Bøger udgivet af Forlaget Wunderbuch

Et vigtigt indlæg i debatten om Heidegger og nazismen. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Diskussionen om Heidegger og nazismen dukker op med jævne mellemrum – senest med baggrund i offentliggørelsen af de notesbøger, der efter farven på omslaget benæv­nes »de sorte hæfter«. Det er der, Heideg­ger mest udfør­ligt har begrundet sin tilslutning til nazismen. Det er også der, hvor han mest efter­tryk­keligt kritiserer nazismen. Og det er der, hvor han trods sin nazikri­tik formu­le­rer en slags metafysisk antisemitisme.Jean-Luc Nancys indlæg i diskussionen udmærker sig ved at rumme mere end en mening om Heidegger, nemlig en læsning af Heidegger. Nancy forholder sig til sa­gen som filosof. Men han forholder sig også til, hvad der sker, når en filosof til­slut­ter sig en me­ning, som de fleste andre omkring ham også havde.

Vi bor i hinanden er en tekst- og billedbog, hvor teksterne bygger på erfaringen af at miste en tæt slægtning. Et liv hører op, mennesket bliver uden sted, men antager andre skikkelser. Som en samtale der fortsætter på et andet virkelighedsniveau. Billederne af tomme rum er ligeledes forsøg på at fastholde det uhåndgribelige. Rummene er skrøbelige modeller, også uden sted. Men billeder og tekst er to forskellige sprog, to forskellige spor, der kun relaterer sig til hinanden på et subtilt plan.

Sprogets sakramente er en indgang til Giorgio Agambens store homo sacer-projekt som helhed. Bogens indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Hvad der er på spil med eden, er ikke »bare« forholdet mellem sproget og verden, det er mennesket selv, fordi mennesket jo er det væsen, der etablerer forholdet mellem sprog og verden. Eden er ordet; den er det ord, jeg giver. Men sådan er ethvert ord. Det siger noget om noget, men dermed forpligter det også. Sproget er ikke menneskets billede af virkeligheden – eller det er det nok, men dermed er det endnu mere noget andet: Sproget et menneskets pagt med virkeligheden. Menneskets bliven menneske er ikke noget, der er sket engang; den sker hele tiden.Sprogets opståen er heller ikke noget én gang sket, sproget »bryder frem« i mennesket hele tiden, som Agamben udtrykker det. På den måde kommer vi fra edens specielle til dens almene betydning. Det er betegnende for bogen i det hele taget; det tilsyneladende specielle tema, eden og edsaflæggelsen, viser sig langt mere vidtrækkende, end man skulle tro.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.

Universet er slidt er et langdigt. Egentligt vil det være mere dækkende at kalde det et langt erindringsdigt, der som en fuga hele tiden vender tilbage til de samme temaer som tab; af nærvær, af fylde, af nysgerrighedens førstegangsberøring, af den flydende honning, der flyder fra sprogets turbiner, som det hedder et sted.Universet er slidt udfolder sig som en digtfrise over leporelloens lange udfoldelige bane. Hver side er sat i tre kolonner og læseretningen den gængse. Ønsket med bogens tilrettelægning er at format, omslagsmotiv, tekst, sats og typografi udgør et organisk hele. Søren R. Fauth (f. 1971) er forfatter, oversætter, digter og med i forlagets redaktionskomité. Professor i tysk litteratur ved Aarhus Universitet.

Der er få eksemplarer tilbage - henvendelse direkte til forlaget.I Sprog og hjemstavn viderefører Martin Heidegger væsentlige pointer fra Kunstværkets oprindelse, idet vi her stifter nærmere bekendtskab med, hvad det er, kunsten og digtningen gør ved tænkningen.Med et ønske om at skærpe det fænomenologiske blik på verden taler Heidegger for et tæt slægtskab mellem digtning og tænkning. Heri viser sig nemlig en underfundig dynamik, som digteren giver anstød til, idet han i lydhørhed lader sproget tale igennem sig, og derved lader sproget komme til orde i digtet. På den måde tager den digteriske sigen ikke sproget i brug, som var det en tilfældig genstand, men lader selve sproget træde frem som fænomen. Med digteren Johann Peter Hebel som eksempel vil Heidegger minde os om noget, der er i fare for at gå i glemme i vores højhastighedsverden, hvor den fænomenologiske erkendelse er en sjælden gæst. Kunsten, dvs. digtningen, kan således blive det moderne menneskes redning. I denne danske udgave akkompagneres Heideggers tekst af fotografier af billedkunstneren Søren Lose.Om samspillet mellem Heideggers tænkning og Loses fotografi skriver Dorthe Jørgensen i forordet: »Motiverne i Loses billeder, hvor forfaldet er utilsløret, er ikke skønne i hverdagslig betydning, og kompositionen er heller ikke skøn i klassisk forstand, når den med skæve beskæringer ignorerer det gamle krav om symmetri. Men disse billeder kan alligevel være anledning til skønhedserfaring. De afbilleder ikke bare håndgribelige genstande, men medfrembringer et uhåndgribeligt »mere«, som transformerer genstande til fænomener. Den øde natur, den afskallede dør, fremstår som noget, der har værdi i sig selv og fortæller dermed, at hvor formålsrettet alt end ellers er i dag, så er en sådan erfaring stadig mulig. Ligesom disse billeder er skønne, netop fordi de er fænomenologiske, har Heideggers fænomenologiske analyser også en forbindelse til æstetikken. Heidegger dvæler ved tanken og genopvækker dermed æstetikkens ældre forsøg på at finde svar på spørgsmålene om, hvad det er, der sker, når vi kommer verden nær, og hvordan det er muligt. Lose dvæler ved tingene og genkalder dermed en skønhed, som ellers er upåagtet i en fortravlet verden.«Søren Lose (f. 1972) er billedkunstner. Uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Städelschule i Frankfurt a. M. og Det Fynske Kunstakademi i Odense.

Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.

I et år lejede billedkunstner Anette Harboe Flensburg en tidligere frisørsalon på Tagensvej i København NV og forvandlede rummene til en labyrintisk totalinstallation af billeder og livslang indsamlet materiale. Den lange proces blev løbende dokumenteret i dagbogsnotater og til slut i en fotoserie, der nu ligger til grund for Alt hvad jeg har er sat sammen af nåle, som er den tredje i rækken, der startede med bogen Vi bor i hinanden fra 2014, efterfulgt af Reol, spejl, cirkel fra 2019 også udgivet i samarbejde med Forlaget Wunderbuch.Anette Harboe Flensburg (f. 1961) er billedkunstner. Uddannet ved Skolen forKunst og Design i Kolding. Har desuden studeret filosofi på KøbenhavnsUniversitet.

Spreeblitz is a collection of black and white photographs taken over a tenyear period in Spreepark, a themepark in Plänterwald in the Treptow-Köpenick suburb of Berlin that was formerly under GDR control. In 2001,the park declared bankruptcy, and thearea was characterized by ruin and vandalism. Berlin bought the parkback in 2014 and the plan is to reestablish the area as a modern cultural park around 2026. During the years nature has slowly reclaimed its old space. Texts by Jytte Rex and Tove Thage.Fie Johansen (b. 1953) is one of the pioneers of digital art photography in Denmark. She has infused digital technology with the spirit and soul of analogue darkroom technology. She studied and worked at the Institute for Visual Communication at the Royal Danish Academy while co-founding Billedhuset, an association of leading Danish and Swedish art and documentary photographers. She was awarded the Photographic Book Prize by the Ministry of Culture in 1997, and she took part in the extensive photo documentary project Denmark in Transition, from 2006 to 2011. She has been awarded thethree-year work grant from the Ministry of Culture and the Ole Haslund Foundation´s honorary award. “Fie Johansen masters and liberates photography. With few ordinary props, she creates cinematographic scenes and captures the tensions and anxieties of a claustrophobic urban environment where freedom, pleasure, and curiosity are now held in check, frozen in time. Spreeblitz is melancholy, but the sorrow is caught in a propitiatory humorous overawareness.The subjects stand independently, sometimes morphing into enigmatic, amorphous shadows. Not even a flashlight would help here, where the darkness in the deeplyt inted prints is all-encompassing.” (Tove Thage)

Katalog til udstillingen SAPPHO/SAPFO på Lemvig Museum (4. juni til 19. september 2022) og Antikmuseet ved Aarhus Universitet (23. september til 18. december 2022).Den græske ø Lesbos forbinder mange i dag med enten ferie eller med de tusinde bådflygtninge, som øen har huset i de seneste år. Men øen er også hjemsted for en af litteraturhistoriens største digtere, Sapfo, der levede omkring 600 før vor tidsregning og er en af de tidligste digtere, vi har overleveret. Digtene blev forfattet som sange, som Sapfo selv fremførte og akkompagnerede på lyre. Hun var kvinde, og hun skrev om kvinders dagligdag, ritualer, følelser og ikke mindst begær. Hendes digte har talt til mennesker lige siden.Ordet lesbisk betød oprindeligt ‘fra Lesbos’, men siden midten af 1800‑tallet er det ogsåblevet en betegnelse for kvinders kærlighed til hinanden. Det skyldes, at Sapfos digte netop her skiller sig ud fra den øvrige klassiske poesi: her beskrives kærlighed mellem kvinder af en kvinde. I Danmark har forfattere fundet inspiration i antikke tekster siden renæssancen. Interessen for Sapfos digtning går tilbage til 1700‑tallet, men den første fuldstændige oversættelse af de bevarede digte og fragmenter blev først lavet i 1924 af digteren Thøger Larsen i Lemvig, som havde lært sig selv oldgræsk. Der skulle gå næsten 100 år, før nogen igen kastede sig over en komplet oversættelse af de bevarede værker. I løbet af 2020 og 2021 udkom hele tre nye oversættelser af Sapfos digte til dansk.Siden 1924 er mange flere digtfragmenter på papyrus blevet fundet i Ægypten og de er siden spredt blandt internationale samlere. Og verden er blevet en ganske anden. Der er ingen tvivl om, at MeToo‑bevægelsen og en ændret kønskultur har skabt fornyet interesse for denne tidlige kvindelige stemme.I udstillingen vises de forskellige tekstlige fortolkninger af Sapfos digte. En oversættelse er aldrig bare en oversættelse. Det er også en fortolkning. Og vi kan følge forskellige måder at læse Sapfos digte på gennem de forskellige oversættelser. De to stavemåder Sapfo/Sappho afspejler ligeledes de personlige tilgange til oversættelse af det græske sprog. Også kunstnere har gennem tiden fundet inspiration i digtene og fortolket dem på forskellige måder. Udstillingen viser to forskellige kunstneriske fortolkninger, som har ledsaget to af de nye oversættelser.Sapfo taler til os fra oldtiden, og ordene skaber billeder. Alle læser ordene med deres egen livserfaring i bagagen, og oplevelsen og indlevelsen bliver derfor forskellig fra person til person. Sapfo taler direkte til dig som læser. Vi glæder os derfor til at byde publikum indenfor på Lemvig Museum og Antikmuseet for i udstillingen selv at opleve, hvordan Sapfos 2600 år gamle digte kan skabe identifikation mellem mennesker på tværs af tid, sted, kultur og køn.

Denne bog er en stor flot fotobog - en fotografisk antologi, hvor seks af landets bedste fotokunstnere: Kurt Rodahl Hoppe, Kirsten Klein, Mikkel Østergaard, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Capetillo og Peter Brandes fortæller om den lidt hengemte halvø Hindsholm, der afrunder Fyns nordøstlige hjørne.Samme landsdel udviklede sig for godt hundrede år siden til et 'fynsk Skagen', for her fandt 'Fynbomalerne' – med Johannes Larsen og Fritz Syberg som foregangsmænd – et sommerligt fællesskab, tiltrukket af landskabet, havet og det gavmildt sitrende lys.I de små hundrede år, der er gået siden malerne åbnede menigmands øjne for vildnaturen, er behovet for de landskabelige skønhedsværdier kun vokset.Finn Thrane, grundlægger af og tidligere direktør for Museet for Fotokunst, Brandts, har set potentialet og valgt de seks fotografer efter hvad de hver især gennem stil og holdning kan tilføre halvøen via en udvidet forståelse af begrebet landskab. Kurt Rodahl Hoppe sætter lys på grænseområderne mellem natur og arkitektur, Kirsten Klein undersøger træernes mangfoldighed med strejflys til de mennesker, som har plantet og brugt dem, Mikkel Østergaard dokumenterer redskaber og produktionsvilkår i naturafhængige miljøer hos en svinebonde, en hummerfisker og en herregårdsskytte, Charlotte Haslund-Christensen konstruerer som opdagelsesrejsende en antropologisk nutid, hvor 'de indfødte' poserer foran kameraet med deres landsby som autentisk kulisse, Christina Capetillo udforsker den skovklædte Storebælts-ø, Romsø, med eksistentielt perspektiv til en mulig fremtidssikker naturpleje, og Peter Brandes borer blikket ned i Ladbyskibets ikoniske fortid og sejler os de 1.100 år tilbage til en intuitiv forståelse af, hvad halvøen og vi selv er rundet af. Ud over billedserierne,som Finn Thrane i sine essays løbende analyserer og fortolker, får læserne mulighed for at stifte bekendtskab med Hindsholms tilblivelse – fra istid tilnutid – gennem landskabsarkitekt Hanne Bat Finkes lidenskabelige verbale rejse hen over halvøens kuperede terræn."Hindsholm. Den landfaste ø" er en bog for kunst- og naturelskere med hjerte for den nødvendige mentale omstilling fra udkant til centrum.

Billedkunstneren Nina Sten-Knudsen har skrevet en meget personlig kunsthistorie, der lyser af både viden og en smittende glæde ved kunsten. Hun kalder det selv et essay, og det tager udgangspunkt i hendes egen kunstneriske praksis og er samtidig en veloplagt opdagelsesrejse i verdenskunsten, fuld af glæder og overraskelser undervejs, efterhånden som hun eftersporer og gransker sine inspirationskilder og finder nye mønstre og forklaringer. Bogen er rigt illustreret.Nina Sten-Knudsen (f. 1957), billedkunstner. Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun begyndte sin kunstneriske karriere i slutningen af 1970’erne og tilhører den generation af unge kunstnere, der blev kendt som De Unge Vilde. Hun afsøger de helt store spørgsmål; spørgsmål om vores eksistens, om ondskab, om fortid og nutid. Særligt udforsker hun maleriets potentiale og berettigelse i vor moderne verden – dette i perioder, hvor maleriet om og om igen er blevet erklæret dødt og uinteressant.

Med Ulla Diedrichsen kommer man langt omkringbåde i tid, sted og rum. Fra Sønderho til Salzburg over Aarhus, New York og Wien. Fra konceptkunst i 70erne til stengulvet i RibeDomkirke i 2020. Fra barndommens blyantstreger til nutidens digitaleform for kommunikation. Fra ord til billede. Ord hentet i fortiden ogbragt ind i nutiden som en visuel form. Drivkraften i denne hvirvelvindaf indtryk er en dyb nysgerrighed på og forundring over tilværelsen,over det at leve her og nu.Ulla Diedrichsens kunstneriske virkehar mange facetter. Det giver sig udtryk i forskellige medier, hunigennem årene har arbejdet med og afsøgt. Det være sig konceptkunst,fotografi, film, performance, maleri, grafik, installationer ogudsmykninger af forskellig art. Ofte er der fulgt ord med fra kunstneren selv. Det er også tilfældet i denne publikation, som er blevet til iforbindelse med Ulla Diedrichsens totalinstallation på Ribe Kunstmuseums øverste etage i efteråret 2021. I artiklen »Tankeodyssé« førerDiedrichsen læseren gennem landskaber, gennem tider, gennem oplevelserog indtryk fra barndom til eftertankens alder, hvor nysgerrigheden ikkebliver mindre, men erfaringsopsamlingen større.At billeder ermeningen, er der ingen i tvivl om, når man møder denne kunstner, menordene – de bærer også betydning ud over at være en form. Ikke alene nye ord, men i særdeleshed også de gamle. Dem, der dukker op hist og her.Ofte kun i brudstykker, så man kun kan ane noget og må gætte sig tilresten. I mødet med Diedrichsens kunst åbnes øjnene for detuforståelige, nysgerrigheden pirres og forundringen bliver til spørgsmål og eftertanke.Med artiklen »At se dobbelt – ord, spor,billede« af museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum, cand.mag. KatrineBruun Jørgensen, får vi et indblik i Ulla Diedrichsens værk og i densærlige grafiske teknik »frottage«, som er anvendt til en række afudstillingens værker. Disse frottager stammer dels fra Sct. Catharinæ Kirke i Ribe og fra Ribe Domkirke. En yderligere indføring i ogperspektivering af Ulla Diedrichsens kunst udfoldes i artiklen »Når order mere end bare ord. Om Ulla Diedrichsens kunstneriske færden mellemskriftbilledernes linjer« af overinspektør på Museum Jorn, cand.mag.Lucas Haberkorn. Haberkorn peger bl.a. på, at Ulla Diedrichsenundersøger teksten som billede og form, og at essensen ihendes kunstneriske praksis er at skabe ufuldendte billeder ogfortællinger på baggrund af en kunstnerisk arkæologi fremfor at pege påsandheder.

Denne lille bog er et kunstværk i sig selv. Vi bor i hinanden er en tekst- og fotobog, hvor teksterne bygger på erfaringen af at miste en tæt slægtning. Et liv hører op, mennesket bliver uden sted, men antager andre skikkelser. Som en samtale der fortsætter på et andet virkelighedsniveau.Bogens billeder af tomme rum er forsøg på at fastholde det uhåndgribelige. Rummene er skrøbelige modeller, også uden sted. Men billeder og tekst er to forskellige sprog, to forskellige spor, der kun relaterer sig til hinanden på et subtilt plan.Anette Harboe Flensburg (f. 1961) er billedkunstner. Uddannet ved Skolen for Kunst og Design i Kolding. Har desuden studeret filosofi på Københavns Universitet.

Kan en andens biografi bruges som facitliste til ens eget liv? Er en roman mere oplysende, mere sand, end en persons egen erinderingsbeskrivelse? Kan en tilfældighed i barndommen blive bestemmende for et helt liv? Kan en klog mand i Midtjylland snyde Fanden? Kan hovedgaden i Haslev udgøre scenen for et erotisk nedslag? Kan lysten til social tryghed tøjle Pegasus? Kan en fortovscafe i Rom være et etnologisk undersøgelsesfelt? Er døden en snylter på livet? Kan man have et godt liv, selvom ens tilværelse er slået fejl?Ærtehalm tager læseren med på rejse. Til tidligere generationer. Til beretninger om vores land og dets forskellige egne. Til verdens metropoler og små flækker. Historierne. Livet. Troskab og utroskab. Kærlighed. Til hvid trøffel elegant og venligt høvlet over tagdækket pasta. Ærtehalm handler om livets mening. Om at åbne perspektiver i en verden, der kun er en verden, fordi »alle hænder har rørt hinanden«.Frank A. Birkebæk (f. 1945) er historiker og forfatter. Udnævnt til direktør for Roskilde Museum, senere ROMU, 1979. Pensioneret 2017. Har været formand for Statens Museumsnævn. Næstformand i bestyrelsen for Roskilde Universitet. Initiativtager til og formand for NEMO (Network of European Museums Organisations). Initiativtager til Museet for Samtidskunst, Roskilde. Tildelt Ny Carlsbergfondets Hæderslegat 2015. Har skrevet historiske fagbøger og børnebøger.Bogens omslag er skabt af Peter Brandes.

»De billeder, jeg arbejder med, ligger i et mærkeligt krydsfelt. Når det efter en lang proces, der begynder med bygningen af små modelrum, dagevis med udskiftning og flytten rundt på forskellige elementer, affotografering og fremkaldelse, endelig i udvalgte tilfælde ender som maleri, er det fordi det er i det medie, jeg bedst kan få billedet til at slippe de referenter af tid og sted, der klæber til fotografiet. Det er også i maleriet, jeg bedst kan få tomheden til at have fylde.«Reol, spejl, cirkel er skrevet af billedkunstner Anette Harboe Flensburg. Bogen er en collage af tekster og billeder, der på kryds og tværs står i indbyrdes relation til hinanden, som spredte labyrintiske knopskydninger. Formen er arkæologisk med spor, figurer og temaer af forskellig karakter – fra essays til prosa/lyrikfragmenter og fra snapshot til maleri.Bogen kredser om forfatterens egne og andres arbejdsprocesser og tænkning. Det gælder især de kunstnere og filosoffer, som indrammer eksistentielle grundvilkår og som samtidigt forsøger at overskride dem; at bryde isolationen, skabe passager mellem singulariteterne, mellem det enestående og fællesskabet. Mellem kropslig erfaring, sansning, materialitet, billede og sprog.Reol, spejl, cirkel er på mange måder en forlængelse af Anette Harboe Flensburgs Vi bor i hinanden, som Forlaget Wunderbuch udgav i 2014.Anette Harboe Flensburg (f. 1961), billedkunstner og forfatter. Uddannet ved Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har studeret filosofi ved Københavns Universitet. Repræsenteret på kunstmuseer i Danmark og Sverige. I 2018 modtog hun Ny Carlsbergfondets Kunstnerpris og i 2017 Eckersberg Medaillen.

Distancekunsten er en ganske særlig roman. Umiddelbart er teksten let tilgængelig, men ved nærmere bekendtskab viser det sig at være en dybsindig roman, som vækker eftertanken. Egentlig er det ikke en prosatekst, men en poetisk bog. Bogen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.På en elitær kostskole isoleret fra omverdenen lærer eleverne at give afkald på heftige lidenskaber, at »tugte livet«, som de senere skal gøre som modstandsdygtige og succesfulde voksne. Den strenge opdragelse, familieformuen og de videnskabelige fremskridt sikrer dem længere levetid, men efter tabet af de ungdommelige erfaringers intensitet, står kun ensomheden tilbage. »Man vænner sig ikke til livet, uden kærlighed«, konstaterer fortælleren, Sofia, mens hun i en ganske særlig vemodig tone genkalder sig »stunder af absolut lykke som man ikke burde overleve.«Distancekunsten fik overstrømmende positive reaktioner fra de italienske anmeldere, da den udkom i foråret 2018: En poetisk roman, raffineret og skarpsindig (La Stampa), en sand juvel (Il Tempo), en fortælling skrevet med forstilt kulde og usædvanlig elegance. Delikat, smertelig og sensibel som et ar (Avvenire), en rent litterær og derved også dybt filosofisk roman. En nødvendig bog, der bliver hos læseren i meget lang tid. En roman, der fortjener tillid og opmærksomhed, fordi den omhyggeligt og præcist fortæller en lille, kort historie i stand til at indfange flere af vor tids mareridt og hjælpe læseren med at få dem til at forsvinde (Il Manifesto).Mary Barbara Tolusso (f. 1966), forfatter, digter, oversætter og journalist. Hun har modtaget flere litterære priser.Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.Bogens omslagsmotiv er skabt af Anette Harboe Flensburg.

Som arnested for Carlsberg og i dag domicil for Ny Carlsbergfondet, udgør Bryggergården i Brolæggerstræde i det indre København et lille stykke levende danmarkshistorie. Hvad færre ved er, at matriklen og ikke mindst Ny Carlsbergfondets lokaler tilbyder et slags geologisk snit ned i dansk arkitektur og design.I sommeren 2018 afsluttede Ny Carlsbergfondet en radikal forandring af det indre i sit domicil i J.C. Jacobsens gamle Bryggergård fra 1790’erne. Fornyelsesprocessen, som har taget fire år, har i sine greb udfoldet en nutidig, differentieret tilgang til ombygning og restaurering. De rumlige transformationer, der skaber nye forløb og sammenhænge i tre af kompleksets bygninger, er varetaget af arkitektfirmaet Elgaard Architecture. Og med transit, opbevaring og display som indretningsopgavens tre felter har designfirmaet Salto & Sigsgaard, som bl.a. stod for nyindretningen af Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York, skabt nye rumoplevelser med deres design af faste og flytbare elementer.Bogen præsenterer den nyeste transformation på baggrund af Bryggergårdens historiske karakter og udvikling. Bryggergårdens kompleks af forskelligartede bygninger, beboelsesejendomme og pakhuse er opført efter Københavns brand i 1795. Vel at mærke i den enkle nyklassicistiske stil, der efter branden satte sit harmoniske præg på de nyopførte kvarterers borgerhuse og gadebillede. Bogen gennemgår ligeledes den række ombygninger og restaureringer af Bryggergården fra midten af 1900-tallet, som alle har forenet bevarelse af kompleksets kulturværdier med radikale transformationer til nye funktionsbehov.Rum i transformationer indledes med et forord ved Ny Carlsbergfondets formand Karsten Ohrt. Bogens forfatter, kunsthistoriker og tidl. biblioteks- og forskningschef ved Designmuseum Danmark, Lars Dybdahl, har sammen med fotograf Anders Sune Berg fulgt ombygningen af Ny Carlsbergfondet på nærmeste hold. Bogen går således tæt på såvel processen som resultatet samt tankerne bag forvandlingen.Bogen er udgivet i samarbejde med Ny Carlsbergfondet.

Udgivelsen kommer i et andet oplag ved Kalundborg Kunstforening. ISBN 978-87-970868-1-0Johan Thomas Lundbye 1818-2018 er udgivet i anledning af jubilæumsudstillingen "Johan Thomas Lundbye 1818-2018. Værker fra private samlinger" som vises på Bispebården Kalundborg fra den 11. august til 2. september 2018.Bogen er redigeret af Maja Lisa Engelhardt og indeholder en længere tekst af Hans Edvard Nørregård-Nielsen samt gengivelser af en række værker der er i privateje.

Engelsk oversættelse af"Tommerup Keramiske Værksted" / isbn 978-87-93557-09-3

Død mands manifest er sidste bind i Sanderhoffs romantrilogi Europas floder, og samler op på de to foregående romaner, men er samtidig en selvstændig historie, hvor nøglebegreber for fortællingen er Das Unheimliche, fremmedgørelse og det metafysiske.En midaldrende dansk forfatter har arvet et hus, og alt hvad det indeholder af kunst, litteratur og musik, i den sydtyske by Freiburg im Breisgau, og drager afsted for at indtage alt dette. Hun kommer nærmere sig selv ved at være fremmed i et fremmed land, men samtidig begynder virkeligheden at opføre sig besynderligt. Hun skriver på et manuskript gennem hele romanen, som løber i et selvstændigt spor, og som afspejler hendes eksistentielle krise.Trilogiens første del er Europas floder, som fortsættes med Djævlens protegé og slutter med Død mands manifest. De tre bind kan læses som selvstændige romaner, der imidlertid fletter sig sammen til et intrikat mønster. Strukturen minder om floder i et landskab set fra stor højde, der ad forskellige ruter løber sammen i det samme hav. Trilogien bevæger sig fra det brede svæv henover ni menneskers historie, til ni menneskers fortættede nu, for at ende i ét menneskes prisme. En trilogi for læsere, der nyder en smuk og udfordrende fortælling – en romantrilogi for litterære feinschmeckere.Jens Carl Sanderhoff (f. 1966) er forfatter, digter og komponist. Sanderhoff debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 og har også skrevet under pseudonymet Tage Aille Borges. Sanderhoff er autodidakt komponist og har offentliggjort en række musikstykker herunder Dead River for strygere og slagtøj, der indgår i hans romantrilogi.

Jubilæer er mærkedage, som ofte giver anledning til, at man på museerne præsenterer en bestemt kunstner, et bestemt emne eller en skelsættende historisk begivenhed. 500 året for Luthers opslag af teserne på døren i Wittenberg er en sådan anledning. Den satte gang i en række forskellige tiltag i jubilæumsåret. Et af disse er vandreudstillingen, hvortil denne udgivelse udgør udstillingskataloget.I alt 25 kunstnere deltog på udstillingen: Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau, Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Erik A. Frandsen, Leonard Forslund, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Janne Klerk, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.Kunstnerne præsenteres og kommer til orde i form af interviews med Lisbeth Bonde, som desuden bidrager med et essay med titlen »At gøre billeder af det ufremstillelige«. Her perspektiverer Bonde kunstnernes værker og udsagn ved at sætte dem i relation til billedkunsten historiske mellemværende med kirken. I essayet »En stråle af blod: Luther, Cranach og billedet« tager Henrik Wivel afsæt i et værk fra reformationstidens store billedmager, Cranach. Med en tolkning af midterpartiet af Cranachs altertavle i St. Peter og Paul Kirken i Weimar peger Wivel på den visuelle kultur, der med Luther mister status som repræsenterende det guddommelige og i stedet forvandles til illustration og dermed instrumentaliseres. Det er ikke alene kunstens forandrede status, men også dens frisættelse, Wivel beskriver i sin tolkning af Cranachs alterbillede. Den frisættelse af det kristne menneske, Luther fremfører i skriftet Om et kristenmenneskes frihed, gælder også kunstneren.Udstillingens koncept er udviklet med afsæt i en idé af medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt.Udgivet i samarbejde med Ribe Kunstmuseum.

Katalog i anledning af udstillingen "Peter Brandes. Et gyldent alter til Nørre Nissum Kirke" ved Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Djævlens protegé er andet bind i Sanderhoffs romantrilogi. I første bind Europas floder blev læseren taget med ind i ni forskellige menneskers liv gennem en række nedslag, eller øjeblikke, samtidig fik læseren en stærk poetisk indfarvning af de ni menneskers tilværelse.Alene titlen på andet bind Djævlens protegé er en lille udfordring. Det hedder jo djævlens advokat, mens det er helte, der har en protegé. Her ligger en gåde, et svar i kim, som belyser alle tre romaner. Romanen foregår over en weekend i en hytte. Den afdøde har tilrettelagt en morbid leg med sine ni venner; de skal dyste om arven efter ham, et hus beliggende i den sydtyske by Freiburg. Alle er motiveret af forskellige grunde. Alt imens handlingen udspiller sig, løber en lind strøm af musik gennem romanen. Det er
så at sige en roman med et soundtrack og samtidig en nærmest teateragtig eller filmisk fortælling.Den sidste del af trilogien Død mands manifest følger dén af de ni, der arver den afdødes hus. Arvingens rejse ned i hjertet af Europa bliver en voldsom åbenbaring, der også handler om det at læse, at forstå verden gennem ordet.Trilogiens tre bind kan læses som selvstændige romaner, der imidlertid fletter sig sammen til et intrikat mønster. Strukturen minder om floder i et landskab set fra stor højde, der ad forskellige ruter løber sammen i det samme hav. Trilogien bevæger sig fra det brede svæv henover ni menneskers historie, til ni menneskers fortættede nu, for at ende i ét menneskes prisme. En trilogi for læsere, der nyder en smuk og udfordrende fortælling – en romantrilogi for litterære feinschmeckere.Jens Carl Sanderhoff (f. 1966) er forfatter, digter og komponist. Sanderhoff debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 og har også skrevet under pseudonymet Tage Aille Borges. Sanderhoff er autodidakt komponist og har offentliggjort en række musikstykker herunder Dead River for strygere og slagtøj, der indgår i hans romantrilogi.

Bidragsydere til bogen er: fotograf Per Andersen, sognepræst Anne Ehlers, billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen, biskop Kjeld Holm, stadsarkitekt Stephen Willacy, museumsinspektør Birgit Pedersen, kunsthistoriker Line Marschner og professor Dorthe Jørgensen.

"Empowerment of Aesthetics" er det officielle katalog til udstillingen på den danske pavillon ved den 14. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2014. Udstillingskataloget er engelsksproget."On the following pages you will find a documentation of the exhibition Empowerment of Aesthetics … I present my argument for the value and the power of aesthetics in architecture; a verification that this aesthetic power is only achieved through nature; and claimthat it is only by conjoining the two complementary elements, the built and the grown, that we can achieve the full understanding of architecture and its potential to create a better world."Kurator på den danske pavillon landskabsarkitekt Stig L Andersson siger om udstillingen: "Det er min ambition at skabe en udstilling, der undersøger fundamentet for den danske modernitets fremkomst, dens kollaps samt ser på, hvor dette kollaps kan føre os hen i fremtiden. Jeg vil gerne vise en udstilling, som fortæller om den begejstrede, komplekse og dynamiske danske modernitet, ikke alene inden for arkitekturhistorien, men også inden for videnskaben, kunsten og poesien. Og føre disse historier ind i nuet som et indspark i diskussionen om Danmarks fremtid ved at vise, hvordan vores æstetiske sansning af verden er en væsentligt kraft, når vi skaber rammerne for fremtidens by og liv."Stig L Andersson (f. 1957) er professor, landskabsarkitekt maa, mdl, grundlægger af og kreativ direktør i tegnestuen SLA. I 2014 modtog han C.F. Hansen Medaillen.