Bøger udgivet af Gads Forlag
-
- Giv dine erindringer videre
168,95 kr. Alle børn er fulde af spørgsmål til deres far – og alle fædre er fulde af gode historier. FAR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan far skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så hans historier bliver gemt. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være far? Far skriver sin historie og giver bagefter bogen til sin søn eller datter, som på den måde får sin helt egen far-bog.
- Bog
- 168,95 kr.
-
118,95 - 143,95 kr. Sved, sjov og gode relationer er grundlaget for bedre trivsel og sundhed hos mennesker med udviklingshandicap. Det er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik Pernille Thomsens hovedbudskab i denne bog. En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Og gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshandicap lever kortere end gennemsnitsbefolkningen og savner fællesskaber. Denne bog beskriver ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap. Bogen henvender sig til forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender bogen sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU).
-
298,95 kr. En original sangbog til alle befolkningerne i hele EU, som kan lære hinanden bedre at kende ved at udveksle – ikke kul, stål eller fisk – men sange.The EU Songbook præsenterer et bredt spektrum af genrer og europæisk kulturhistorie fra 1400-tallet til i dag, fra folkemusik til moderne popsange. EU’s motto “forenet i forskellighed” manifesterer sig dermed på spektakulær vis i denne samling, der omfatter både internationalt elskede klassikere og lokale perler, som ikke er kendt uden for det enkelte EU-lands egne grænser.The EU Songbook omfatter 6 sange fra hvert af de 27 EU-lande samt Europahymnen og en særlig hilsen til Storbritannien – i alt 164 sange med tekst og noder. Sangene falder i 6 kategorier (love songs, nature & seasons, freedom & peace, folksongs & traditionals, faith & spirituality og children’s songs), og alle bringes med teksten på det originale sprog samt i en sangbar engelsk oversættelse. Blandt oversætterne finder man flere kendte lyrikere og singer-songwriters, og bl.a. har Suzanne Brøgger oversat Man binder os på mund og hånd.Sangene er valgt af EU’s befolkninger: Mere end hundrede musiklærerorganisationer, korforeninger og musikkonservatorier fra hele EU har nomineret et større antal sange i hvert land. Derefter har 27 folkeafstemninger, hvori næsten 100.000 EU-borgere har afgivet en halv million stemmer, kåret vinderne i hvert land.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Om blæksprutter, basilikum og bevidsthedens gåde
208,95 - 238,95 kr. ”Vi skal holde op med at tro, at bevidstheden er det, der adskiller os mennesker fra vores omgivelser. Det er tværtimod noget, der forbinder os med dem.” Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed. Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted. Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget? En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens »tænkende« arme, forbi basilikummens »lidelser« og helt ned til atomernes forunderlige verden.
-
118,95 - 143,95 kr. GAD VIDE – hvordan MeToo ramte manden i forhold til magt, sex og nye grænser?Ud fra samtaler og interview med mænd i alderen 20-65 år og med inddragelse af bl.a. antropologi og kønsforskning viser forfatteren, hvordan mænd har oplevet og reageret på MeToo, og hvordan MeToo har skabt nye fronter i mandekulturen.Bogen handler om maskulinitet, magt, krænkelser, samtykke, flirt, lyst og seksuelle grænser. Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og dyrke sine lyster? Og hvad er maskulinitet i det hele taget i vore dage? Hvad er de ’nye’ spilleregler for intimitet?
-
- Idrætten i Kulturministeriet gennem 50 år
247,95 - 331,95 kr. Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser. Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger. Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse. Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.
-
- 1864 i dansk politik
247,95 - 313,95 kr. Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression. Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet. Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv. For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.
-
188,95 - 268,95 kr. En uskyldig far afsoner en livstidsdom for mordet på sin egen søn. En dag får han besked om, at hans søn muligvis stadig er i live – og han må bryde ud af fængslet for at finde frem til sandheden. #1 New York Times-bestsellerforfatter Harlan Cobens nye blockbuster er ankommet. David og Cheryl Burroughs lever deres drømmeliv. De er gift, bor i et smukt hus i forstæderne og har en treårig søn, Matthew. En nat vågner David og opdager, at han er dækket af blod, men ikke sit eget – sin søns. Selvom han ved, at han ikke slog sin søn ihjel, sætter de overvældende beviser mod ham David bag tremmer på livstid. Fem år inde i sin afsoning modtager han et fotografi – og drengen i baggrunden virker bekendt. David er klar over, at det ikke kan være sandt, men samtidig ved han, at drengen på fotografiet er Matthew. Hans søn er stadig i live. David planlægger en nervepirrende flugt fra fængslet, fast besluttet på at gøre, hvad der synes umuligt: at redde sin søn, rense sit eget navn og afdække sandheden om, hvad der egentlig skete den forfærdelige nat. ”Neglebidende spændende … En fantastisk, halsbrækkende bryde-ud-af-fængslet-fortælling.” THE GUARDIAN
-
178,95 - 193,95 kr. En moderne kinesisk roman om kunst, ensomhed og håb fuld af musik og mystik – og svampe.Den unge klaverlærer Song Yan opgav sin karriere som koncertpianist, da hun blev gift. Nu vil hendes mand også slukke hendes drøm om at få et barn. I lejlighedens ekstra værelse må Song Yan i stedet huse sin svigermor, der er flyttet til Beijing fra provinsen, og som bringer glemte familiehemmeligheder og en vis portion skepsis med sig. En dag dukker der en mystisk pakke op indeholdende nogle delikate og sjældne svampe. Da Song Yan modtager flere pakker og efter nogen tid også et brev fra afsenderen af svampene, begynder hendes verden at blive mere og mere surrealistisk. Brevet leder hende på sporet af Bai Yu, en engang verdensberømt pianist, der forsvandt på gådefuld vis ti år tidligere. Efterklang er en fortryllet roman, der vækker et på én gang moderne og magisk Beijing til live i portrættet af en ung kvinde og hendes søgen efter en ny begyndelse. ”En stemningsfuld udforskning af, hvad det betyder at leve livet fuldt ud.” — The New York Times “Overjordisk … Smukt metaforisk og indsigtsfuld.” — Booklist
-
178,95 - 193,95 kr. Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?
-
78,95 - 268,95 kr. En skøn og hjertevarm feel good-fortælling om, hvordan kærligheden kan slå rod, når man mindst venter det. Lollo driver den populære neglesalon i Huskvarna og er for nylig blevet single. Som et tiltrængt afbræk i sit travle liv besøger hun en dag motormessen i Jönköping. Udstillingen er som skabt til den nostalgiske Lollo, der forelsker sig i den ene veteranbil efter den anden, mænger sig med de skæggede mænd og har hjertet i halsen til de vovede stuntshows. På messen møder hun sin tidligere nabo, Lars, og midt imellem luksusbiler og ivrige sælgere slår kærligheden gnister. Men kan kærligheden få fat, og kan de to give sig hen til hinanden? Eller er forhindringerne for svære? Og hvad er det egentlig med den vidunderlige Cadillac med lyserøde hajfinner, som Lollo så på messen? Den synes at forfølge hende, både på gaden og i hendes hoved. Lollo opdager en gammel hemmelighed, der fører hende tilbage til midten af 1800-tallet – og en hårdtarbejdende kvinde som hende selv ved navn Lydia. Lyserød lak og gyldne løfter er fjerde selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
-
138,95 - 158,95 kr. Du er min arv er en uafrystelig bog om ophav og en datters kærlighed til sin far. Hvornår stopper en krig? I romanen Du er min arv undersøger den dansk-chilenske forfatter Sidsel Ana Welden Gajardo, hvordan traumer lever videre på tværs af generationer – og hvordan det er at vokse op som datter af en far, der er torturoffer og politisk flygtning. En ung kvinde bevæger sig rundt i sin afdøde fars lejlighed. Hun spiser af de rådnende ferskner i frugtskålen, lægger sig i sofaen, indånder cigaretrøgen, der stadig hænger i luften, og forsøger at genkalde sig minder fra sin barndom. Faren er politisk flygtning fra Chile, og vi følger hans ungdom som politisk aktiv under Pinochets militærdiktatur i 1970’erne. For datteren ved, at han er mere, end hvad der står skrevet i hans journaler. Du er min arv er et sørgeskrift og en datters kærlige portræt af sin far og af en kultur, der blev taget fra hende. En roman om at grave efter minder, en skildring af fællesskaber i sorgen og et forsøg på at fortælle sin families og et lands historie på ny.
-
- Fortalt gennem steder og genstande
208,95 - 238,95 kr. 25 nedslag tegner et billede af holocaust – fra undervisningsmateriale i den nationalsocialistiske racelære over effekter fra drabene på sindslidende i Tyskland til tomme zyklon B-dåser fra udryddelseslejrene i Polen.Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages. Arkæologer har igennem de senere år bidraget til genfortællingen af katastrofen gennem nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og om de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.Anders Otte Stensager har i samarbejde med museer og samlinger i ind- og udland udvalgt de 25 fysiske steder og genstande i bogen her i et forsøg på at øge vores forståelse af det nazistiske folkedrab på jøderne og det, der ledte op til det.
-
245,95 kr. Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU. I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan. Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt. Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.
-
- En Ruth Galloway-krimi
78,95 kr. Fortiden rækker ud efter arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway og kriminalkommissær Harry Nelson, da et skelet bliver fundet begravet i Saltmarsken. Sagen trækker tråde tilbage til den første sag, der bragte Ruth og Nelson sammen. Kriminalkommissær Nelson er rystet. Han har på det seneste modtaget anonyme trusselsbreve med mystiske beskeder om, at han skal redde de uskyldige mennesker, der ”ligger begravet ved stencirklen”. Ordlyden minder ham om en række breve, han modtog for flere år siden – men afsenderen fra dengang er sidenhen død. Eller er han? Imens arbejder Ruth Galloway på en udgravning i Saltmarsken. Men så finder man menneskeknogler begravet i jorden, og de identificeres som resterne af den 12-årige Margaret Lacey, der forsvandt sporløst for 30 år siden. Efterhånden som sagen skrider frem, peger flere spor på en gammel sag om en anden lokal pige, der forsvandt – og som kriminalkommissær Nelson ikke kunne nå at redde i tide. Stencirklen er 11. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 200.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
-
- En Ruth Galloway krimi-bind 8
123,95 kr. 8. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 100.000 eksemplarer i Danmark alene. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. På en kirkegård i Walsingham sidder en mystisk kvindeskikkelse. Hun er iklædt en blå kappe, og det ser ud, som om hun venter på nogen. Dagen efter bliver hun fundet myrdet, og vicekriminalkommissær Harry Nelson kan konstatere, at den døde kvinde var en smuk fotomodel indlagt på en lokal afvænningsklinik.Ruth Galloways gamle veninde fra universitetet er præst i Walsingham, som er et gammelt pilgrimsmål i Norfolk, der vrimler med nonner, præster og nysgerrige turister. Hun tilkalder Ruth i forbindelse med en anden ubehagelig sag: Veninden er begyndt at modtage hadske, anonyme breve, der indeholder referencer til ”en kvinde i blåt”.Sammenhængen mellem den døde kvinde og trusselsbrevene kan umuligt være et tilfælde. Mens det lille samfund forbereder sig på det årlige påskespil om Jesu korsfæstelse, indleder Ruth og Nelson en kamp mod tiden. For alt tyder på, at morderen vil slå til igen. "Fuld af atmosfære."THE NEW YORK TIMES "Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt."KATRINE ENGBERG, KRIMIFORFATTER
- Bog
- 123,95 kr.
-
123,95 kr. SPIS, BED, ELSK er en personlig fortælling om tro, håb og kærlighed. Det er en rørende og sjov pageturner, som har givet læsere over hele verden mod og inspiration til at tage på eventyr og søge efter balance i livet. Elizabeth Gilbert er først i 30’erne, og der er ikke en finger at sætte på hendes tilværelse: Hun har landet sit drømmejob, bor smukt med en skøn mand, og de taler om at få børn. Men hun kan ikke mærke nogen glæde ved det hele, kun angst, sorg og forvirring. Og så går det op for hende, hvad hun egentlig drømmer om: Hun vil føle sig fri. Efter en skilsmisse, en depression og endnu et mislykket kærlighedsforhold, indser hun, hvad der skal til. Hun siger sit job op, skiller sig af med alle sine ejendele og tager af sted på et års rejse – alene. Hun vil afsøge tre aspekter af sin natur, og det skal ske i tre forskellige kulturer: Hun vil finde glæde i Italien, hengivenhed i Indien og balance i Indonesien. Det bliver en livsomvæltende rejse. Og ud af det blå, når hun mindst venter det, dukker kærligheden op. Pressen skrev om bogen: ”En charmerende, intelligent og vildt underholdende erindringsbog.” – TIME ”En meditation over kærlighed i alle dens former … Gilberts beretning om hendes ekstraordinære rejse er frisættende og fuld af selvironi og kan få selv den mest kyniske læser til at drømme.” – LOS ANGELES TIMES ”Spis, Bed, Elsk er blevet overleveret fra kvinde til kvinde som selve livets hemmelighed.” – SUNDAY TIMES ”Læseværdig og sjov.” – WASHINGTON POST ”I denne opslugende og fængslende fortælling rejser journalisten Elizabeth Gilbert jorden rundt i et år og besøger Italien, Indien og Indonesien. Heldigvis kan alt det, hun lærer, let overføres til os som læsere.” – MARIE CLAIRE ”Alle kvinder burde læse den.” – ELLE MACPHERSON, DAILY TELE GRAPH ”Jeg kunne ikke lægge den fra mig.” – BRITNEY SPEARS, GLAMOUR ”En uimodståelig bog.” – JENNIFER EGAN, NEW YORK TIMES BOOK REVIEW
- Bog
- 123,95 kr.
-
93,95 kr. Fantasy med fire piger, der er stjernevenner. De har hver en dyreven og forskellige magiske evner.Tror du på magi? Det gør veninderne Maja, Inger, Lotte og Sanne. Og da de møder stjernedyrene, udfolder en verden med magiske eventyr sig. Pigerne må bruge deres stjernemagi til at bekæmpe mørk magi. "Sød historie med både veninde-problemer som jalousi og spænding, med kampen mod de mørke og ukendte kræfter. Det er uhygge på den hyggelige måde. De søde tegninger passer rigtig fint til historien. Bogen kan læses selvstændig. Anbefales varmt til både PLC og folkebiblioteker." - Lektørudtalelsen
-
178,95 - 193,95 kr. En ung pige starter i ottende klasse på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, hendes ungdom skal udspille sig – mellem klassens foranderlige hierarkier og skolens konkurrence og disciplin. Hun bor hos sin mor og er ikke vant til fædre, men hun er god til at lure i smug og lægger mærke til alle detaljer: fra Provence-stemningen i naboens køkken, de bugnende ranker af hvidløg, til klassekammeraten Johanne, der er et unikt gymnastisk talent og har et ansigt, der får voksne kvinder til at spørge sig selv, hvad de gør galt. Fortælleren og Johanne bliver veninder. De terper i skolen, de går til sundhedsplejerske og måles og vejes, de besøger hinanden på deres pigeværelser og går omkring på vejene, ved søen og i skoven. De ved, at samfundet skatter dem højt, og at de er mere værd end tingene. Døtreskole er en fortælling om, hvordan piger bliver til – og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?
-
178,95 - 206,95 kr. En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.
-
- Få mere ud af livet
188,95 - 218,95 kr. Frygt – en af de mest grundlæggende følelser i mennesket – kan vokse sig så stor, at den kommer til at dominere og styre vores liv. Bogen beskriver, hvad frygt er, hvorfor vi bliver bange, og hvordan frygten kan mærkes og lagres i kroppen. Hvis frygten bliver til drivkraften bag vores handlinger, kan den dræne os for energi, glæde og livskraft og i sidste ende medføre stress og angst. Forfatteren viser, hvordan man ved at blive bevidst om sin frygt kan lære at samarbejde med den og bruge den konstruktivt til at få mere overskud og skabe bedre resultater og relationer. Bagerst i bogen findes konkrete øvelser, som du alene eller sammen med andre kan bruge til at udforske din egen frygt.
-
- Set med andres øjne
178,95 - 248,95 kr. I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. Selvom jøderne i nogle århundreder blev spredt til omkring ti danske byer, har den jødiske minoritet i de sidste 100 år været koncentreret om København. Der er tale om en unik integrationshistorie, hvor jøder i Danmark har markeret sig i det danske samfund på en række områder som kunst/kultur, videnskab, politik, erhvervslivet m.m. Den jødiske historie i Danmark er således omfattende. I denne bog fortæller en række ikke-jødiske forfattere om jødedommen og jøderne i Danmark. Bogens skribenter omfatter politikere, forskere, kristne og muslimer, som med hver deres vidt forskellige udgangspunkter skriver om de danske jøder. Bogens tekster er skrevet af Ane Halsboe-Jørgensen, Martin Schwartz Lausten, Merete Næsbye Christensen, Birthe Rønn Hornbech, Janus Møller Jensen, Otto Rühl, Naveed Baig, Özlem Cekic og Anne Kathrine Giversen.
-
- En Vera Stanhope-krimi bind 1
193,95 kr. Tre kvinder, der alle har noget at skjule. Kriminalkommissær Vera Stanhope er den eneste, der kan finde morderen. Kragefælden er første bind af Ann Cleeves’ hitserie om den skarpe, men elskelige kriminalkommissær Vera Stanhope. En lille gruppe meget forskellige kvinder ankommer til en afsidesliggende hytte i en engelsk nationalpark for at foretage en miljøundersøgelse. Holdets leder, Rachael, er stadig ved at komme sig over at være blevet svigtet af sin chef og elsker. Botanikeren Anne har selv skumle bagtanker med at deltage i undersøgelsen. Og så er der Grace, en sær, stille ung kvinde, som også har sine skeletter i skabet. Da Rachael ankommer som den første, bliver hun chokeret over at finde liget af sin veninde Bella Furness. Bella har tilsyneladende begået selvmord — men Rachael er skeptisk. Og da der sker endnu et dødsfald, må de tilkalde en fjerde kvinde, nemlig den ukonventionelle kriminalkommissær Vera Stanhope, som nu må stykke sandheden sammen.
- Bog
- 193,95 kr.
-
188,95 - 223,95 kr. En varm og charmerende feel good-fortælling om, at man aldrig må give op, uanset hvor hård tilværelsen end måtte være. Marika forsøger ihærdigt at skabe lidt julestemning i det sommerhus, hun har lejet. Den nyindkøbte adventsstage spreder et stemningsfuldt skær, men brunkagerne brænder på i ovnen, og hovedet er fuldt af tanker. Var det nu også rigtigt gjort at rejse væk fra datteren og at lade kærligheden bag sig? Og hvordan trives hun egentlig med det nye liv dybt inde i de smålandske skove? En dag bliver hun inviteret til middag, hvilket uventet leder hende tilbage i tiden til 1800-tallet og til en pige, som kæmper for at redde sin familie fra fattiggården. Falske perler og brændte hjerter er tredje selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
-
188,95 - 223,95 kr. Et usædvanligt venskab mellem en ældre kvinde og en blæksprutte giver dem begge et glimt af håb for fremtiden. Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over 30 år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande på. En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova. Klog som han er, opdager Marcellus nemlig, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent. „Ikke siden Pi’s liv har jeg læst en bog med så megen kreativitet og sådan en markant stemme.“TODAY
-
208,95 - 228,95 kr. Den ukuelige og viljestærke kvindelige biolog, Inti Flynn, ankommer til Skotland med en mission. Hun er leder af et forskerhold, der har til opgave at genindføre fjorten vilde ulve i det øde, skotske højland. Hendes mål er ikke kun at helbrede det døende landskab, men også tvillingesøsteren Aggie – plaget af de forfærdelige hemmeligheder, der drev søstrene ud af Alaska. Da en lokal fåreavler bliver fundet død, retter mistanken sig mod ulvene. Men hvad vil Inti gøre, når manden, hun har forelsket sig i, også ser ud til at være indblandet? Engang var der ulve er en smuk og spændingsmættet roman om vilde ulve, mystiske mord og kærlighed i det øde, skotske højland. Det er en bevægende fortælling, der vil appellere til alle naturelskere.
-
- Reportager fra Ukraine, Belarus, Transnistrien og Rusland
208,95 - 238,95 kr. Ruslands invasion af nabolandet Ukraine har kastet Europa ud i kontinentets største væbnede konflikt siden Anden Verdenskrig. Mens invasionen er blevet fordømt i store dele af verden, insisterer man i Kreml på at kalde krigen for en specialoperation med det formål at afnazificere og demilitarisere Ukraine og at undgå et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet.Men hvordan endte de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa i denne situation, og hvad tænker ukrainere, russere, belarusere og transnistriere om deres egen og Ruslands plads i verden?Gennem reportagerejser i Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien tegner journalist Frederik Tillitz et billede af det Østeuropa, der endte i væbnet krig mellem broderfolk.Fra fronten i Østukraine, ind i de belarusiske torturfængsler, ned langs Volgafloden, til Transnistrien, hvor man drømmer om en genforening med Rusland, og tilbage til Ukraines internt fordrevne flygtninge.Reportagerejserne er foretaget sammen med fotograferne Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen i perioden fra fejringen af 100-året for den russiske revolution i 2017 til de første uger af invasionen af Ukraine i 2022.
-
78,95 kr. Detransition, Baby er Torrey Peters’ prisbelønnede og anmelderroste debutroman. Det er en roman fra og om transmiljøet i New York og en universel fortælling om kærlighed, køn, sex og moderskab. Bogen vandt PEN/Hemingway Award for Debut Novel.Reese har skabt sig et liv, som tidligere generationer af transkvinder kun kunne drømme om: Hun er kæreste med Amy, bor i en lejlighed i New York City og har et job, hun faktisk ikke hader. Det eneste, der mangler, er et barn. Men Reeses drøm om moderskab og familieliv går itu, da Amy en dag annoncerer sin beslutning om igen at ville leve som mand og bliver til Ames.Ames troede, at detransitionen ville gøre alting nemmere, men beslutningen koster ham forholdet til Reese og dermed hans eneste familie. Da Ames’ chef og elsker, Katrina, uventet afslører, at hun er gravid med hans barn, overvejer Ames, om det ikke er den mulighed, han har ventet på for at få Reese tilbage i sit liv. Kunne de tre ikke skabe en ukonventionel familie og opfostre barnet sammen?”En rasende klog og uimodståelig roman.” - Chris Kraus, forfatter til I Love Dick”En af årets mest hyldede romaner.” - Time”Hvis jeg kortvarigt kunne slette min hukommelse, ville jeg læse Detransition, Baby igen for første gang.” - Vogue”Skarp, sårbar og øjenåbnende.” - People”Måske er Detransition, Baby den første store, realistiske transroman? Vittig, elegant og velplottet … Bogen omhandler det velkendte tema om længslen efter et barn, og skønt romanen skildrer et specifikt transmiljø og en transvinkel i levende, elektrisk prosa, er dens egentlige appel langt bredere.” - The Guardian”En kærlighedshistorie og en klassisk fortælling om at skabe en familie. Et kæmpe, underholdende brag af en bog.” - The Observer”Intelligent, sjov og fortalt med et stort hjerte … En vidunderlig og original udforskning af begær og af, hvordan en familie kan tage form.” - Kirkus"Empatisk og overbevisende … karaktererne er så levende skildret, at læseren oplever at lære dem personligt at kende.” - The New York Times Book Review”Du vil ikke kunne lægge den fra dig.” - Marie-Claire
-
- Iværksætteren | Bind 1
238,95 kr. På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen
-
123,95 kr. Arkæolog Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen kompliceres yderligere, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Fred Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede …”Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt!” – Katrine Engberg”Stærk, klog og overbevisende heltinde. Griffiths mestrer den britiske krimigenre til perfektion.” – Lone Theils
- Bog
- 123,95 kr.