.

Kapitel 6 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Kontraktparadokser i den kommunale organisationHolger HøjlundTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

1997 fejrede Roskilde Universitetscenter sit 25 års universitetsjubilæum. Bidragyderne i jubilæumsskriftet RUC i 25 år tæller 28 personer, der gennem tiden har haft forskellig tilknytning til RUC, her iblandt såvel tidligere som nuværende ansatte og studerende. I bogen giver de deres personlige erindring om universitetet eller særlige aspekter i udviklingen på universitetet - en udvikling der gennem årene ofte har været i mediernes og offentlighedens søgelys.  RUC har, sin korte levetid til trods, gennemgået en interessant og spændende udvikling. Undervisningsminister Ole Vig Jensen og rektor Henrik Toft Jensen indleder jubilæumsskriftet, hvorefter RUCs udvikling beskrives og opdeles i 4 faser. Udviklingen betragtes dernæst i et bredere perspektiv, bl.a. set fra de forskellige institutter. Bogen rummer desuden kapitler om videnskabelighed og metode på RUC, universitetets tilknytning til Roskilde og en kronologisk opstillet "RUC's Hvem, hvad, hvor".

Kapitel 16 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Danmarkshistorier - en erindringspolitisk slagmark bind 1-2 indeholder fire analyser af udformningen og brugen af danmarkshistorier siden 1960.  Tolkningen af fortiden er og har altid været en kampplads, hvor fagfolk og andre historieformidlere har været i konkurrence eller strid. Bogens fire forfattere undersøger, hvordan faghistorikere formidler til en bredere offentlighed, hvordan danmarkshistorier formidles i tv, hvordan de skrives af forfattere og endelig hvordan litteraturhistorien fremstilles af litteraturforskere. Analyserne sammenligner flere danmarkshistorier inden for de enkelte undersøgelsesfelter og anlægger såvel en afsender- som modtagersynsvinkel. Bind 2 afsluttes med et komparativt efterskrift.

Demokrati som læreproces analyserer et praktisk eksperiment med demokratisk, bæredygtig industriproduktion som blev gennemført af Industri og Lykke-gruppen - et samarbejde mellem forskere og kvindelige arbejdere fra fiskeindustrien.  Bogen analyser er bygget op om en rekonstruktion af eksperimentet som erfarings- og læreproces. Forsøget med en demokratisk selvregulering af arbejdet diskuteres i forhold til temaer som utopisk horisont, offentlighed, hverdagsliv og ekspertkultur, anerkendelse og social fantasi.  Bogen spænder fra konkrete analyser af praksis til almene diskussioner af læring, kooperation, økologi og social bæredygtighed og aktionsforskning.

Denne bog præsenterer fem livshistoriske optikker på læring og uddannelse. Artiklerne viser, hvordan bestemte mennesker møder forskellige læringssituationer og uddannelsestilbud. Erfaringen med dette møde bliver en del af deres livshistorie og deres livshistorie påvirker dette møde. Læreprocesser formes af den subjektive side af lærings- og uddannelsesvirkeligheden, af de institutionelle rammer - samt af ydre forhold. "Livshistorieprojektet" ved Roskilde Universitetscenter er et langsigtet forskningsprojekt vedr. belysning af livshistorie og hverdagsliv for voksnes deltagelse i voksenudannelse og for deres læring. Projektet kombinerer en række aktuelle europæiske diskurser vedr. betydningen af arbejde, køn, voksendom og læring med et bredt empirisk felt og er hovedsagelig finansieret af Forskningsrådenes tværfaglige program Velfærdsforskning.

These questions have been central in economic science since the appearance of modern economics with Adam Smith in the second half of the 18th century. During the last 20-30 years much has happened within the area, so today one can talk about a traditional theory and a newer theory building, although quite differentiated. The newer theories look at differentiated products, large-scale production and specialization of business activity, technology and incomplete competition. They also include economic growth and capital movements. When trade and capital movements occur at the same time, cumulative processes often start creating greater economic inequality. The object of this presentation is to use an understandable language without application of technical specialities.

The Business of Wine is aimed at anyone with an interest in broadening his or her view of wine to encompass some of the fascinating complexities of the business side of this international industry. It is also the intention that it provides substantive reading for the professional, the academic, or the student seeking to gain deeper insight into the structure and economics of the industry as well as into the various trends and pressures which are currently affecting it. Go to any bookstore, and you will find a myriad of guides to the wines of the world. Interesting as such books are to wine lovers, these volumes leave many gaps. The aim of this book is to fill those gaps and to provide a global overview of wine as a business. While it is still possible to drive through Provence, Napa Valley or Mendoza unearthing the odd case of undiscovered nectar, the real backbone of today's wine industry lies elsewhere. It is that backbone - its structure and complex functions - that is examined in detail in The Business of Wine.

Begivenheden har været det tavse centrum for tanken siden antikken. Men trods den rolle, som den spiller i vort liv, og derfor må spille for sociologi, psykologi og filosofi, har der været skrevet meget få monografier over den. Måske skræmmer dens almagt?  Denne bog er et forsøg på at spidde begivenheden på tankens sommerfuglenål, vel vidende, at det kan man ikke. For selvom begivenheden er det, hele vores liv handler om, og vi eksisterer i kraft af "det, der sker", findes begivenheden ikke. Den undslipper al erfaring, og dermed enhver erkendelse.  Gennem en stringent teoretisk skelnen mellem de niveauer for abstraktion, hvorpå begivenheden kan trækkes ind i tankens manege, præsenterer denne bog en teori om begivenheden. For første gang er begivenheden "stjerne" i filosofiens vokskabinet.

Begreber om lærende organisationer og udviklende arbejde vinder mere og mere frem på arbejdspladserne i disse år. Men hvad menes der egentlig? Kan organisationer lære? Hvordan kan der etableres læring i arbejdslivet? Og hvad har lærende organisationer og et godt arbejdsliv med hinanden at gøre? Forfatteren forsøger at kombinere det bedste fra teorierne i begrebet læringsrum der beskriver hvilke faktorer som har betydning for læremuligheder og selvbestemmelse i arbejdet. Det sker bl.a. med afsæt i en kritisk gennemgang af udvalgte teorier om organisatorisk læring. Bogen henvender sig både til studerende og undervisere og til de der beskæftiger sig med læreprocesser i organisationer og udvikling af arbejdet i praksis.

Fælles Mål for matematikKirstine Jess og H. C. HansenTrykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010© Samfundslitteratur, 2005

Bogen har et strategisk fokus og beskriver i detaljer, hvordan man udarbejder en online branding strategi, skaber en velfungerende web-organisation og integrerer online og offline kommunikation. Derudover beskriver den en række konkrete værktøjer til udvikling af co-branding, public relations på nettet, storytelling på nettet og effektmåling.

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.

Formidlingen af Arvestykker er en central aktivitet i både dansk- og historieundervisning. Hvis undervisningen skal engagere eleverne kræves der andet og mere end blot konservering eller afstøvning af arvestykkerne. Det er disse problemer, der er emnet for bogens fire artikler, som på forskellig vis beskæftiger sig med de historiske fags berettigelse i folkeskole og gymnasium.  I artiklen "Den historiske dimension i dansk" analyserer Karin Esmann de problemer, der knytter sig til den historiske læsning i gymnasiets danskundervisning, og Søren Schou følger op med en drøftelse af "Dansk som nationalt dannelsesfag". I "Mellem kulturarv og faghistorie" analyserer Marianne Poulsen forskellige opfattelser af historieundervisningens opgave, og Lotte Rahbek Schou drøfter afslutningsvis spørgsmålet "Om historieundervisningens retfærdiggørelse?" i en skolesammenhæng.  Bogen er bind 7 i Roskilde Universitetsforlags serie om Humanistisk Historieformidling.

Bogen er blevet til på initiativ fra Institut for Historie og Samfundsforhold på RUC og er den første samlede fremstilling af RUC's historie. Den udkom i anledning af RUC's 25 års jubilæum og beskriver RUC's korte og til tider kaotiske, men aldrig kedelige, historie. Else Hansen behandler tiden lige fra den turbulente start i 70'erne, hvor stridigheder om RUC-uddannelsernes indhold og opbygning førte til, at universitetet blev sat under administration - over erhvervslivets kåring af RUC i 80'erne som landets bedste uddannelsesinstitution - til hvordan universitetet i 90'erne fortsat prøver at tilpasse sig det omgivende samfund.  Med udgangspunkt i RUC's motto og sejl - "I stilheden døden, i strømmen næres livet" - gives et bud på universitetets udvikling. Har korallens udvikling givet fundament til noget nyt, eller er væksten standset, fordi den for effektivt har skærmet sig selv mod bølgeslaget? Bogen er rigt illustreret og indeholder mange citater og eksempler på projekt-forsider og -titler m.m.

Bogen handler om formidling af historie i undervisningsbøger for folkeskolen og gymnasium. Om hvilken historie, der formidles, hvordan den formidles og om den bagvedliggende dannelsestænkning. Marianne Poulsen skriver om "Marked og meninger - om bøgernes gennemslagskraft", Torben Weinreich om "Besat og befriet - besættelsen i folkeskolens historiebøger" og Karl-Johann Hemmersam om "Fortid i forandring - vikingetiden i gymnasiets historiebøger".