Bøger udgivet af Dafolo A/S

Denne bog henvender sig til alle, der arbejder professionelt med at udvikle miljøer for børn og unge, som giver dem bedre muligheder for at være med - med til at udvikle sig, lære noget, trives og danne sig som selvstændige personligheder og deltagere i samfundslivet.Strategisk pædagogisk ledelse indebærer en række opgaver:* Ledelse udad: at opstille pejlemærker for den værdi, vi vil skabe for børn og unge gennem de mange indsatser* Ledelse opad: at udvikle og afklare de politiske mandater for arbejdet i dialog med de politiske opdragsgivere og andre interessenter* Ledelse nedad: at opbygge betingelser for, at medledere og medarbejdere kan udøve dømmekraft med høj kvalitet ved at sikre vidensgrundlag, organisering og kvalificerede beslutningsprocesser* Ledelse til siden: at bygge bro mellem fag, organisationer og sektorer med henblik på at muliggøre fælles handling* Ledelse indad: at forvalte og udvikle sine egne ressourcer som leder med henblik på at kunne løse de ovennævnte opgaver.Bogen har et kapitel om hver af disse ledelsesopgaver, og hvert kapitel indeholder en udfoldet case, greb og hverdagsøvelser, der kan prøves af i egen ledelsespraksis.Bogen er for dem, der gerne vil tage et ansvar for at sætte en retning, skabe sammenhæng og koordinere dette arbejdet med henblik på, at det får størst mulig værdi for de børn og unge, det handler om.

Relationel kapacitet defineres i denne bog som evnen til at håndtere komplekse og dynamiske udfordringer, når og hvor behovet opstår.Denne praktiske bog præsenterer konkrete processer og modeller til arbejdet med:Sammenhængende ledelse (relationel ledelse)Sammenhængende indsatser (relationel koordinering)Sammenhængende løsninger (relationel samskabelse)Målgruppen er ledere og praktikere, der samarbejder på tværs af organisatoriske skel om at løse komplekse udfordringer for børn og unge.

Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger om, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.Denne antologi introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

Udviklingen kalder på en afklaring af, hvordan de mange aktører i og omkring skolen spiller sammen - og hvordan aktørerne er gensidigt afhængige af hinanden for at kunne skabe de bedste resultater. Et led i denne afklaring er at præcisere, hvilke særlige kompetencer, roller og ansvar der gør sig gældende på hver af de enkelte ledelsesniveauer omkring skolen.Hovedbudskabet i denne bog er, at hvert ledelsesniveau skal kunne noget forskelligt for at lykkes sammen. Selvom man er sammen om læring, er der grundlæggende forskellige krav alt afhængigt af, om du sidder som direktør, chef, skoleleder eller afdelingsleder med tæt berøring med elevernes læring og trivsel. Det er dét, der ligger i begrebet learning pipeline - en logik, der hjælper til at udvikle et fælles sprog og mindset for, hvad der skal til for at lykkes i de enkelte ledelsesroller og dermed også i den samlede organisation. Med et mere nuanceret og fælles sprog om, hvordan opgaverne og forventningerne til det specifikke niveau differentierer sig, får den samlede ledelseskæde lettere ved både at dele ansvaret rigtigt mellem aktører og 'spille hinanden gode'.Ud fra teori og praksiserfaringer fra en række danske kommuner, der har arbejdet med at introducere en leadership pipeline-tankegang i form af fælles ledelsesgrundlag, beskriver denne bog, hvordan man på forvaltnings- og skoleledelsesniveau kan definere forventningerne til de enkelte roller i ledelseskæden.

Velkommen til marts-nummeret af Ledelse i Morgen, hvor vi sætter fokus på det forgangne år i coronaens tegn og de erfaringer og læringer, man har gjort sig ude omkring på landets skoler, uddannelsessteder og dagtilbud. Du kan læse artikler af Christina Højlund og Kirsten Osbæck Mogensen, der diskuterer, hvordan nedlukninger, fjernundervisning og genåbninger har resulteret i erfaringer, der kan bruges i fremtidens skole, mens Lasse Reichstein beskriver, hvordan tiden med corona kan bruges til skolens organisatoriske læring, og minder os om, at vi skal huske på den anerkendelse og respekt, skolen har opnået. Christina Dahl Madsen redegør for dagtilbudsområdetsudspændthed mellem det sundhedsmæssige og pædagogiske, herunder betydningen af forandringsledelse. Og endelig ser Jan Christensen og Henrik Hersom på, hvordan online undervisning kan påvirke elevers læring, trivsel og motivation på hensigtsmæssige måder.

Læreraftalerne 2018 indeholder alle de nye overenskomster og aftaler på folkeskoleområdet, og den er således et uundværligt værktøj for skoleledere, tillidsrepræsentanter, skole- og personaleforvaltninger, lærerkredse og andre, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold på folkeskoleområdet og ved specialundervisning for voksne i kommunerne.Ligesom tidligere indeholder bogen også de nyeste udgaver af de mest anvendte generelle aftaler, bl.a. ferieaftalen og barselsaftalen.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi. "Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner. "Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen. "Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen. "Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Hvilken kvalitet af opmærksomhed investerer du i dagligdagens samtaler? af Klaus MajgaardTeamudviklingssamtalen – et pædagogisk ledelsesværktøj af Lisbet Hauge JensenLæringssamtaler i Aalborg Kommune af Jakob Ryttersgaard og Lene ThorhaugeSkab balanceret faglig ledelse med læringsåbne samtaler af Malene Ringvad og Lene Zacharias

Denne bog handler om legen, om legeuniverser, legeanstrengelser, legematerialer, legedrømme og legemodet. Ønsket med denne bog er at vise dimensioner ved legen, der muliggør, at de bedste betingelser kan etableres for legen, så alle mennesker kan få mulighed for at skabe, eller blive ved med at skabe, legeuniverser. Hvad enten du er pædagog, lærer, forælder, museumsformidler eller engageret i at planlægge foreningslivsaktiviteter, kan du bruge bogen til at skabe gode rammer for et legende liv.

TEMA: Tidlig indsats i dagtilbudBarnets 1.000 første dageÅret går på hæld – og sikke et år 2020 har været.Det gode pædagogiske arbejde har skullet finde sin udfoldelse under både afstandskrav og nye retningslinjer for hygiejne. De mange restriktioner har fyldt meget i hverdagen. Både hos børn og voksne.Sideløbende har der været en voksende opmærksomhed på børn i udsatte positioner – for de har måske haft det endnu sværere. Og den tidlige indsats er om muligt mere væsentlig end nogensinde.Vi sætter i denne udgave af Dafolos tidsskrift I børnehøjde fokus på den tidlige indsats – barnets 1.000 første dage.

Ny bog giver danske 'mandagstrænere og -direktører' ny og tung ammunition til diskussionerne om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater ? både på banen og i årsrapporterne.Det sker, når den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG FC, Mads Davidsen, og den tidligere administrerende direktør i F.C. København, Dan Hammer, giver deres bud på, hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale - både på banen og som forretning.Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre.Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på. En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at være ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.Mads Davidsen:'I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Derfor har fodbold fortsat et kæmpe udviklingspotentiale, da spillet misforstås og forsimples i analysen. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrategi'.Dan Hammer:'Selv om fodbold er så uendeligt meget mere end forretning, er den på højeste niveau også altid forretning. Sådan har det været i mange årtier nu, men alligevel tvivler jeg på, at der findes en branche, der er bedre belyst og ringere forstået end fodbold. Forhåbentlig kan vores bog bringe relationen i bedre balance.'Hvor svært kan det være? vil forhåbentlig bidrage til en mere strategisk bevidst fodboldbranche og et mere underholdende fodboldunivers med debatter, der stikker dybere end umiddelbare udsagn om enkeltstående dommerkendelser, tilfældige spilsituationer og trænerfyringer.

Faglig ledelse i skolen er i dag et højaktuelt anliggende, for aldrig har der været så meget pres på underviserne for at løfte elevernes læringsudbytte og på samme tid skabe læringsmiljøer, der inkluderer alle elever. Og aldrig har vi haft så meget tilgængelig forskning i skoleledelse, der påviser, at lederne får størst indflydelse på elevernes læring og trivsel gennem et struktureret og målrettet arbejde med fælles didaktisk refleksion blandt underviserne og videndeling om, hvad der virker i undervisningen.Faglig ledelse er derfor den mest afgørende ledelsesdisciplin i skolen - selvom det ofte er den disciplin, der kommer sidst i en travl hverdag, hvor alt for mange driftsopgaver trækker lederne væk fra undervisningen.Denne bog er den anden i en serie med korte praksisnære udgivelser om faglig ledelse i skolen, og den handler om, hvordan ledere meget specifikt kan befordre og facilitere de professionelle samarbejdsfora på skolen. Udviklingen af et fælles læringssyn og nogle fælles praksisteorier er grundlæggende forudsætninger for samarbejdet i et professionelt læringsfællesskab, og målet er at opbygge professionelle læringsfællesskaber overalt på skolen, hvor der kan arbejdes selvstændigt - herunder at ledelsen selv arbejder som professionelt læringsfællesskab.

Personlige og organisatoriske ledelsesgrundlag: Erfaringer og potentialerAf Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen og Anne Mette KjeldsenDenne artikel beskriver, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvordan det kan bruges inden for de organisatoriske målsætninger, samt hvilke potentialer og faldgruber der ligger i arbejdet med et ledelsesgrundlag. Artiklen skitserer tre mekanismer, hvorigennem et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse: ledelsesudvikling, ledelseskommunikation og selvbinding.Skoleleder – hvem er du?Af Henrik Stokfleth OlsenDenne artikel præsenterer to forhold, der er med til at gøre ledelsesopgaven i skolen kompleks – styring og mennesker. En måde at håndtere det på kan være bevidsthed om egen ledelse og egne værdier belyst i et såkaldt ledelsescredo. Igennem en praksiscase belyses kompleksiteten i skoleledelse, og redskaber til at navigere i feltet præsenteres.Det personlige ledelsesgrundlag:Hvad står du egentlig for som leder?Af Henrik Jungersen, Susanne Folsach Klessen, Jacob Falkner Larsen, Katja Kjær Rask og Carsten SøndergaardDenne artikel handler om, hvordan alle skoleledere i Aalborg Kommune har arbejdet systematisk med at udfærdige et personligt ledelsesgrundlag. Hvad kom der ud af processen, og hvordan kan det bruges til at komme tættere på, hvad ens skole kalder på, og hvor man selv er i livet som leder?Pas på med identitets-styring af offentlige ledereAf Joachim MeierDenne artikel stiller det relevante spørgsmål, om en masseproduktion af personlige ledelsesgrundlag ude i kommunerne ikke nemt bliver til en formmæssig metervare? Bør vi ikke i stedet fokusere på at styrke opmærksomheden på de værdier, der løbende er til stede i ens praksis?Hvad er dit ledelsesgrundlag?Sidder du selv med tanker om at udforme dit personlige ledelsesgrundlag? Her får du et håndgribeligt redskab, der gør det let for dig at komme i gang med arbejdet med dit eget ledelsesgrundlag.af Skolens fraværende børn – årsager og indsigterAf Grethe Andersen

Den videnproducerende skoleAf Lene Tortzen Bager og Søren WillertDenne artikel sætter et fagligt koordineret samabejde mellem lærere og skoleledelser omkring videnproduktion som vejen frem for at skabe effektive læringsfællesskaber. Videnproduktionen kan have forskellige temaer, men det væsentlige er, at processen omkring den skal involvere og skabe opmærksomhed på praksis. Artiklen beskriver forskellige eksempler på videnproduktion i gymnasie- og skolesektoren samt på FGU og STX, hvor man bl.a. har arbejdet med prøvehandlinger og kollegial supervision.'Jeg så ikke lige, hvem der rakte hånden op først'Af Erik Sassersen MøllerDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Fantastiske forbindelser i pædagogisk ledelseAf René KristensenDenne artikel handler om, hvordan man som pædagogisk leder kan støtte og inspirere til en bedre praksis. Artiklen præsenterer en række muligheder, hvor den pædagogiske ledelse inviteres ind som rammesættende facilitator med fokus på at øge diversiteten og skabe meningsfulde koblinger mellem pædagogiske handlinger og kontekster.Ledelse af kultur, værdier og visionerAf Bent SuhrI denne artikel præsenteres et konkret værktøj til at afklare, hvilke kompetencer organisationen besidder. Kendskab til de ansattes forskellige kompetencer kan hjælpe dig som leder til bedre at lede implementeringsprocesser med udgangspunkt i en fælles forståelse for retning og kerneopgave. Artiklen kommer også ind på, hvordan du som leder udstikker retning og skaber rammerne for arbejdet med kerneopgaven.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Ledelse i mediekrisens skyggeAf Rasmus Anker RysgaardDenne artikel beskriver, hvordan en uheldig sag lynhurtigt kan få ben at gå på i dagens medielandskab, og som leder bliver man derfor nødt til at reagere hurtigt. Artiklen giver seks konkrete redskaber til at håndtere en evt. krise i medierne eller på de sociale medier. Heriblandt at forholde sig konkret til krisen på de sociale medier, når den opstår, og som leder lade medarbejderne vide, at det, der foregår, håndteres på betryggende vis. En væsentlig pointe er åbenhed i ledelseskommunikationen.Hvad sker der med kommunikationen, når mediestormen raser over de kommunale organisationer?Af Caroline Howard Grøn og Heidi Houlberg SalomonsenI denne artikel er fokus på omdømme- og krisehåndtering i offentlige organisationer. En vigtig pointe er, at den offentlige organisation taler med én stemme, både i medgang og modgang. Men det kan være svært, da et centralt kendetegn for den offentlige organisation er, at den er politisk ledet, og for politiske organisationer er uenighed en del af det at være demokratisk styret. Og hvad stiller man op, når den politiske uenighed går ind og udfordrer krisekommunikationen.Skolelederens stemme og lærerne: Less is moreAf Russell J. QuagliaDenne artikel har fokus på skolelederens stemme som det vigtigste redskab til at influere og lede forandringer på skolen. Men i for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde, og uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Artiklen beskriver, hvordan man som leder kan udvikle sin egen stemme i kommunikationen med skolens lærere, og giver klare strategier til at implementere og udnytte stemmen til at skabe positive forandringer i skolefællesskabet.Anmeldelse af Arbejd dybtAf Grethe AndersenAnmeldelse af Fire strategier til en bæredygtig skoleAf Grethe Andersen

Dette nr. af tidsskriftet 'Ledelse i morgen' indeholder følgende artikler: Dørene åbnes til den åbne skoleAf Sif Vincent Brunemark, Thilde Maria Christensen og Rikke RasmussenHvad skal der til for at facilitere et meningsfuldt samarbejde mellem skoler, foreninger, kulturaktører og professionelle? Denne artikel dykker ned i forskellige eksempler på samarbejde med eksterne aktører i Roskilde Kommune og belyser herigennem ledelsesmæssige greb og metoder til at skabe samarbejde på tværs.Ledelse og det ligeværdige samarbejdeAf Ulla Voss GjesingDer er mange former for eksterne samarbejder i både den åbne skole og det åbne dagtilbud. Denne artikel ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et succesfuldt længerevarende samarbejde inden for kunst og kultur, der kan blive til grundlæggende inspiration for den enkeltes arbejde i dagligdagen. Den åbne virksomhedAf Mathilde Hjerrild CarlsenPå baggrund af et forskningsprojekt om ledelse af samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder i Danmark diskuterer denne artikel de muligheder og krav, samarbejdet med virksomheder indebærer for skoleledere. Åben skole: Hvorfor er det så svært at samskabe læring?Af Jacob TorfingArtiklen beskriver med udgangspunkt i den nyeste forskning i offentlig administration og styring, hvad åben skole er udtryk for, hvad barriererne kan være, og hvordan åben skole kan fremmes til glæde for lærere, elever, eksterne parter og samfundet generelt.

Bliv adfærdsleder og få det til at ske!Kender du det at gå fra et godt møde med vigtig ny viden og klare handlepunkter?Kender du også det at mødes til næste statusmøde, hvor halvdelen ikke har fået gjort det aftalte, og den anden halvdel har gjort noget helt andet? Et sted på vejen fra intention til handling går det galt. Denne bog hjælper dig til at tage fat i det og lykkes med at få forandringerne til at ske. Med denne bog i hånden får du en indføring i, hvordan du kan blive adfærdsleder i din organisation og lære at bruge mikrohandlinger til at opnå maksimal effekt i dine forandringsprojekter.I mange år har vi fokuseret på forandringerne - nu er tiden kommet at til at fokusere på forudsætningen for, at forandringen lykkes, nemlig ændringer i adfærden. Hvis du vil have forandringerne til at ske og bygge varig værdi, skal du kombinere indsigt i ændring af individuel adfærd med organisationens forventninger til gevinstrealisering. Bogen guider dig til, hvordan du skal gøre netop det samlet i fire enkle skridt: gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gå igen.I bogen får du:1 samlet system til at få forandring til at ske8 cases med inspiration12 forhindringer for forandringer, du let lærer at overvinde14 værktøjer til at praktisere adfærdsledelse46 adfærdsgreb til at gøre forandringen let, indlysende, attraktiv og givende at gøre.Bogen henvender sig til alle dem, der arbejder med forandringer i såvel offentlige som private organisationer. Adfærdsledelse er et effektivt værktøj for såvel forandringslederen, projektlederen og den, der bare leder efter en vej til at skabe varige adfærdsforandringer i sit liv.Om forfatteren:Henrik Dresbøll er forfatter, foredragsholder og direktør. Han er uddannet fra Aarhus Universitet som cand.mag. i Kognitiv semiotik. I 2011 var han medstifter af et af Danmarks første adfærdsbureauer og er i dag direktør for rådgiverbureauet WElearn A/S, der bygger adfærdsforandringer med varig værdi. Han har gennem mere end 18 år arbejdet med kommunikation, forandring og adfærd for internationale brands, organisationer, styrelser og ministerier. Henriks vision er at bruge indsigt i adfærd til at skabe store resultater gennem små handlinger. Tidligere har Henrik udgivet en bog om fiaskoer, han er en populær foredragsholder samt sidder i flere bestyrelser - og så er Henrik en afholdsmand, der tager sin egen medicin.

Svøm sikkert i et hav af data har som mål at gøre dig som leder bedre til at forstå og bruge data.Mange organisationer har indsamlet så store mængder data, at ingen længere er i stand til at overskue dem - og dermed finde ud af, hvad disse data faktisk kan og skal bruges til.Bogen her skærper dit blik for, hvilke data der faktisk er brug for, og hvordan du træffer de rigtige valg på et kvalificeret og velvalgt fundament af data.Forfatterne kaster samtidig en redningskrans ud og giver dig meget konkrete eksempler, øvelser og ideer til, hvordan du kan bruge data bedre i din hverdag.Undervejs i bogen deler en række dygtige ledere i erhvervslivet, den offentlige sektor og sportens verden deres bedste erfaringer med brugen af data i en konkret kontekst. Fra skolelederen over den tidligere landsholdsmålmand og til direktøren for 150 butikker.

Læsning er en udfordring for mange elever på ungdomsuddannelserne, og det bekræftes af de mange undervisere, som oplever det hver dag: Eleverne har rigtig svært ved at uddrage substans af de tekster, de bliver præsenteret for.En god faglig udvikling og et sikkert læsefundament er et vigtigt led i unge menneskers oplevelse af at være i trivsel og have selvtillid. Det er derfor en god ide - og det er ikke for sent! - at hjælpe eleverne til bedre tekstlæsning, så de bliver rustet til mødet med komplicerede tekster. Med mere dybde i læsningen styrkes både elevernes faglige læring og deres langsigtede udvikling af gode læsestrategier.Det er missionen med denne bog. Den handler nemlig om, hvordan man didaktisk kan tilrettelægge fagundervisningen, så alle får mere ud af den. Med en lang række eksempler, der repræsenterer en bred vifte af både fag, niveauer og ungdomsuddannelser, præsenterer de tre forfattere gode og systematiske læse- og skrivestrategier, der kan øge elevernes udbytte af den faglige læsning.I bogen inddrages eksempler på læseguides og stilladseret læsning i både naturfagene, kulturfagene og dansk.Bogen henvender sig til undervisere på alle ungdomsuddannelser, også eud og de øvrige gymnasiale retninger.Bogen er en del af serien Unge i udvikling.

'En overbevisende og dybt læseværdig beretning.'- Barack ObamaDen grad af ulighed, vi oplever i verden i dag, har nået et hidtil uset niveau, men forskellen mellem rige og fattige har implikationer, der rækker langt ud over rene økonomiske midler. I denne bog undersøges det, hvordan ulighed skaber splittelse - ikke kun økonomisk; uligheden har også dybtgående konsekvenser for, hvordan vi tænker, reagerer på stress, hvordan vores immunsystem fungerer, og selv hvordan vi ser på moralske begreber som retfærdighed og rimelighed.Bogen udforsker, hvordan ulighed - og følelsen heraf - bl.a. resulterer i følgende:- At vi hele tiden sammenligner vores status med andres - og at status er et mål, som hele tiden flytter sig. Især sammenligner vi os med dem i ?samfundets top?, som hele tiden får os til at føle, at vi behøver mere endnu. Vi føler aldrig, at vi har nok.- At fattige piger går tidligere i puberteten, får børn tidligere, får flere børn, har større sundhedsproblemer etc. Uligheden går altså i biologien.- At der er en klar sammenhæng mellem uligheden i samfundet og den stigende polarisering i det politiske system. Der kommer færre og færre midtergrupper/brobyggere, da der er for få stemmer i det.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:”Godmorgen chef, det er Kris. Jeg kan ikke komme på Teams!” Om digital distanceledelseAf Mathilde Winsløw Albertsen og Caroline Howard GrønDenne artikel ser nærmere på, hvad vi ved om digital distanceledelse, og hvordan man som leder kan arbejde effektivt med det. Det digitale kan både føre løsninger og problemer med sig, og her kræver det en særskilt digital ledelsesmæssig kompetence at vurdere, hvordan man bedst kommunikerer med sine medarbejdere, når man ikke ses. Artiklen giver fem gode råd til dette.Essentielle værktøjer til distanceledelse – i undtagelsestilstand såvel som i den daglige ledelseAf Jane Søgård Hansen og Rikke LindekildeDenne artikel tager udgangspunkt i praksiserfaringer med distanceledelse og giver et konkret bud på, hvordan vi kan bruge erfaringen til at bedrive bedre distanceledelse. Artiklen præsenterer to konkrete værktøjer til den gode distanceledelse: Samarbejdskontrakten, der hjælper til at skabe retning, koordinering og engagement på afstand, og Netværksunderstøttelse, der understøtter særlige behov som fx work-life-balance eller hjemmearbejde med børn.Folkeskole i coronaens tid – om ledelse gennem kriseAf Lise Ammitzbøll la CourDenne artikel handler om de konsekvenser, det har, at man som folkeskoleleder skal være nærværende på afstand, synlig bag skærmen og stadig formå at skabe relationer uden samvær. Artiklen beskriver, hvordan skoleleder og ledelsesteam på Skolen på Grundtvigsvej er gået til den nye virkelighed med fjernundervisning, nye kommunikationsveje og redefinerede ledelsesroller.Fire veje til bæredygtig ledelse i kriser – og under genåbningAf Stephen Holst, Louise Dinesen og Ann-Christina MatzenDenne artikel giver gode råd til kriseledelse og til, hvordan man som leder forholder sig åbent, samtidig med at man styrer mod noget. Artiklen præsenterer Krisekompasset som en model, der skal hjælpe organisationen og ledelsen til at navigere i en krisesituation og i tiden efter den og sikre, at fokus holdes på både det menneskelige og på kerneopgaven.

I dette nummer af magasinet 'I børnehøjde' sætter vi fokus på evalueringskultur og PLF i dagtilbud, og du kan bl.a. glæde dig til artiklerne Malene Skov Dinesen, Stine Elverkilde og Puk Harboe, interview med dagtilbudsleder i Tranbjerg Dagtilbud, Mette Ruggaard, og læringspartner hos Børn og Unge i Aarhus Kommune, Camilla Dreiager samt anmeldelse af bogen "Udbryderkongen og indbrudstyven".

Her kan du i en artikel af Tina Brandt blive klogere på omsorg og relationskompetence i en coronatid. Børn har brug for basal omsorg og nærvær for at trives og udvikle sig – basta. Den professionelle relationskompetence, med afsæt i en stærk faglighed og systematisk refleksion, er vejen frem, når pædagoger skal have børnenes grundlæggende væsen og behov for øje i en tid, hvor private og offentlige interessenter har så mange dagsordener på institutionernes vegne.Hverdagens samspil med børn i dagtilbud er vigtige, komplekse og kræver omtanke. De fortjener, at vi jævnligt sætter tiden i stå for en stund, er nysgerrige og går på opdagelse i hverdagens praksis. I artiklen af Sofie Henriksen og Margrethe Brun Hansen finder du to samspil, som du kan spejle dig i, med det formål at reflektere over, hvad der i grunden kendetegner samspillene i dit dagtilbud.Daginstitutioner har under Covid-19-perioden afprøvet en række nye struktureringer af læringsmiljøerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvilke oplevelser og erfaringer med den pædagogiske organisering tager vi med os videre? I artiklen vil cand.pæd. og tidligere studieleder Peter Rod sætte fokus på, hvordan ledere, pædagogisk personale og bestyrelser i dagtilbud kan reflektere over deres erfaringer med Covid-19-organiseringerne.Endelig bringer dette nummer et bidrag af Pia Thomsen, der deler sine tanker om en distribueret sprogpædagogisk praksis. For hvor bor sproget egentlig henne? Hvis vi spørger et børnehavebarn, svarer det med stor sandsynlighed, at sproget bor i munden, måske endda i ørerne. Spørger vi derimod en pædagog eller en af os forældre, vil vi svare, at sproget bor i hjernen. Men er det nu rigtigt? Er sproget virkelig en eneboer, der ikke plejer omgang med andre af barnets udviklingsområder? Artiklen er et forsøg på at skitsere og beskrive sprogets rolle for barnets sociale og relationelle udvikling.

I dette nummer af I børnehøjde stiller vi skarpt på det neuropædagogiske felt i en pædagogisk kontekst, og du kan således glæde dig til artikler af Kjeld Fredens, Anni Mortensen og Tea Thyrre Sørensen samt et interview med bestsellerforfatter Ann-Elisabeth Knudsen.

I dette nummer af I børnehøjde dykker vi ned i temaet "Forældresamarbejde i dagtilbud", og du kan således glæde dig til fire artikler af blandt andre Stine Elverkilde, Mathilde Damgaard og Agi Csonka samt et interview med Maria Ørskov Akselvoll om implementeringen af Aula i dagtilbud.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen.Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen.Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen.Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Hverdagen i en pædagogisk praksis med børn er vigtig, kompleks og kræver omtanke.Samspillene i hverdagen udgør grundlaget for jeres praksis, og de utroligt mange samspil med børn, forældre og kolleger påvirker, udvikler og understøtter de vigtige relationer.Med denne bog får I en håndsrækning til at skærpe jeres Blik for samspillet.Bogen indeholder over 100 praksisfortællinger, hvoraf de 35 er visuelle samspilssituationer - som tegningen med Laurits og Eva på forsiden. Tegningerne indfanger hver især nogle genkendelige, finurlige, eftertænksomme og dilemmafyldte hverdagssamspil.De er inddelt i fem vigtige fokusområder, som jer, der arbejder i dagtilbud, har indflydelse på, er en del af og har ansvar for: Følelser, Mestring, Sprog, Forældresamarbejde og Personalesamarbejde.Bogen støtter jer I at sætte tiden i stå for en stund og forstørre hverdagens samspil, og med bogens spørgeramme ved hånden guides I til at være nysgerrige på jer selv og hinandens perspektiver, have reflekterende dialoger og sammen evaluere og udvikle jeres egne samspil og relationer.Bogen er henvendt til jer, der er pædagogiske praktikere og ledere, og som hver dag gør en forskel for børnene, deres forældre og hinanden i jeres dagtilbud.Bogen er skrevet af kandidat i pædagogisk psykologi og supervisor Sofie Henriksen samt børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.Sagt om bogen'Forfatterne bidrager til at styrke læserens indsigt i mennesker - store som små - og vores relationer til hinanden, og samtidig beriges man af, at bogen er både fængende, rørende og praktisk anvendelig.' - Fra bogens forord af Louise Klinge'Blik for samspillet skal skabe respekt for pædagogernes hverdag. Den viser, hvor vigtigt det pædagogiske arbejde er, og hvor væsentligt samspillet med børn, kolleger og forældre er. Med over 100 praksisfortællinger, hvor 35 er tegninger, kan pædagoger spejle sig i andres fortællinger og reflektere over deres egen praksis.' - Mathilde Margrethe Graulund, Børn og unge

De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme.Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv.Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil.Omtale af bogen'Derfor skal du læse den: Mange af os kunne godt tænke os at bruge mindre tid på alt det digitale, og her får vi gode håndgribelige øvelser til hvordan.' - Psykologi