Bøger af Søren Kolstrup

Danskerne er en nation af lønarbejdere. Tre ud af fire voksne under pensionsalderen er erhvervsaktive. Af de erhvervsaktive er mere end 90% lønarbejdere. 1,7 mio. danskere er i dag medlemmer af en fagforening. Vil man forstå ikke bare Danmarkshistorien, men også baggrunden for tidens aktuelle diskussioner om f.eks. arbejdstid, velfærdsreformer og solidaritet, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie. Der er gennem årene skrevet mange bøger om specielle sider af denne historie, fra arbejdernes kultur og levevilkår til biografier over kendte politikere. Denne bog samler hele historien på en let tilgængelig, men samtidig grundig måde. Værket kan fungere som en uundværlig håndbog i kraft af dens veludbyggede indeks og temaartikler, som sætter læseren ind i tværgående temaer som kultur og demokrati. Bogen er tænkt som et oversigtsværk, som henvender sig både til almindeligt interesserede læsere såvel som til de, der ønsker en introduktion til et nærmere studium. Bogen er rigt illustreret og kan læses blot for den gode histories skyld...

Bogen ser på de motiver, drivkræfter og – ikke mindst – spor­skifter, der står bag den danske velfærds­model. Og den punkterer myten om, at vel­færdsgoderne skal ses som bestikkelse af middelklassen.Velfærdsstatens pionerer kæmpede for øget social, økonomisk og kønsmæssig lighed. De ville skabe en forebyggende velfærdsindsats, der kunne sikre sunde levevilkår, hindre sociale nedture og sikre samfundets evne til at genproducere sig selv, når nationens eksistens var truet på grund af krig og krise.I efterkrigstiden blev de sociale udgifter ofte anskuet som en rationel investering, der lønnede sig for hele samfundet, hvad enten det handlede om at aktivere samfundets intelligensreserve eller mobilisere kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiettræstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen.Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag. Drag gennem arbejderhistorien med Søren Kolstrup, tidligere lektor på Syddansk Universitet.

Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.

Hvorfor og hvordan fik nyliberalismen og New Public Management tag i veldfærdsstaten under Poul Nyrup Rasmussens og Mogens Lykketofts socialdemokratiske regeringer?I Forandringens årti fortæller Søren Kolstrup om den stillingskrig, der opstod mellem troen på markedet og det fælles, mellem nyliberalismen og velfærd i opbrudstiden 1990-2001. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Der drøftes, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer. Dermed belyses den danske udvikling i et europæisk perspektiv. Hovedtesen er, at der midt i 1990'errnes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede op for en stille, undertiden anonym nedsldning af velfærdsstaten, og som sikrede større råderum for markedskræfterne.

Finanssektoren er mærket af flere skandaler. Hvidvask af kriminelles pengeoverførsler og medvirken til skattesnyd har vakt berettiget opmærksomhed og kritik. Skandalerne repræsenterer toppen af det isbjerg, man kunne kalde den farlige og skadelige finanssektor. Isbjerget kan ikke håndteres med en anstændig bankmoral, selvom vi skal være de første til at byde den velkommen. Det er vigtig at fastholde, at bankers samfunds­undergravende grådighed fremmes af den måde, bankverdenen fungerer på, og de lovgivningsmæssige rammer. Derfor, vi skal diskutere, hvordan vi skaber en sikker og samfundsnyttig finanssektor ved at gennemføre skelsættende reformer.

De danske lønmodtagere udgør ni ude af ti af de erhvervsaktive danskere, og sammenligner man med andre lande, er der usædvanligt mange danskere, der er med i en fagforening. Arbejderbevægelsen har siden den første danske storkonflikt i 1974 spillet en enorm rolle i det danske samfunds udvikling, og alligevel bliver dens betydning for landet ofte undervurderet i historiebøgerne.Anette Eklund Hansen, Lars K. Christensen og Søren Kolstrups bog "Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000" kaster lys over denne spændende del af danmarkshistorien, der ligger til grund for det velfærdssamfund, der er så unikt for Skandinavien. Bogen er spændende læsning for alle, der interesserer sig for de danske arbejderes historie, og med sin udførlige litteraturliste er den samtidig et godt udgangspunkt for et nærmere studie af emnet.Anette Eklund Hansen har blandt andet været forsker ved Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik. Lars K. Christensen er historiker og forsker ved Nationalmuseet. Søren Kolstrup er cand.mag. i historie og har tidligere siddet i Folketinget for Enhedslisten. Sammen har de udgivet bogen "Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000".

Polske stemmer sætter fokus på polakker i Danmark og de polske indvandrere i perioden 1892 til 2008. Det er en beretning, der i både et historisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv fortæller om Polen og Danmark, om polakker og danskere.Søren Kolstrup analyserer og gennemgår de udstødelses- og tiltrækningskræfter, som sætter udvandringen i gang. Det handler om økonomiske, sociale og politiske drivkræfter og forhold i Polen, som har sat den enkeltes tanker om udvandring i gang. Hos den enkelte har der været tale om meget svære overvejelser, frustrationer og dilemmaer, før den endelige beslutning om at efterlade familie, venner og hjemegn blev taget.Fokus er på otte bølger af indvandring: De polske roearbejdere og teglværksarbejdere omkring år 1900, jøderne fra Russisk Polen 1905–1920, de polske krigsflygtninge efter 1945, den kolde krigs afhoppere, den jødiske tvangsemigration 1969–1972, flugten fra 1980’ernes krigsretstilstand og EU’s vandrende arbejdere.Sidstnævnte har de seneste år været med til at sætte overskrifter og dagsorden herhjemme med fokus på især de polske avisbude og østeuropæiske hjemløse.Søren Kolstrup er lektor, ph.d. og ansat ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet.