Bøger af Torben Næsby

Antologien tager udgangspunkt i de klassiske pædagogiske teorier og inddrager den nyere pædagogiks sociale kontekst. Karl Marx og Friedrich Engles Émile Durkheim Michel Foucault Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Jürgen Habermas Thomas Ziehe Anthony Giddens.Alle artikler er suppleret med litteraturlister med forslag til videre læsning.Pædagogik i sociologisk perspektiv henvender sig specielt til studerende på lærer- og pædagogseminarier.

Børnene er det råstof, Danmarks fremtid skabes af. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Det er et rigtig stærkt afsæt for at forske i, hvordan vi som samfund skaber den bedste kvalitet for alle vores børn i deres dagtilbud. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være. Bogen her er en revideret og udvidet udgave af "Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud 2", der udkom sidste år. Der er nye kapitler om sociale relationer i og omkring skolestart, overgange mellem dagtilbud, skole og SFO, tidlig indsats og sundhed og sundhedsfremme. Endelig er der et nyt metodeafsnit med præsentation af konceptuel ramme og et nyt dialogværktøj, KVALid.

Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagogBogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis.Bogens indhold:Del 1: Uddannelse og dannelse1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet (Lars Qvortrup)2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste (Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl)3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform (Pernille Frandsen)Del 2: Pædagogiske miljøer og aktiviteter4. Kvalitet i pædagogisk praksis (Torben Næsby)5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv (Torben Næsby)6. Neuropædagogik – neuroner og relationer (Anni Mortensen)Del 3: Profession og samfund7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse (Ida Kornerup og Mimi Petersen)8. Unge, uddannelse og netværk (Üzeyir Tireli)9. Køn i pædagogisk praksis (Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente)Del 4: Pædagogens praksis10. Didaktik i dagtilbud (Ole Henrik Hansen)11. Målsætning, dokumentation og evaluering (Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen)12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv (Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen)13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge (Kira SaabyeChristensen og Ida Kornerup)

Dette er 2. udgaven af bogen Den styrkede pædagogiske læreplan - grundbog til dagtilbudspædagogik fra 2018. Den indeholder hele seks nye kapitler.Denne bog udkom første gang i 2018 og har vundet stor udbredelse på pædagogernes grund-, efter-, og videreuddannelse samt i praksis på dagtilbudsområdet. 2. udgaven er opdateret med seks nye kapitler, som bringer leg, dannelse, relationer, det brede læringsbegreb, det faglige fyrtårns rolle samt vidensformer endnu mere i spil.Dagtilbudsloven fra 2018 har blandt andet til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner.Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse.Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag:Den brede læringsforståelse Leg og dannelse i dagtilbudDet gode børneliv, børnesyn og børneperspektiverFaglig ledelse og organisering af læringsmiljøerDet faglige fyrtårns rolleTværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes livBørn i udsatte positioner og inklusionDokumentation og evalueringskulturForældresamarbejde.I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne.

I foråret 2018 blev der vedtaget ændringer til dagtilbudsloven, som blandt andet har til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner.Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af de nye lovændringer og den tilhørende bekendtgørelse. Bogen retter sig mod det grundlæggende pædagogiske fundament, der beskrives og vægtes i lovgivningen og i Master for en styrket pædagogisk læreplan.Bogens 14 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag: Den brede læringsforståelse Det gode børneliv, børnesyn og børneperspektiver Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer Tværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes liv Børn i udsatte positioner Dokumentation og evalueringskultur Forældresamarbejde.I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis, og der tages afsæt i den seneste viden på området. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne.Bogen fungerer som grundbog til faglige ledere, studerende og pædagogisk personale på grund-, efter- og videreuddannelse på dagtilbudsområdet. Bogen henvender sig desuden til alle, der beskæftiger sig med dagtilbud, og som ønsker en indføring i det fælles pædagogiske grundlag for dagtilbudsloven.

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Politikere, forskere og praktikere i den pædagogiske verden er alle optaget af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden - at den er evidensinformeret. En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft - informeret af forskningsviden.Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?Bogen er delt ind i tre dele: Debatten om evidens; Metoder i evidensforskning og Arbejdet med evidens i uddannelse og pædagogisk praksis. Den er oplagt som studiebog til pædagoguddannelsen, da den skriver sig op mod uddannelsens kompetenceområder og videns- og færdighedsmål, herunder især de nationale moduler inden for specialiseringerne, bachelorprojektet og den fjerde praktikperiode.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en lang række forslag til studerendes selvaktivitet og den videre læsning.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

HVAD ER KVALITET I DAGTILBUD, OG HVORDAN KAN DET SE UD?Denne grundbog om KVALid (KVALitet i dagtilbud) er skrevet med ønsket om, at alle med interesse for kvalitet i dagtilbud bliver præsenteret for KVALid som dialog- og tilsynsværktøj og har mulighed for at dykke ned i det teoretiske og empiriske grundlag, som KVALid Dialog og KVALid Tilsyn bygger på.KVALid er udviklet med afsæt i den retning og kvalitetsforståelse, som dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan har sat for de danske dagtilbud, og giver et indblik i dele af det forskningsmæssige og teoretiske grundlag, som den styrkede læreplan – både det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer, kan forklares ud fra.Formålet med KVALid er at kunne præsentere et anvendeligt redskab til pædagogisk tilsyn i dagtilbud, som bl.a. kan bidrage med forskningsviden om høj kvalitet, anvendes aktivt, dialogisk og refleksivt i forhold til det pædagogiske personales egen praksis og til forbedring af læringsmiljøerne til gavn for alle børn.

Den forskningsviden, der formidles i denne bog, stammer primært fra et forskningsprojekt om Legebaseret Pædagogik som er gennemført af forfatterne for University College Nordjylland. Ambitionen med bogen er at præsentere forskningen på en lettilgængelig måde og dermed bidrage til at gøre det nemt at omsætte forskning til beslutninger om og i pædagogisk praksis. Hvis man vil undersøge, hvorvidt og hvordan pædagoger og pædagogstuderende deltager i børns leg i dagtilbud, kan man nærme sig feltet ved at se på, hvilke processer der foregår under hvilke strukturer eller former, og hvad indholdet og formålet med deltagelsen er. Videre kan man undersøge, hvad leg er, og hvilket udbytte børn har af at lege i de pædagogisk tilrettelagte læringsmiljøer, vi har, i vore dagtilbud. I denne bog fokuseres på, hvilke former for leg der har hvilke didaktiske og pædagogiske kendetegn, og på hvilke måder pædagoger og pædagogstuderende deltager i børns leg, eller ikke gør.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

I denne bog beskrives et forsknings- og et kompetenceudviklingsprojekt i Vesthimmerland kommune, gennemført i samarbejde med University College Nordjylland. Der er i projektet arbejdet med og udviklet et nyt dialog-værktøj, KVALid - med fokus på overgange mellem dagtilbud og skole, der diskuterer kvalitet i de pædagogiske processer inden for fem temaer.

Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. En hvidbog. Viden fra forskningen skal gøres tilgængelige og anvendelige for alle, der træffer beslutningerne om dagtilbud, uanset om du er lovgiver, kommunalbestyrelsesmedlem, embedsmand, institutionsleder eller pædagog i et dagtilbud. Meget taler for, at der er et behov for at indsamle og vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det kan ske gennem forskningsbaserede og afprøvede vurderingsredskaber og metoder, som på sigt sætter det pædagogiske personale i stand til på egen hånd at dokumentere og vurdere kvaliteten i det pædagogiske tilbud. Samtidig skal redskaberne og metoderne tilvejebringe viden, der gør beslutningstagere på de forskellige politiske og administrative niveauer i stand til at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Pædagogisk kvalitet skal vurderes af fagets professionelle – og af forskningen – og formidles i en sådan form, at det kan kvalificere politiske beslutninger inden for området. Når pædagogisk kvalitet ikke er endegyldig, og når der ikke findes endegyldige mål for kvalitet i dagtilbuddene, kan det føre til at vi accepterer en meget stor spredning og store forskelle i kvalitet på alle niveauer. Det taler for, at der bør være en række nationale standarder, som siger noget om, hvad betingelserne for god kvalitet er. På nuværende tidspunkt er der megen forskning, der viser, at normeringer, antal af uddannede pædagoger, pædagogernes faglige viden, systematik i arbejdet og deres tilgang til børnene, er vigtige forudsætninger for høj kvalitet. Men der er også forskning, der viser at disse betingelser endnu ikke er til stede overalt – der er med andre ord stadig meget at tage fat på, før vi er i mål. Denne hvidbog er et bidrag til dette arbejde.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

Omfattende reformer af det bestående medfører som regel muligheder såvel som udfordringer. Folkeskolereformen er i denne forbindelse ingen undtagelse - artiklerne i nærværende seriehæfte diskuterer netop disse muligheder og udfordringer.Artiklerne er skrevet af forskere og ph.d.-studerende ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet. Seriehæftet henvender sig til samtlige aktører i og omkring folkeskolen, og vi håber, at artiklerne kan bidrage til konstruktive diskussioner af, hvordan en god folkeskole ser ud, og hvilke muligheder og udfordringer folkeskolereformen bringer

Temaet i dette nummer er professionsudvikling i et vidensperspektiv.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.