Bøger af Rudolf Steiner

The work of Rudolf Steiner is unique in the way it combines esoteric teaching with practical suggestions for the development of social life. Indeed, Steiner is best known today for the application of his ideas in areas such as education, medicine and agriculture. But none of this could have developed without the coherent and profound body of spiritual knowledge which stands at the very core of Steiner's work. In Rosicrucian Wisdom - one of his most complete introductions to modern spirituality - Steiner speaks out of the stream of Rosicrucian teaching. But rather than borrowing old ideas from historical tradition, Steiner presents a wholly new contribution arising from the results of his own experiential research. He talks of the Rosicrucian path as being appropriate for the modern spiritual seeker, but warns that Rosicrucian teaching should not be taken as abstract theory. Rather than remaining in the head or even the heart, spiritual ideas should reach into daily action, transforming all aspects of life. Steiner goes on to describe many facets of spiritual truth, including the law of destiny, the fact of life after death, ways of developing spiritual vision, humanity's past and future evolution, and much more.

Although trained as a scientist and a philosopher, Rudolf Steiner always placed a high value on the practice of art and always worked artistically: whatever he did was done with great artistry. Furthermore, as a spiritual teacher, Steiner's ideal was the reunion of science, religion, and art in a new, human sacramental culture. The eleven lectures collected here reveal the many-facetted perspectives Steiner offered regarding the vital role of the visual arts in human affairs. For Steiner, art is above all a way of building a bridge between the spiritual and the physical realms. His views are not abstract theories or utopian ideals, but a constant striving through the inherent qualities of color and form to realize concrete artistic projects in architecture, sculpture, and painting.On first meeting Steiner's radical ideas, many people -- artists as well as non-artists -- wonder what sense they can make of such an approach to art. The introduction by Michael Howard introduces these ideas by recounting one artist's experience of struggling to make Steiner's views and way of doing art his own. Ultimately, however each person must make their own relationship to Steiner's approach, buth the story of how one artist took up the challenge may stimulate others to do the same. The book includes numerous photographs.

R. Steiner om substantielle lægemidler: ”Der findes i virkeligheden slet ingen allopater , for også det som gives allopatisk som lægemiddel, gennemgår i organismen en homøopatiserings proces og helbreder egentlig alene gennem denne homøopatiserings proces. Således at enhver allopat egentlig finder støtte for sin allopatiske fremgangsmåde gennem den homøopatiserings proces, der finder sted i organismen selv, en organisme som egentlig udfører det som allopaten undlader: Ophævelsen af sammenhængen mellem lægemidlets enkelte dele. Dette medfører at organismen egentlig bliver påført en frygtelig arbejdsbyrde og en forstyrrelse når man belaster det med de kræfter, som giver sig til udtryk når man tilfører lægemiddel i allopatisk tilstand.” (Ved at give lægemidlet i homøopatisk tilstand fritager man kroppen for dette ekstra arbejde og det virker derfor direkte ind på den ønskede måde. Samtidig består sygdomme ikke sjældent i at kroppen netop ikke kan udføre denne homøopatiserings proces, hvorfor allopater så vil være virkningsløse.)

Rudolf Steiner udgav ‘Frihedens filosofi’ første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk. Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå. Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.”I en lang række senere skrifter taler Rudolf Steiner om de erfaringer af en oversanselig verden, som er mulige. Han taler om en antroposofi, som han kalder en vej til det åndelige i verdensaltet, og dette åndelige skal kunne opleves i oversanselige erfaringer. I Frihedens filosofi taler han ikke om alt dette. For han giver en anskuelse, som ikke indeholder nogen form for specialerkendelse på noget område, heller ikke på de gængse naturvidenskabelige. Men han udtaler i nogle bemærkninger, at den, som kan opleve det åndelige i tankens form som beskrevet i værket, vil være forberedt på at kunne forstå en oplevelse af noget oversanseligt, som ikke giver sig til kende gennem de sædvanlige sanser. Derfor er Frihedens filosofi på én gang uafhængig af Steiners senere antroposofiske skrifter og dog intimt forbundet med disse.”– fra Oskar Borgman Hansens efterskrift"Den etiske del af 'Frihedens filosofi' gør ikke mindst op med Kants pligtetik, og Steiner søger i dette opgør at formulere et helt nyt grundlag for en etik. Pligten - mener Steiner modsat Kant - udelukker friheden, fordi den kræver individets underkastelse under en almen norm. I stedet ønsker Steiner en etik, der hviler på et individ, der ikke underkaster sig, men skaber sig selv som frit menneske. Det er ikke mindst i denne del af Steiners filosofi, at det bliver klart, at den ikke bare er et åndshistorisk sidespor, men stadig kan virke vedkommende."Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

Rudolf Steiner udgav FRIHEDENS FILOSOFI første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.

Kristus og menneskesjælen4 foredrag holdt i Norrköping 12.-16. juli 1914. Fra GA 155.Oversat af Carin og Sidsel Astrup.Mennesket skal blive til en personlighed, som behøver den frie vilje. Derudover behøver det at finde vejen til det guddommelige i verden. Kimen til disse to udfoldelser er givet som gaver til mennesket. Den første kommer frem i billedet af syndefaldet. Den anden træder frem ved Golgatamysteriet. Kristus er at finde i Det gamle Testamente, men menneskene erkendte ham ikke. Gud gav sin vilje til kende gennem elementerne. Kristus var der og virkede for hedningerne gennem mysterierne. Hedningerne kunne endnu ikke ved egen kraft finde Jordens mening. Jøderne fik viljen givet gennem lovene. Hedningerne fik visdommen gennem mysterierne. Gud erkendes ikke gennem vilje, ikke gennem visdom. Menneskesjælen må bære sin bevidsthed gennem døden. Kærlighed blev givet, idet Gud blev menneske i Jesus Kristus. – Vilje, visdom og kærlighed. I denne kærlighed oplever sjælen sit forhold til Kristus. Idealer “indforsjæler” sig i et menneskes væsen og vil gennemtrænge dets nye jordeliv. De virker ikke blot på den enkelte, men på hele menneskeheden. Gennemkristner vi antroposofien, strømmer den som sæd ind i hele menneskeheden. Det forbliver frugtbart for den enkelte, men bliver et gode for hele menneskeheden. “Ikke jeg, men Kristus i mig”. Vi optager til egen fuldkommengørelse, men også for hele menneskeheden. Idealer må overgives til Kristus, så vi ikke gør os fremmede for verden. Bliver hermed reale kim. Det, jeg har erhvervet for mig selv, bliver gennem Kristus til fælles gode for hele menneskeheden. Lucifers og Ahrimans betydning og opgave i verdensordenen. De har fået deres rolle af de fremskridende guder i de åndelige verdener. Disharmoni opstår, når de tiltager sig roller på det fysiske plan, som ikke er tiltænkt dem. Lucifer og Ahriman er gudsmodstandere, men samtidig nødvendige i hele verdensordenens gang. Vi må skelne mellem objektiv og subjektiv synd. Kristus tager den objektive skyld på sig, men den subjektive må mennesket selv sone gennem sin karma. ”Dine synder er dig forladt”, betyder ikke en karmisk kendsgerning, men en kosmisk kendsgerning. Mennesket kan forløse sig selv gennem karma, men den kosmiske Kristus forløser Jorden. – En gud fra de øvre verdener måtte blive jordudviklingens fører. Ved jordtidens slutning er de gennemkristnede rester fra de enkelte inkarnationer sammenpresset og danner et åndslegeme. Vi vil opstå i legemet, i det af Kristus – gennem de enkelte inkarnationer – fortættede jordlegeme. Kristus er ikke blot død for det enkelte menneske, men for hele menneskeheden. De såkaldt døde arbejder med os.Sjælens tre veje til KristusTo foredrag holdt i Stockholm 16.-17. april 1912. Fra GA 143Oversat af Vagn Predbjørn Jensen.Ældre tiders vej til Kristus gik gennem evangelieteksterne. Nutidens vej går gennem indre Kristuserfaring, og fremtidens vej går gennem indvielse eller initiation. Bevidstheden om jeget går en anden vej end bæreren af jeget. Derfor bliver vi syge, og derfor ældes vi. Mennesket regner med sit jeg fra omkring 3-års alderen. Mennesket er først modent til at udvikle sit jeg ved egne kræfter omkring 20-års alderen. Her er vi et dobbeltmenneske. Mennesket kan selv søge forbindelse med den åndelige verden inden for den enkelte inkarnation. Ud fra jeget kan jeg gøre mig stærkere og stemme min sjæl, så der tilflyder hjælp fra den åndelige verden. Antroposofi kan give ethvert menneske viden om de hemmeligheder i tilværelsen, som sjælen længes efter at erkende. Betydningen af og meningen med Kristi inkarnation.Sygdom og skrøbeligheder er gaver fra de vise guddommelige magter. Vi må takke Kristus for, at vi hensættes til at gennemleve vores skæbne, indtil vi har båret vores karma til ende. Mennesket skal blive til en personlighed med den frie vilje og finde vejen til det guddommelige i verden. Hvad er konsekvensen ved at dræbe dyr og påføre dem smerte?

Det moderne menneske og antroposofienForedrag holdt i Heidenheim 29. april 1918. Fra GA 182.Oversat fra tysk af Ove JappeNutidens opgave er at forløse ånden i os, ellers forfalder den. Vi må hente åndsvidenskab ud fra os selv. Ånden må forvandles i tanke, følelse og vilje. Forestillingsevnen bliver da smidig, alsidig og åben over for verden, og i følelsen, lærer vi at kende os selv, skabe verdensfølelse, som inspirerer os til vores opgave i samklang med kosmos. På viljens område overvindes ubehændighed og gør os livsduelige. Idet mennesket vokser sammen med ånden, vokser det ind i omverdenen. Mennesket bemærker ikke ånden, hvis det bevæger sig med samme hastighed som legemet. Åndsvidenskaben hensætter ånden i mennesket i en anden hastighed end legemet, hvorfor vi ser verden i et andet lys.I skolealderen har vi til opgave at sørge for hele menneskets liv. Ærefrygt i barneårene danner evnen til at velsigne i alderdommen. Evner forvandler sig gennem livet.Hvordan kan den sjælelige nød i vor tid overvindes.Foredrag holdt i Zürich 10. oktober 1916. Fra GA 168.Oversat fra tysk af Ove Jappe.I nutiden er mennesket gennem bevidsthedssjælen blevet eneboer, isoleret. Det vil blive stadig vanskeligere at komme til et rigtigt forhold til hinanden, da det stiller krav til indre aktivitet. Det beror på det enkelte menneskes karma, hvilke mennesker det møder i livet. Vi må vække evnen til social forståelse og nye sociale former. Vi må bevidst lære at tage vores medmennesker, som de er, og hæve os over sympati og antipati. Vi må lære at skønne og bedømme gennem åndsvidenskab. Gennem åndsvidenskab dannes der bånd mellem mennesket og den åndelige verden – bånd, som giver dømmekraft. Nationale følelser modvirker social forståelse mellem mennesker. Tankefrihed på religionens område må udvikles individuelt. For englene var det en sorg, at Kristus forlod deres sfære. Hvis mennesker på Jorden lever med Kristustanken, opstår en forløsning for englene.Antroposofiens væsenForedrag holdt 24. januar 1922. Fra GA 80. Oversat fra tysk af Ernst Brandt.Vi må undgå de grænser, som naturerkendelse og menneskets eget sjæleliv danner. Nedsænker sjælen sig i sig selv, opstår illusion. Antroposofi vil videreudvikle de normale sjælekræfter. Vi må arbejde ud fra tankedannelse og viljeskraften, som må udvikles til et højere erkendelsestrin. Følelseskraften vil da følge med. Tanken må løsne sig fra nervesystemet. Der dannes da billedtanker. Der indtræder et stort livspanorama, og tidslegemet, æterlegemet, opleves. Processen kaldes den imaginative erkendelse. Efterfølgende må der dannes tom bevidsthed i fuld vågen tilstand. Så opstår den inspirerede erkendelse. Her møder man det evige i menneskenaturen. Viljen stammer fra den fysiske legemlighed – selve den indre organisme. Antroposofiens betydning for det medicinske, det pædagogiske, det kunstneriske og det sociale område. Ved selvopdragelse aflægges vaner, hvilket frigør viljen fra den fysiske legemlighed. Gennem viljesøvelser bliver organismen gjort gennemsigtig, åndeliggjort. Herigennem udvikles kærlighedskraft. Kærligheden udvikles til et højere trin, den intuitive erkendelse. Menneskets organisme bliver omdannet til et sanseorgan. Menneskesjælens evighed er en syntese af ufødthed og udødelighed. Kosmos hænger sammen med den menneskelige væsenhed. Sammenhæng mellem mennesket og naturens ånd i kosmos. Opbyggende og nedbrydende kræfter.

7 foredrag holdt i Oslo 16.-21. maj 1923. GA 226.I denne foredragsrække, der er holdt mindre end et år før Rudolf Steiners død, er samlet de væsentligste tråde af hans åndelige forskning. Søvnens betydning, ikke dens længde, men dens indhold. Fordybelse i livet efter døden og forberedelsen til en ny individuel inkarnation i “Et gudernes tempel” fra barndommens betydningsfulde livserfaringer til det voksne menneske. Af essentielt indhold for hele Jordens udvikling skildrer Rudolf Steiner mysteriet på Golgata og Kristi betydning for alle mennesker på Jorden. Michaelsfesten som nødvendigt korrelat til Påskefesten. Verdenspinse, antroposofiens budskab.

”Thomas Aquin forsøger i det trettende århundrede på en meget skarp måde at fatte erkendelsesproblemet, problemet om en samlet verdensanskuelse. Fatter det på en måde, som – det må man indrømme over for denne erkendelse – i dag er meget vanskelig at tænke efter, fordi der til denne tænkning hører forudsætninger, som næppe er til stede hos nutidsmennesker, end ikke når det drejer sig om filosoffer.”Thomas Aquin, også kaldet Thomas Aquinas, (1225-1274) er en af de første og vigtigste teologer og kristne filosoffer. Han har i særdeleshed spillet en rolle i Rudolph Steiners filosofiske retning antroposofien, som også undersøger forbindelsen mellem kristendommen og mysticismen. I løbet af en række foredrag holdt i 1920 beskriver Rudolph Steiner Thomas Aquins filosofi omkring kristendom og mysticisme og sætter det i perspektiv til sine egne tanker. Foredragene udkom første gang i bogform i 1958.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Speaking just months after the end of the First World War, Rudolf Steiner urges his audience to awaken to the practical relevance of spiritual knowledge. Serious engagement with contemporary spiritual-scientific concepts can awaken healthy forces of the will, which in turn facilitate constructive action in the outer world.

Steiner speaks of the work of Goetheanism, which begins with understanding the threefold human being and leads to threefolding the social organism. Steiner goes on to describe the decisive role of the consciousness soul in the present epoch, and how Aesthetic Letters and Goethe's Fairy Tale relate to contemporary challenges.

In the first full translation of this lecture course, Rudolf Steiner implores his audience to recognize the connections between the material and spiritual worlds. Eclipses of the sun and moon, for example, are 'forces at work in the universe, just like those we study today in the clinic or in the chemistry or physics laboratory'.

One hundred years after Rudolf Steiner presented his lectures on agriculture in 1924, the impact of his words are self-evident. Around the world, biodynamic principles are practised in thousands of thriving farms, vineyards and gardens, and Demeter certification for biodynamic produce is recognized internationally as a mark of quality.

”Hvad søger nutidens spiritisme? Søger den noget nyt, eller er det noget ældgammel, den søger? Er de veje, ad hvilke den søger det, fuldstændig nye – eller har vejene været betrådt af menneskeheden igennem århundreder eller måske årtusinder?”Omkring århundredeskiftet var folk over hele Europa og Nordamerika optaget af spiritismen. Også Rudolph Steiner interesserede sig for spiritismen, der på flere punkter overlappede med hans egne bevægelser antroposofien og teosofien. I to offentlige foredrag beskriver han spiritismens historie og udfordrer på flere punkter både spiritismens påstande og de videnskabsmænd, der afskrev spiritismen som det rene hokuspokus. Foredragene blev afholdt i Berlin i 1904.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

”Kun den, der godtager ’mystik’ i den betydning, at der i den kan herske lige så stor klarhed som i sand fremstilling af naturvidenskabelige sammenhænge, vil kunne finde sig tilrette med, at kristendommens indhold som mystik her også skildres mystisk. Thi det kommer ikke kun an på skriftets indhold, men – og navnlig – på: ud fra hvilke erkendelsesmidler der fremstilles.”Gennem en lang række foredrag fortæller Rudolph Steiner om antroposofiens tilgang til mystikken som en del af kristendommen. Han beskriver endvidere, hvordan mystikken og oldtidens visdom kan spille en lige så vigtig rolle i erkendelsesteori som moderne videnskab, hvis blot man går til det med åbent sind. Foredragene udkom første gang i bogform i 1910. Denne oversættelse udkom oprindeligt i 1971.Rudolph Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.

Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse3 foredrag holdt i København 6.-8. juni 1911. GA 15.Menneskets forskellige bevidsthedslag, den første jeg-oplevelse og jeg’ets arbejde i barndommen ud fra sammenhængen med den åndelige verden i det ubevidste sjæleliv. Gentagne jordeliv og betydningen af de i barndommen virksomme kræfter. Kristus og det højere menneskehedsjeg. Den åndelige ledelse og Kristi tilstedeværelse i mennesket. Kristusidealet og Sokrates. Fortidens store læremestre. Barndommens virkning gennem åndelige hierarkier og virkningens betydning. Forskellige åndsvæsners betydning for udviklingen. Det menneskelige ursprog og månevæsners indvirkning. Individualisering, differentiering og frihed. Ondt og godt. Nutidens sammenhæng med fortiden. At kunne ’se’ og at kunne ’skelne’. Forholdet mellem klarsyn og indvielse. Fra tro til erkendelse. Bevidst eller ubevidst optagelse af Kristusimpulsen. Om de fremmende og de hæmmende væsner i verdensudviklingen og deres deltagelse som menneskehedens ledelse. Den efteratlantiske tids kulturperioder, herunder den ægyptisk-kaldæiske tids særlige forbindelse til vores nuværende kultur ud fra en påvirkning af Kristi kraft. Forskellige Kristusopfattelser. Menneskets væsen og dets forhold til stjerneverdenen. Bibelens sammenhæng med tidligere kulturperioder. Kristi kosmisk-åndelige kræfters virksomhed i forbindelse med hans undergerninger. Tidernes vende, Jordens åndelige substans og menneskets bevidstgørelse i erkendelsen af en åndelig verden.Det åndelige menneskes veje og mål4 foredrag holdt i København 2.-5. juni 1910 samt 5. juni 1911. GA 125 og 127.Er en åndsvidenskabelig verdensopfattelse blot subjektive ideer, eller er der et dybereliggende behov for åndserkendelse i vor tid? Sammenstødet mellem tidligere tiders forestillinger og nutidens forhold til en åndelig verden. Moderne naturlove og forestillingen om Gud. Naturvidenskabens forhold til det åndelige. Åndsvidenskab som bro mellem den menneskelige sjæl og den ydre verden. De to veje til erkendelse: mystikkens vej og okkultismens vej. Teosofiens (antroposofiens) vej som den tredje vej. Det åndelige i mennesket og dettes afhængighed af det ”almindelige” menneske som vejbereder for det åndelige. Det almindelige menneskes forpligtelse over for det højere i dets indre. Karmalovens virkninger i livet. Det nødvendige i såvel en ægte følelse af ufuldkommenhed som følelsen af, at vi i os har uendelige muligheder for fuldkommengørelse. De to forskellige følelser i relation til henholdsvis mystikkens vej og okkultismens vej. Betydningen af tal-erkendelse for en afbalanceret udvikling. Billedet på det egentligt åndelige i mennesket. Jeg’ets sæde. Åndelige kræfters betydning for et menneskes selvforvandling. Den ydre og den indre verden, om ydre og indre oplevelser samt vort forhold til begge. Sjælelivets tre led: tænkning, følelse og vilje. Følelsens betydning for åndelig erhvervelse og forvandlingen af ondt til godt ved hjælp af karmaloven. Om at kunne gøre det oversanselige til sjæleligt indhold. Den nye åndsåbenbarings mission. Længsel efter selverkendelse. Forholdet til egne meninger, principper og metoder. En dyberegående tolerance. Livet set i lyset af reinkarnation og karma. Nye åbenbaringer ud fra gamle begreber. Jordens midte. Historien om Jesus-Kristus. Lidt om Kopernikus, Giordano Bruno, Kepler og Galilei. Det intellektuelle og materialismen. Kristus i menneskelig skikkelse. Kristi genkomst. Sandhed og vildfarelse.

10 foredrag holdt i Basel 15.-26. september 1909. GA 114.I foredragsrækken om Lukas-evangeliet udforsker Rudolf Steiner på baggrund af åndsvidenskaben, hvorledes Buddha og Kristus virker sammen, og hvorledes Kristuskraften kan virke i menneskesjælen, således at menneskesjælen igen kan lade denne kraft strømme ud. Og denne kraft er intet andet end kærlighedens impuls. Rudolf Steiner gør Lukas-evangeliet forståeligt – og beretter, hvordan dette skrift helt er gennemstrømmet af kærlighedens inspiration. Vi begynder at forstå, at evangeliet rummer det levende ord; at åbenbaringerne strømmer ned på Jorden fra de åndelige verdener og spejler sig ud fra menneskehjerterne som kærlighed og fred i det omfang, som menneskene udvikler sig til det, som Kristusprincippet i sandhed bringer til udfoldelse som den gode vilje. I foredragene anskueliggøres, at Lukas-evangeliet som inderste substans bærer kærlighedens og medlidenhedens virksomme kraft i sig. Desuden belyses forhistorien for den store Kristusbegivenhed – hvorledes impulser fra den buddhistiske verdensanskuelse strømmer ind i Lukas-evangeliet.

5 foredrag holdt i Kristiania (Oslo) 1.-5. oktober 1913. GA 148.Jesu barndom og ungdom frem til Jordandåben. Hans dybeste erkendelsesmæssige lidelser i forbindelse med, at de gamle åndsstrømninger svandt ind. Bærerne af den første kristendom var enkle naturer med en stærk personlig inderlighed. Menneskene har båret kraften i sjælen for at bringe Kristusimpulsen til at gå sin sejrsgang gennem verden. Men hvorved virkede Kristusimpulsens bærere? Der var noget, der gik fra sjæl til sjæl. Der var noget, der berørte de dybeste strenge i hjertet hos dem, der lyttede. I nyere tid ser vi denne form for kristendom blive neddæmpet. Gennem århundreder har vi vendt blikket bort fra Jorden og ud mod himmelvidderne. Vor tid skal arbejde hen imod, at Kristusforestillingen kommer til at spille en mere betydningsfuld rolle. Gennem pinsebegivenheden og Helligåndens udgydelse fandt disciplene en ny tilstand og en ny stigning i sjælen De forstod nu, hvad der var sket på Golgata. De vidste nu, at Kristi død på korset var en fødsel. Der fødtes noget, som tidligere kun fandtes i kosmos. Den kosmiske kærlighed blev født ind i jordsfæren. Fra nu af må menneskene søge vejen nedefra og op ind i de åndelige verdener. Mysteriet på Golgata er som en jordisk fødsel, hvor Kristus opslog sin himmel på Jorden, og efter pinsetildragelsen er Kristus med menneskene på Jorden. Det er sket gennem den dybeste lidelse, der overgår al menneskelig forstand.

11 lectures in Oslo, Berlin, Dornach & Basel, Nov. 24-Dec. 31, 1921 (CW 209)The Human Being as an Earthly and Cosmic BeingFather-consciousness and Christ-consciousnessThe Festival of the Appearance of ChristCosmic New YearThis previously untranslated volume in The Collected Works of Rudolf Steiner comprises eleven lectures given to members of the Anthroposophical Society in Norway, Germany, and Switzerland in November and December of 1921. In Rudolf Steiner's biography, 1921 was a year of many trials. These lectures stand between the earth-shattering years of the First World War and the tragic destruction of the First Goetheanum. Indeed, precisely one year after the final lecture published in this volume, the Goetheanum--the house of the Word to which Steiner devoted all his forces--burned to the ground through an act of arson.Though separated geographically, the lectures share a common thematic thread: the need for modern humanity, freely and out of inner initiative, to learn once again the language of the cosmos. This theme is taken up strikingly in the lecture of December 18, 1921, in which Steiner describes the spiritual reality of the human being not in familiar spiritual-scientific terms as consisting of physical body, etheric body, astral body, and "I," but instead imbues these otherwise abstract designations with inner content--the physical body as an echo of the activity of zodiacal forces and expressed as cosmic consonants, while the etheric body reveals an echo of the weaving of planetary spheres in the realm of vowels.This interplay of the planetary forces in vowels and the zodiacal forces in consonants--which accompany the soul on its descent to Earth--was once perceived instinctively by ancient humanity. It was understood that names are not given arbitrarily based on the whim of the parents but are designations that correspond to those planetary and zodiacal forces that played the greatest role in that individual's path to earthly incarnation.Abounding with penetrating insights, inspirations, and profound wisdom, this book speaks to all who seek a new understanding of humanity's place in the universe.This book is a translation from German by Agnes Schneeberg-de Steur of Nordische und mitteleuropäische Geistimpulse (2nd ed.), Rudolf Steiner Verlag, Dornach, Switzerland, 1982 (GA 209). Cover image: Schöpfung (Creation) by Ninetta Sombart (1925-2019), tempera on canvas, 55.5" x 112". With gratitude to the Sombart family for their kind permission and to Thomas Spalinger, Raffael Verlag, for providing the image.