Bøger udgivet af DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag
-
1.467,95 kr. Vægten i bogen er ikke mindst lagt på en gennemgang af praktisk vigtige spørgsmål, medens mere teoretiske overvejelser, navnlig af mere formueretlig karakter, er skudt i baggrunden. Argumentationen i lovens forarbejder om en række problemstillinger er medtaget til belysning af enkeltreglerne. Da bogen er den første samlede fremstilling af loven, der i øvrigt ikke har givet anledning til megen omtale, er nogle analyser og synspunkter nye.Bogen henvender sig til de der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med værgemål for voksne samt med børns og unges økonomiske forhold. Det gælder ansatte i statsforvaltningerne og dommere, som skal træffe afgørelser efter loven, advokater der rådgiver denne persongruppe og deres familier og repræsenterer dem i retten, de mange som påtager sig at være værger, samt de revisorer, bankrådgivere og forvaltningsafdelinger, som behandler spørgsmål om værgeformuer, som må træffe beslutning om anbringelse af aktiverne, og som skal udarbejde regnskaber. Også læger og socialrådgivere, ansatte i socialforvaltningerne, på hospitaler og plejehjem samt i politiet, som må tage stilling til, om der skal anmodes om værgemål, og evt. senere skal samarbejde med værgerne, kan forhåbentlig finde svar på nogle spørgsmål i bogen.
- E-bog
- 1.467,95 kr.
-
348,95 kr. Bogen er den første, der med afsæt i dagligdags erfaringer og eksempler fra velkendte danske virksomheder viser, hvordan ledere arbejder med og reflekterer over digitaliseringens mest presserende spørgsmål.Bliv guidet gennem den digitale transformations udfordringer og muligheder, og bliv introduceret til fem paradokser, der er opstået i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed.Bliv bl.a. klogere på, hvordan Bang & Olufsen er ved at blive disruptet – af sig selv. Hvorfor MobilePay blev en succes, på trods af at betalingsappen havde den laveste kvalitet. Og hvorfor det var helt efter planen, at Sundhedsplatformen blev udrullet i en ufærdig udgave.
- E-bog
- 348,95 kr.
-
- sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientret
880,95 kr. Sundhed og Jura undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets aktører. Dette felt spænder over spørgsmål relateret til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, sundhedspersoners rettigheder og pligter samt patienters rettigheder.Bogen er velegnet som undervisningsmateriale og/eller opslagsbog for jurister, der arbejder med sundhedsretlige emner, og for sundhedspersoner med væsentlig interesse i at kende de juridiske rammer, de arbejder under.
- E-bog
- 880,95 kr.
-
- Om skattely, formueforvaltere og verdens rigeste
440,95 kr. Hvordan kan verdens ultrarige opretholde deres enorme formuer trods finanskriser og en ofte omfattende beskatning af indkomst, kapitalgevinster og arv? Kapital uden grænser giver et svar fra en ny og original vinkel.Kapital uden grænser viser hvordan formueforvaltere benytter sig af offshorebanker, skuffeselskaber og trustordninger til at beskytte privat rigdom for milliarder imod at blive beskattet og underlagt regulering. Bogen dokumenterer også, hvordan formueforvalterne selv forsøger at legitimere deres metoder trods overvældende beviser på, at de undergraver staters autoritet og forstærker den globale ulighed.Med Harringtons forskning får offentligheden det første unikke indblik i taktikkerne og mentaliteten i en hemmelighedsfuld profession, der kontrollerer kapitalstrømme af enorme dimensioner verden over. Bogen bygger på 65 interviews med professionelle formueforvaltere, både fra de traditionelle finanscentre i Europa og Amerika og fra de nyeste skattely, der vokser frem i Afrika, elite, der ved takt og diskretion har dedikeret sig selv til at gøre verdens en procent rigeste endnu rigere.
- E-bog
- 440,95 kr.
-
- En finansieringsform
972,95 kr. Finansiel leasing har gennem de seneste ti år udviklet sig markant og er en særdeles anvendt finansieringsform på lige fod med banklån. De seneste år har retssystemet måttet revurdere flere af områdets juridiske aspekter, herunder bedømmelsen af mangler samt aftaleindgåelsen.Finansiel leasing beskriver hele leasing-begrebet nærmere, blandt andet regelgrundlaget samt parternes pligter og beføjelser over for hinanden i et finansielt leasingforhold. Bogen indeholder desuden en grundig gennemgang og systematisering af den betydelige praksis, der foreligger på området. Med denne nyreviderede og kraftigt udvidede 2. udgave er der foretaget en generel opdatering, herunder udbygning af adskillige afsnit, blandt andet om rekonstruktion, leasing af køretøjer og panthaverdeklarationer. Nyeste retspraksis er indarbejdet, herunder de adskillige højesteretsafgørelser, som er blevet afsagt.Finansiel leasing er en håndbog og et opslagsværk, der henvender sig til såvel praktikere som domstole.
- E-bog
- 972,95 kr.
-
484,95 kr. Entreprenørens ekstraarbejder er den første samlede, danske fremstilling, der på retsvidenskabeligt grundlag analyserer og systematiserer regler, principper og afgørelser om ekstraarbejder.Bogen behandler både retsstillingen, i tilfælde hvor AB 92 er aftalt mellem parterne, og retsstillingen, i tilfælde hvor AB 92 ikke er aftalt. Blandt de emner, der tages op til behandling, er grænsen mellem kontraktsarbejde og ekstraarbejde, ændringsretten, betydningen af formkravsaftaler, nødvendige ekstraarbejder, sikkerhedsstillelse og forsikringsspørgsmål samt retsvirkningerne af ekstraarbejder.Centralt i fremstillingen står en redegørelse af forskellige ofte forekommende typetilfælde af ekstraarbejde, der først og fremmest tager udgangspunkt i en omfattende analyse og systematisering af rets- og voldgiftspraksis.
- E-bog
- 484,95 kr.
-
348,95 kr. Er det et problem, at uligheden stiger, når den generelle velstand øges i Danmark?Spørgsmålet om økonomisk ulighed i Danmark spiller en central rolle for den økonomiske politik. Ofte hører vi diskussioner om, at uligheden er steget, om hvorvidt den er for stor eller for lille, og hvad man kan gøre for at mindske ulighed. Med udgivelsen af Thomas Pikettys Kapitalen i det 21. århundrede blev ulighedsspørgsmålet ligeledes cementeret på den internationale forskningsdagsorden.Inspireret af Piketty og debatten om økonomiske ulighed præsenterer bogen en udtømmende indføring i spørgsmålet om økonomisk ulighed i Danmark. En række af landets førende økonomer diskuterer blandt andet den historiske udvikling, indkomst og formue forhold, arv, skat og velfærdsstatens indflydelse på uligheden.
- E-bog
- 348,95 kr.
-
597,95 kr. Denne 4. udgave af Lærebog i dansk og international køberet indeholder nye domme og ny litteratur siden 3. udgaven. De ændringer af købeloven der er foretaget ved lov nr. 523 af 6. juni 2007 (om forældelse) og lov nr. 718 af 25. juni 2010 (om rekonstruktion) er naturligvis også medtaget.Fremstillingen er en decideret lærebog og er i omfang tilpasset det timetal, der er til rådighed for undervisningen i faget køberet på bacheloruddannelsen i jura på universitetet.
- E-bog
- 597,95 kr.
-
- Folketingsvalget 2015
387,95 kr. Danskerne vælger de gamle partier fra, de beslutter sig tættere og tættere på valget, flere skifter parti, og forskellen i partivalg mellem land og by er voksende. Det politisk danmarkskort er i forandring.For at belyse disse forandringer, giver bogen et detaljeret billede af danskernes vælgeradfærd ved folketingsvalget 2015. Den går tæt på faktorer som alder, køn, uddannelse og geografiens betydning for vælgernes kryds. Der er også fokus på økonomien, fordelingspolitikken og værdipolitikkens betydning for vælgeradfærden og på partiernes ejerskab til de politiske spørgsmål ligesom de mange partiskiftere analyseres.Desuden suppleres med vinkler som den oplevede sociale utryghed og vælgernes psykologiske risikoprofil, deres politiske tillid, samt betydningen af holdninger til velfærdstaten og indvandrere. Også valgdeltagelsen, valgkampagnen og avisernes dækning af den – ikke mindst de mange meningsmålinger – er kortlagt.Bogen bygger på et stort og grundigt datamaterialet, hvor mere end 2.000 danske vælgere, der hver har deltaget i et interview af ca. en times varighed. Samlet fremstår bogen som et svar på, hvorfor det gik, som det gik ved folketingsvalget 2015 og den tegner et billede af, hvordan dansk vælgeradfærd er i forandring.Om forfatterne Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse og er leder af Det Danske Valgprojekt. Læs mere om forfatter Kasper Møller Hansen.Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse. Læs mere om forfatter Rune Stubager.
- E-bog
- 387,95 kr.
-
- Danmarks hårdeste straf=
353,95 kr. Varetægtsfængsling – Danmarks strengeste straf er skrevet på baggrund af en omfattende undersøgelse af forholdene for varetægtsfængslede i Danmark, og indeholder samtidig en diskussion af hele varetægtsregimet.Et af bogens helt centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi som retsstat tillade, at omkring en tredjedel af de indsatte i Kriminalforsorgen principielt set stadig bør regnes for uskyldige, men ikke desto mindre sidder under markant mere restriktive regler og forhold end de indsatte, som er dømt og afsoner en dom?På baggrund af bl.a. omfattende spørgeskemaundersøgelser og interviews med indsatte og ansatte i Kriminalforsorgen, leverer bogen ”Varetægtsfængsling – Danmarks strengeste straf?” helt ny forskning om forholdene for varetægtsfængslede i dagens Danmark. Vi bliver præsenteret for omfattende statistik og talrige personlige historier i denne undersøgelse, som man med rette kan undre sig over, ikke er foretaget tidligere.Bogen indledes med en historisk gennemgang, der viser hvor svært det kan være at slippe fri af gamle og nogle gange besynderlige traditioner, og den afsluttes med en række konkrete reformforslag på varetægtsområdet. Undervejs behandles en række temaer og herunder f.eks. de foruroligende mange indsatte med psykiske lidelser, som Kriminalforsorgen huser, samt de anseelige problemer med vold og trusler, som i stigende grad præger landets fængsler og arresthuse.
- E-bog
- 353,95 kr.
-
- Festskrift Vibeke Vindeløv
343,95 kr. Vibeke Vindeløv, dr.jur. og professor i konfliktmægling i Center for Offentlig Regulering og Administration (CORA) ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fratræder i januar 2017 og overgår til en position som professor emerita. I den anledning har en række gode kolleger og venner bidraget til dette festskrift.Vibeke har betydet rigtig meget for mange mennesker både fagligt og personligt. Med denne bog ønskes der at hædre Vibekes indsats på det juridiske fakultet. Gennem sine mere end 35 år på fakultetet har hun ydet en uvurderlig indsats med forskningsmæssig nysgerrighed og menneskelig indsigt, engagement og visdom. Bogen hylder Vibeke både som forsker, som kollega, som ven og som menneske.Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.
- E-bog
- 343,95 kr.
-
587,95 kr. Dansk procesret er i de seneste årtier blevet påvirket af de internationale konventioner og aftaler på området. Dette har også haft betydning for dansk fogedret, der er blevet udfordret i forhold til arbejdsmetoder og tankesæt.Fogedret er en samlet fremstilling af den klassiske fogedret i lyset af de internationale regler. Bogen indeholder en gennemgang af tvangsfuldbyrdelsesreglerne, reglerne om foreløbige retsmidler og fogedretten som appelinstans. Fogedret er tænkt som et opslagsværk for praktikere, der gerne vil have svar på konkrete spørgsmål, men også som en nem tilgængelig håndbog for den, der gerne vil have et overblik over fogedretten. Denne titel er en ny opdateret udgave af den tidligere bog "Praktisk fogedret".
- E-bog
- 587,95 kr.
-
298,95 kr. Bogen Økonomisk Vækst og velstand I Danmark forklarer de grundlæggende mekanismer bag økonomisk vækst og velstand og dens udvikling på både kort og lang sigt. Alt sammen ved hjælp af tal og analyser og kun i mindre grad med langhåret økonomisk teori og matematiske formler. Samtidig sættes den danske udvikling ind i et internationalt perspektiv, ligesom de økonomiske mål forklares og diskuteres.Et andet fokus er den danske velfærdsmodel og hvilke andre typer af velfærdssamfund, der findes rundt omkring os. Hvad adskiller dem, hvilke resultater fremhæves, og hvor er vi måske på vej hen?
- E-bog
- 298,95 kr.
-
- Om betydningen af ubevidste biases i retssystemet
218,95 kr. Domstolens blinde øje giver indblik i den forskning, der undersøger, hvordan vurderinger og afgørelser, der foretages ved domstolene, kan være påvirket af ubevidste biases, som i værste fald kan true de idealer om upartiskhed og fairness, som er afgørende for et retssystems virke.Bogen er struktureret således, at hvert kapitel omhandler en separat type bias, og der er kun et fåtal af krydsreferencer imellem kapitlerne. Som læser kan man derfor udvælge netop de emner, man ønsker at blive introduceret til, også uden at have læst eventuelle forudgående kapitler.Bogen formidler internationale forskningsresultater, forfatteren har derfor tilstræbt sig på at give læseren et let afsæt til at forfølge de emner, der måtte have særlig interesse. Dette er gjort ved at forsyne hvert kapitel med en separat litteraturliste med henvisninger til den internationale forskningslitteratur. Der skulle dermed være et godt udgangspunkt for yderligere fordybelse.
- E-bog
- 218,95 kr.
-
- Offentlige lederes vilkår og muligheder
323,95 kr. I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret.Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil.Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system.
- E-bog
- 323,95 kr.
-
- 1. Del
680,95 kr. Denne 5. udgave af 1. del af Obligationsret er søgt ført ajour med ny lovgivning, retspraksis og litteratur.Teksten er ikke gennemskrevet på ny, men der er foretaget adskillige tekstmæssige ændringer, bl.a. som følge af ajourføringen af fremstillingen samt elimeringen af fodnoterne. Der er ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter den 1. juni 2016.
- E-bog
- 680,95 kr.
-
158,95 kr. John Locke kan betragtes som den liberale politiske filosofis grundlægger. Han formulerede en række principper, som står helt centralt i den liberale tradition. Adskillelsen mellem stat og samfund – og mellem det offentlige og det private menneske – udgør således kernepunkter i Lockes politiske filosofi.Denne bog fokuserer på John Locke som politisk tænker og introducerer fire centrale temaer, der gør Locke til en af stats-kundskabens klassikere, nemlig hans tanker om naturtilstanden, om ejendomsretten, om styreformen og om tolerance. Derudover indeholder bogen en introduktion til John Locke i hans samtid, en gennemgang af hans virkningshistorie især i Amerika og en diskussion af hans nutidige relevans. Endelig byder bogen på uddrag af centrale passager fra to af Lockes hovedeværker: Anden afhandling om styreformen og Et brev om tolerance.
- E-bog
- 158,95 kr.
-
1.076,95 kr. Bogen behandler de grundlæggende EU-udbudsregler, som de er implementeret i dansk ret ved udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016.Bogen er særlig velegnet som lærebog til faget udbudsret på cand.merc.jur.- og cand.jur.-studierne. Bogen har således hovedvægten på en juridisk tilgang til udbudsreglerne, men inddrager også praksis fra Klagenævnet for Udbud og domstolene i et sådant omfang, at den også vil være relevant for personer, der til daglig beskæftiger sig med udbudsretlige problemstillinger.
- E-bog
- 1.076,95 kr.
-
- En antologi
348,95 kr. Denne antologi beskæftiger sig med rets- og kontraktøkonomi, som er det mest udbredte forskningsfelt i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Forskningen inden for rets- og kontraktøkonomi har initialt været præget af, at det har været økonomer, der har bedrevet forskningen og med fokus på den økonomiske analyse af retlige problemstillinger.I dag bedrives der i et større omfang end tidligere forskning inden for rets- og kontraktøkonomi i de juridiske miljøer i universitetsverdenen, herunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom fokus oftest er en økonomisk tilgang, er der en tendens til i et stigende omfang at anvende juridisk metode proaktivt og inkorporere juridisk motiverede problemstillinger. Der er således tale om, at rets- og kontraktøkonomi er blevet et interdisciplinært forskningsfelt, herunder hvorledes juraen kan anvendes i et strategisk perspektiv.Bidragene i bogen afspejler også denne forskningsmæssige mangfoldighed, således at der mere er tale om en interdisciplinær tilgang end den klassiske tilgang, som rets- og kontraktøkonomien udspringer af. Bogen viser, hvorledes den økonomiske teori kan bidrage til at kvalificere og forberede den juridiske forskning og omvendt, hvorigennem der kan opnås bedre juridiske og økonomiske løsninger såvel på parts- som samfundsniveau.Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond
- E-bog
- 348,95 kr.
-
323,95 kr. I en retlig optik opfattes døden som den tilstand, der afslutter livet. Døden har retlig interesse på flere områder. At blive erklæret død udgør først og fremmest den største rettighedsfortabelse for individet, vi har i retssystemet. Evnen til retligt at råde over sine rettigheder forsvinder. Ejendom falder i arv og en række rettigheder overgår. De praktiske og retlige konsekvenser af døden er omkalfatrende for individets status og retsstilling, og der er derfor givet omfattende regler for, hvem der kan konstatere dødens indtræden og hvilke betingelser, der skal være opfyldt.Centrum for denne fremstilling er den døde. Bogen bygger på en række forskellige retlige discipliner, hvor retsstillingen for afdøde og afdødes efterladte har karakter af specialdiscipliner. Denne tværgående tilgang belyser, at der savnes en samlet lovgivningsmæssig tilgang til emnet.Definitionen af menneskets død er også udgangspunktet for en etisk diskussion om livets afslutning. Desuden hænger definitionen af døden i sidste instans også sammen med definitionen af personbegrebet.Beror beskyttelsen af afdøde på hensynet til den afdøde selv – og i så fald, hvor længe efter døden vedbliver det afdøde individ med at være beskyttelsesværdigt? Er der andre hensyn, der kan begrunde, at individet fortsat nyder nogen retsbeskyttelse også efter døden? Disse spørgsmål sætter bogen fokus på med henblik på at forstå de dødes status i retten.
- E-bog
- 323,95 kr.
-
538,95 kr. Strategi med succes gør op med de traditionelle strategimodeller og præsenterer ledernes ti nøgleopgaver til at få succes med strategi. De ti nøgleopgaver sikrer den afgørende synergi imellem tre centrale indsatsområder for strategiarbejdet. Bogen fokuserer på at kombinere de formelle strategiprocesser med organisatorisk læring. Desuden viser bogen, hvordan det strategiske lederskab, herunder lederens kommunikation og adfærd, skal skabe den afgørende synergi. Forfatterne Jørgen Lægaard og Elmer Fly Steensen underbygger dette med forskningsresultater og med aktuelle cases med danske topledere. Bogens cases er baseret på interviews med toplederne fra virksomhederne Novozymes, Danfoss, Sydbank, Danske Spil, Billund Lufthavn, GPV International, Hummel og DLG. Hver af disse cases viser, hvordan lederen har prioriteret de ti nøgleopgaver. Bogen appellerer til, at læseren ser sin egen virksomheds udfordringer og kan relatere dem til danske toplederes måder at løse disse udfordringer på. Bogens målgruppe er virksomhedsledere og rådgivere, der allerede kender mange af de traditionelle strategiværktøjer, men ikke tror på forsimplede modeller.
- E-bog
- 538,95 kr.
-
440,95 kr. Fremstillingen behandler de grundlæggende temaer inden for arbejdsmarkedsøkonomi. Udover indføringen i arbejdsmarkedets funktionsmåde behandles følgende temaer og problemstillinger:Arbejdstid, ferie og fraværUddannelse og arbejdsstyrkeLøndannelse, lønstruktur og ligelønLøn, incitamenter og lønsystemerMobilitet på arbejdsmarkedetArbejdsløshed, løndannelse og inflationArbejdsmarkedets institutioner, organisationer og overenskomstforhandlinger – den danske modelFagforeninger, forhandlinger og strejkerEU, den danske model og det europæiske arbejdsmarkedBogen giver bl.a. svar på følgende spørgsmål: Hvordan fastlægges løn- og beskæftigelse på den enkelte virksomhed, hvad bestemmer lønforskelle mellem lønmodtagere med forskellig uddannelse og køn, hvor længe vil vi arbejde, hvilke faktorer er afgørende for den faglige og geografiske mobilitet, hvad er konsekvenserne af øget indvandring, hvor længe vil vi arbejde, hvorfor har vi arbejdsløshed, og hvilken betydning har EU for den »Danske Model«?Bogen kan anvendes til et grundkursus i arbejdsmarkedsøkonomi på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser på universiteter og professionshøjskoler, eller som udgangspunkt for selvstændige studier af arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger.Om forfatterneFlemming Ibsen og Jørgen Stamhus er begge uddannede økonomer og har i en årrække undervist i arbejdsmarkedsforhold og samfundsøkonomi på Aalborg universitet. Læs mere om Flemming Ibsen og Jørgen Stamhus.
- E-bog
- 440,95 kr.
-
1.217,95 kr. Bogen tilbyder en indgående gennemgang og fremstilling af den gældende ret inden for udbudsdirektiv for offentlige myndigheder og EUs forsyningsdirektiv. Forfatterne redegør for, hvorledes EU bestræber sig på, at skabe et indre marked med en effektiv konkurrence mellem EU-landene, og hvordan de to direktiver skaber rammer for dette. Gennem medlemskabet af EU er Danmark forpligtet af EUF-traktaten, der har som mål at skabe et indre marked, hvor der er fri bevægelighed for (blandt andet) varer og tjenesteydelser. Det indre marked er baseret på et forbud mod at forskelsbehandle virksomheder på grundlag af deres nationalitet.Nødvendigheden af at indføre særlige regler om indgåelse af offentlige kontrakter baseres på den erkendelse, at staten - i modsætning til en virksomhed - ikke er disciplineret af markedets kræfter ved gennemførelsen af en anskaffelse.
- E-bog
- 1.217,95 kr.
-
587,95 kr. Ved årsskiftet 2015/16 trådte en ny udbudslov i kraft, der med sine knap 200 paragraffer fremover danner rammen for offentlige indkøb. Udbudsreglerne, der i dag udgør en helt central ramme for udvekslingen af ydelser mellem det private og det offentlige, udbygges nu med den nye lov, som fører flere nyskabelser med sig. Hensigten med loven er at gøre det nemmere og mere fleksibelt for det offentlige at sende opgaver i udbud og for tilbudsgiverne at byde på opgaverne.Aktuel Udbudsret II er en antologi skrevet af forfattere med mange års praktisk erfaring inden for udbudsret, redigeret af Karsten Hagel-Sørensen og består af 20 artikler, der hver især stiller skarpt på praktisk relevante juridiske spørgsmål, der aktualiseres ved udbudslovens ikrafttræden.Som advokater for offentlige myndigheder bistår forfatterne dagligt et stort antal myndigheder med løsning af udbudsretlige opdrag. Bogen er blevet til på baggrund af disse førstehåndserfaringer med håndtering af udbudsretlige problemstillinger kombineret med beskrivelse af reglerne i den nye lov. Aktuel Udbudsret II giver en række bud på lovens anvendelse i praksis samt en praktisk orienteret introduktion til problemstillinger, der ikke direkte udspringer af udbudsloven, og danner derfor et vigtigt praktisk arbejdsredskab for alle, der beskæftiger sig med udbudsret - både på ordregiversiden og på tilbudsgiversiden.Fremstillingen er ajourført i overensstemmelse med de ændringer af forslaget til udbudsloven, der er vedtaget under Folketingets behandling siden begyndelsen af oktober 2015. Domme og klagenævnskendelser er kun undtagelsesvis medtaget efter september 2015.Om bogens redaktørKarsten Hagel-Sørensen, partner og advokat ved Kammeradvokaten, rådgiver inden for områderne EU og internationalret, offentlig forvaltning og telekommunikation. Læs mere om forfatter og advokat Karsten Hagel-Sørensen.
- E-bog
- 587,95 kr.
-
- med kommentarer
1.760,95 kr. Denne traditionelt opbyggede lovkommentar til ejendomsavancebeskatningsloven kan understøtte arbejdet med loven i praksis for advokater, revisorer, domstole, skattemyndigheder og andre, der professionelt beskæftiger sig med skatteret. Der er af hensyn til bogens anvendelighed som opslagsværk lagt vægt på referater af afgørelser, gengivelse af referencetekster, samt henvisninger til litteraturen.Fremstillingen er ajourført indtil 31. august 2015Ejendomsavancebeskatningsloven med kommentarer er en del af serien lovkommentarer, der henvender sig bl.a. til advokater, anklagemyndighederne, arbejdslivets praktikere, domstole og andre interessenter med behov for adgang til kommenterede love inden for et givent område.
- E-bog
- 1.760,95 kr.
-
1.442,95 kr. Tredje udgave af Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer er ajourført med seneste praksis. Det gælder bl.a. Datatilsynets praksis og en række udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt afgørelser, der er om loven fra danske domstole og fra EU-Domstolen. Endvidere er de lovændringer, der er kommet til siden 2. udgaven af lovkommentaren indarbejdet. Herudover er der foretaget en almindelig ajourføring af stoffet.Lovkommentaren beskriver regler og praksis vedrørende behandling af personoplysninger, så bogen kan tjene som et praktisk redskab for medarbejdere i den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger m.v., som er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af loven, og for advokater og andre rådgivere.
- E-bog
- 1.442,95 kr.
-
- Overdragelsen
831,95 - 832,95 kr. Fast ejendom I. Overdragelsen handler om reglerne for overdragelse af fastejendom samt køberens og sælgerens misligholdelse af aftalen.Denne tredje udgave lægger øget vægt på erhvervsejendomme, herunderinvesterings-, domicil-, landbrugs- og produktionsejendomme, men også påandelsboliger, kolonihavehuse, frijorder mv. Flere emner er yderligere udfoldet,bl.a. selvbyggere, retsmangler, faktiske mangler begrundet i psykiskefaktorer, fordringshavermora, direkte krav og erhvervelsesbetingelserne.Bogen fungerer både som opslagsbog og lærebog.Carsten Munk-Hansen er professor ved Aalborg Universitet og har tidligeregennem samlet 23 år arbejdet som advokat og partner med navnlig fast ejendomsom beskæftigelsesområde. Forfatteren har afholdt adskillige kurserom fast ejendom og udgivet bl.a. Ejendomsmæglerloven med kommentarerog Ansvarsregulering i overdragelsesaftaler.
- E-bog
- 831,95 kr.
-
- Anvendelse, prissætning og risikostyring
514,95 kr. Finansielle Derivater behandler de derivater, der oftest anvendes på det danske marked, samt de udenlandske kontrakter, der fra en dansk synsvinkel er mest interessante. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan man kan anvende derivaterne til spekulation og afdækning, samt hvordan man kan måle markedsværdi, og opgøre og styre risikoen efter de nyeste principper. Bogen behandler også de lovgivningsmæssige ændringer, der er fulgt i kølvandet på den finansielle krise (herunder EMIR), og de konsekvenser det har fået for derivatmarkedet.Titlen henvender sig til alle, der arbejder med derivater i finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale på handelshøjskoler, universiteter og lignende, og vil også være velegnet som forberedelse for investeringsrådgivere, der skal certificeres i ”røde investeringsprodukter”.
- E-bog
- 514,95 kr.
-
- Baggrund, status, udfordringer, fremtid
368,95 kr. I 2015 fylder de fællesnordiske aftalelove 100 år. Den svenske avtalslag blev vedtaget i 1915, den danske aftalelov i 1917 og den norske avtalelov i 1918. Efter sin selvstændighed vedtog Finland sin lov i 1929 og Island sin i 1936.Disse fem love har skabt grundlag for en fællesnordisk aftaleret, der i det forgangne århundrede både har haft betydning for nordisk retskultur og for nordisk juridisk samarbejde. Det diskuteres dog løbende, om tiden er løbet fra disse fællesnordiske aftalelove i dag, hvor samfundet ser er helt anderledes ud.Bogen sætter disse spørgsmål under debat i tre dele. Del I ser på det historiske og ideologiske grundlag for aftalelovene. Del II behandler en række konkrete aftaleretlige spørgsmål. I Del III rejses spørgsmålet, om de fællesnordiske aftalelove bør reformeres.Bidragene til bogen er forfattet af nogle af Nordens førende aftaleretsjurister. Bogen udkommer som første bind af et tobindsværk. Værkets andet bind er henvendt til et engelsktalende publikum og har titlen »The Nordic Contracts Act - Essays in Celebration of its One Hundredth Anniversary«.
- E-bog
- 368,95 kr.
-
- Essays in Celebration of its One Hundreth Anniversary
368,95 kr. The Nordic Contracts Act is a product of the intense legislative co-operation in the private law area between Denmark, Norway and Sweden in the first two decades of the 20th century. The Act was promulgated in Sweden in 1915, in Denmark in 1917 and in Norway in 1918. After their independence Finland followed suit in 1929 and Iceland in 1936. The Act is essentially identical in all five countries and on the whole still in force in its original form. This book is the second volume of a Festschrift written by leading Nordic scholars in celebration of the Nordic Contracts Act’s one hundredth anniversary of its first promulgation. The first volume is written in Nordic languages and has the title »Aftaleloven 100 år«.The essays include an overview of Nordic contract law, pre-contractual liability, agency, passivity, construction of contractual terms, changed circumstances, unfair contract terms and protection of weaker parties, contractual duty of loyalty (good faith and fair dealing), privity of contract and direct claims, a comparison between the Nordic Contracts Act and CISG, and DCFR in the Swedish Supreme Court.
- E-bog
- 368,95 kr.