De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Samfundslitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Knud Illeris
    223,95 - 314,95 kr.

  • - på videregående uddannelser
    af Lotte Rienecker
    93,95 kr.

    Hvad er en god problemformulering? Hvor meget problem skal der være i en problemformulering? Hvem skal problemet være et problem for? Hvordan kommer man fra emne til problemformulering? Hvordan kan en god problemformulering være med til at sikre at opgaven også bliver god?Lotte Rienecker giver en række kommenterede samfundsvidenskabelige eksempler på (især) gode problemformuleringer hentet fra autentiske opgaver på lange og mellemlange videregående uddannelser. Hæftet kan læses af studerende, der skal skrive selvstændige opgaver, BA-projekter og hovedopgaver/specialer, og af deres vejledere. Formålet er at give de studerende idéer til at skrive og til kritisk at kunne læse og vurdere problemformuleringer som grundlag for undersøgende, selvstændige opgaver.

  • - Teoretiske og praktiske perspektiver
    af Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt
    228,95 - 273,95 kr.

    Op mod 70000 børn og unge har mistet en eller begge forældre, og mere end 86.000 lever i en hverdag, hvor mor og/eller far er alvorligt fysisk syg, og hvor angsten for død bliver en udslagsgivende faktor for, hvordan deres opvækst kommer til at se ud. Som alle andre børn og unge er de hver dag i kontakt med professionelle voksne: Pædagoger og lærere, men også socialrådgivere og hospitalspersonalet, der hvor forældrene behandles. Vi må klæde disse professionelle på til den opgave, de står med. Både teoretisk og praktisk er det nødvendigt, at de ved, hvordan de skal forstå de sorgreaktioner, der umiddelbart kan virke foruroligende, fremmede, overvældende og opmærksomhedskrævende. At de ved, hvordan de skal tale med den sørgende, med dennes familie, og hvad der kan hjælpe i skolegården, på studiet eller i hjemmet. Dette i den akutte tid både under og efter tab, men også på lang sigt.

  • af Knud Illeris
    296,95 kr.

    Denne bog er en dansk version af den engelske Contemporary Theories of Learning, der udkom første gang i 2009 og i en revideret og opdateret udgave i 2018.Den omfatter et udvalg af 15 centrale artikler af de senere års mest betydningsfulde internationale læringsteoretikere med relation til skolelæring, ungdomslæring, voksenlæring, uddannelseslæring, læring i arbejdslivet og mere bredt om læring i det hele taget.Bogens forfattere stammer fra Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, USA, Australien og New Zealand.

  • - Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne
    af Ib Andersen
    398,95 kr.

    Den skinbarlige virkelighed er en elementær indføring i de undersøgelsesmetoder, vi kan betjene os af, når vi ønsker at studere virkeligheden, som den kommer til udtryk i samfund, organisationer, virksomheder, grupper og individer og i de fænomener, der udspiller sig i relation hertil. Bogen fokuserer på undersøgelsesprojekter, hvor der indgår erfaringsmateriale (empiriske data), som på den ene eller anden måde skal belyses eller analyseres med udgangspunkt i eksisterende teori. Typisk er der tale om projektopgaver, seminaropgaver, hovedopgaver, specialer, kandidatafhandlinger mm.Indholdet dækker alle faser i en undersøgelsesproces fra et projekts idéstadie til rapportering og formidling af undersøgelsesresultater.Bogen har et erhvervsøkonomisk og sociologisk udgangspunkt, og der er lagt væsentlig vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative data.Den skinbarlige virkelighed henvender sig til studerende og andre, der beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter inden for samfundsvidenskab og tilgrænsende områder.

  • - Distanceledelse og virtuelt samarbejde
    af Lars Pedersen
    228,95 - 378,95 kr.

    At lede på distancen er et vilkår for mange organisationer - private og offentlige, danske og internationale. Som leder, projektleder, specialist, underviser eller konsulent får du med Er der en leder til stede en sammenhængende fremstilling af, hvad der er fald- og guldgruberne i distribuerede organisationer, såsom: Hvordan skaber I nære relationer over distancen? Hvordan sikrer I sammenhænge mellem de lokale opgaver og den globale strategi, så det giver mening for de involverede? Hvordan kan den IT-støttede kommunikation designes, så I opnår engagement og ejerskab på det enkelte arbejdssted? Hvordan opløser I siloerne og får den tværgående videndeling til at skabe værdi? Hvordan kan du udøve distanceledelse, så du fremmer distancemedarbejderens selvledelse? Er der en leder til stede giver inspiration fra teori og forskning såvel som erfaringer fra praksis. Hvert kapitel indeholder konkrete værktøjer, som du kan anvende til at styrke jeres kompetencer og engagement på tværs af arbejdssteder. Desuden er der igennem bogen en række refleksionsspørgsmål, som kan bygge bro mellem udfordringerne i din hverdag og bogens temaer. Med bogen bliver du således klædt på til at tage nye initiativer og skabe ny adfærd i den virtuelle organisation med henblik på at styrke nærvær, fællesskab og effektivitet. Er der en leder til stede er primært henvendt til ledere og projektledere, men den er også meget anvendelig for andre, som skal skabe gode relationer og gode resultater over distancen. Bogen kan anvendes som lærebog eller som selvstændig læsning.

  • - På tværs af fagkulturer og paradigmer
    af Lars Fuglsang, Klaus Rasborg & Poul Bitsch-Olsen
    413,95 - 449,95 kr.

    Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne henvender sig til elever og undervisere på alle samfundsfaglige uddannelser på både bachelor- og overbygningsniveau. Bogen sigter på at give en samlende og loyal fremstilling af de mest fremherskende videnskabsteoretiske paradigmer og de ofte frugtbare diskussioner, der har været ført imellem deres tilhængere. 3. udgaven er blevet gennemskrevet og opdateret. Den grundige introduktion til de forskellige videnskabsteoretiske retninger er således blevet lettere tilgængelig til glæde for de studerende.

  • - Principper for klart skriftsprog
    af Christina Pontoppidan
    198,95 - 219,95 kr.

    Bogen giver en systematisk indføring i skriftsprogets basale principper. Fra råd om tekstens formål og afsnitsinddeling i bogens første kapitler til råd om, hvordan man opbygger sætninger og vælger de mest præcise ord i bogens sidste kapitler. Denne zoombevægelse fra de overordnede tekstovervejelser til tekstens detailniveau giver læseren en grundlæggende forståelse for teksters opbygning og formidler skrivehåndværket trin for trin.

  • af Susann Gjerde
    287,95 kr.

    Coaching er en måde, hvorpå man kan frigøre menneskers potentiale. Denne bog handler om; hvad coaching egentlig er, og hvordan coaching er opstået.Susann Gjerde beskriver coachingens rødder og dens beslægtede fagområder og rydder op i de mange begreber, der omgiver coaching:- Hvorfor coaching er et vigtigt værktøj til både lederrollen og personlig udvikling- Hvordan man coacher i form af en grundig indføring i coachingens metoder, færdigheder og teknikker.Gjerde giver masser af gode råd og advarer om de mest almindelige faldgruber, og gennem hele bogen er der desuden mange praktiske coachingeksempler og forslag til øvelser.Coaching - hvad, hvorfor, hvordan henvender sig til alle, der arbejder eller ønsker at arbejde med coaching på enten et erhvervsmæssigt eller et personligt plan.

  • - At fortolke, forstå og forny pædagogisk praksis
    af Hanne Hede Jørgensen, Jan Jaap Rothuizen & Line Togsverd
    318,95 kr.

    Pædagoger fortæller. De fortæller om deres hverdage sammen med børn, unge og voksne. De fortæller om at lære mennesker at kende, og om de valg, de træffer i deres pædagogiske praksis. Om udfordringer, muligheder og skævheder. Om intentioner, forhåbninger og idealer. Ligesom alle andre mennesker fortæller pædagoger om det hverdagsliv, de oplever. De fortæller for at forstå og udveksle fortolkninger og for at blive klogere på, hvad der er ønskværdigt og betydningsfuldt i hverdagslivet såvel som for det enkelte menneske. Gennem fortællingerne bevæger de sig ind i pædagogikkens verden. En verden, hvor pædagogens handlinger åbner for spørgsmål om opdragelse, myndighed og frihed. Spørgsmål, der ikke har svar, men som åbner for samtaler. Når pædagoger fortæller, tager de del i en både historisk og fremtidsrettet fortælling om det pædagogiske projekt: Fortællingen om, hvordan det enkelte menneske på én og samme tid kan blive en del af vores verden og fællesskaber og fortolke den på ny. Pædagogik er således et levende, bevægende og bevægeligt projekt, der får næring af sine fortællinger. Fortællinger skaber forbindelsen mellem den viden, der ligger i fagets historie, og den fremtid, som er pædagogikkens orienteringspunkt. Denne bog udgør et samlet hele, der giver læseren en grundig indføring i såvel pædagogik som narrative tilgange, men enkelte dele og kapitler kan bruges specifikt i forbindelse med kompetencemålene i pædagoguddannelsens grundfaglighed og specialiseringer.Så, pædagog, fortæl din pædagogik, og find din stemme i det pædagogiske projekt.

  • - En guide for sundhedsprofessionelle
    af Barbara Voltelen & Jette Bjerre
    287,95 kr.

    Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom beskæftiger sig med det dialogiske møde mellem sundhedsprofessionelle og familier med svær sygdom. Familiedialogens formål er at finde frem til måder, hvorpå familiemedlemmerne kan opdage nye løsninger på deres problemer. Med udgangspunkt i familiens behov. Voltelen og Bjerre giver konkrete bud på, hvordan familier, hvor én lider af kronisk eller livstruende sygdom, kan inviteres til familiedialoger, der styrker det levede liv. I Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom præsenteres læseren for beskrivelser afsystemiske og narrative teorier refleksion to-spors modellen kriser og sorg kærlighedens skjold familiestamtræ dialogiske processer stilhed i samtalen overbevisninger om sundhed og sygdom. I bogen kombinerer forfatterne teori på en tilgængelig måde med cases fra praksis, så læseren får konkrete redskaber til at indbyde til familiedialog også i det korte møde! Der lægges op til, at selv små forandringer i dagligdagen gør en forskel, ikke kun for den syge og deres nærmeste, men også for den sundhedsprofessionelle selv. Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der ønsker at styrke deres familiedialogiske kompetencer såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, demenskonsulenter, socialrådgivere, kiropraktorer og læger i primær og sekundær sundhedssektor. Ligeledes er bogen oplagt til undervisning på de forskellige sundhedsuddannelser.

  • - Om et samfund i krise
    af Nick Allentoft
    168,95 kr.

    Danmark bliver hyldet verden over som et mønstersamfund. Et trygt og velstående samfund, som sikrer lige vilkår for alle og tager hånd om dem, der snubler.Det er en model, som over årtier har samlet bred opbakning blandt danskerne. Den model er nu truet indefra.I Velfærdsillusionen - Om et samfund i krise viser Nick Allentoft med tal, undersøgelser og statistikker, hvordan velfærdssamfundet slet ikke leverer, hvad vi tror og ønsker.Han tegner et billede af et mønstersamfund præget af kaos, lappeløsninger og udfordringer i et sådant omfang, at forestillingen om det trygge velfærdssamfund fremstår som en illusion.Stadig flere borgere oplever sig udsatte, marginaliserede og ladt i stikken i en grad, så nogle vælger at tage deres eget liv, mens andre mobiliserer sig i vrede mod en fælles fjende; den velfærdsstat, som skulle hjælpe dem.I bogen møder vi frustrerede borgere, der ikke kan få den hjælp, de har brug for, men også desillusionerede medarbejdere, der ikke kan levere den hjælp, borgerne har brug for, resignerede ledere og rådvilde politikere, der styrer efter økonomiske måltal uden at vide, om det gavner borgerne.Bogen rummer en tankevækkende diagnose af de skjulte kriser, som utæmmet risikerer at føre til et opgør med det velfærdssamfund, som det store flertal ønsker og tror, at vi har, og som de betaler til med et af verdens højeste skattetryk.Det står klart, at der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel, hvis den skal bestå.

  • - Kommunikation med levende billeder
    af Jørgen Riber Christensen, Ole Ertløv Hansen & Thomas Mosebo Simonsen
    305,95 kr.

    Medieproduktion: Kommunikation med levende billeder er en grundbog til produktionen af audiovisuelle medier. Bogen fokuserer på de korte forma­ter, der hyppigt ligger til grund for undervisningen og samtidigt er de mest udbredte for kommunikation med levende billeder på sociale medieplatforme. Bogen behandler hele processen fra idé over produktion til distribution, og den har det dobbelte sigte, at den ud over at dygtiggøre de medieproducerende studerende, også efterfølgende kvalificerer til faglig refleksion over produktionerne.Målgruppen er studerende og undervisere på de videregående uddannelser.

  • af Rikke Kajhøj Jensen, Mia Søiberg, Henrik Thomsen, mfl.
    251,95 kr.

    Procesfacilitering i praksis henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer. Bogen er en kort og letlæst bog, der kobler teori og praksis tæt ud fra et systemisk perspektiv. Forfatterne introducerer til, hvordan man kan arbejde med procesfacilitering og forberede, afvikle og evaluere komplekse processer. Og de forklarer de vigtigste værktøjer og begreber, man har brug for, når man skal facilitere en proces. Desuden viser forfatterne, hvordan værktøjerne kan bruges i praksis.

  • - Fra udviklingspsykologi ti udviklingsvidenskab
    af Dion Sommer
    168,95 kr.

    Udviklingspsykologien eller udviklingspsykologierne er vokset eksplosivt gennem de seneste tre-fire årtier og har i dag nået et omfang, hvor faget er atomiseret i et væld af knopskydninger og underdiscipliner, som ingen forsker eller fagperson kan have et dækkende overblik over. Der er imidlertid et opbrud på vej, idet en ny samlende og tværvidenskabelig disciplin er i sin vorden udviklingsvidenskab som hermed præsenteres for første gang i Danmark.I denne bog forklares menneskets livslange udviklingsproces både historisk og med udviklingsvidenskabens nyeste begreber og grundantagelser om mennesket. Bogen gør også op med den herskende arv/miljø-splittelse og introducerer en såkaldt epigenetisk forståelse; dvs. hvordan miljøet konstant tænder og slukker for vores gener, som igen får stor betydning for vores forståelse af udvikling.Det er en af bogens afgørende pointer, at mennesker og især børns udvikling ikke lader sig forstå uden at inddrage de samfundsmæssige betingelser. Hvad er konsekvenserne af fremtidens turboladede globalisering og teknologiske udvikling? Kunstig intelligens og humanoider (sociale robotter) vil snart invadere og disrupte menneskearbejdet. Det stiller helt nye kvalifikationskrav til næste generations læring og udvikling i daginstitution og skole. Forfatteren kritiserer her de grundsyn, som ligger bag begreberne konkurrencebarnet og konkurrencestaten.Undervejs fremhæves mange vigtige konsekvenser og principper for den professionelles praksis, læring, intervention og pædagogiske fordringer.

  • - skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser
    af Signe Hegelund
    83,95 kr.

    Hvordan kan man bruge argumentationsteori i opgaveskrivningen? Hæftet giver en indføring i argumentationsteori og giver nogle eksempler på, hvordan og ikke mindst hvorfor det er så vigtigt at bruge argumentationsteorien i praksis, når man skriver opgaver.

  • - De folkelige statsministre 1972-2001
    af Tim Knudsen
    398,95 kr.

    Folkelige protester og parlamentariske omvæltninger brød ud i halvfjerdserne, en tid præget af oliekriser, inflation, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed, en voksende offentlig sektor og dansk tilslutning til EF. Bortset fra 13 måneder med Poul Hartling som statsminister holdt Anker Jørgensen posten fra 1972 til 1982 uden hverken at kunne stabilisere økonomien eller holde arbejdsløsheden nede. Anker Jørgensen nød dog en del folkelig tillid. Det samme gjorde Poul Schlüter i firserne (1982-1993). Han opnåede en vis stabilisering af økonomien, men arbejdsløsheden fortsatte. Uanset stor økonomisk fremgang fik Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) ikke politisk succes. For politik handler også om interessekampe, følelser og tillid.Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.

  • - Perspektiver på pædagogens faglighed
    af Line Togsverd & Jan Jaap Rothuizen (Red.)
    263,95 - 359,95 kr.

    Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe – eller bare vil blive under dynerne. Ballade er liv, viljer og humør, der rører på sig og indbyder pædagogen til at danse med. At ville styre ustyrligheden er som at ville reparere et spindelvæv med fingrene. I 2014 blev pædagoguddannelsen reformeret. Den nye organisering af uddannelsen giver nye muligheder, men også nye udfordringer for studerende og undervisere. En af udfordringerne er at tænke eller skabe mening og kultivere en professionsforståelse og -identitet på tværs af moduler og de dertil knyttede mål. Denne bog søger at bidrage til at skabe sammenhæng. Den har fokus på den udfordring, det er at skulle handle pædagogisk i alle de planlagte og ikke mindst uplanlagte situationer, pædagoger står i, når de udøver deres praksis. Bogen er også en opfordring til at handle pædagogisk og til at overveje, hvad dette vil sige. På denne måde udgår bogen fra en præmis, der siger, at man kan sætte ord på og diskutere, hvad det vil sige at handle pædagogisk i en given situation, og at man derfor også kan handle mere eller mindre pædagogisk. Bogens kapitler begynder midt i den pædagogiske praksis, i ustyrligheden og balladen, som foldes ud og undersøges. Bogen leverer materiale og stof, der kan udgøre den grund, pædagoger kan stå og gå på, og omhandler temaer som: pædagogens vidensgrundlag; ansvar og etik; dømmekraft og pædagogiske ræsonnementer; leg; æstetik; læring og udvikling; det gode liv; myndighed; inklusion og pædagogisk dokumentation. Pædagogikken undersøges som profession, som kulturel, institutionel og æstetisk praksis og som et samfundsmæssigt anliggende. Bogen byder kommende pædagoger velkommen til faget, men tilbyder også mere erfarne studerende og pædagoger mulighed for at orientere sig på ny.

  • - om videnskabelige, faglige og formidlende artikler
    af Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker & Morten Gandil
    278,95 kr.

    Når forskningen er lavet og den akademiske tekst skrevet, melder der sig ofte et ønske om at få bragt resultaterne videre ud til en bredere kreds. Nogle gange er det ligefrem et krav, at det sker. Bogen opdeler artikler i tre typer:-Videnskabelige artikler som mest henvender sig til fagkolleger med dokumentation for undersøgelsens troværdighed-Faglige artikler som informerer fagets praktikere og udøvere om brug af undersøgelsens resultater- Formidlende artikler som orienterer en bred, interesseret offentlighed om særligt interessante resultater af undersøgelsen.Der er et kapitel for hver artikeltype, som går i dybden med emner som afsæt og skriveidé, opbygning og disposition, argumentation, dokumentation, sprog og virkemidler samt kontakten med tidsskriftsredaktører.Dette er 2. udgave af titlen "Skriv en artikel"

  • - Læring - Udvikling - Intervention
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    278,95 - 348,95 kr.

    Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.

  • - Demokratiets første statsministre 1901-1942
    af Tim Knudsen
    398,95 kr.

    Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag har udspillet sig, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 2 behandles perioden 1901-1942.

  • - balance mellem proces og resultat
    af Anita Mac & Sabine Madsen
    278,95 - 288,95 kr.

    Forandringsarbejde er en svær disciplin for både ledelse og medarbejdere. Samtidig er der et stigende behov for organisatoriske forandringer, blandt andet som følge af hastige ændringer og løbende nye tendenser indenfor teknologi, forbrug og politik i det omgivende samfund.Derfor er det vigtigt at have forståelse for, hvordan man kan analysere og arbejde med organisatoriske forandringer i en kompleks og dynamisk virkelighed.Denne bog bearbejder viden fra forskellige fagområder til en sammenhængende forståelse for forandring, der uddyber:Hvad det vil sige at forandre organisationer i forhold til forskellige typer af forandringerHvordan man kan foretage omverdensanalyser med henblik på at forstå og bruge den komplekse virkeligheds potentialer til at identificere og iværksætte relevante organisatoriske forandringer.Hvordan man kan kvalificere, konkretisere og realisere større, planlagte forandringer, så de bliver meningsfulde for så mange organisationsmedlemmer og interessenter som muligt.Hvordan man kan arbejde med involverende processer, der skaber resultater i form af ny og hensigtsmæssig arbejdspraksis. Disse temaer foldes ud ved hjælp af udvalgte teorier og metoder, der omhandler plan- og procesorienterede tilgange, kompleksitets- og omverdensforståelse, fremtidsorienteret strategiarbejde, brugerdrevet forandring, meningsskabelse, involvering og facilitering.

  • - Design og implementering i orkanens øje
    af Jan Pries-Heje, Peter Hagedorn-Rasmussen & Keld Bødker
    353,95 - 377,95 kr.

    Organisationsforandringer sker med så stor hastighed, at det kan være vanskeligt at vurdere relevansen af dem, før de sættes i gang, eller at styre og sikre kvaliteten af forandringerne, når de kører for fuld skrue.Succesrige forandringer opnås gennem kontekstafhængig fleksibel organisering, der involverer organisationens viden, teknologi og menneskelige ressourcer. Det kræver processer, der på én gang skaber kvalitet og ejerskab.Robust organisationsforandring - design og implementering i orkanens øje giver en række teori- og empiribaserede bud på, hvordan man skaber robust organisationsforandring uden på forhånd at kende mål og resultater. Bogen går i dybden med:situationsafstemt forandringkompleksitet i forandringerfrivillig versus tvungen forandringroller i forandringmennesker, der forandresforandring gennem organisatoriske relationeroversættelses- og læreprocesser, som fører til forandringetik og værdier i forandringEndelig sætter bogens sidste kapitel fokus på, at det også er vigtigt at lave en plan for, hvad der skal ske efter forandringen.Bogen er velegnet som grundbog i forandringsledelse og er berigende læsning for studerende såvel som for ledere og konsulenter, som ønsker at skabe robust organisationsforandring.

  • - Teoretiske perspektiver på design
    af Mads Nygaard Folkmann
    328,95 - 359,95 kr.

    Design handler om ting, men også om kulturel betydning. I sin allestedsnærværelse i nutiden skaber design den overflade, som vi møder verden igennem, og det er blevet vigtigere end nogensinde før at forstå design som element i skabelsen af kulturel betydning. Samtidig er spillet om den kulturelle betydning blevet mere komplekst, dels fordi medierne spiller en stadig større rolle for, hvordan design opfattes, dels fordi forbrugerne er blevet mere refleksive i deres tilgang til design. Gennem kapitler om bl.a. designkultur som begreb, det mulige i design, æstetik, symbolsk betydning, mediering og branding opstiller bogen en række teoretiske og analytiske forståelsesnøgler for, hvordan design i den moderne kultur danner betydning i en vekselvirkning mellem designgenstand og den omkringliggende kulturelle kontekst. Bogen introducerer til, hvordan man med analyseværktøjer kan gå tæt på designgenstandes potentiale for at danne betydning og giver begreber til at tematisere design i forhold til forbrug, medier, virksomheder m.m. I sin optik på design som bærer af kulturel betydning henvender bogen sig til studerende inden for både humanistiske, samfundsvidenskabelige og praksisrettede uddannelser

  • - Filosofisk coaching i ledelse
    af Ole Fogh Kirkeby
    268,95 kr.

    Protreptik tager udgangspunkt i Aristoteles- ledelseskoncept og dialogværktøj protreptik.Bogen kombinerer en indføring i protreptikkens historie og filosofi med en række konkrete anvisninger i, hvordan lederen og ledelseskonsulenten kan arbejde med filosofisk coaching i organisationen.Modsat den ledelsesbaserede coaching, der praktiseres i mange organisationer i dag, har protreptikken fokus på værdier og grundholdninger som den væsentlige indgang til konkrete arbejdsmæssige og personlige udfordringer. At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksomhedens værdier og at lære af andre er blandt lederens største udfordringer i dag. Den leder, der evner at aktivere medarbejdernes og egne værdier, genererer et overskud af mening hos medarbejdere og mellemledere, der gør, at de tager ansvar og bliver selvledende.Forfatterne illustrerer, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe lederen med at overvinde disse udfordringer og træde i karakter som leder og menneske.

  • af Frans Bèvort & Tor Hermes
    283,95 - 413,95 kr.

    Organisering i en verden i bevægelse tager læseren med derind hvor organisatoriske handlinger, hændelser, dramaer, successer og relationer reelt udspiller sig. Bogens udgangspunkt er et proces- og praksisperspektiv, som giver en forståelse af den faktiske dynamik og kompleksitet som præger organisationer.Bogen består af fire hoveddele: Del 1: Introduktion organisering og organisationer Del 2: Organisering gennem meningsskabelse og meningsledelse Del 3: Organisering og perspektiver på ledelse og organisation Del 4: Om at studere og analysere organisering Organisering i en verden i bevægelse er især skrevet til studerende inden for organisations- og ledelsesfag, men er også nyttig for ledere, konsulenter, og andre, som ønsker at forstå strategi og forandring fra et procesperspektiv. Bogen giver en introduktion til organisering og organisationer, som gør den særligt velegnet til at spille sammen med andre bøger og artikler på området.

  • - Red din opgaveskrivning
    af Helle Hvass & Stine Heger
    229,95 kr.

    Har du nogensinde oplevet at være på dybt vand i en skriveproces? Godt. Så er du ligesom de fleste andre studerende før dig. Og det eneste, der hjælper, når det er svært at skrive, det er at skrive (og skrive). Uanset hvor længe du træder vande (tænker, læser, overspringshandler), vil du ikke komme fremad, med mindre du skriver! Derfor skal du ikke bare læse bogen her, du skal også skrive i den. Det kan nemlig få dig i gang og videre med din opgaveskrivning. Vi siger ikke, at det er let at skrive. Men vi siger, at vi hjælper dig, så du ikke drukner i processen. Bogens råd og øvelser bygger på akademisk skrivevejledning af mere end 1.000 studerende, deres spørgsmål og vores svar. Brug bogen som forberedelse til opgaveskrivning og løbende, imens du er i gang med at skrive en opgave. De forskellige dele af bogen hjælper dig igennem skriveprocessens faser og sætter dig i gang med konkrete forslag til, hvad og hvordan du skal skrive.

  • - En grundbog om kulturinstitutioners formidling
    af Casper Hvenegaard Rasmussen
    260,95 kr.

    FORMIDLINGSSTRATEGIER introducerer til kulturformidling forstået som de bestræbelser, de offentligt støttede kulturinstitutioner sætter i værk for, at brugerne kan få viden, oplevelser og muligheder for udfoldelse i relation til kunst og kultur. Med afsæt i kommunikationsteorier skelnes der mellem tre forskellige strategier for kulturformidling. Den første form er den afsenderbaserede. Denne formidlingsstrategi er kendetegnet ved at være en ensrettet kommunikation fra kulturinstitutionerne til brugerne i oplysningens tjeneste. Udgangspunktet er det indhold, som den enkelte institution gerne vil formidle f.eks. bibliotekets samling, museets udstilling eller teatrets repertoire. Den anden form er den modtagerorienterede. Denne formidlingsstrategi er også ensrettet, men her er fokus flyttet fra institutionernes interne forståelser af god kunst og kultur til brugerne. Dette kan udmønte sig i, at kulturinstitutionerne forsøger at tiltrække så mange besøgende som muligt ved at komme brugernes præferencer i møde. Men det kan også handle om, at kulturinstitutionerne forsøger at få en bedre forståelse for, hvorfor brugerne kommer og hvad deres udbytte er.Den tredje form er den dialogorienterede. I denne formidlingsstrategi er kulturinstitutionernes envejskommunikation erstattet med dialog med brugerne. Dette kan ske på mange måder: Kulturhuset kan have kreative værksteder, museet kan udvikle en særudstilling med en særlig brugergruppe, teateret kan invitere brugerne med i den skabende proces og bibliotekerne kan afholde læsekredse, hvor deltagerne får mulighed for at dele deres læseoplevelser. Bogen henvender sig primært til studerende ved universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med den formidling, som praktiseres på de offentligt støttede kulturinstitutioner. Men bogen kan også læses af aktivt udøvende kulturformidlere, dem der administrerer kulturlivet og andre med særlig interesse for emnet.

  • - Pædagogiske lektionsstudier i praksis
    af Lotte Hedegaard-Sørensen & Sine Penthin Grumløse
    63,95 - 168,95 kr.

    Differentiering af undervisningen og inklusion af børn med særlige udfordringer har været på den skolepolitiske dagsorden i flere årtier, men alligevel har selv de mest kompetente lærere, der lever op til tidens idealer, svært ved at arbejde inkluderende.Ifølge forfatterne til denne bog er svaret på skolens udfordringer ikke, at lærerne bare skal blive endnu dygtigere. Svaret er derimod mere flerfagligt samarbejde, hvor pædagoger, specialpædagoger og evt. andre faggrupper indgår i planlægningen af undervisningen. Derudover må det faglige fokus være rettet mod det enkelte barn og mod skolens pædagogiske opgave.I denne bog præsenterer forfatterne nogle bud fra praksis på, hvor barriererne for inklusion og differentiering ligger, og de giver forslag til, hvor lærere kan finde åbninger i forhold til at understøtte en god udvikling af undervisningen. Formålet med bogen er at inspirere lærere og kommende lærere i folkeskolen til at arbejde kritisk med inkludering og undervisningsdifferentiering gennem systematisk teamrefleksion over undervisningen. På baggrund af pædagogiske lektionsstudier af undervisningens praksis udfordrer og nuancerer bogen dominerende forestillinger om inklusion og differentiering. Lærerfaglighed, inklusion og differentiering henvender sig først og fremmest til lærerstuderende og lærere, men også pædagogstuderende og pædagoger i skolen kan have gavn af at læse med.

  • af Klaus Fog, Christian Budtz & Philip Munch
    359,95 kr.

    Storytelling er for alvor blevet sat på erhvervslivets dagsorden.Med konkrete anvisninger, værktøjer og masser af eksempler giver Storytelling inspiration til, hvordan enhver virksomhed kan anvende storytelling som et værktøj til at styrke sit brand - internt såvel som eksternt.Storytelling er nøglen til et stærkt brand, lyder fremtidsprofetierne. Men debatten svæver i de højere luftlag, og mange virksomheder er stadig i vildrede: Hvorfor overhovedet fortælle historier? Hvordan finder vi den gode historie? Og hvordan fortæller vi historien, så det giver den rette afsmitning på virksomhedens brand?Denne bog er skrevet af praktikere til praktikere og studerende.