Bøger udgivet af Forlaget Gladiator

Litualitetens mørke sider er det centrale tema for digteren Pia Busk. I sin anden digtsamling uddyber hun sit litterære projekt med en vidtfavnende versfortælling, der trækker på både oldtidens elegiske digte og på nutidens rå erfaringer.

Jacob Skyggebjergs pamflet Vi ses på Mars når klimaet går amok og lokummet eksploderer præsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft trykt i diverse medier siden forfatterdebuten med "Vor Tids Helt" i 2013. Temaerne varierer, men det overordnede budskab er klart: Ligegyldighed fører til undergang, og ligegyldigheden er vor tids store epidemiske sygdom. Det er ligegyldigheden, som er fjenden, det er den, vi skal kæmpe os ud af og vaccinere os selv imod, hvis vi skal lykkes med at skabe noget sammen.

Hans er forfatteren Charlotte Strandgaards skildring af sin søn Hans Strandgaards lidelseshistorie. En moderne helgenbiografi. Hans Strandgaard blev født 1963 og døde 2012. Han bar fra sit 18ende år på en svær skizofren lidelse, og det er denne syge unge og med tiden modne mands liv, vi som læsere får indblik i. Ikke isoleret, som en historie for sig, men hele tiden i set relation til Charlotte Strandgaard som mor. Hvor usikkert det har været med den konstante angst for, hvad morgendagen bringer, hvor hospitalet tackler situationen, herunder Hans’ sidemisbrug af heroin, og hvornår han igen bliver sendt på gaden eller lagt i spændetrøje. Men også – og det er et scoop - i retrospektiv, hvor meget hun lærte af Hans’ store hjerte og klippefaste tro på Gud. Så bogen er, udover at være en moderne helgenfri, også både en øm og medrivende skildring af dette helt særlige mor-søn-forhold og en sønderlemmende kritik af behandlingssystemet. Charlotte Strandgaard kaldte oprindelig bogen for På det modsatte fortov. For at pege på ham, der går derovre og luder sådan lidt foroverbøjet. For at stille spørgsmål ved vores opfattelse af, hvad der er normalt og hvad der er sygt. Ligger det f.eks. indenfor det normales rammer at se syner, at tale med engle, eller er det noget, som vi som moderne mennesker ikke bryder os om. Som vi forkaster, fordi det er pinligt, eller bare løgn og latin. Den hellige Frans af Assisi er ét af Hans’ forbilleder, og for moren efterhånden at betragte som Hans’ lidelsesfælde. - I Sundby kirke, i mødet med kristne fra Egypten og Armenien møder Hans trosfælder, for hvem åbenbaringer ikke nødvendigvis hører en fjern fortid til, her finder han ro og efter Ærkeenglen har åbenbaret sig for ham slipper han ud af sit misbrug, fra den ene dag til den anden, hvorved hans liv med sikkerhed forlænges med adskillelige år. Bogen er vanskelig at genrebetegne. Som ofte før spiller Charlotte Strandgaard lyrikken ud mod hårdere genrer, som her f.eks. lægejournaler. Dertil endelig nogle håndfulde af den syge mands fremragende ikke-syge digte.

Josefine Graakjær er tilbage. Hendes debut Rosebud fra 2015 var formet som en kvindes henvendelse til en mand, ét langt brev. Som 1. en udredning af et forlængst kæntret kærlighedsforhold med en abort som omdrejningspunkt – og 2. en stadig insisteren på at få svar eller i det mindste at blive hørt. Men hele tiden, bag ved i Rosebud rumsterede familiehistorien med druk og selvmord og det er nu den historie, hun med romanen Johannes tager fat på.

Jan Krogsgaards værk Response to Impact tager udgangspunkt i nedskrevne noter fra en syv-otte årig periode, hvor Krogsgaard har arbejdet i Burma/Thailand, Cambodia og boet på en ø i Vietnam. Under sit arbejde med to større filmprojekter, det ene i Cambodia med bl.a. optagelser af monologer med tidligere lavt-rangerende Khmer Rouge-soldater, som blev til museumsværket Voices of Khmer Rouge, og et andet projekt i Burma, som blev til den Oscarnominerede dokumentarfilm om undergrundsjournalistik med titlen Burma VJ –Reporting From a Closed Country, opholdt Krogsgaard sig oftest i en øde bugt på en ø i Vietnam. Herfra påbegyndte han sit arbejde med det, der er blevet til bogen Response to Impact.

Mathilde Fibiger (1830-1872) bliver som kun tyveårig kendt for sin fandenivoldske debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851) der med sine radikale idéer om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen starter den famøse Clara Raphael-fejde, der kommer til at få vidtgående konsekvenser for hendes videre liv og forfatterskab. I 1854 udkommer hendes sidste roman, den skandaløse Minona, forfatterskabets absolutte hovedværk.

Rudyard Kipling, Herman Melville, Joseph Conrad, B. Traven skriver om sømænd og livet til havs. Det er den tradition, Hans Hedegaard Andersen tager op. Hans debutroman Manden i månen fra 2016 havde den fuldbefarne sømand Lasse som hovedperson, styrmand på Mærsks containerskibe i vagter af 3 måneders varighed syd om Afrika, men med skibe som i sig selv udgjorde hele kontinenter, så havet selv nærmest var usynligt. Anderledes er det i Fem dage for ROSE: Hovedpersonen Simon er amatør. Han har en drøm om at sejle, så da han og hans kæreste Laura skal på ferie, er hans første indskydelse sejlferie. Laura modsætter sig, det gider hun ikke, hun dyrker triatlon og kan ikke forestille sig noget mere kedeligt end fjorten dage ombord på en båd. I Florida møder parret ved et tilfælde den fallerede pilot og racerkører, Steve. Han har en båd, ROSE, som skal sejles fra en havn til en anden, og inden Simon og Laura har set sig om, er de overtalt til at foretage sejladsen. Heraf titlen.

Cassandra er en samling af fem korte bøger, fem skildringer af verdens dans mellem udvikling og undergang. Hver bogs fortælling er sin egen brik i en kaotisk profeti, hvor selv fortællerens stemme er i afmagt. Lovsange kalder på Gud, et ukendeligt mørkt væsen, der dog har sit greb i alle livets voksende dele. Stemmen samler sig uformående mod en hadefuld overstadighed, hvor næring betyder gift og skabelse betyder destruktion.

I Testamente, samlingens første del, er der plads til det fabulerende, der er en vis humoristisk distance, det vil sige: der er overskud, blomster i overflod. Som i skyggen af det store pæretræ, når man tager sig et hvil og den ældre taler til den yngre: Ja, ja. Så nåede vi da så langt.Det handler om at finde mening i en uforståelig verden. Uden panik. Vi må elske selv det, vi ikke forstår. Vi lever i et sanseligt mirakel, naturens, kærlighedens mirakel, men vi er svage, der er en tilbøjelighed til, at øjeblikket bliver frastjålet os af det moderne liv, hvor alt koster penge. Blomsterdigte, samlingens anden del, er knappe aforisme-lignende og umulige. Og meget meget smukke. Og modige.

Lasse er sømand. Det vil sige: ikke romantisk sømand. Han er styrmand på et containerskib med 6 timer vagt 6 timer fri 6 timer vagt og 6 timer fri døgn efter døgn. Han er på spanden og afmønstrer for at fejre nytår 2004 sammen med gamle venner fra Fanø/Esbjerg i Thailand. Her oplever han den siden så berygtede tsunamis ødelæggelser på nærmeste hold og hans livsbane ændres dramatisk.Men Hans Hedegaard Andersens Manden i månen handler ikke kun om Lasse. Lasse er hovedperson, vi hører om hans første hyre på en fiskerkutter, hans første forelskelse etc, men han lever først og fremmest i kraft af nogle fænomenale miljøskildringer af de 35-40 årige venner og eks-kæresten Christina, som dengang i forelskelsens tid kaldte Lasse Manden i månen.Så sødt, så sødt! – Nej, Manden i månen er ikke sød, men nøgtern. Man mærker fra første til sidste side forfatterens nysgerrighed efter at vide, hvordan skidtet virker, hans forkærlighed for eksaktviden,hvordan man fører et skib, og det er den selvsamme nysgerrighed, han har overfor Lasse og miljøet, og som skal føre ham og dem nogenlunde helskindet gennem livet.

Essays. Et langdigt samler tre tidligere essaysamlinger af Asger Schnack – Lys og luft, Spejl og spor, Bål og brand – med nye essays. Dermed fuldender denne kreds af tekster den storform, der fra begyndelsen har været Schnacks sigte, og deraf undertitlen Et langdigt. I Essays. Et langdigt finder man en sirlig, grundigt reflekterende og poetisk skrift, hvori Schnack insisterer på at standse tiden for en stund – og give tanken og sproget et pusterum. Eller, som han skriver i et essay om Mikkel Kessler: ”Den største hyldest er en hyldest til livet, til begyndelsen, til vejrtrækningen, til bevægelsen. Den begynder i begyndelsen, i vejrtrækningen, i bevægelsen.” Ved hjælp af Schnacks særlige poetiske sensibilitet transporteres vi i denne samling essays fra Rimbauds håndskrift til Vesterhavet som billede. Der er essays om 1960’erne. Om møder med Dan Turèll, Inger Christensen, Michael Strunge, Per Kirkeby og Jørgen Gustava Brandt. Alkoholisme, døden og: Hvad det vil sige at gøre sig kunstneriske erfaringer, hvad det vil sige at leve.

“det her er selvmedlidenhedens og offerrollens årtiindbildningernes og udskamningernes og fattigdommens og ynkelighedensguldfiskehjernernes guldfiskegurus årtikrænkelsesparathedens perverse årtiundergang, sagde jegskær i migskær mit skæg afmit hår mine øjenvipper og bryndet her er kræftstrålernes dødsårtihjerneskrumpernes cellemembran-ætsnings-årtidroneskud eksplosioner atomkrigens årti”10. december 2020 ​udkommer ​Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne - Jacob Skyggebjergs poesidebut. En destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag: Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis - men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.“jeg ser regnen tage til og blive til haglblæsten holder hyttens vinduer åbnedine malerier falder ned fra væggenetræerne blomstreren skypumpe skruer sig op mod himlenvi er på bunden af denhagl, blade, identifikationspapirer”Fra et tilløb til tro på idyl, menneskelig og mellemmenneskelig idyl, bryder man sammen i det ragnarok, som man som menneske befinder sig midt i i dag, og ikke kan vende sig bort fra.“en tutorial til hvordan man udfører et drugrape hello lads!en tutorial til hvordan man driver nogen til selvmord so you wanna be a youtube star?”En malstrøm, man suges ned igennem.“virkeligheden er tegnefilm (boing)virkeligheden er terrorcore (skrig)virkeligheden er sitcom (dåselatter)”

Samsine og HP er det unge par. De lever livet hårdt, på samfundets skyggeside, i en af kommunen anvist bolig etc, det skal gå galt. Nattesjov og druk og almindelig utilpassethed. De rige får deres bekomst, der lægges ikke fingre imellem, det er på den vis også en fortælling om samfundsklasser. Men det er noget så banalt som jalousi, noget så ædende, der ødelægger ikke alene forholdet, men også HP, så han til sidst krabber rundt som en anden idiot. Idet han på detektiv-manér kortægger Samsines færden hin ulyksalige aften.

Hvad vil du helst drikke et glas blod eller drikke et glas pis eller stikke en nål gennem fingeren eller holde hovedet under råddent vand i et minut eller hugge din finger af med en økse eller smadre en guitar i hovedet på dig selv eller hoppe ud fra tredje sal eller leve i en osteklokke resten af dit liv eller få hakket dine øjne ud af rovfugle eller få spist dine hænder af rotter eller rulle dig i glasskår til du forbløder eller nedsænke dig selv i kogende vand til du dør eller spise knust glas eller slibe huden af dine underarme med groft sandpapir eller sprøjte klor ind i dine årer eller trampes ihjel af gnuer eller spises af løver eller hænges i dine egne indvolde eller spise dine fødder eller kvæles i et dynebetræk eller stikke strikkepinde ind i øjnene og banke hovedet ned i et bord eller gnave dine hænder af eller få amputeret begge ben eller bade i syre eller spiddes på en pæl eller svede ihjel i en sauna eller sulte ihjel i en kælderskakt eller stikke hånden i en blender eller skære din næse af eller aldrig få et normalt liv eller leve som en zombie eller bare få det overstået

Astrid er drevet af en længsel efter at blive sig selv. En længsel der tvinger hende ud i hvad der ligner selvdestruktion. Hendes virkelighedsopfattelse er fragmenteret, på samme måde som romanens form er fragmenteret, springende mellem før og nu.Hun springer mellem et nu der bygger på en illusion og en fortrængt fortid. Hun iscenesætter nuet uden at være bevidst om, hvad det er hun vil. Hun ved et sted inde i sig selv, at hun skal gennem en forløsning, at det er en nødvendighed for hende. Da hun begynder at gå i opløsning, begynder hun at kunne huske, og fortrængningerne begynder at vise sig for hende.At dette sker bruger hun mange kræfter på at holde væk. Hun fortrænger i nutiden ligesom hun fortrængte i fortiden. Hvad er det der får hende til at bryde sammen? Det er det hun udsætter sig for. Det er Arnes utroskab, og det er hendes arbejde som nattevagt. Hun føler hun skal udholde dette arbejde, selv om det gør hende bange.

I Rød Helikopter er døden nærværende. Jeget, den kvindelige stemme, mister sin unge datter til sindsforvirring og skizofreni. Sorgen følger efter, ligesom forræderi og forvirring, og det er så alvorlige emner, hvori præcision og humor bærer det igennem.Karen Bergholts Rød Helikopter er en balancegang i livet, et forsøg på at opretholde retningen i tilværelsens og sprogets sammenstyrtninger. Det er barndommens overmodige fodfæste i trækronerne; fra gren til gren, sikkert, opad, der sameksisterer med den modne kvindes natteønske om at forsvinde, at køre ind i vejværnet på motorvejen. Det er et liv uden retning, hvor kvinden bliver forladt af elskeren, en stoledans, med én deltager og ingen stole.Rød Helikopter er en digtcyklus, der vækker mindelser om J.P. Jacobsens arabeske lyrik, men gør det i en moderne form, hvor tragedien og minderne bliver båret smukt ind i sproget. Rød Helikopter er en hvirvel, et frit svæv.

Vinden ind ad døren er Kristian Leth hidtil mest ambitiøse værk. – Man mærker, at noget er sket i mandens liv, som grundlæggende har forandret det. Digtene er blevet længere og mere voluminøse. Der er tale om et stykke arkæologisk gravearbejde. I jorden, i kroppen og i erindringen. Naturen er til stede, men kun som rekvisit, det er i kulturlagene, digteren gør sine fund. – Og i blodet, helt bogstavligt, i det blod, der flyder gennem digterens årer, men som også i nogle mareridtsagtige passager flyder over og ud i landskabet, og som han kan gå der og soppe rundt i. På samme måde, når det gælder erindringen, er grænserne flydende. En erindring fra barndommen, hvor jeg’et er meget sygt, og hvor der bliver bedt for ham, synes mindre at pege tilbage på en personlig eller privat erindring end til en fælles urscene.

'Min far er en tiger' er historien om en familie, som rammes af sygdom. Det er forfatterens minutiøse registrering af sorgen, vreden, fortvivlelsen og håbet i forbindelse med hendes fars kræftsygdom. Romanen er forfatterens heroiske bedrift, skrevet igennem 2 år og med næsten videnskabelig akkuratesse. Fra diagnosen stilles via stamcelletransplantation, raskmelding og videre. Romanen er på én gang overlevelsesstrategi og et portræt af en familie og en far. 'Min far er en tiger' skaber sit helt eget billedunivers, et univers af sprogligt overskud og stor skønhed, for simpelthen at give smerten bolig. For at ikke den og vi skal flakke hjemløse om.

'Rosebud' er formet som en kvindes henvendelse til en mand. Ét langt brev. Som er 1. en udredning af et forlængst kæntret kærlighedsforhold med en abort som omdrejningspunkt – og 2. en stadig insisteren på at få svar eller i det mindste en bekræftelse på at blive hørt. Grundtonen er melankoliens, længslen efter og fortrydelsen over det, som én gang for alle er tabt. Inklusiv familiehistorien med druk og selvmord, kvindens indlæggelse på psyk og genoplevelser af en række hotelværelser og kældre etc, hvor parret har elsket og slåset. Men melakolien er potent. Sproget er mangestemmigt, klinisk og hallucineret, sødmefuld og vulgært. Men længst lever smerten.

Strunk er et langdigt fuld af legesyge og viljestyrke. Det handler om at etablere en selvopholdelsesdrift, men at gøre det nynnende, at genopfinde rygsøjlen som strengeinstrument. Rummet er pigeværelset, og tonen er gurlesque. Det er et digt, der broderer sig frem, rastløst og uforsonligt.Digterkollegaen Signe Gjessing har læst bogen og skriver følgende:Strunk er kompromisløshed, uindskrænket magt + ømhed over for kausalitet. Alvorligt talt ”at have et smukt sind” … bogstaveligt, et sind, der er majet ud … Den ”indre skønheds” indre kropssprog, den indre skønheds synlige og håndterbare fysiognomi, gestik – vi har i Cecilie Linds langdigt Strunk en tekst, der er ren mimik – betydning som mimik: betydning, der opfører sig forførende, inciterende, elegant, som den ydre skønhed kan det.

Mette Zingenbergs debut-noveller Min lille horror er en parring mellem Tove Ditlevsen, Edgar Poe og sydens fugt og varme. Tove Ditlevsen for fortielser og løgne i relationerne mellem bedsteveninder, mellem far og datter eller mellem han og hun, når de leger voksne og opfører sig som om, de havde været gift i årevis. Edgar Poe for den konstante uhygge – selvfølgelig er der en kælder, og selvfølgelig er kælderen fyldt med reptilæg og andet kryb og indehaveren af herlighederne har selv noget slangeagtigt over sig – og for den fatale angst, som lig den æstetiske idiosynkrasi hos Poe vokser i testiklerne hos stakkels Eugenio i Eugenios klagesang og udvikler en selvstændig personlighed og navngives Goiter. Sydens sol og varme simpelthen fordi begivenhederne udspiller sig i syden, i diverse eksotiske miljøer.Denne grundige bastard ligner ikke noget andet, der bliver skrevet på dansk i disse år, men det er ikke så mærkeligt: Forfatteren Mette Zingenberg har været bosiddende i Barcelona de seneste 12-14 år, siden hun var tyve. Hendes litterære opdragelse er i høj grad præget af den spanske fortællekunst, måske især magisk realisme fra Sydamerika. Et tiltrængt pust i andegården, for Min lille horror er – alle forskelle og ligheder til trods – helt sin egen.

En mandlig hovedperson er ansat som specialarbejder i et kulturhus i Kødbyen – laveste sats, ingen kontrakt – økonomien i huset sejler, aftalerne mangler og alkoholen indtages i rigelige mængder.Samtidigt bor fortælleren på KFUM i centrum af København, hvor han sysler med billedkunsten og holdes med selskab af playeren Vlad, drømmeren og skabsforfatteren Trane, men især Sofie, som kæmper med at finde sig til rette i tilværelsen, og som er ”fucking langt nede”, spiller en væsentlig rolle.Kilden til al værdi er Suchaneks fjerde roman – og første udgivelse på Forlaget Gladiator. Ligesom Suchaneks andre romaner, er romanen skrevet indefra og ud – og også her lægges der vægt på identitet, ens plads i samfundet og ambitionerne om at være og blive til noget.

Charlotte Strandgaards digtroman rammer nye højder. Den har den lange besværlige titel Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame, hvilket beror på det kvindelige jegs oplevelse af at være en marionetdukke.Og når vi har med marionetter at gøre, havner vi umiddelbart i det fantasmatiske. Jf. f.eks. det fantastiske hos Karen Blixen.Charlotte Strandgaards digte hører sædvanligvis til i realismen, med et jeg der har fuldstændig styr på tingene, et central-lyrisk jeg. Men her, i Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame udvider rummet sig på en måde, så jeg’et har svært ved at stå på benene.Allerede i en slags forord får læseren at vide, at: ”Spillelederen har bestemt at jeget ikke selv kan bestemme hvor i drømmehuset hun befinder sig, ej heller hvordan og hvornår hun kommer ud. Hun kan heller ikke lyve.” Det er præmissen.Jeg’et kæmper for at overvinde spillereglerne, men tumler rundt i erindringen (fortid), et smertehelvede p.g.a. fejloperation i ryggen (nutid) og flugten væk fra smerterne i en slags ud-afkroppen oplevelse, hvor bl.a. sexualitet og troen på Jesus Kristus gør både jeg’et og læseren svimmel (det fantastiske).Charlotte Strandgaard er ikke for fastholdere. Man ved aldrig, hvad den næste bog indeholder... Men at hun denne gang styrer ind og ud mellem hverdagen og det næsten hallucinerede kommer bag på os.

Jacob Grønlykke debuterer med en grotesk sydfynsk Southern Gothic fortælling. To umage drenge på flugt. I det mørke og grumme landskab, de bevæger sin ud i, har de kun hinanden at stole på. De ender i et ingenmandsland, hvor tid og sted efterhånden opløses i en voldsom dødedans.Jakob fyldes næsten med den samme lykkefølelse, som når han pjækker fra skolen, og rengøringsdamerne har rulledag. Så får han lov til at sidde ude i køkkenet og drikke kaffe med Ella og Katrine. Derhjemme drikker han kaffen med masser af sukker og dypper Ellas finskbrød ned i det varme sukkervand, mens Katrine fortæller en af sine løgnehistorier. Ellas finskbrød rummer så megen lykke. Han putter ikke sukker i kaffen nu, det virker pattebarnsagtigt at fylde koppen med sukkerknalder. Mandfolk drikker sort kaffe. Han er tilmed medskyldig i et mord.”Mælk og Blod er på alle måder en storslået roman, med et persongalleri for hvem enhver handling er på liv eller død. En lærd roman. Et erindringsprojekt, et ”symbolsk” ødelæggelsesprojekt og resignation/søgen efter den ultimative sandhed." - Hans Otto JørgensenJacob Grønlykke (f. 1960) er opvokset på en sydfynsk herregård, hvor han var vidne til landsbysamfundets dramatiske forvandling fra vitalt fællesskab til trøstesløs udørk. Fra at alle havde en plads, til at enhver var overladt til sig selv.

Y/OUR POVERTY er historien om en far der er havnet på starthjælp, mens han er i arbejdsudredning. Bogen er samtidig et billede på fattigdom og velfærdssystemet i Danmark. Fortællingen foldes ud i en personlig og lyrisk dokumentarisme, hvor nøgterne observationer og impressionistiske billeder flettes sammen. I et sprog der har sin egen logik. Noteringer af forløb med kommunen, natlige samtaler med solsorte, Anders And læsning, drømme om trylledrik, indkøbsture i Lidl og penge der igen og igen tælles. Omkranset af meningsløse aktiveringsforløb og uendelige ventetider, hvor blade falder og farvetoner veksler. Der bygges et personligt portræt af faderen og hans måde at overleve. Han er på samme tid sin egen og alle andre, der på den ene eller anden måde er havnet som en lille brik i et uoverskueligt system. Et system med sine egne udgange.

Willkomen, bienvenue,Im Cabaret, au Cabaret, to Cabaret (in Cabaret)! CRASH KALINKA er en djævelsk cabaret, en katastroferoman, en ikke-roman, en slægtshistorie, et lands tilblivelse, en kulturs svanesang, et crash. Sólveig Kalinka Karlsdóttir, en islandsk immigrant, lever livet som charterstewardesse, lever hver dag som den sidste, hun har flyskræk, prisgivet en tid og en industri der er lige så upålidelig som det ustabilt orkestrerede narrativ hun er hvirvlet ind i; hun kan i det store hele ikke finde ud af at være hverken menneske eller romanfigur, det kan kun gå galt. Sigríður Larsen, f. 1978 i Akureyri, Island.

Antityskland foregår i Berlin og tager udgangspunkt i en konflikt mellem Aaron, en amerikansk-jødisk, homoseksuel boghandler, og det venstreorienterede café-kollektiv, der er er hans nabo.Konflikten bryder ud, da Aaron, ud fra en intellektuel nysgerrighed og måske en smule fascination af det forbudte, arrangerer et foredrag om den fascistiske forfatter og esoteriker Julius Evola. Hvis det stod til Aaron, ville han nok betegne sig selv som venstreorienteret. Alligevel er Kreuzberg pludselig klistret til med plakater, der hænger ham ud som nazist.Antityskland er en politisk sæbeopera, der starter hvor samtalen normalt bryder sammen. Om højreradikal vold og nabokrig på venstrefløjen, om veganske burgere og talende grantræer, om borgerkrigen i Syrien og hvad vi stiller op med Israel. Men hvor går grænsen for, hvad der kan siges ustraffet? Og er det muligt at finde fred i skyggen af andres forbrydelser?

Det starter med en bytur. Værtshusuorden, en voldsom anholdelse. To år senere skal der fældes dom i sagen. Hvem kan huske hvad der egentlig skete. To betjentes ord mod en borgers. En bagatelsag. Det bliver til en behandlingsdom på fem år.HJÆLP er Jacob Skyggebjergs vidnesbyrd fra det bizarre forløb, hvor han i perioden 2008-2013 afsonede en behandlingsdom i det psykiatriske system. Det starter med en bytur i Vejle og slutter med udgivelsen af debutromanen Vor tids helt og Skyggebjergs gennembrud som forfatter.HJÆLP er en fortælling om fem års destruktion. Fem års stilstand. Fem år som død, som ingenting, som patient. Fem års ødelæggelse, tilintetgørelse, knuste drømme, uddannelse, jobs, relationer. Fem års gøren svag. Fem års hjælp.Jacob Skyggebjerg debuterede i 2013 med Vor tids helt, herefter udkom Hvad mener du med vi (2015) og Jalousi (2017).

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er en særegen poetisk og stærk digtsamling om overgreb – skrevet af forfatteren Casper Havser (f.1993) Eller i forfatterens egne ord: "En tavs digtsamling om at sige nej til livet og give sig selv en identitet, når man som barn er blevet et objekt i en anden mands dagligdag."Tavsheden udfoldes og brydes konstant, poesien kort- og farvelægger et univers af hud, kød, planteliv og ikke mindst jagten på vildt. Et klaustrofobisk og nervepirrende rum på alle sider.

Tættere på Jorden end jorden er Nikolaj Tange Langes tredje roman. Denne gang er vi langt fra den berlinske subkultur, der prægede hans to første udgivelser, men i det danske, i en unavngivet provins ved kysten, hvor kulisserne for handlingen blot beskrives som: Stranden, gården, landsbyen, tangen.Her, i dette provinsielle alt, vokser romanens følsomme hovedperson Ebbe op, som enebarn af en enlig mor, imellem gårde, rugmarker og drivhuse. Det er også her han udforsker sig selv, i eget selskab, men især sammen med den jævnaldrende Otto fra nabogården, der udfordrer med sære og forbudte lege. Men da skolen starter, støder Otto Ebbe fra sig, og Ebbe må lære at klare sig i et socialt spil, der er både fremmed og fjendtligt.Tættere på Jorden end jorden fortælles med Ebbes stemme, der blander det poetiske og det akavede så flydende og naturligt, at man sagtens kan nå hele vejen igennem uden at bemærke, at ikke bare Stranden, gården, landsbyen og tangen, men tæt på hvert eneste substantiv er skrevet i bestemt form. Bogen tegner samtidigt et skarpt billede af en ungdom i sen-80’erne og start-90’erne, hvilket især yndere af periodens musik kan få glæde af.