Bøger udgivet af Aleatorik

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.

Hvad ville historien være uden dens arkiver, dens museer og samlinger, dens skrifter og traditioner for fortolkning? Ville der overhovedet eksistere sådan noget som historie? Den berømte og berygtede franske filosof Jacques Derrida opsporer i et af sine mest kendte værker, som nu foreligger på dansk, netop denne problematik.Med sin dekonstruktive metode optrevler Derrida problematikken indefra med en bog, som udover de centrale teser stort set kun består af metatekst – i form af en indledning, et forord, en exergue og et efterskrift. I anledning af den danske oversættelse er tilføjet et forord af oversætteren Frederik-Emil Friis Jakobsen og et efterord af Torsten Andreasen.»Intet er i dag mere uklart og mere foruroligende end det begreb, der er arkiveret i ordet arkiv. […] Arkivets uro stammer fra en arkivfeber, fra en mal d’archive. Vi er »en mal d’archive«: Vi er i arkivforlegenhed. […] Det er endeløst, uophørligt, at søge efter arkivet, dér hvor det undslipper os. Det er at forfølge det, selv når der er for meget af det, dér hvor noget i det anarkiverer sig. Det er at lade sig drage mod det af et tvingende, gentagende og nostalgisk begær, et uundertrykkeligt begær efter en tilbagevenden til oprindelsen, en hjemve, en nostalgi om at vende tilbage til den absolutte begyndelses mest arkaiske sted.«

Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød er Donatella Di Cesare seneste bog, og er en kort og koncis intellektuel vejviser til Corona-pandemien. Den udgør et af de første væsentlige bidrag til den filosofiske litteratur om pandemien, og er en bearbejdning af en række centrale temaer inden for politisk filosofi, herunder undtagelsestilstand, livets sårbarhed, grænseregimet, teknokrati, ekspertvælde, konspirationsteorier, demokrati, isolation og vejrtrækning.Donatella di Cesare (f. 1956) er en af Italiens mest fremtrædende og nulevende filosoffer. Hun er forfatter til en række bøger om forholdet mellem filosofi og politik, herunder Heidegger og jøderne: de »sorte hæfter« (2014) samt Tortur (2016). Senest har hun i den italienske presse kritiseret Giorgio Agambens kommentarer om Corona-virussens farlighed og hans sammenligning af vaccinepas med de nazistiske jødestjerner; en parallel som også har været genstand for omfattende kritik i Danmark.

Dette essay blev skrevet i efteråret 1915 i Wien et år efter Den Store Krigs udbrud. Anledningen var et nationalistisk prydbind med korte bidrag fra mere end ethundrede forfattere, kunstnere, videnskabsfolk, politikere og soldater, for at samle penge ind til de tyske biblioteker. Spadsereturen, der udgør essayets ramme, foregik i Dolomitterne, og de to samtalepartnere er formentlig Rainer Maria Rilke og Lou Andreas-Salomé. Freud udgav tre år senere hovedværket Trauer und Melancholie, hvori hans psykoanalytiske teori om sorg udfoldes. Træsnittet på smudsomslaget forestiller en »Melancholicus«, og er et ofte brugt kalendermotiv fra omtrent 1480.

Vi befinder os midt i en periode, hvor køn og seksualitet genforhandles: Seksuel liberalisering, moralske panikker, juridiske definitioner og seksuelle tabuer fylder offentligheden. Dette klassiske essay inden for queer- og seksualitetsstudier er en uomgængelig reference for debatter om forskellen på queer- og feministiske positioner, sexnegativitet og sexpositivitet samt det normative seksuelle værdisystem – hvad der anses som »god« sex og »dårlig« sex. Det er altså igen og stadig tid til at tænke sex.Bogen handler om stigmatisering af seksuelle minoriteter og håndhævelsen af kernefamiliens ideologiske status som en konsekvens af forskellige kriser i samfundet. Den undersøger også, hvordan forskellige seksuelle tabuer såsom onani, homoseksualitet og pædofili falder ind og ud af samfundets regulering af seksualitet.Gayle Rubin (f. 1949) er en amerikansk antropolog, queerteoretiker og feministisk tænker. Hun har påvirket queertænkere som Judith Butler og Heather Love og forbindes ofte med sexpositiv feminisme. Dette er første gang hun udkommer i dansk oversættelse.

Denne eklektiske samling af tekster, redigeret af billedkunstnerne Anne-Mette Schultz og Signe Frederiksen, kredser om kunstnerisk uddannelse og pædagogik, med en særlig interesse for vekselvirkningen mellem institutionerne og det kunstneriske arbejde.Det centrale element er interviewet Det som Laurence Rassel får os til at gøre, der portrætterer den belgiske kurator og pædagog Laurence Rassels institutionelle arbejde, blandt andet som rektor på kunstakademiet École de recherche graphique i Bruxelles.Omkring denne samtale danner fire originale bidrag af billedkunstnerne Felis Dos, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Pia Rönicke og Stefan Pedersen en subjektiv og lokal kartografi over en form for moduddannelse, der undersøger: Hvordan kan en kunstner gøre? Hvordan kan en kunstner undervise? Hvordan kan institutionen fungere kritisk og tage konsekvensen af det arbejde som produceres inden for dens egne rammer?Bogen er et oplæg til samtale, diskussion og undervisning og er en invitation til alle, der har en interesse i at tænke kritisk over kunstens institutioner.

»I dag taler de engang monstrøse kroppe, der er produceret af kønsforskellens patriarkalsk-koloniale regime, for sig selv og producerer viden om sig selv. Tiden er inde til at slæbe analytikernes brikse ud i gaderne og kollektivisere talen, politisere kroppene, afbinarisere køn og seksualitet og afkolonisere det ubevidste.«Paul B. Preciado er forfatter, filosof, aktivist, filmskaber, kurator og »dissident fra kønssystemet«. Kan monsteret tale? var hovedtalen ved den årlige psykoanalytiske kongres i Paris i 2019 og er siden blevet diskuteret bredt. I 2022 udkom Testo Junkie. Sex, stoffer & biopolitik i dansk oversættelse.

Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.

Den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris foregår under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde i Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og deres tætte forhold får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.

"Stop. Det er vigtigt – vigtigt – du må ikke gå glip af det her, de sidste øjeblikke. Men du kan ikke lide det. Du vil have det overstået hurtigt. Du lader dig føre væk, fjerne, dræbe."I denne sprængte roman hjemsøger død og vold en række fragmenterede beretninger, som indhylles i en tåge af forskellige landskaber og store, nøgne byer. Samtlige karakterer er navnløse, og selv fortælleren veksler mellem et 'jeg' og et 'vi', hvor den myrdede og morderen forbliver uadskillelige.Danielle Collobert (1940-1978) var fransk forfatter, aktivist og journalist. Hun var engageret i den algeriske frigørelseskamp og rejste næsten uafbrudt. Hun nåede at udgive fire værker, inden hun begik selvmord i Paris på sin 38-års fødselsdag.

"i skriftens størknede tid // dens kød bliver hårdere – strammer fibrene – forbereder hver dag sin krop på lemlæstelsen af sig selv"Denne digtsamling udforsker grænserne for den fysiske krop og tale gennem et sprog, der undslipper sig kategorisering. I digtene er en ubestemmelig krop, kun kendt som 'den', involveret i intens fysisk vold, mens den forsøger at – og mislykkes med – at kommunikere med tekstens andre stemmer. Kroppen er ikke kønnet, den præsenterer sig både som subjekt og objekt, og demonstrerer en mangfoldighed af tilstedeværelser, samtidig med at den tilslører kilden til den kropslige vold.Danielle Collobert (1940-1978) var fransk forfatter, aktivist og journalist. Hun var engageret i den algeriske frigørelseskamp og rejste næsten uafbrudt. Hun nåede at udgive fire værker, inden hun begik selvmord i Paris på sin 38-års fødselsdag.

Politik er i dag de paranoides spil: fra paranoiaen over at blive cancelled af identitetspolitikkens forkæmpere til paranoiaen over den københavnske kulturelites magt. ”Bare fordi du er paranoid, betyder det ikke, at du ikke har fjender,” sagde Henry Kissinger.Dette essay om paranoide læsemåder er et af de bedste redskaber til at forstå samtidens politiske klima. Hvorfor foregriber så mange politiske positioner i dag den smerte, som de samtidig forsøger at begrænse eller undgå? Hvorfor smitter denne form for politik så voldsomt, og hvorfor tager den så ofte afsløringens form?Udover titelessayet indeholder denne bog også essayet Queer og Nu, som er en refleksion over at blive latterliggjort for sin forskning i pressen, og samtidig leve med døden helt tæt på kroppen i form af en brystkræft-diagnose. Det er den første enkeltstående udgivelse af Eve K. Sedgwick på dansk, som sammen med Judith Butler er en af queerteoriens grundlæggere.

En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander på en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget består af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest gådefulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.

Udgivelsen samler de to centrale essays »Ti teser om politik« og »Politik, identifikation, subjektivering« som er oversat fra fransk af Anton Sylvest Lilleør. Disse to essays udgør Rancières væsentligste kortere politiske bidrag, og er forsynet med et forord, der opridser de vigtigste hovedlinjer i forfatterens tænkning.Fra forordet: »Samfundet er til enhver tid ordnet på en bestemt måde: Nogle aktiviteter og personer er synlige, mens andre ikke er; nogle kan få ørenlyd og andre kan ikke; og nogles ytringer, når de lykkes med at trænge igennem, høres som tale, mens andres høres som støj. […] Sagt på en anden måde: Politik er ikke regering eller styring. Politik er snarere uregerlighed og forstyrrelse.«

Tærskel er en samling af syv noveller, alle skrevet i jeg-form og drevet frem af forskellige fortællerstemmer, logikker og temperamenter. I novellen I sofaen søger jeg-fortælleren tilflugt fra nogle ukendte konsulenter i et forladt hus, og falder her igennem ryggen på en sofa og ned i et rum under den, hvor hun langsomt muterer til noget andet. I novellen I hendes øjnes lys går jeg-fortællerens tilsyneladende almindelige ægteskab med chokoladekiks og TV-aftener langsomt i stykker, hvorefter hun til sidst bliver til en statue på Amager Strandpark. Novellerne finder alle sted i realistiske hverdagsrum, men indsætter elementer fra horror, sci-fi og fantasy, sådan at der inden for hver enkelt tekst sker gradvise glidninger fra det genkendelige til det sære og umulige. Debuten kan læses som spekulativ fiktion, og veksler stilsikkert mellem det alvorlige og det absurd humoristiske.

Colette Peignot (1903-1938), fransk forfatter og intellektuel, skrev under pseudonymerne Laure og Claude Araxe. I et livslangt opgør med sin katolske opdragelse og lidelsesfulde barndom vendte hun sig først mod mellemkrigstidens kommunisme og eksistenstænkning, senere erotisk overskridelse og kulthandlinger som nøglefigur i det hemmelige selskab Acéphale.Det hellige er en samling af essayistiske betragtninger, digte, breve og andre fragmenter, som på trods af familiens ønsker blev udgivet posthumt af Georges Bataille og Michel Leiris. Denne første danske oversættelse af Louise Bundgaard er forsynet med et indførende efterord af Jon Auring Grimm og originale illustrationer af Anton Bech Jørgensen.

Colette Laure Lucienne Peignot (1903-1938) var en yderst aktiv del af det politiske miljø i mellemkrigstidens Paris og var nær ven med George Bataille, Simone Weil, m.fl. Hun er i eftertiden alt for ofte blevet reduceret til blot at være Batailles muse og elsker. I sin levetid publicerede hun politiske artikler under pseudonymet Claude Araxe, men aldrig de skønlitterære tekster, der nu foreligger i dansk oversættelse, for første gang i bogform.I Historien om en lille pige behandler Peignot traumerne fra en opvækst i det katolske borgerskab - en opvækst der er præget af tab og seksuelt misbrug, og hvis hykleri og fordærvede moral hun anklager. Det er en sproglig revolte, hvis tone i sig selv mimer den religiøse lidenskab.

Lewis Carroll er forfatterpseudonymet for Charles Lutwidge Dodgson (1832-1898), forelæser i matematik ved Christ Church College, Oxford, men bedst kendt som forfatter til Alice i Eventyrland og Bag spejlet. Den efterfølgende berømmelse passede det ellers private menneske dårligt, hvilket har bidraget til mange af myterne om Dodgson, der også var en entusiastisk amatørfotograf, tegner og opfinder. Ernæring af forstanden er oprindeligt manuskriptet til et offentligt foredrag, der blev holdt i oktober 1884 i Alfreton, Derbyshire på invitation fra salmedigteren William Henry Draper, som også forestod udgivelsen på forlaget Chatto & Windus i 1907. Illustrationerne på smudsomslaget og til venstre er fra The Rectory Umbrella; som er et af mange selvudgivne tidsskrifter, som Dodgson fremstillede i sin ungdom.