Bøger udgivet af Gyldendal Business
-
- Designledelse som innovationsværktøj
73,95 - 233,95 kr. Design er mere end en pæn stol eller en praktisk pumpe. Design er mere end et produkt. Design er også en tilgang til innovation, som virksomheder og organisationer (private som offentlige) kan bruge til at skabe nye løsninger. Christian Bason viser, hvordan ledere kan bruge design til at igangsætte meningsfuld forandring i organisationen og skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter, services og forretningsmodeller.Det vrimler med gode eksempler på, hvordan designmetoder har løst relevante problemer for offentlige og private organisationer i Form fremtiden.Hos Coloplast betød en proces baseret på designresearch, at man gik fra at designe stomiposer til ”patienter” til at designe stomiposer til mennesker. Virksomheden ændrede udseendet på deres stomiposer, og mindskede dermed markant stigmatiseringen af deres brugere.Rekrutteringsvirksomheden Moment brugte designmetoder til at udvikle og teste en ny og uprøvet for-retningsidé og skabte på kun få uger grundlaget for etablering af en ny og succesrig virksomhed.I Adelaide i Australien var antallet af tvangsfjernelser af børn stigende i en årrække. Et projekt blev søsat for at ændre udviklingen – og designværktøjer blev brugt til at afdække problemerne fra de udsatte fami-liers perspektiv. Det resulterede i en helt anden løsning, end myndighederne havde forestillet sig.Form fremtiden illustrerer seks typer ledelsespraksis, som er afgørende for at engagere sig succesfuldt med design.
-
- Guide til smalltalk
173,95 kr. Reception forude! Og du er allerede træt ved tanken! Receptioner kræver nemlig, at man er god til at tage kontakt til andre, måske fremmede, mennesker. MEN du bør tage en dyb indånding og kaste dig ud i at tage kontakt. For helt grundlæggende gør smalltalk vores arbejdsliv bedre. Den gode leder, den gode projektleder og den gode kollega, der evner at smalltalke, sørger faktisk for at binde arbejdsdagen og virksomheden bedre sammen. Ligesom den gode smalltalker, man talte med til sidste reception, måske er den man kommer først i tanke om, når man skal finde nye samarbejdspartnere. Smalltalk er et socialt bindemiddel, der gør det muligt også at tale sammen om seriøse og vigtige emner – senere. Mange mennesker er bange for at virke banale, og derfor kan smalltalk virke som til en uoverskuelig opgave. Men i et arbejdsliv, hvor vi skal samarbejde, skabe netværk, sælge og dele viden, er smalltalk en nødvendig kompetence – og en trædesten til alt det vigtige. Tag kontakt – Guide til smalltalk giver dig viden om, hvad smalltalk er, og hvem du er som smalltalker. Du får baggrund og viden - og ikke mindst: en række værktøjer til at blive bedre til at smalltalke. Find ud af, hvilken persontype du er – og tilpas din smalltalk efter det. Og identificér dine ømme tæer i kommunikationen: Er du en FBI-agent (sådan en, som pumper løs med et arsenal af spørgsmål, så andre føler sig i forhør)? Er du en Trumfer (sådan en, som altid er lidt klogere, lidt hurtigere og lidt mere interessant)? Eller måske er du Rådgiveren (sådan en, som har et væld af løsninger på andres problemer)? Eller måske en helt anden af de otte typer, der skal arbejde lidt med deres smalltalk. Birgitte Sallys bog giver enhver hjælp til identificere, hvad man helt personligt får ud af smalltalk på sit arbejde – og hvilken rolle man indtager. Og med den viden kan man bruge værktøjerne i bogen til helt konkret at forbedre sin smalltalk – og dermed blive bedre til at være leder, projektleder eller kollega.Og sikke da en pæn bluse du har på? Hvor mon du har købt den? Se også interview med Birgitte Sally fra Lounge på TV2 Lorry.
- Bog
- 173,95 kr.
-
- Kom ud af boksen
73,95 - 213,95 kr. Ledelse og selvforståelse er psykologisk i sin indfaldsvinkel til ledelse. Det er ikke kun ens handlinger, der afgør, om man er en god leder, men også hvorfor man gør, som man gør. Selv de nyeste ledelsesværktøjer virker ikke og er spild af penge, hvis lederens motiver f.eks. er egoistiske og selvretfærdige. Medarbejdere kan godt se forskel, selv om ordene er nogle andre. Hvordan man undgår dette som leder og kan forblive i kontakt med ens indre autentiske forståelse, er bogens essens.Ledelse og selvforståelse viser, hvordan man kommer ud af boksen og begynder at etablere en empatisk og respektfuld forbindelse til andre.Ledelse og selvforståelse er personligt udfordrende og uomgængelig inden for autentisk lederskab. Den henvender sig til ledere på alle niveauer.Udgivet af The Arbinger Institute.
-
- En bog om kunstig intelligens
123,95 - 253,95 kr. I disse år opstår der en lang række nye problemer og etiske dilemmaer i forbindelse med kunstig intelligens: Kommer robotterne til at tage vores arbejde? Bliver de klogere end os? Kan man stole på en selvkørende bil? Og hvem skal bestemme, hvem den skal slå ihjel, hvis et uheld er uundgåeligt? I Hvad skal vi med mennesker? diskuterer Peter Svarre på medrivende vis disse etiske dilemmaer og klæder læseren på til at forstå, hvordan kunstig intelligens overhovedet fungerer. Kunstig intelligens er nemlig ikke så kompliceret, som mange tror. Alle kan deltage i denne vigtige diskussion om vores fremtid!
-
- En iværksætterberetning om at satse alt, tabe alt, udfordre de store ... og vinde til sidst
73,95 - 269,95 kr. Med sine bare 32 år har Morten Strunge nået mere end de fleste. Han står bag selskaberne Onfone, Mofibo og Plenti, som alle er baseret på nye forretningsmetoder inden for telefoni og bøger – og som har indbragt ham en formue.Morten Strunge har ingen uddannelse, men lige fra drengeårene har han haft en vilje til at gå helt til kanten, når han tror på sin ide. Uanset omkostningerne. Han har været helt nede i kulkælderen, har ruineret sine forældre, fyret sin bror og ladet mange andre slå sig på sig, når han har udfoldet det, han selv betegner som fokus og risikoappetit.Morten Strunge har evnen til at se muligheder, hvor ingen andre kan, og en sikker forståelse for, hvad kunderne prioriterer. Et talent, han i dag lader andre iværksættere nyde godt af i rollen som business angel – og som han også øser rundhåndet af, når han i bogens sidste kapitel tager ordet og giver kommende iværksættere sine bedste anbefalinger.MORTEN STRUNGE - EN IVÆRKSÆTTERBERETNING OM AT SATSE ALT, TABE ALT, UDFORDRE DE STORE OG VINDE ... TIL SIDST er skrevet af journalist Jakob Skouboe.
-
- Venligboere, nærvarme og trivselstanter - hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden
73,95 - 206,95 kr. Lokale fællesskaber kan løse komplekse problemer som klima, social arv og sundhed. I Rodskud kan man læse om en lang række eksempler på, at borgere, foreninger, virksomheder og kommuner samarbejder på kryds og tværs for at løse komplekse samfundsproblemer som fx at forebygge sundhed, bryde den sociale arv, forbedre klimaet eller at få flere tilflyttere til en ellers hensygnende landsdel. Løsningerne er flyttet ud af rådhusene – og især ud af centraladministrationen. Forfatterne fremhæver, at og hvordan de bedste kommuner evner at give plads til borgernes handlekraft og sætte sig i spidsen for forandringerne. Johannes Lundsfryd, Vibe Klarup og Jacob Bundsgaard argumenterer for, at vi får brug for politikere, der kan sætte retning og identificere, hvilke enkeltsager som kan skaleres op, og som især kan udvikle eller understøtte de lokale løsninger på længere sigt – med perspektiv til hele landet.
-
73,95 - 248,95 kr. Living with Vikings is for anyone who was not born and bred in a Nordic country but lives and works there, or would just like a greater understanding of the Nordic values, habits and other shining hallmarks of the five Nordic countries.
-
248,95 kr. Guldjyderne er en overflyvning over det jyske land fra Grenen til grænsen med radaren indstillet på de store jyske formuer. Det er interessant, fordi der de seneste årtier er sket en markant forskydning af formuer fra det østlige Danmark til det vestlige. Troede man, at de danske milliardærer først og fremmest befandt sig i de københavnske velhaverkommuner, må man vænne sig til nye tider - de største formuer skabes nemlig af byggematadorer, svinebaroner og kvotekonger i Jylland.
- Bog
- 248,95 kr.
-
73,95 - 248,95 kr. Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.Schwab forsøger med denne bog at skitsere, hvordan vi i fællesskab kan forme denne revolution, så vi skaber en fremtid, hvor innovation og teknologi tjener folket og gavner os alle sammen.
-
73,95 - 269,95 kr. Hvorfor tjekker unge Facebook før mail? Hvorfor surfer de på nettet, når de skal fordybe sig? Og hvorfor går de mere op i deres netværk end i virksomhedens værdier? Nye normer for nærvær, åbenhed og anerkendelse er på spil, når digitale indfødte går på job. Hvis du reagerer med rynkede bryn, risikerer du konflikter på kontoret, men hvis du skaber de rette rammer, får du innovative vidensarbejdere. Tag godt imod digitale indfødte med Søren Schultz Hansens guide til enhver, der leder eller samarbejder med unge. Med indsigt fra sin forskning og konkrete eksempler viser han, hvad du kan gøre, når: - Værktøjer som MUS og målstyring er meningsløse - Tomandsmøder og åbne kontorer signalerer fravær - Faglig specialisering viger for sociale relationer Du får råd og redskaber til at opdatere din arbejdsplads, så den tiltrækker, motiverer og udvikler digitale indfødte. Og så du forstår, hvorfor chat slår tale.
-
- How to work together with Danes and others not like you
314,95 kr. Regardless of whether we want to deal with the Chinese, integrate staff from India or work with various different regions in the same country, cultural habits are there to trip us up. Conventional thinking and lack of cultural intelligence constantly wreck masses of opportunities. And if you are one of those expats here in the Kingdom of Denmark, then you have bigger challenges than most.According to studies around a third of highly skilled people who move to Denmark get negatively surprised by the cultural differences. Butthat’s not very surprising. In the social sciences it’s nothing new that Denmark and the rest of Scandinavia are significantly culturally differentfrom a lot of other places in the world.You can’t find a country with more trust, less religiousness, a greater emphasis on equality but also a significant tendency to social reclusivenessand much more. But why are they so different and how do you crack the code of Danish society?Dennis Nørmark has written an easy-to-read and practical book. With specific examples, funny anecdotes and thorough research, he givesus a solid tool for collaboration and co-existence. First and foremost about encounters with Danes, but he also gives examples from the whole world in this easy-to-read handbook about how we can take control of our most primitive instincts and turn cultural problems into opportunities.The book is also available in Danish.
- Bog
- 314,95 kr.
-
- Guide til effektiv kommunikation
44,95 - 188,95 kr. Mød din kunde handler om at sætte kunden i centrum i sin kommunikation. Vi ved jo godt, at det er kunderne, det hele handler om, men glemmer bare at kommunikere det til dem.Alt for tit er virksomhederne mest optaget af sig selv: Det nye, spændende tiltag, der lige er gennemført eller den lange, indviklede proces, det har været at nå til et bestemt punkt.Med et hav af eksempler viser Mød din kunde, hvordan kommunikationen bliver meget mere effektiv, hvis kunden tænkes med hele vejen: i budskabet, indholdet, opbygningen og sproget.Og den demonstrerer, hvordan man skaber et mere reelt og nærværende møde mellem afsender og modtager.Det er den tredje bog i serien af små, anvendelsesorienterede bøger om kommunikation.Læs mere om forfatteren, Malene Bjerre: http://gyldendal.dk/malene-bjerre
-
- Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være
138,95 kr. Manning og Stadil mødes i deres nye bog om interessen for personlig udvikling. De er enige om, at det her i livet ikke drejer sig om at snuppe et selvudviklingsfix eller finde den fuldendte opskrift på det gode liv, men om at man vokser som menneske ved at holde sig nysgerrig og åben. De øser af egne erfaringer og fra den inspiration, de selv har fået fra zenmestre, bedstemødre, vestens filosoffer og det levede liv. De har en ufrelst tilgang til emnet og taler i bogen befriende åbent om det, som har gjort dem til det, de er. Hos Manning og Stadil er der plads til både det spirituelle og en tur i byen. Det er på én gang en opsang, et oplæg og en opfordring: Find din personlige karma! De tvivler ikke et sekund på, at man altid kan finde inspiration til at klare nye opgaver, droppe vanetænkningen og vokse med de udfordringer, man møder på sin vej. Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være! Forfatterne fortæller ærligt om egne erfaringer, om beslutninger og situationer, som har haft betydning for deres liv: om at slutte fred med sig selv og at holde den indre skyggedialog i ave. De fortæller om, hvordan de har fundet deres flow og passion – og reflekterer over, hvordan andre også kan gøre det. Læs også om lykke, død og relationerne til de mennesker, der betyder noget for én.
- Bog
- 138,95 kr.
-
- Grænsekrydsende ledelse og samarbejde
73,95 - 253,95 kr. Samarbejde på tværs af det offentlige er svært. Bogen giver ledere og medarbejdere i det offentlige viden, baggrund, gode eksempler og metoder til at arbejde på tværs - også sammen med borgerne.
-
- 6 trin til god dialog på arbejdspladsen
253,95 kr. Vi går rundt og regner med, at alle andre mennesker er nærmest ligesom os selv. Og bliver meget forundrede eller sure og kede af det, når de reagerer på en helt anden måde, end vi selv ville have gjort.Personlig kommunikation giver input til, hvordan man kan kigge på sin egen kommunikation, så man ved, hvad man bringer med ind i samspillet med andre. Hvis man ikke ved, hvilke roller man indtager, kan man heller ikke ændre på dem. Man skal fx lære sin ”ømme tæer” at kende og blive bevidst om sine (oftest uformulerede) leveregler: Hvilke automatiske reaktioner har jeg i min kommunikation? Bogen lægger også op til, at man får kigget på sig selv i forhold til de andre: kollegerne, medarbejderne, chefen … og lærer en at sætte rammer for kommunikation. Der er grundige fif og værktøjer til at underbygge kommunikationen med sin krop og stemme – og konkrete råd om, hvordan man får det mest hensigtsmæssige frem i situationen. Og værktøjer til at arbejde konstruktivt med konflikter, at give og modtage kritik, at håndtere sine følelser i kommunikationen og meget mere. Personlig kommunikation hjælper til at få en god dialog på arbejdspladsen.Læs anmeldelse fra borsen.dk.
- Bog
- 253,95 kr.
-
44,95 - 314,95 kr. Torben Ballegaard giver næring til det ambitiøse og engagerede bestyrelsesmedlem, som gennem sit hverv ønsker at tilføre reel værdi til virksomheden.Bestyrelsens eksistensberettigelse er ikke kun at sikre forsvarlig bagudrettet kontrol med selskabet, men i lige så høj grad at være en aktiv værdiskaber af fremtiden. Bestyrelsen skal med sin sunde fornuft rådgive, vejlede og støtte virksomhedens ledelse og kunne forstå det globale landskab, som virksomheden fungerer i, og det potentiale, den står over for. Bestyrelsen skal lytte til virksomhedens kunder, leverandører og interessenter. Den skal på helt jordnær vis forstå virksomhedens fundamentale værdiskabelse, forretningsmodel og kultur og dens samspil med sine omgivelser. På den baggrund skal bestyrelsen – med gode spørgsmål – bidrage til udviklingen af virksomhedens strategi, og den skal forvisse sig om, at strategien virkeliggøres. Derved bidrager bestyrelsen for alvor til virksomhedens liv og vækst.
-
- Nye vilkår for ledelse og organisering
73,95 - 224,95 kr. Skiftende regeringer sørger for, at den offentlige sektor til stadighed bliver reformeret og forandret. Derfor er forandringsledelse et grundvilkår for de offentlige ledere, der skal omsætte de politiske ideer til ny praksis i organisationerne. Også når der lokalt er skepsis og modstand mod, at opgaver skal løses på nye måder og i nye rammer.Overalt i den offentlige sektor er aktive ledere i gang med at forholde sig til reformer og forandringer. De er konstant på udkigefter nye måder at få ressourcer og resultater til at mødes på for at skabe værdi for borgerne.Forfatternes egen forskning ledsages sammen med ny international forskning i komplekse forandringer af illustrative eksempler fra offentlige organisationer, der har gennemgået reformer og forandringer og har opnået gode resultater.
-
- En praktisk håndbog til undervisere
44,95 - 253,95 kr. Denne bog yder en praktisk hjælp til de tusindvis af ledere, medarbejdere og konsulenter, der hver dag underviser voksne – i organisationer, på kursussteder og i virksomheder. Ofte er det dygtige fagfolk, der som en del af deres job har påtaget sig at undervise kolleger. Mange bliver kastet ud i opgaven uden at have fået nogen form for træning i at undervise.Bogen gennemgår systematisk forløbet fra undervisningen planlægges til den gennemføres og evalueres – trin for trin. Den fortæller om hjælpemidler og metoder og hjælper også læseren med at reflektere over sin rolle som underviser. Du får en række praktiske guider, skabeloner og redskaber, der gør det lettere at planlægge aktiverende, målrettet og varieret undervisning – undervisning, som sætter deltagernes læring i fokus.
-
123,95 - 253,95 kr. I bogen MIN VEJ SOM LEDER deler Martin Thorborg ud af sine erfaringer fra et langt og succesrigt iværksætterliv og fortæller, hvordan man bliver god til ledelse.Han har brugt hele sin karriere på at lede andre mennesker og ved, hvad der skal til for at motivere medarbejdere, skabe en mission, give arbejdet mening og træffe både de nemme og barske beslutninger.Martin Thorborg har ikke nogen lang uddannelse bag sig. Han er uortodoks, men ligefrem i sine metoder og opfordrer for eksempel til, at man dropper MUS-samtalen, smider personalehåndbogen i skraldespanden og giver medarbejderne en stor grad af frihed. Men hvad er hemmeligheden bag hans succes som leder? Og hvordan skaber man en virksomhed, der både giver gode tal på bundlinjen og engagerede medarbejdere?MIN VEJ SOM LEDER er en ny og personlig bog af Martin Thorborg, der bygger videre på bøgerne, IVÆRKSÆTTER TIL JEG DØR og FRA LED TIL LEDER.
-
- Sådan genopfinder nyhedsmediet sin relation til borgerne – og sin relevans for demokratiet
78,95 - 248,95 kr. Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.
-
- an exclusive insight into an industrial transformation
73,95 - 449,95 kr. The reader gets unique insight into how a modern chief executive manages his enterprise. Read about Niels B. Christiansen’s strategy considerations, about his procedures and tools and what other leaders and enterprises can learn from Danfoss.A mere two weeks before the financial crisis broke out in 2008, Niels B. Christiansen was appointed top executive of Danfoss with a staff of 23,000 employees. The crisis hit the enterprise hard, requiring the layoff of several thousands of employees. In spite of the crisis, Danfoss has succeeded in establishing a new, long-term strategy, which has attracted international attention, and Danfoss has since achieved more value creation than its competitors, such as the juggernauts German Siemens, American Emerson Electric and Swedish-Swizz ABB.Here is the book that tells the story.
-
- topledelsens nye strategier
78,95 - 269,95 kr. Alle forholder sig hele tiden på kryds og tværs til virksomheders gøren og laden. Så hvordan kan ledelsen bruge kommunikation til at skabe bedre forretning? Og hvordan kan ledelsen skære igennem de utallige forslag om synliggørelse, politisk indflydelse, forandringsprojekter, sociale medier og kampagner? At balancere i alt dette er den nye strategiske udfordring for topledelsen. Når forretningens kommunikerer giver ledelsen i det private og det offentlige håndfaste anvisninger til, hvordan den skaber strategier på områder, som traditionelt opfattes som "bløde". Bogens mange instruktive modeller og eksempler viser skarpe scenarier og giver råd til, hvordan kommunikationsprocesser kan løfte hele organisationen ved at: - skærpe brandretning og innovation - få sine politiske interesser og relationer udviklet - få succes med forandringer Jesper Højberg Christensen punkterer en række myter og udfordrer blandt andet de paradigmer, hvor man i virksomheden tænker medier i stedet for forretning, discipliner i stedet for integration og central styring i stedet for netværk og empowerment. Jesper Højberg Christensen blev udnævnt til adjungeret professor på CBS den 12. maj 2010. Læs et gratis kapitel fra Når forretningen kommunikerer .
-
- inkl. CD
165,95 kr. Hvis meditation var en pille, som kunne give dig større indvendig ro, mindre stress, bedre kropslig velvære og mere succes i erhvervslivet, ville du så tage den? Ved at integrere meditation som et værktøj i sin hverdag, kan man opnå alle disse fordele. Det er en udbredt opfattelse, at meditation er noget der kræver fred og ro, lotusstilling, lukkede øjne og tændte røgelsespinde. Det er svært at forestille sig for et travlt karrieremenneske, der ofte ikke engang får tid til frokost. Men Henning Daverne er ikke i tvivl: hvis du ønsker at fokusere din opmærksomhed og blive den bedste udgave af dig selv, er meditation et fantastisk redskab. Bogen giver en velskrevet og kvalificeret hjælp til at finde den indre ro i en travl hverdag – og den gode begrundelse for at gå i gang med at meditere. Bare 4x5 minutter om dagen kan gøre en forskel. Bogen indeholder også en cd – og så er hjælpen til at komme i gang lige for. Henning Daverne har undervist mere end 20.000 mennesker og betragtes i dag som en af spidskompetencerne i Danmark inden for Erhvervsmeditation. Han har en baggrund indenfor kampsport, fitness, traditionel kinesisk medicin og selvudvikling. Han rangerer blandt de højst graduerede kampkunstsudøvere i Europa. Meditation er ikke bare en personlig sag, som er løsrevet fra dagligdagens gøremål – også arbejdet. ”Jeg ser netop meditation som en forudsætning for at agere bedst muligt i alle livets sammenhænge – og i høj grad også på arbejde.. meditation er først og fremmest et værktøj og en tilstand, som den vestlige verden først er ved at forstå omfanget af”, mener Henning Daverne Bogen henvender sig til alle travle mennesker, der ønsker at finde vejen til en indre ro. Både dem, der i forvejen har en interesse for det spirituelle, og i meget høj grad også til dem, der ikke ved noget om emnet eller ikke tidligere har interesseret sig for spiritualitet. Se Henning Daverne i Go'morgen Danmark Se Henning Daverne, og hør reaktioner på et af hans foredrag.
- Bog
- 165,95 kr.
-
- Giv andre noget at vokse af
206,95 kr. Vi har alle brug for feedback, for det giver os energi, selvtillid og motivation at blive anerkendt. Samtidig har vi brug for, at nogen korrigerer os, så vi ikke gentager fejl, dårlige vaner og ubetænksom opførsel. Gør din feedback mere kvalificeret – både på arbejde og derhjemme.Lær at give feedbackFørstehjælp til feedback er en bog med baggrund, øvelser og værktøjer, så du kan blive bedre til at give feedback. Både den daglige og den formaliserede. Når du giver feedback, skal du være bevidst om:- SprogetBl.a. Går du efter manden eller bolden? Sprogets magi. Karakterforbandelser. Skrift over for samtale. Vi hører det, vi forstår. - FormenBl.a. Hvordan formulerer man spørgsmål? Hvad koster en skideballe? Hvordan hæver du dig over snot- og tåregrænsen? Hvad er der galt med pædagogsandwichen? - Hensigten og resultatetBl.a. Når feedback er som hvidt sukker. Hvor dybt vil du ramme? Ligeværd. "Du er jo et kvaj til feedback". At mene noget med sin feedback. Timing. Bogens budskab er: Giv hinanden noget at vokse af!Læs fagbladet Journalistens anmeldelse .Hør interview med Anderst Stahlschmidt hos JP Radio .Anders Stahlschmidt er journalist og kommunikationsrådgiver. Han er partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og arbejder med storytelling og med at træne og udvikle personlige kompetencer inden for kommunikation. Tidligere tv-vært på DR og TV2 og underholdningschef på Nordisk Film.
- Bog
- 206,95 kr.
-
- Den direkte vej til succes
44,95 - 288,95 kr. ”Strategiarbejdet skal demokratiseres og gentænkes, hvis det skal blive til andet end et årligt teater.” Så kontante er ordene fra Lars Bo Hansen, der har skrevet Strategi der virker, en bog om, hvordan man får strategier til at virke.Der er mange eksempler på virksomheder, der per rutine og pligt årligt opfører strategiteateret, hvor der tales vision, mission og mål, uden at de involverede reelt tror på, at det fører til forandring og bedre forretningsresultater. På grund af mange nyttesløse og demotiverende strategiprocesser med for meget snak og for meget isvand er strategiprocessen blevet noget, der skal overstås.Men sådan behøver det ikke være. Lars Bo Hansen beskriver som alternativ et strategiarbejde som en organisk proces – hvor man på én gang har fokus på både korte og langt sigt. Drift og strategi skal flyde sammen og blive til ”det, vi går og gør”. Medarbejdere og ledelse drøfter åbent de forskellige strategiske muligheder. Beslutningen er stadig ledelsens, men medarbejderinvolveringen er høj og sikrer, at strategien også bliver til noget.Helt konkret er der fem arbejdsområder i strategiarbejdet, og Lars Bo Hansen tager med Strategi der virker læseren i hånden hele vejen. Han antager, at læseren er den, der ved mest om sin egen virksomhed, men stiller spørgsmålene og oplister, hvilke analyser der skal til hvornår, viser, hvilke tal der er nødvendige til hvad osv.
-
- Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser
145,95 - 238,95 kr. HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde
-
- Kloge ord og inspiration fra Stephen R. Covey
68,95 kr. 7 gode vaner. Miniudgave er lige til at have i lommen. De kendte syv gode vaner er i denne miniudgave samlet i en hurtig og letfordøjelig udgave. Bogen præsenterer syv gode vaner, man skal inkorporere i sine rutiner for at blive mere effektiv og afbalanceret i sit arbejde. Ønsker du efterfølgende at vide mere om de syv gode vaner, kan du læse videre i grundbogen 7 gode vaner, som der også findes en personlig arbejdsbog til.
- Bog
- 68,95 kr.
-
- om hjernens livskarriere og voksenlivets vækstmuligheder
123,95 - 213,95 kr. Der er bud efter seniorerne!I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.
-
- Om ledelse og ansvar
123,95 - 253,95 kr. Når en leder har mod til at lede og tager ledelsesansvaret på sig, opnår medarbejderne større engagement, mere arbejdsglæde, højere grad af tillid og lyst til at gøre deres bedste.Agnete Gersing og Kirsten Hvid-Hansen går tæt på lederens personlighed og kompetencer. For det er lederen, der haransvaret for alt, hvad der foregår i virksomheden. Lederen skal være bevidst om sine styrker og svagheder og om, hvordan hanvirker på andre. Han skal hele tiden sørge for at gøre det, der er hensigtsmæssigt og ikke bare det, som man plejer, og somer nemmest.Mange opfatter ”personlige kompetencer” som ”det bløde” i ledergerningen. Men det personlige er i virkeligheden benhårdt:At turde sige højt, når noget ikke fungerer. At stille krav og give tydelig og anerkendende feedback. At tale oprigtigt om tingene,også når det bliver svært og personligt. Og at forstå og håndtere sine egne og andres følelser.Pilen peger på lederen – og derfor må lederen udvise mod. Mod til at være sårbar og mod til at stå ved det menneske, han er.Forfatterne deler generøst ud af deres egne erfaringer. Hvordan skaber man tillid? Hvorfor er selvindsigt vigtigt? Hvordan arbejderman i praksis med at lære sig selv at kende? Hvorfor er det så svært at gøre det rigtige? Hvordan går man fra at vide, at manbør gøre noget andet, end man plejer, til rent faktisk at ændre sin adfærd?
-
- Spillet om danske mediers fremtid
73,95 - 289,95 kr. Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.