Bøger udgivet af DJØF/Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Engang blev ledelse i det private erhvervsliv og den offentlige sektor anset for markant forskellige discipliner. Sådan er det ikke mere. Ledelsesfilosofierne glider ind over hinanden. Disse ledelsesmæssige udfordringer på tværs af sektorer løber sammen i de såkaldte folkelige organisationer - i denne bog eksemplificeret ved Ældre Sagen, Folkekirkens Nødhjælp og Hjerteforeningen, som er blevet professionaliserede og opererer i tæt samspil med både private virksomheder og ministerier. Markedsføring, økonomi, engagement, folkelig opbakning og lobby-indsatser er blevet fælles udfordringer, der i høj grad kræver strategisk ledelse.

Hvordan opstår og udvikler gadevold sig? Gadevold – En sociologisk kortlægning af vold i byen besvarer dette ved at zoome ind på, hvad der konkret sker i de situationer, der munder ud i gadevold. Der knytter sig ofte mange forestillinger til, hvad gadevold er. Gennem en systematisk kortlægning af, hvordan gadevold forløber, efterprøver bogen disse forestillinger og giver input til den kriminalpræventive indsats. Det antages eksempelvis ofte, at gadevold retter sig mod tilfældige fremmede i byen, og at tilskuere forholder sig passivt til volden. Men er det faktisk tilfældet eller er bekymringen måske overdreven? Bogen giver empirisk og sociologisk funderede svar på disse og en række beslægtede spørgsmål. En hovedpointe er, at gadevoldens situationer indeholder destruktive, men også forsonende dynamikker. Det er således atypisk, at gadevolden er hæmningsløs og rettet mod tilfældige ofre. Og et typisk billede er, at tilskuere gør noget for at stoppe volden.Bogen præsenterer resultaterne af et statistisk og kvalitativt studie af 500 gadevoldsituationer fra København. Bogen er en af de mest omfattende kortlægninger af gadevold – i dansk og international sammenhæng.

Danske retssystemer og domstole nyder stor tillid, og vi tillægger dem en særlig symbolværdi. Bogen Retssystemers funktion og virke – en grundbog undersøger, hvordan principper for ret og retfærdighed afspejles i retssystemets regulering, struktur og virkemåde. Rettens institutioner er en del af en tradition, kultur og et tankesæt, der samlet er med til at forme et billede af vores retssamfund.Men er der også sprækker i det billede? Med inddragelse af aktuelle debateksempler gives et overblik over opbygningen af domstolene, udformning af dommen, arbejdsgangen i en retssag, retshjælp og sagsomkostninger, konfliktløsning uden for domstolene, forvaltningens klagesystemer, sagkundskab ved domstolene og i forvaltningen.Bogen er pensum på den kandidatuddannelse, der hedder cand.soc. i jura. Uddannelsen er en overbygning, der retter sig mod professionsbachelorer i, f.eks. offentlig administration, finans, international handel og markedsføring samt socialrådgivere.Helle Blomquist (f. 1949) er cand.jur., cand.phil. i historie og ph.d. i jura. Hun arbejder som ekstern lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift.Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.

Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.

Få en grundig indføring i selskabsretten og kapitalmarkedsretten. Bogen gennemgår de fundamentale principper og hensyn, der ligger bag reguleringen af handel med finansielle instrumenter på børserne samt regulering af de selskaber, som agerer på kapitalmarkedet.De grundlæggende forhold og den praktiske indretning af kapitalmarkedet forklares i et let tilgængeligt sprog, og samtidig fremstilles det nye finansielle tilsyn i EU, dets myndigheder og regelskabelsen på europæisk og nationalt niveau. Læsning af titlen kræver ingen særlige forudsætninger.

AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør engrundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund,hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen. Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard forvores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?

Kontrakter, nu i 4. udgave med professor Erik Werlauff som forfatter, er et praktisk værktøj til udfærdigelse af kontrakter.Den er hverken en lærebog eller en paradigmasamling, men en udvidet tjekliste til, hvad den gode og gennemtænkte kontrakt bør tage højde for.Forfatteren skriver ud fra et mangeårigt erfaringsgrundlag inden for kontraktkoncipering, rådgivning og voldgift.

"Hvorhen Europa?" spørger Uffe Østergård, og svarer med en suveræn syntese af tusind års europæisk historie der vil udfordre både unionens tilhængere og dens modstandere.EU har paradoksalt styrket nationalstaterne samtidig med, at vælgerne frygter, at deres nationale suverænitet er ved at forsvinde i Bruxelles. Europas befolkninger føler sig snydt af Unionens teknokratiske og elitære samarbejdsmåde. Og når de bliver spurgt, stemmer de nej til mere union.Hverken tilhængere eller modstandere tør tro på at EU har styrket nationalstaterne. Derfor er EU nu i større vanskeligheder end nogen sinde. I stedet for mere union har Europa fået nationalisme, Brexit og lande på kant med demokratiet.Uffe Østergård insisterer på at vi kan lære af historien. "Hvorhen Europa?" er et godt sted at starte. Europas historie slutter ikke her. Den er begyndelsen på de næste tusind år, hvor Europa kommer til at spille en helt anden rolle end vi har vænnet os til. Europa fik femhundrede år som dominerende kontinent i verden. Men efter den europæiske verdenskrig 1914-45 er det slut – på trods af EU.

Bogen beskriver og analyserer gældende ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelser i Danmark; først og fremmest på baggrund af lov om lønmodtageres retsstiling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).Loven er præceptiv og finder anvendelse på det betydelige antal virksomhedsoverdragelser, der finder sted hvert år. Virksomhedsoverdragelsesloven har givet anledning til et stort antal sager ved danske domstole og EU-Domstolen, der er af væsentlig betydning for fortolkningen af reglerne. Fremstillingen gennemgår et omfattende antal danske afgørelser fra de ordinære domstole, Arbejdsretten og faglig voldgift, samt afgørelser fra EU- og EFTA Domstolene.Blandt de emnekredse, der behandles i bogen, er•afgrænsningen af de overdragelser, der er omfattet af loven•retsvirkningerne og konsekvenser af opsigelser af medarbejdere i strid med loven•kollektive overenskomsters stilling i forbindelse med virksomhedsoverdragelse•udlicitering og outsourcing•håndtering af pensioner og andre ”benefits” ved virksomhedsoverdragelser•kravene til information og høringFremstillingen er en håndbog til praktikere, herunder praktiserende advokater, virksomhedsjurister, personer med ansvar for “human resource” samt advokater og jurister i organisationerne, men kan også anvendes som lærebog for studerende og andre med en videregående interesse for ansættelsesret.

EU-retten i Danmark indeholder en systematisk analyse af, hvordan den generelle EU-ret gennemføres og anvendes i Danmark. I bogens del I behandles rammerne for det danske medlemskab, dvs. grundlovens§ 20 og de fire særlige forbehold. I del II behandles rammerne for den danske deltagelse i EU-samarbejdet, og i del III analyseres, hvordan EU-retten gennemføres i Danmark. I del IV behandles spørgsmålet om, hvordan de centrale EU-retlige grundsætninger anvendes i dansk ret, herunder mulighedenfor at forelægge præjudicielt. Bogen inddrager bl.a. det stigende antal domme, der behandler EU-rettensvirkning i Danmark, herunder Ajos -dommen, samt den udvikling, som de særlige danske forbehold har undergået.

The MiFID II regime is perhaps the most comprehensive single regulatory regime concerning the financial markets to come out of EU to date. This book - which is a slightly revised version of the authors 2015 PhD thesis - provides an overview of the MiFID II regiome with an analytical emphasis on the reulatory requirements placed upon trading venues and the efforts towards establishing a level playing field for order execution within the EU.

Beskrivelse følger...

Den teknologiske udvikling i de sidste årtier har givet anledning til nye aftaleindgåelsesmåder, og der er kommet stadigt mere fokus på behovet for forbrugerbeskyttelse. Som følge heraf er forbrugeraftaleloven ændret flere gange siden 1978, hvor den første forbrugeraftalelov blev vedtaget i Danmark. Flere af ændringerne er udtryk for gennemførelse af EU-direktiver, senest ved implementering af forbrugerrettighedsdirektivet i dansk ret ved lov nr. 1457 af 17. december 2013, som trådte i kraft den 13. juni 2014.Denne lovkommentar indeholder en omfattende, opdateret og videnskabelig gennemgang og analyse af forbrugeraftaleloven, dens forarbejder, tilhørende retningslinjer, dansk og EU-retlig praksis osv. Også tilgrænsende regelsæt, f.eks. markedsføringsloven og e-handelsloven, samt almindelige formueretlige regler inddrages i fremstillingen.Fremstillingen følger lovens systematik. Kommentarerne er knyttet til de konkrete, sproglige udtryk i lovens enkelte bestemmelser, men er også problemorienteret. Indholdet af kommentarerne til lovbestemmelserne fremgår af en oversigt under hver enkelt paragraf.

Den nye persondataret skabt af persondataforordningen og suppleret af databeskyttelsesloven indkredses i denne bog ved at sætte fokus på de aktører, der optræder i reguleringen og som på hver deres måde er afgørende for, at persondataretten fungerer.Aktørerne har både forpligtelser og rettigheder. Bogens fokus er på:•Den registrerede•Den dataansvarlige•Databehandleren•Databeskyttelsesrådgiveren•Datatilsynet•Det Europæiske Databeskyttelsesråd•EU-Kommissionen•Domstolene og EU-DomstolenVed at tage udgangspunkt i aktørerne formidles den nye persondataret ud fra en anden indfaldsvinkel end sædvanligt med den målsætning at skabe en bedre forståelse af denne nye ret.Peter Blume er professor dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Hvorfor samler vi os i byer? Hvordan ændres byernes økonomiske og sociale struktur? Hvad sker der, når vi beskatter eller giver tilskud til boligerne? Bliver de store byer for store, og er det en god ide at flytte arbejdspladser til de mindre byer?Bydannelse og boligøkonomi beskriver de økonomiske mekanismer, der er i spil i byernes boligmarkeder. Mekanismerne betyder noget for prisernes udvikling, lånenes risiko, den sociale sammenhæng og den mulige planlægning af byerne. Bogen tager afsæt i den historiske udvikling af byerne og afsluttes med fremtidige perspektiver for bydannelse og velfærd med fokus på danske forhold. Den er oplagt som grundlæggende lærebog i uddannelser inden for finansiering og byplanlægning.Om forfatteren Morten Skak er cand.polit., lektor emeritus ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet, og har i mange år undervist i faget Housing and Urban Economics samt forsket i området.

Meningsskabende værdiledelse er mere end bare værdibaseret ledelse på nye flasker.Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv har et officielt værdisæt, men alt for ofte ender værdierne med at være tomme ord på kaffekopper og i lederens skåltaler. Faktisk viser undersøgelser, at de færreste ledere og medarbejdere mener, at man i praksis arbejder efter arbejdspladsens værdisæt.I bogen møder vi arbejdspladser, der har formået at skabe mening i værdisættet, så værdierne lever i dagligdagen og giver mening for ansatte og for kunder og borgere. Hvad er det, disse arbejdspladser kan, som andre arbejdspladser kunne lære af?Meningsskabende værdiledelse kræver, at lederen iklæder værdisættet tre former for mening: Formålsmening, indre mening og organisatorisk mening. Formålsmening skabes ved, at lederen træder op på de små og store ølkasser for at folde en meningsskabende fortælling ud. For at skabe indre mening i værdisættet skal lederen have indsigt i medarbejdernes drivkræfter. Og for at skabe organisatorisk mening skal lederen være kulturgartner og pleje kulturen, således at værdierne bliver forankret i kulturen. Til det formål skal der skabes ledetråde, som kan hjælpe medarbejderne til at forankre og fortolke værdierne i en kompleks hverdag.Det kan lyde svært, men bogens cases viser, at det kan lykkes – og at det er umagen værd!Om forfatteren Helle Hedegaard Hein (1970), cand.merc., ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Det primære omdrejningspunkt i hendes forskning er motivation og ledelse af højtspecialiserede medarbejdere. Hun er forfatter til flere bøger, herunder Motivation, Primadonnaledelse og Når talent forpligter.Læs mere om Helle Hedegaard Hein på www.hellehein.dk

Hovedloven er lov nr. 323 af 26. juni 1975 (BL1975). Selvom der er tale om en lov på mere end 40 år på et væsentligt forvaltningsområde, er der ikke tidligere skrevet en lovkommentar til byggeloven. Byggeloven er siden 1975 ændret et antal gange.Denne lovkommentar omfatter kommentering af byggelovens bestemmelser og en helt summarisk beskrivelse af de tilhørende bestemmelser i bygningsreglementet og de øvrige bekendtgørelser udstedt i medfør af byggeloven. Vægten i kommentaren er lagt på at skabe overblik og på at få gjort domstolspraksis og ombudsmandspraksis tilgængelig. Kommentaren omfatter alene et udvalg af afgørelser fra Statsforvaltningen fra 2016 og 2017 frem til 1. marts 2018.

Debatten om, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes kører på fulde drøn i disse år, og i den sammenhæng er begrebet tillid blevet aktuelt. Denne bog handler om, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er og om det svære spring fra ambition til praksis. Tilliden er attraktiv, fordi den øger engagement og sænker transaktionsomkostningerne i organisationen. Men tillid hænger også uløseligt sammen med risiko, som kræver en række overvejelser i den offentlige organisation.Der sættes blandt andet fokus på forholdet mellem tillid og kontrol, som både kan blive mod- og medspillere, afhængigt af hvordan styringen opleves af dem der udsættes for den. Bogen ser også på de barrierer, der kan opstå i processen med at implementere tillidsbaseret styring og ledelse samt de rolleforandringer, tilliden kræver blandt både politikere, forvaltning, personaleledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejdere.Bogen henvender sig både til praktikere, studerende og forskere og er formidlet i et tilgængeligt og klart sprog. Pointerne er forskningsbaserede, men trækker også på konkrete eksempler fra praksis og tilbyder gode figurer og opsummeringer som et godt springbræt til at oversætte pointerne til egen kontekst.Om forfatteren Tina Øllgaard Bentzen er forsker på institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun også har skrevet sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse, som danner grundlag for bogen.

Tænketanke har efter årtusindskiftet etableret sig som aktører i dansk politik. På grundlag af ekspertise, påstået uafhængighed og synlighed konkurrerer tænketanke om finansiering og om indflydelse på politiske beslutninger. Deres fremvækst rejser spørgsmål til borgere, praktikere og studerende, der beskæftiger sig med demokrati og politik i Danmark.Hvad er en tænketank? Hvorfor er tænketankene kommet? Hvordan ser landskabet af tænketanke ud? Og hvad betyder deres fremvækst?Bogen belyser, hvordan forskellige teorier kan bruges til at forstå tænketankes fremvækst og indflydelse i Danmark. Den beskriver vigtige tænketanke og argumenterer for, at der er blevet dannet et tænketankslandskab, som består både af offentlige og private, konsensusorienterede og konfrontatoriske tænketanke. Bogens belysning af tænketankenes synlighed over for beslutningstagere og i medierne er et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvordan og hvorfor dansk politik forandres i det 21. århundrede.Om forfatteren Jesper Dahl Kelstrup er cand. scient.pol., ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC). Han forsker i offentlig politik i Danmark og Europa med særligt fokus på tænketanke.

Fem retsfilosofiske teser er et forsøg på at tænke videre på allerede godt tænkte ogfremskredne retsfilosofiske opfattelser. Bogen er samtidig et forsøg på at tænkerigtigere end de mange delvise fejl og blindgyder, der synes uløseligt forbundetmed retsfilosofi - og for så vidt med al menneskelig aktivitet. Endelig er den etforsøg på at tænke mere aktuelt end de klassiske, retsfilosofiske skoler, der tenderertil at have en kanon af autoriserede spørgsmål snarere end at se på den aktuellesituation og de retsfilosofiske problemer, der kunne trænge til en løsning.Bogen drøfter følgende teser:• Tese 1: Det er ikke muligt at formulere én sammenhængende teori om retten.• Tese 2: For at forstå retten må man inddrage dens kontrafaktiske karakter.• Tese 3: Ret, retlige forekomster og rettens relationer kan med fordel forståsgrænserelativt.• Tese 4: Ret og rettigheder dannes i fællesskaber. For mennesker er fællesskabnaturligt, men den konkrete udførelse af retten er ikke nødvendigvis naturlig.For at forstå retten må man derfor forstå menneskets sociale natur.• Tese 5: Retsdogmatikken udviser en relativ immunitet over for teori og filosofi.Det er en styrke, fordi retsdogmatikken bliver mindre modeprægetog mindre modtagelig for hyperboler, og en fare, fordi den risikerer at bliveumoden, ukritisk og autistisk.Bogens forfatter, Sten Schaumburg-Müller, f. 1956, er ansat ved Afdeling forretslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, og exam. art. i filosofi samt kandidatog ph.d. i jura.

Denne fremstilling udgør en del af værket ”Obligationsret”, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard. Værket er opdelt i 4 bøger, hvor denne 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør.Som Obligationsret 1., 2. og 4. Del har Obligationsret 3. Del til formål at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret, gøre rede for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret og at illustrere samspillet mellem forskellige regler. Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og US-amerikansk ret. Der henvises i fremstillingen også til de lovgivningsovervejelser, der er kommet til udtryk i nogle nyere europæiske »privatkodifikationer«, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts).Sammenligner man den nu foreliggende udgave af Obligationsret 3. Del med førsteudgaven fra 1993, vil man se, at der reelt er tale om en ny bog. Størstedelen af teksten er om- eller nyskrevet. Som følge af ændringerne i lovgivningen siden 1993 – bl.a. nye regler om digital tinglysning i 2006, om forældelse i 2007, om rekonstruktion i 2011 og om meget andet (herunder om betalinger, hvidvask og kapitalmarkeder) – og tilkomsten af mange nye retsafgørelser og litterære bidrag er det begrænset, hvad der står tilbage af den oprindelige tekst, der blev trykt for 25 år siden.Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 3. januar 2018.

Historien om en succeshandler om de landsdækkende fælleskommunale virksomheder. Det lyder kommunalt og kedeligt. I virkeligheden er det en spændende fortælling om en gruppe virksomheder, som gennem en årrække har været knyttet til Kommunernes Landsforening. Kun få af dem har været kendt af den store offentlighed. Bedst kendte er Kommunedata og Kommunekemi. Men alle virksomhederne har haft stor betydning for kommunerne og hele den danske samfundsudvikling.Bogen fortæller, hvorfor disse virksomheders i sin tid blev dannet, hvad de har bedrevet, hvordan de har været ledet, og hvorfor flere endte med at blive solgt eller fusioneret. Ofte blev de etableret enten for at løse en bunden opgave, som ingen eksisterende virksomheder kunne løse, eller fordi det var den billigste løsning for kommunerne. Et eksempel er Kommunekredit, som den dag i dag kan yde lån til kommuner og regioner på langt mere favorable vilkår end det åbne marked tilbyder. Efterfølgende er mange af dem også blevet privatiseret og solgt, ofte med fortjeneste, fordi de i stadig stigende grad fik andre kunder end blot kommunerne.Historien om en succes er skrevet af tidligere topchefer i de fælleskommunale virksomheder og andre med tæt kendskab til dem.

Benedict Spinoza (1632-1677) er en af de væsentligste og mest radikale fornyere af den vestlige politiske filosofi i den tidlige modernitet. Samtidig er han også den mest markante repræsentant for den tidlige oplysningstænkning. I denne bog præsenteres læseren for hovedlinjerne i hans forfatterskab. Med udgangspunkt i gennemgangen af den overordnede filosofiske ramme, som Spinoza i hovedværket, Etikken, definerer for sit værk, gennemgås hans politiske tekster med særligt fokus på deres idéer om bl.a. demokrati, ytringsfrihed, religion, magt og ret. Efterfølgende vises det, hvordan Spinoza i eftertiden er blevet udlagt i flere af den moderne politiske filosofis hovedstrømninger, nemlig inden for liberalisme, kommunitarisme, republikanisme og marxisme. Endelig rummer bogen uddrag af den Teologisk-Politiske Traktat samt af Spinozas sidste hovedværk, den Politiske Afhandling.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3).Afhandlingen behandler disse tre omstridte og anfægtede bestemmelser, deres forarbejder og historik, samt vurderer deres karakter og mulige forbedring. Afhandlingen er udarbejdet med et (primært) strafferetligt perspektiv, idet udlændinge- og ægteskabsloven også inddrages og den er inspireret af teorier om moralsk panik, symbollovgivning og stigma.Genstanden for afhandlingen er ”visse af de tilfælde, hvor den, der ønsker at værne sin egen eller sin gruppes ære, netop ikke henholder sig til gældende ret og søger myndighedernes bistand til at håndhæve denne, men i stedet udøver en selvbestaltet form for retfærdighed i strid med lovgivningen og derved begår et strafbart forhold”.Afhandlingen kombinerer den retsdogmatiske tilgang med en velintegreret (selektiv og differentieret) perspektivering til tilsvarende retsområder i andre lande, samt med retssociologisk, symbolteoretisk, argumentationsteoretisk og retorisk analyse.Bedømmelsesudvalget til afhandlingen har i indstillingen bl.a. skrevet:”Der er tale om en afhandling, der behandler et aktuelt, væsentligt og relevant samfundsmæssigt og (straffe)retligt problemområde. Udvalget finder afhandlingen velskrevet, velstruktureret, og læservenlig. Den er indholdsmæssigt ambitiøs og innovativ i sin fremstilling, og den yder et værdifuldt bidrag til national og international forskning."Kumm Sabba Mirza er uddannet cand. jur. og siden ph.d. ved Københavns Universitet. Bogen er blevet til på baggrund af forfatterens ph.d. afhandling.

CBS og magten giver et unikt indblik i, hvordan en af landets toneangivende uddannelsesinstitutioner har været forbundet til magtens netværk gennem sin historie. Copenhagen Business School – tidligere Handelshøjskolen i København – har gennem et århundrede sat sit præg på den danske samfundsudvikling. Ikke blot ved at uddanne generationer af unge til erhvervslivet, men også i kraft af skolens placering i politiske og økonomiske magtnetværk.CBS og magten udgives i anledning af CBS’ 100-års jubilæum. Den bygger på et omfattende kilde- og datamateriale. Gennem en detaljeret empirisk kortlægning af de netværk, som skolens rektorer, professorer og bestyrelser har deltaget i fra skolens grundlæggelse i 1917 og frem til i dag, undersøger bogen forandringer og bevægelser i skolens forbindelser til de øverste politiske og økonomiske magtcirkler.Bogens forfattere er alle tilknyttet Department of Business and Politics ved CBS.

Spor – i forskning og politik er et festligt, kritisk skrift udgivet i anledning af, at Ove Kaj Pedersen træder tilbage som professor for at overgå til livet som utvivlsomt aktiv emeritus. Det rummer personlige beretninger om mødet med Ove og betragtninger over forskellige sider af Oves offentlige virke og hans forskning.Bidragydere listet efter rækkefølgen af deres bidrag i bogen:•Hans Jürgen Stehr•Peter Kjær•Niels Åkerstrøm Andersen•Rune Slagstad•Finn Junge-Jensen•Lisbeth Knudsen•Nils Gunder Hansen•John L. Campbell•Leonard Seabrooke•John A. Hall•Lars Bo Kaspersen•Niels Kjærgård•Peter Gorm Hansen•Per Øhrgaard•Michael ScheldeTil støtte for overblikket over en ekstraordinær karriere med markante forskningsresultater, skabelse af nye institutioner og en konsekvent formidling og deltagelse i den demokratiske debat indeholder bogen til sidst en tidslinje. Læs selv og diskutér i Oves kritiske og utålmodige ånd.Bogen er redigeret af sekretariatsleder Bo Bøgeskov, fhv. rektor Finn Junge-Jensen & professor emeritus Uffe Østergaard.

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor har alle været præget af spørgsmålet om hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.Begrebet konkurrencestat har delt vandene mellem de, som er fortalere for opretholdelse af efterkrigstidens velfærdstat og de, som mener, at denne kan og skal reformeres, især i lyset af de erfaringer, vi har fra velfærdsstatens gloriøse periode fra 1950’erne til 1970’erne og de forandringer, der fra begyndelsen af 1990’erne begyndte at præge hele verden. Konkurrencestaten og dens kritikere giver læseren et udtømmende indblik i den videnskabelige og politiske diskussion af ’konkurrencestaten’. Søren Kaj Andersen har samlet en enestående række af kritiske bidrag fra prominente politikere, meningsdannere og forskere. Afslutningsvis rummer bogen et grundigt svar og en diskussion af begrebets status fra Ove K. Pedersen, hvis analyse af udviklingen i dansk politik ligger til grund for debatten. Således fungerer bogen både som en indføring i og en videreudvikling af diskussionen om konkurrencestaten.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. Denne bog præsenterer Lenins politiske tanker om revolution, parti, stat og imperialisme som en dynamisk enhed af storladne drømme og jordnær praksis, marxistisk ortodoksi og historisk åbenhed, selvsikker centralisme og masseorientering. Bogen afsluttes med uddrag af Lenins væsentligste skrifter om hvert af disse områder.

JURISDIKTION und die damit verbundene Frage der Anwendung des eigenen, nationalen Strafrechts auf Handlungen, die außerhalb des eigenen Staatsterritoriums begangen wurden, ist eines der „klassischen” Themen der Strafrechtswissenschaft. Es ist ein Thema das nicht nur aufgrund der Globalisierung, der Entwicklung des Internetzes und der grenzüberschreitenden Kriminalitätsformen äußerst relevant ist für den Gesetzgeber und für Rechtsanwender wie beispielsweise Ankläger und Richter.DIESES BUCH gibt in fünf Kapiteln (Länderberichten) einen systematischen Überblick über das Jurisdiktionsrecht in den fünf nordischen Länder Dänemark, Finnland, Island, Norwegen und Schweden. Die Struktur des Buches macht es dem Leser leicht das Jurisdiktionsrecht dieser Länder miteinander zu vergleichen. Ein gesammelter Überblick über die nordischen Länder ist sinnvoll, da diese historisch, kulturell und rechtlich eng miteinander verbunden sind.DIE RECHTSENTWICKLUNG in Verbindung mit dem Jurisdiktionsrecht in einigen der nordischen Länder deutet einen deutlichen Trend zur Ausweitung der eigenen, nationalen Strafgewalt an. Dieses geschieht durch die Ausweitung von Jurisdiktionskonzepten, beispielsweise dem aktiven und passiven Personalitätsprinzip. Im abschließenden Kapitel des Buches werden einige zentrale Aspekte des Jurisdiktionsrechts und wichtige Tendenzen der Rechtsentwicklung in den nordischen Ländern aufgezeigt und analysiert.DER TREND der Ausweitung eigener Strafgewalt ist nicht nur eine Entwicklung, die ausschließlich im nordischen Kontext zu sehen ist und das Buch behandelt somit Fragestellungen, die auch über den nordischen Kontext hinaus für Rechtswissenschaftler und Rechtsanwender relevant sind.