Bøger af Steen Søndergaard

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter.Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologierAf Karsten GyntherArtiklens forfatter redegør for, hvordan vi netop nu ser en ”tredje bølge” afit-integrationsforsøg i folkeskolen. Første bølge handlede primært om lærernes basale it-færdigheder. Anden bølge handlede om generel integration af it i undervisningen, og nu er fokus på integration af it i skolens fag. Men hvad skal der til, for at it kan integreres i skolens fag på en måde, så undervisningenlever op til Fælles Mål? It og skoleudvikling – ledelsens rolleAf Roland HachmannSkolelederen skal ikke nødvendigvis have viden om brugen af it i det enkelte fag, men må have en viden om it på et andet og mere overordnet niveau. Det handler for lederen om at have forståelse for blandt andet digital læremiddelkultur, skoleudvikling og innovative forandringsprocesser. Artiklen sætter fokus på, hvordan it ændrer måden at drive skole på. Inklusion og undervisningsdifferentiering – med digitale værktøjerAf Ole Christensen og Steen SøndergaardInklusion og undervisningsdifferentiering er to sider af samme sag, og i skolen er der behov for udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn får bedre mulighed for at være aktive deltagere i undervisningen. Artiklen giver nogle bud på, hvordan brugen af digitale værktøjer og digitale medier kan medvirke til udvikling af nye læringsrum og læringsformer i skolenog dermed lægge op til andre lærer- og elevroller.Et pilotprojekt med iPads på GrønvangskolenAf Jan AsklundArtiklens forfatter er afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og fortæller her om skolens erfaringer med at implementere iPads i undervisningen. Fra 7. klasse kan eleverne vælge sig ind på seks linjer, herunder en it- og medielinje. I linjetimerne arbejdes der med præsentationer, fotofortællinger, videohistorier. Fælles for elevernes tilgang til opgaverne er, at de selv finder niveauet og måden at løse opgaverne på.Ny forskning i skoleledelse5 skarpe til Hanne Knudsen, lektor i pædagogisk ledelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet.

Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge. Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet? Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.