De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Lindhardt og Ringhof

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Steffen Jacobsen
    64,91 - 178,95 kr.

    Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

  • af Camilla Grebe
    93,95 - 120,95 kr.

    Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister

  • af – Diverse
    37,95 - 46,95 kr.

    Københavns Vestegns Politi modtog fredag d. 10. januar 2014 kl. 14.19 en anmeldelse om en savnet person, 28-årige Niklas, der var selvstændig tømrer, som boede i Karlslunde sammen med sin kæreste Lotte og to børn. Familien havde ikke haft kontakt til Niklas siden onsdag d. 8. januar 2014 om aftenen, hvor Niklas havde sendt sin kæreste Lotte en SMS, hvori han meddelte, at han kom sent hjem. Niklas var aldrig kommet hjem. Han havde aldrig før været væk hjemmefra i længere tid, og han sendte altid en morgen-SMS til kæresten, når de ikke var sammen om morgenen. Niklas' kæreste Lotte havde derfor allerede om morgenen efter den 9. januar forsøgt at anmelde Niklas savnet, men var blevet afvist af politiet, idet der var tale om en voksen mand, som endnu ikke havde været savnet i 1 døgn. Familien vidste, at Niklas den 8. januar 2014 om aftenen havde været på besøg hos en arbejdskollega, 29-årige Tim, som også var selvstændig tømrer og boede i en 2. sals lejlighed på Lyngby Hovedgade i Lyngby.Navne i artiklen er anonymiserede.

  • af Hella Joof
    185,95 - 925,95 kr.

    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.? "Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne. Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.?

  • af Anne Mette Hancock
    94,95 - 139,95 kr.

    “Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.

  • af Knud Romer
    118,95 - 238,95 kr.

    I Kort over Paradis bliver læseren mindet om, hvorfor Knud Romer var på alles læber, da han skrev “Den der blinker er bange for døden”. Vi er tilbage i forfatterens barndomsmiljø på Falster, hvor vi langsomt forberedes på en deroute og det totale forfald. I smukke vendinger og poetisk billedsprog, tager Knud Romer sin læser med på en rejse gennem 70’ernes solidaritet, 80’ernes kynisme og 90’ernes reklametid med flygtige drømme og livet i overhalingsbanen. Bogen bliver kaldt en omvendt dannelsesroman og med sin sproglige udsøgthed sikrer Knud Romer endnu en gang, at hans læser rejser med ham lige lukt ned i helvede.

  • af Lars Nielsen
    82,95 - 94,95 kr.

    "Kræmmerens søn" er historien om en dreng, som bliver forladt af sine forældre og sat i pleje på sognets bekostning. Men der er ikke megen pleje over det sted, drengen ender. Onde mennesker piner og plager ham så grusomt, at han til sidst ikke ser anden udvej end at stikke af i ly af natten. Ude på heden møder drengen en varme og næstekærlighed, som han aldrig har turdet tro på, og hans liv tager nu en ganske uventet drejning.Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

  • af Ann Henning & Bay Bay
    139,95 kr.

    HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv. Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet. Læs om:Er der forskel på mænd og kvinder?Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.

  • af Mich Vraa
    118,95 - 1.588,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • af Bernard Cornwell
    133,95 - 215,95 kr.

    Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere. 

  • af Wilbur Smith
    123,95 - 185,95 kr.

    Wilbur Smith er i storform og genoptager fortællingen om familien Courtney i denne episke roman fyldt med drama, spænding, heltemod og kærlighed. Den modige Saffron Courtney er datter af den fremtrædende forretningsmand og krigsveteran, Leon Courtney, som opdrager hende alene i det koloniserede Kenya. Som Saffron vokser op, vokser også hendes lyst efter viden og eventyr. Hun rejser derfor til England, hvor hun uundgåeligt indblandes i dramatiske begivenheder, der leder op til Anden Verdenskrig. Hun møder den privilegerede og idealistiske Gerhard von Meerbach, hvis velhavende bror er glødende nazi-sympatisør. Men Gerhards idealisme sættes på prøve, da hans venskab med en jødisk mand bringer ham i fare. Saffron og Gerhards skæbner vikles ind i hinanden, og de må sammen forsøge at gøre op med den ondskab, der kaster tunge skygger over Gerhards familie og hele landet.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    94,95 - 133,95 kr.

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

  • af Stefan Ahnhem
    66,95 - 93,95 kr.

    Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle. Fjerde bind i serien om Fabian Risk Stefan Ahnhem har arbejdet som manusforfatter for film og tv i over 20 år.

  • af Lars Nielsen
    75,95 - 94,95 kr.

    Vestjyske Sølves vilje er lige så stærk og egenrådig som det hav, hun vokser op ved. Som den yngste i en børneflok gør hun oprør mod sine forældres vilje, og det fører til nogle hårde men karakterdannende kampe. Lars Nielsen tager os med til det barske Vestjylland, hvor beboerne altid lever under havets trussel, i mellemkrigstiden, hvor hele landet lider under krisen og arven efter 1. verdenskrig.Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

  • af Jeffrey Archer
    64,91 - 139,95 kr.

    Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger, kærlighed og forræderi. En IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, og der er stor uvished om, hvor mange af passagererne der omkommer. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvenserne af IRA's angreb på MV Buckingham, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner. Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han bringer dermed sit eget liv i fare. I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha.

  • af Peter Lund Madsen
    94,95 kr.

    Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning, hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.Peter Lund Madsen (f. 1960) er speciallæge i psykiatri, hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han er bl.a. kendt for sin naturvidenskabelige formidling om hjernen i tv- og radioprogrammer som f.eks. Hjernekassen på P1. Han har tidligere udgivet "Dr. Zukaroffs testamente – En bog om menneskehjernen" og "En bog om hukommelsen" (s.m. Thomas Thaulov Raab).

  • - En fremmed flytter ind
    af Sofie Linde
    64,50 - 158,95 kr.

    Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.

  • af Steffen Jacobsen
    118,95 - 167,95 kr.

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • af Yuval Noah Harari
    139,95 - 1.973,95 kr.

    Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

  • af Michelle Obama
    95,95 - 139,95 kr.

    I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.

  • af Wilbur Smith
    64,91 - 2.118,95 kr.

    Fra verdens største historiefortæller kommer her en fængslende og åndeløs fortælling om intriger og bedrag, der fører Courtney-familien tættere sammen, men også truer med at rive dem fra hinanden. Malabarkysten er fyldt med farer: grådige handelsmænd, frygtløse pirater og hævnlystne mænd. Men for en Courtney kan den største fare vise sig at være hans egen familie. Da Tom Courtney vender sit skib mod ukendte destinationer finder han endelig sin skæbne - og bestemmer uden at vide det hele Courtney-familiens fremtid. Toms nevø, Francis Courtney, søger formue og hævn i Sydafrika, da hans fars spillegæld efterlader ham i stor fare og uden en krone på lommen. Men da han ankommer afsløres en sandhed, der efterlader ham overvældet. I mellemtiden forfalder Toms søn, Christopher Courtney, til forræderi, vold og bedrag, da han bliver uvenner med sin far og forsøger at skabe sin egen vej i verden. Wilbur Smith (f.1933) i Centralafrika. Hans bøger er oversat til 26 sprog.

  • af Stina Jackson
    93,95 - 94,95 kr.

    I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen. En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor. Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige. "En lysende debut." - Dagens Nyheter "Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet "Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten "Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna "Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er hendes debutroman.

  • af Leif Davidsen
    94,95 - 185,95 kr.

    Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.

  • af Tara Westover
    95,95 - 133,95 kr.

    Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

  • af Jeffrey Archer
    64,91 - 1.837,95 kr.

    Men der kommer en time er sjette og næstsidste bog i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer fortsætter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv, denne gang om tiden under Den Kolde Krig i 1970?erne. Giles Barrington og Emma Clifton - bror og søster - kolliderer på mange måder, ikke mindst politisk, men samtidig er Giles lidenskabeligt optaget af at få Karin smuglet ud af Østtyskland, og det får førsteprioritet i hans liv. Harry Clifton ved virkelig ikke, hvad han skal mene om lige netop dén sag, men har selv nok at se til i sit forsøg på at få Anatolij Babakov løsladt fra en sibirisk arbejdslejr, og Emma må endnu en gang kæmpe for at holde Barrington Shipping på familiens hænder. Imens overgår lady Virginia, eksperten i rænkespil, sig selv i et nyt forsøg på at fore egne lommer - helst så de er fyldt resten af hendes liv, og hun får som altid god og konstruktiv hjælp af sine medkumpaner. Allerede udkommet: Hvor der er vilje, Faderens synder, En velbevaret hemmelighed, Pas på hvad du ønsker dig og Mægtigere end sværdet.?Syvende bind, som er den sidste i serien, udkommer august 2019.

  • af Margret Og H.a. Rey
    13,95 kr.

    Peter Pedal og hans ven, manden med den gule hat, skal ud at køre med tog. På banegården vil Peter hjælpe personalet med at skifte tal og bogstaver på den store tavle...Men det er de ikke så glade for på stationen, hvor det hele ender i et værre rod! Heldigvis kan Peter hjælpe til på en anden måde, så han alligevel ender som dagens helt.I flere årtier har den lille nysgerrige abe, Peter, begejstret børn og vakt lykke verden over - ikke mindst i USA, hvor han blev 'født' og er kendt som Curious George.H.A. Rey (1898-1977) var en tysk forfatter og illustrator bosat i USA. Sammen med sin hustru, Margret Rey, skabte han de klassiske historier om Peter Pedal.

  • - Historien om danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig
    af Ole Sønnichsen
    139,95 - 185,95 kr.

    Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K. 

  • af Camilla Grebe
    64,91 - 1.973,95 kr.

    Dvale er en super spændende krimibog af Svenske Camilla Grebe. Hun er forfatter til svenske krimi i 2017 og vinder af glasnøglen for den bedste Skandinaviske krimi i 2018. Dvale er en utrolig spændende krimi der handler om nutidens selvoptagenhed og grænseløshed ved færden på de sociale medier. Det skildrer denne meget aktive online adfærd samt som kærligheden er stærk nok til at overvinde mørket. Dvale handler om den 18-årige Samuel som frygter for sit liv, da en oprevet narkoboss er efter ham og ikke nok med det har hans meget kontrollerende mor smidt ham ud af hjemmet, så han må tage vare på sig selv og tage på flugt. Undervejs får han en unik mulighed for at få husly ifm. et nyt job og samtidig er det et perfekt gemmested. Det hele ender dog ikke som håbet trods det lyder som det perfekte gemmested og mulighed. Samuel flytter ind hos Rakel og hendes søn Jonas i et hus tæt på havet i Skærgården. Politiet i Skærgården og omegn med Manfred Olsen som leder er dog i midlertid i gang med at undersøge en spøjs drabssag hvor to unge mænd er fundet nedsænket i havet. I mellemtiden er der også en mor fra området der melder sin søn savnet og der spekuleres nu om der er en sammenhæng mellem de to sager…Dvale kan læses uafhængigt af de andre bøger fra Camilla Greb, Når isen brister fra 2016 og Husdyret fra 2018. Det er dog stadig en fortsættelse, så hvis du ikke har læst disse bøger er det oplagt at få disse læst også. Camilla Grebes bøger er utrolig nervepirrende og har fået enormt gode anmeldelser, hvor mange mener denne bog, Dvale er den bedste bog hun har skrevet til dato. Bl.a. har Svenske Deckerfestivalen skrevet at det er ”En fantastisk læsning og endnu et bevis på Camilla Grebes stjernestatus indenfor genren”.

  • af Niels Krause-Kjær
    76,95 - 118,95 kr.

    "Nogle gange overgår virkeligheden fantasien." - Kristeligt Dagblad Da lederen af Det Demokratiske Parti bliver alvorligt kvæstet, kastes partiet ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører. En af de to skal overtage den fremtidige ledelse af partiet. Fortid, gemen pression og dokumentfalsk tages i brug i deres bestræbelser på at nå helt til tops. Alle bruger alle i det politiske spil, og også journalisterne på Christiansborg har deres egne agendaer. Dette gælder ikke mindst for Ulrik Torp, der langsomt må se sine idealer krakelere og til sidst tvinges til selv at tage affære ? Kongekabale blev efter udgivelsen filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.

  • af Thomas Brunstrøm
    76,95 - 133,95 kr.

    Sallys far er sygt pinlig er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.Sallys far er egentlig en meget god far, synes Sally. Der er bare lige én ting: Han er nogle gange frygtelig pinlig. For eksempel når han spiller fodbold med drengene på fritidshjemmet, siger mærkelige ting foran hendes klassekammerater og kalder Sallys ven, Svend, for hendes kæreste. En dag får Sally nok og beslutter at give far en lærestreg.Fra ca. 4 år Flere bøger i samme serie:Dengang Sallys far var drengSallys far gider ikke være voksenSallys far bander (... ad helvedet til)Sallys fars fede ferie