Bøger udgivet af People'sPress
-
93,95 kr. Den berygtede læge fra Auschwitz, der blandt andet udførte eksperimenter på tvillinger, er vel nok den mest eftersøgte krigsforbryder i det 20. århundrede, men også den, som om nogen er blevet indbegrebet af nazismens rædsler og gru. Anders Otte Stensagers bog er den første detaljerede biografi om den unge idealist, læge og krigsforbryder, som forsvandt til Sydamerika efter krigen, hvor han også døde i 1979. Foran næsen på alle de efterretningstjenester, der havde ledt efter ham i 35 år. Bogen indeholder både detaljerede beskrivelser af Mengeles livshistorie, karriere og skæbne og har tillige interviews med sønnen, der først lærte sin far at kende, kort før Mengele døde i Argentina.
- Bog
- 93,95 kr.
-
59,94 - 133,95 kr. Et lig hænger under Ballongyngen i et snedækket Tivoli en nat fem dage før jul. Stukket ihjel, spændt fast til bunden af en gondol. Politiassistent Lars Winkler må navigere gennem en dunkel labyrint af modstridende interesser og fortrængt fortid. For drabet i den mennesketomme eventyrhave – der snart følges af flere – har tråde tilbage til en Gasolin-koncert i Tivoli i midten af 1970’erne, et kollektiv på Østerbro samt en makaber drabssag på Christiania i 2007. DET BEDSTE TIL MIG OG MINE VENNER er fjerde bog i den anmelderroste og internationalt anerkendte serie om politiassistent Lars Winkler – enspænder, far, tidligere punker – og en af Københavns bedste efterforskere.
-
133,95 - 248,95 kr. Anna er bange for alt, og det er kun blevet værre, efter hun fik børn. Derfor har hun og Marco besluttet at tage deres femårige tvillinger med til Thailand. Her skal de bare nyde at være sammen og få lidt ro på deres liv. Alligevel er de knap nået frem til ferieparadiset, før Anna er overbevist om, at et ældre tysk ægtepar er ude efter datteren Maria. For hvorfor bliver de ellers ved med at dukke op, hvor Anna og familien er? Og hvorfor stirrer de altid på Maria og giver hende gaver?Marco slår det hen – det er som sædvanlig noget, hun bilder sig ind. Men Anna ved, der er noget galt, og hvad det betyder: Hun må ikke slippe børnene af syne. Ikke så meget som et øjeblik. For i det øjeblik kan det værste ske.
-
- Ja tak til livet
133,95 - 248,95 kr. Ove Verner Hansen var en mand med store armbevægelser. Han elskede mad og drikke, fest og farver og omfavnede tilværelsen til festligt fulde.»Ja tak« var hans mantra – ja tak til nye oplevelser, ja tak til det gode humør, ja tak til livet. Det hele begyndte og endte i hjembyen Helsingør, men med utallige forunderlige stop undervejs. Ove Verner Hansen var kontoruddannet på byens værft, en uddannelse til en stille tilværelse bag et skrivebord, der med hans egne ord var en eklatant fejltagelse. I stedet blev sangen hans skæbne – eller i hvert fald en del af den. For Ove Verner Hansen nåede at være alt fra skovhugger i Sverige til kongelig operasanger, revyskuespiller i Holstebro, restauratør, de danske smedes hussanger, kong Christian IV og ikke mindst Bøffen. Det var som den tavse skurk i Olsen-banden-filmene, han blev kendt og elsket i enhver afkrog af kongeriget. Ove Verner Hansen – Ja tak til livet er en letlæst mindebiografi for alle dem, der havde en svaghed for Danmarks vel nok største og mest folkekære filmskurk – og alle andre, der nyder en fortælling om en livsnyder, der var en hel del ud over det sædvanlige. Bogen er fuld af muntre anekdoter og fantastiske beretninger, der vil både forbløffe og fornøje. Det er et personligt portræt af et helt igennem forrygende menneske – krydret med masser af unikke billeder. Bogen er blevet til gennem samtaler med dem, der kendte ham bedst – og ikke mindst via de erindringer, som Ove Verner Hansen nedskrev og samlede sammen gennem årene, men efterlod upublicerede, da han døde 20. februar 2016.
-
93,95 - 188,95 kr. Stina, Märtha, Bertil, Oscar og Anna-Greta er fem tidligere plejehjemsbeboere i deres bedste alder. De har lagt tilværelsen på plejehjemmet Diamanten bag sig og har vendt blikket mod Las Vegas. Planen er at overliste sikkerhedssystemet i et kasino med en nøje udtænkt taktik, tandproteser og fem rullestole. De stjålne penge skal forhåbentlig mangedobles i spillebyen og efterfølgende placeres i en fond, der skal tjene til at forsøde livet for ældre og syge. Men inden da skal de finpudse planen i villaen på Värmdö. De har bare ikke nogen plan for et uventet besøg af en kriminel motorcykelbande og en ihærdig stalker.
-
123,95 - 179,95 kr. Fucking flink er tilbage! At være fucking flink er at tilføre hverdagen en krummelure. At give en rutinepræget social udveksling en teskefuld wow. Der er ingen, der har bedt dig om det. Men du gør det, fordi du – for et øjeblik – vælger at gide. I stedet for bare at trummerumme videre. Jo mere du er fucking flink af pligt, des mindre interessant bliver det. Gør det derimod af lyst, og din flinke handling vil blomstre og skabe værdi for andre. Godt så. Men hvordan får man ideen til en fucking flink handling? Fucking flink dig selv præsenterer ideer og et træningsprogram, der giver social sixpack, forvandler fucking flink likers til fucking flink doers og katapulterer dig til at være den fødte leder i at gøre verden bedre.
-
86,95 kr. Veronika Lundborg er vagthavende på skadestuen, da en skudramt kvinde kommer ind. Operationen ser ud til at gå godt, men blot få timer efter, findes kvinden død i sin sygeseng. Veronika indberettes for lægesjusk, men kan hendes fejlvurdering virkelig have kostet kvinden livet, eller ligger der en bestialsk forbrydelse bag?
- Bog
- 86,95 kr.
-
68,95 - 93,95 kr. Endnu en elegant og velturneret krimi i Mari Jungstedts Gotland-serie.En gruppe arkæologistuderende fra forskellige lande deltager i et udgravningskursus på Gotlands vestkyst. Under den hede højsommersol graver de med hakker og skeer og finder en havn fra Vikingetiden, som viser sig at være rig på fund. Men det bliver ikke det eneste fund, de gør. Tæt på udgravningen finder de liget af den unge hollandske studerende, Martina. Mærkerne på hendes krop tyder på, at mordet har rituelle undertoner. Politinspektør Anders Knutas og hans kolleger undersøger, om den unge kvindes død har nogen sammenhænge med en halshugget hovedløs hest, som blev fundet på en fold af nogle småpiger tidligere på sommeren. Da hestens hoved dukker op – spiddet på en pæl – vokser mystikken yderligere …
-
93,95 kr. Smeltediglen er fortsættelsen af Jane Amunds De grønne skove.I Smeltediglen fortsætter historien om den unge landmand Jens, der i pinsen 1859 forlader de flade lollandske marker og konen Kirsten for at rejse til Argentina.Han er eventyrlysten og besat af at skabe sig en ny tilværelse, hvor der er højt til himlen og langt fra landsbyens snærende bånd. På sin færd møder Jens, Marie, den kvinde han til stadighed drømmer om, efter deres veje skilles, og han sejler videre mod Argentina.Men landet er mere barskt, end Jens og Kirsten havde forestillet sig. Og de vilkår, der møder Kirsten, da hun efterfølgende får argentinsk jord under fødderne, er langt værre end Jens har turdet røbe for hende.Hvordan skal de skabe sig en lykkelig tilværelse ud af næsten ingenting?Et liv, hvor de danske indvandrerfamilier er plaget af gauchoer, bandeopgør og sygdomme, og hvor en børnefødsel er med livet som indsats.Og hvad med kærligheden og passionens kraft … kan den overleve i det ubarmhjertige Argentina?
- Bog
- 93,95 kr.
-
106,95 kr. Anden roman fra Jonas T. Bengtsson efter succesen Aminas breve, der sikrede ham BG Banks Debutantpris i 2005 og et stort gennembrud blandt både læsere og kritikere. Submarino er en ny og ikke mindre dyster fortælling om undersiden af København, den del af byen, der giver mærker på sjælen, og som vi aldrig hører om; fortalt i gadehøjde af to brødre, der på hver deres måde prøver at flygte fra fortiden.Nick, lillebroren, bor på et pensionatsværelse i Nordvest. Hans dage går med stærke øl, vægtløftning og blowjobs hos Sofie, der bor i værelset overfor. Måske ikke et liv, men en tilværelse, Nick har fundet sig tilrette med. Indtil han møder Ivan, hans ekskærestes lillebror. Ivan har tydeligt brug for hjælp.Nicks bror er alenefar og narkoman. Han har ikke et navn, det har junkier ikke brug for. Han prøver, alt hvad han kan, at få livet til at hænge sammen for sin lille søn, Martin. Hvilket går nogenlunde, selvom det er svært, når man afhængig af heroin. Da han arver penge, ændrer livet sig drastisk for dem begge.De to brødre lever hver for sig og har - ud over et fælles traume i barndommen, der bliver ved med at plage dem - intet at gøre med hinanden. De ses kun, når de ikke kan undgå det. Som da moren dør ...Submarino er en voldsom og sine steder hjerteskærende fortælling om en familie og de bånd, der bindes eller kappes. Båret af Jonas T. Bengtssons fine, realistiske fortællestil og sans for suspense. Submarino læser man i ét sug. Sådan føles det at drukne i en lille storby ved navn København.
- Bog
- 106,95 kr.
-
128,95 kr. Pandekagehuset PB NY er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Carin Gerhardsen. Udgivet i 2014, er denne bog en del af den populære genre, der virkelig formår at fange læserens opmærksomhed. Gerhardsen er kendt for sin evne til at skabe levende og engagerende historier, og 'Pandekagehuset PB NY' er ingen undtagelse. Bogen er udgivet af People'sPress, en forlægger, der er kendt for deres dedikation til at bringe læserne de bedste og mest spændende historier. 'Pandekagehuset PB NY' er en bog, du ikke vil gå glip af!
- Bog
- 128,95 kr.
-
118,95 kr. En tidlig morgen i maj finder politiet det stærkt forslåede lig af Maja Nielsen i Rådhusparken i Århus – hun er faldet ned fra stor højde, og højre arm er fuld af snitsår. Alt tyder på selvmord, og da politiet dykker ned i hendes liv, viser det sig da også, at hun led af både forfølgelsesvanvid og voldsomme mareridt. Men en blodprofil med spor af et ukendt stof, en tatoveret colombianer og en særdeles kompromisløs dyreaktivist fører kriminalkommissær Trokic og hans team i en helt anden og mere blodig retning."Den århusianske forfatter er en fabelagtig iscenesætter, der forstår at lave et plot og knytte enderne sammen i en effektfuld filmsk finale." - Jyske Vestkysten"En gedigen og spændende, velskrevet og sammenhængende kriminalroman. Alle gode gange tre, Inger Wolf." - Femina
- Bog
- 118,95 kr.
-
93,95 kr. Det er tidligt forår i 1844, da bomben springer … Den unge landmand Jens Kristensen vil forlade sin lollandske landsby og konen Kirsten for at rejse til Argentina. Han har holdt det hemmeligt i lang tid, prøvet at slippe tanken om at udvandre til Buenos Aires. Men hans trang til at udforske verden uden for andedammen er blevet en besættelse. Han må rejse – med eller uden Kirsten.Så Jens stikker af med retning mod sin onkels kro i Bromølle for her at tjene penge til rejsen. Målet er at skabe sig en ny og anderledes tilværelse i et fremmed land, fjernt fra de danske skove og Kirstens matriarkalske familie. En familie, hvorom det siges, at kvinderne er som kannibaler – de æder deres mænd levende. Bag sig lægger Jens en hel landsby i oprør. Og Kirsten … ude af sig selv af vrede og skam. I haserne på Jens løber et spor af skandaler: På Bromølle Kro møder han onklens unge kone, Marie. De to forelsker sig hovedkulds og forbudt og inderligt i hinanden. Dernæst spiller Jens sig med fedt, flid og pokerfjæs til en anseelig sum penge, der betaler hans skibsrejse til Argentina. Nu må han væk. Det bliver et mareridt. Ombord på skibet er bønder og håndværkere, kvinder og børn, der alle drømmer om en lysere fremtid i et land, de intet aner om. Alle går de en fremtid som danske indvandrere i møde. Søsyge, sult og sygdomme rammer dem undervejs og skåner ingen. Fortumlet og sløj får Jens argentinsk jord under fødderne. Men Argentina er et barskt land, langt vildere end det Vilde Vesten. Jorden er gratis, men gold, gauchoerne hærger og plyndrer på de argentinske prærier og vejret er uforudsigeligt.
- Bog
- 93,95 kr.
-
106,95 kr. En sommeraften forlader fire venner et værtshus. Næste morgen er en af dem død, likvideret med et nakkeskud. Mordet ryster det stille villakvarter. Sven-Göran Erlandsson var et godt menneske, troende, familiefar til fingerspidserne, frivillig ildsjæl i fodboldklubben og respekteret for sin store indsats for lokalmiljøets hjemløse. Conny Sjöberg fra Hammarbypolitiet indkalder holdet. To nye ansigter skal deltage i efterforskningen: Odd Andersson, der har en fortid som rockmusiker og den sære og geniale Hedvig Gerdin. Det eneste spor, de har at gå efter, er fire spillekort, Erlandsson havde i lommen, da han blev skudt: To sorte esser og to sorte ottere. De samme kort, som den legendariske westernhelt Wild Bill Hickok havde på sig, da han blev skudt på selvsamme dato. Man kalder det ”død mands hånd”.Kortene leder til en efterforskning, der fører holdet ud på en rejse til mørke steder. Til de dunkleste afkroge af hillbilly-Sverige og den menneskelige sjæl. Og bedst som man tror, man har regnet ud, hvordan omstændighederne hænger sammen, vender historien 180 grader og efterlader dig målløs!Død mands hånd er Carin Gerhardsens fjerde bog i krimiserien om Hammarbypolitiet.
- Bog
- 106,95 kr.
-
68,95 - 93,95 kr. Vinden hviner over Gotland, da Visbys nye kongrescenter indvies under stor festivitas. Festarrangøren Viktor Algård står for det storstilede arrangement, men det bliver hans sidste fest. Dagen derpå bliver han fundet død. Politiinspektør Anders Knutas har flere mulige mistænkte. En forsmået konkurrent, den introverte landmand, en tidligere voldsdømt eller den hemmelige elskerinde, hvem har de vægtigste motiver for at begå drab? Tv-journalisten Johan Berg må trække i egne tråde for at opklare sagen, og hans hustru Emma ender i handlingens centrum med livet på spil. Den mørke engel er en fængslende psykologisk krimi og en skildring af de fatale konsekvenser, et forfejlet forældreskab kan føre til. Den mørke engel har solgt mere end 250.000 eksemplarer i Sverige allerede.
-
106,95 kr. Det er daggry, og manden bag rattet har ingen ro i kroppen. Ligegyldigt hvor mange hestekræfter, han behersker, kan han ikke undslippe dæmonerne. I morgendisen ser han en ung kvinde. Hun er nøgen og kommer løbende lige mod ham på landevejen.Senere bliver kvinden fundet foran klaverstemmeren John Gideons dør, men hun kan hverken fortælle, hvem hun er eller hvad, der er sket. Naboerne sladrer om den evige strøm af unge kvinder, der gennem årene har passeret ind og ud ad klaverstemmerens dør.Kvindens tavshed gør arbejdet kompliceret for kriminalkommisær Conny Sjöbergs team. Da de efterfølgende får yderligere to sager, der skal opklares, kan de dårligt se skoven for bare træer. Men også betjentenes forskellighed og divergerende holdninger skaber splid internt.Intet er, hvad det ser ud til at være og mange fordomme går til skamme. Betjentene støder på medmenneskelighed, hvor de mindst anede det, og hos dem, man burde kunne stole på, viser et bundløst mørke sig.
- Bog
- 106,95 kr.
-
238,95 kr. Fermentering er trendy, men Aarstiderne har gjort det længe. Her er alle tips, tricks og opskrifter samlet på ét sted.I 2015 udgav Aarstiderne den første danske bog om fermentering, som på det tidspunkt var under genopdagelse i køkkenerne hos nogle af de mest trendsættende restauranter i Norden, heriblandt Noma. Siden fulgte Fermentering 2.0 og Det fermenterede køkken, og alle tre bøger har nået et stort publikum.Siden er interessen for fermentering eksploderet, i takt med at madlavningselskere får øjnene op for, hvor nemt og lækker en metode det er til at fordybe smagsoplevelserne i køkkenet, mens holdbarheden forlænges markant med naturlige processer. Men mange tror stadig det er komplekst og tidskrævende, og det er det, Aarstiderne gerne vil gøre op med her, for ALLE KAN FERMENTERE.Vi har samlet alt det bedste fra de tre fermenteringsbøger i Den store bog om fermentering, en smuk, farverig, grundig, men let tilgængelig kogebog om alt det, der kan skabes hjemme i køkkenet, når fermentering bliver en del af hverdagspaletten.
- Bog
- 238,95 kr.
-
- Dansker i Ukraines specialstyrker
138,95 - 228,95 kr. Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.
-
- Fra koranskole til folkekirke
238,95 kr. Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke.Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen.Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af.Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten.Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit.Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.
- Bog
- 238,95 kr.
-
118,95 - 153,95 kr. Den hotte finale i Knockemout-trilogien, der er blevet det ultimative BookTok-fænomen.Lucian Rollins er en hævntørstig forretningsmogul. Mens han forsøger at udviske sin kriminelle fars aftryk på familiens navn, arbejder han på at sikre og udbygge sit forretningsimperium. Jo mere magt og rigdom han kan skrabe til sig, desto tryggere føler han sig. Blandt de mange trusler tæller byens determinerede bibliotekar, som holder ham søvnløs ...Sloane Walton er en vulkan af viljestyrke, der har arvet sin fars stærke retfærdighedssans. Og hun skal nok sørge for retfærdighed, når hun finder ud af, hvad hendes ærkefjende, Lucian, præcis gjorde ved – eller for – hendes familie.En mørk hemmelighed og en gensidig aversion forbinder Lucian og Sloane. Og så et altopslugende begær! Men én ting har Lucian lært af sin far: Ødelagte mænd ødelægger kvinder. Og det har Lucian ikke tænkt sig at demonstrere for Sloane. Han vil hellere leve i ensomhed end at såre hende. For hvem skal beskytte hende, når han skrider fra det hele? Og hvor mange chancer giver man en mand, der er sin egen værste fjende?
-
- Underverdenen ufiltreret
138,95 - 238,95 kr. Underverdenen planlægger snigmord og narkosmugling over den krypterede chat, fordi ingen lytter med. Tror de.”Mine skytter er klar,” skriver aliasset Mujaheed til sine bandebrødre over EncroChat. De kriminelle har længe haft en fordel: krypterede beskeder, hvor ingen kan holdes ansvarlig for mordplaner og narkosmugling. Når ingen lytter er den vanvittige, men virkelige, historie om, hvordan politiet hackede de krypterede tjenester – Anom, SKY og Encrochat - og kom et skridt foran narkobosser og tusindvis af bandemedlemmer. Dansk politi har også nydt godt af adgangen til EncroChat, da chatbeskeder blev brugt som beviser i drabet på en 22-årig mand i Husum i 2020. Med et unikt blik ind i den kriminelle underverden, tager den prisvindende svenske forfatter Diamant Salihu læseren med på en dramatisk rejse, der viser helt nye, og mørke, sider af organiseret kriminalitet verden over. Særligt en bandeleder med aliasset Den Kurdiske Ræv, driver gæk med politiet. Indtil han en dag dukker op i Tyrkiet.
-
- En bog for nonfirmander, konfirmander og andre mennesker
138,95 - 238,95 kr. Tro handler om meget mere end religiøs tro.Hvad skal man give et ungt menneske, der på den ene side ikke vil konfirmeres i den kristne kirke, men på den anden side godt vil have en indføring i hvordan verden er skruet sammen og menneskelivet indrettet? Svaret er denne bog. Nonfirmationsbogen Nonf. er en redegørelse for det moderne, verdslige verdensbillede set fra en 14-årigs perspektiv. Det handler om kosmologi og biologisk evolution, men også om bevidsthed, moral, samfundets liv, den teknologiske udvikling og tro. Hele vores samfundsliv og personlige liv handler om at tro – på hinanden, på verden og på os selv. Nonf. søger at skabe en platform for en dialog om verdens indretning og livets store spørgsmål. Bogen kan også læses af konfirmander og andre der praktiserer en religion. Nonf. er ikke missionerende eller dogmatisk, men åbnende, levende og munter. Bogen vil skabe samtale, ikke skænderi.
-
- Jeg vil leve, før jeg skal dø
157,95 - 228,95 kr. Lægen er klar i spyttet, da Karina efter længere tids smerter i kroppen søger svar på sine symptomer. Den 35-årige mor til to har arvet samme bindevævsygdom, som langsomt tog hendes egen mor fra hende i en alt for tidlig alder. Den livsændrende dom tvinger hende til at lægge en ny plan for livet – Plan B, som går ud på at skabe så mange gode minder sammen med familien som muligt, inden sygdommen overtager hendes liv. Med sejlbåden Evy tager Karina og hendes familie på en jordomsejling, der skal ændre alt. Plan B er den virkelige historie om 1000 dages eventyr, som fører den danske familie gennem troperne, til møder med indfødte stammefolk og lander dem midt i en kartelkrig i de mexicanske gader. Undervejs må de lære at overgive sig til det uventede, kæmpe med overvejelserne om at give op og rejse hjem, ligesom de må indse, at turen til paradis langt fra altid kan gå efter planen.
-
- Bandefængslet indefra
138,95 - 228,95 kr. Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af. Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt. Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert. Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.
-
- Karakter slår talent
138,95 - 228,95 kr. Dramatisk fortælling om, hvordan Johan Sundstein erobrede esporten, fik hævn og blev mangemillionær.Han synker og lukker øjnene kort. Da han åbner dem på klem, fosser euforien ud i fingrene. Han banker tastaturet itu med næverne og tager sig til hovedet. De gjorde det fandeme. De vandt det hele. Sammen. Johan ’N0tail’ Sundstein er et af de mest prominente navne på den globale esportsscene. Med sin ukuelige tro på egne evner er han blevet den esportsstjerne, der har tjent flest præmiepenge i verden på tværs af alle spil. Nu fortæller han om den dramatiske rejse fra snuskede netcaféer på Frederiksberg til et liv i enorme arenaer med tusindvis af skrigende fans. En rejse fyldt med venskaber, svigt og hævn. Fremfor alt har turen til tops lært Johan, at talent alene aldrig kan give dig succes. Det kræver karakter. N0tail – Karakter slår talent er Johan Sundsteins fortælling om esportsscenens skyggesider, om troen på sig selv og om vrede som drivkraft i en tid, hvor hans tætteste forlod ham, da han havde allermest brug for dem.
-
- Erik Clausen, hans film og hvordan de blev til
138,95 - 253,95 kr. Indblik og røverhistorier i skabelsen af Erik Clausens film.Erik Clausen og hans film er indblik i skabelsen af Erik Clausens film og et portræt af en amatør og gadedreng, der tager kameraet i egen hånd og skaber filmkunst i sit eget særegne univers. Bogen skildrer samtidig det vejrbidte vejskilt, den beskidte baggård, den ensomme stodder, den forladte mor og de skæve eksistenser, som udgør Clausens verden.Med mere end 80 interviewede til bogen, fra skuespillere over producere til lydmænd, og utallige interview med Erik Clausen selv, tegner den et broget, analytisk og vildt billede af anarkisten Erik Clausen og hans i alt 15 film, der har vundet utallige priser og solgt millioner af biografbilletter.Bogen bliver drevet frem film for film af nøje udvalgte citater, der er en blanding af kloge ord, punchlines og farverige røverhistorier fra Clausen selv, skuespillerne, filmarbejderne og de mange folk fra gaden, som Clausen altid har insisteret på at bruge som skuespillere. Hans arbejde er båret af en spiddende folkekomik, der gør ham til dansk films ægte auteur.
-
- Nye europæiske erkendelser
133,95 - 238,95 kr. KRIG I EUROPA – PÅ SPORET AF EN GENERATIONDe unge europæere har svært ved at indfri maskeballets løfte om de gyldne tiders genkomst. Udenfor vajer Ukraines flag i Rigas gader. Tre timers kørsel mod øst begynder Rusland, og det nye jerntæppe skygger for festen. En ung kvinde i en hvid kjole danser hele natten for sig selv. ”Nu længes jeg mest efter frihed,” siger hun.Europas yngste voksne er født efter Murens fald og har kun kendt til forventningen om fred og fremgang, indtil krigen i Ukraine vendte op og ned på deres verden.Erkendelsen har gjort journalist Jeppe Bentzen tvivlende på sine egne og sin generations vegne og i sin tro på det gamle Europas overlegenhed – naiv, selvoptaget, svøbt i nostalgi uden nye ideer. Eller hvad?Han køber et interrailkort og stiger på toget ud på det kontinent, han troede var kortlagt. Målet er at håndtere sit sortsyn og spørge sine jævnaldrende til råds om, hvordan vi skal komme videre.På sin lange rejse tegner han et portræt af en skelsættende europæisk generation og dens samtid. En journalistisk fortælling om uskyldstab, identitet, ånd, pligt, nye alliancer og bristede illusioner.Historien er genåbnet, og de næste kapitler afhænger af dem – De vingeskudte.
-
138,95 - 208,95 kr. Første bind i Henriette Rostrups krimitrilogi De fortabte, der foregår under 1. Verdenskrig.København, sommeren 1914. Kampen for stemmeret til kvinder og tyende er på sit højeste, og Europa står på randen af 1. Verdenskrig. Liget af en ung kvinde bliver fundet i Ladegårdsåen. Politiet afskriver det som endnu et i en række af selvmord blandt fattige kvinder, selvom vidner fortæller om et forsvundet barn født uden for ægteskab, og en fremmed mand der talte med den unge kvinde, kort før hun blev fundet død. Amalie Bang er journalist på et stort københavnsk dagblad. Da hun får nys om sagen, øjner hun chancen for at komme til at skrive om andet end de rige og de kendte, og hun vil gøre alt for at finde sandheden om de unge kvinders død.Sammen med en ung betjent, Ewald, kommer hun på sporet af en sammensværgelse, som trækker tråde fra den københavnske underverden og langt op i de øverste samfundslag. Amalies ambitioner bliver livsfarlige, og den virkelige trussel viser sig at være tættere på, end nogen kunne forestille sig.
-
213,95 kr. Jennette McCurdy er 6 år, da hun er til sin første audition. Det er morens drøm, at hun skal være en barnestjerne, og hun vil gøre alt for at gøre sin mor glad.Da det lykkes at blive en del af Nickelodeon hitserie iCarly, lægger Jennette al sin energi at bibeholde sit barnlige udseende, da det vil være bedst. Efter morens anvisninger begynder hun på ”kalorie-begrænsning”, hvor hun spiser så lidt som muligt og vejer sig selv fem gange om dagen, og hun får barberet ben og bliver badet af sin mor, indtil hun er 16 år. Samtidig deler hun alle sine dagbogsnotater, e-mails og ikke mindst sin løn med hende, for moren er hendes bedste veninde.Jennette McCurdy fortæller i grusomme detaljer om et liv med en ekstremt kontrollerende mor, med angst og selvhad, spiseforstyrrelser og afhængighed. Først da moren dør af kræft, og Jennette begynder i terapi for sin spiseforstyrrelse, begynder hun at forstå, hvad forholdet til moren har betydet for hendes liv. Og hun overvejer for første gang, hvad hun egentlig selv vil.En hudløst ærlig og barskt humoristisk fortælling om modstandskraft, selvstændighed og glæden ved at vaske sit eget hår.
- Bog
- 213,95 kr.
-
158,95 - 200,95 kr. To generationers fortielser.”Hvorfor er der så meget du ikke har fortalt?” spørger forfatterens søn i romanens første linje. Det er ikke teknisk muligt, svarer hun, jeg taler hele tiden. Og det hele står jo i bøgerne.De unævnelige er et selvportræt af et forfatterliv med nedslag i personlige og kollektive begivenheder over 30 år, om tilfældets magt, om liv og død, kærlighed og angst. Med afsæt i forfatterens romaner fortælles hudløst ærligt om de mere eller mindre fortiede begivenheder, som har dannet baggrund for ti bøger: om ungdommens vilde nomadeliv, om forfatterskab, ægteskab, moderskab og skilsmisse. Og i det inderste rum om den sværeste og mest unævnelige og sårbare begivenhed: morens selvmord, da forfatteren var fire år gammel.De unævnelige er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.