Bøger af Peter Kemp

Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement.   Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse.     Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i.  Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater.I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver.Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

I Verdensborgeren bruger Peter Kemp dette klassiske begreb som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og konkurrencetankegangen og åbner sig mod verden. Med inddragelse af markante tænkere som bla. Jürgen Habermas, Jacques Derrida, Ulrich Beck og David Held inddrager han nutidens brændende globale problemer. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at fokusere på ”danske værdier” og på resultater og kompetencer.Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.

FOLKESKOLEN SOM KOSMOPOLITISK VÆRKSTED  Verdensborgeren er et gammelt ideal for dannelse og uddannelse. For grækerne var det en rent spekulativ tanke. I dag optræder det i stigende grad som realpolitisk begreb. For markante tænkere som Martha Nussbaum, Jürgen Habermas, Jacques Derrida og ikke mindst Ulrich Beck er verdensborgeren blevet betegnelsen for det menneske, der tager nutidens brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden. Den moderne verdensborger er alt andet end verdensfjern! I sin nye bog Verdensborgerensom pædagogisk ideal bruger Peter Kemp begrebet som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og åbner sig mod verden. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at hvile på "danske værdier". Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder, men uden at overtage fortidens idealer uændret. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.   PETER KEMP, dr. theol. & phil., er professor i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler og har gennem en menneskealder markeret sig i aviser, radio og tv som en stærk stemme i samfundsdebatten.

Løgnen om dannelse er en pamflet imod den herskende løgn om dannelse. Imod halvdannelse og et forsvar for dannelse. I den gode skole dannes og uddannes eleverne til social og global ansvarlighed. Noget sådant har ikke været ideen med folkeskolereformen af 2014. Der har været for meget fokus på hvilke undervisningsmetoder der virker i skolen og hvilke pædagogiske færdigheder der behøves for at få de svageste med. Man glemte at det overordnede mål må være dannelsen af alle både de stærkeste og de svageste til socialt og verdensborgerligt engagement.   Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne at forstå og tage medansvar for det samfund den kultur og den verden de befinder sig i. Denne lærdom er den sande dannelse som må indgå i al uddannelse.     Peter Kemp f. 1937 er leder af Center for Etik og Ret i København og professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han har skrevet flere bøger. Senest er udkommet Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) Den nye verdensorden (2007) Klimabevidsthedens barrierer (2009) og Filosofiens verden (2012).

Hvordan kan vi i globaliseringens tidsalder bruge filosofi til? Det giver nu 75-årige Peter Kemp mange forskellige et bud på i denne bog. Et grundsynspunkt er at filosofi kan f.eks. hjælpe os til at tænke sammenhænge og helheder eksistentielt og politisk uden at ophæve forskelle og modsætninger mellem tilværelsens forskellige aspekter og uden at erstatte fællesskab og demokrati med topstyring og undertrykkelse. Kemp viser hvordan vi kan tænke kritisk om etik pædagogik og religion i en tid hvor velfærdstaten og retsstaten er i fare for at gå under i managementtænkning hvor skoler og universiteter trues af kulturløshed og barbari og hvor religion og kristendom risikerer at blive tømt for indhold af mangel på religionsfilosofisk tænkning. Som filosof er Peter Kemp en helhedstænker overbevist om at sandheden er det hele som Hegel sagde men samtidig enig Adorno i at det hele er det usande når man kaster sig i armene på letkøbte ideer og glemmer at udøve den kritik som må og skal afprøve vore ideers og institutioners holdbarhed og troværdighed. Peter Kemp (f. 1937) er leder af Center for Etik og Ret i København og professor ved DPUs Institut for Pædagogisk Filosofi. Hans forfatterskab bevæger sig fra fænomenologi sprogfilosofi teologi og etik til politisk og pædagogisk filosofi. Han har skrevet bøger om filosofferne Derrida RicSur og Levinas om Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og senest om Klimabevidsthedens barrierer i 2009.

I denne bog udforskes Johannes Sløks religionsfilosofiske tænkning. Fra forskellige vinkler belyser, fortolker og diskuterer Niels Grønkjær, Kjeld Holm, Peter Kemp og Lars Sandbeck de synspunkter, som er tilgængelige i den religionsfilosofiske del af Johannes Sløks forfatterskab. Mig og evigheden er en engageret dialog, der blandt andet demonstrerer, at Sløks tænkning stadig er aktuel og relevant for enhver, der interesserer sig for tilværelsens uomgængelige spørgsmål.

Bogen er en overskuelig introduktion til Paul Ricæurs tanker om tid og fortælling. En fremragende opdatering af Peter Kemps bog fra 1999.

I Verdensborgeren bruger Peter Kemp dette klassiske begreb som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og konkurrencetankegangen og åbner sig mod verden. Med inddragelse af markante tænkere som bla. Jürgen Habermas, Jacques Derrida, Ulrich Beck og David Held inddrager han nutidens brændende globale problemer. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at fokusere på ”danske værdier” og på resultater og kompetencer.Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

This is a concise but complete guide to selling consumer products to the retail and wholesale trades for those who are employed, 'on commission' or direct sales agents . In particular it is designed for those who have never had the advantage of a training course in salesmanship.

The essential companion for lovers of the contemporary novel

Asia, 1945. The War in Europe is over. Undeterred, the Japanese Empire fights on. With millions of loyal troops at its disposal and holdings that extend over thousands of miles, the Allies still have much intense fighting ahead.Freed from a Soviet dungeon by diplomatic happenstance as the European theatre closes is Peter Kemp. Kemp was a young law student who volunteered to fight for the Nationalists against the Republicans in the Spanish Civil War. Recruited by the elite British Special Operations Executive for his extensive irregular warfare experience and enormous bravery, Kemp was a commando raider then spy in the Balkans and Poland before being betrayed, along with his comrades, by the advancing Red Army. Recognizing him as one of their best operatives, the British redeploy Kemp to the South Pacific. Although initially tasked with mopping up the Japanese remnants, after the surrender Kemp finds himself struggling to bring order to the chaos as anti-colonial sentiment surges, first in French Indochina and then the Dutch East Indies. With the United States indifferent or hostile to its allies' extended empires, Kemp is forced to lead Japanese troops and a smattering of European holdouts against a phantom army of guerrillas.Kemp published his story in 1961, one of only a few to offer a first-hand look at the little-explored aftermath of World War Two in the Pacific. The book has been out-of-print for decades, but joins Kemp's first two books, Mine Were of Trouble (recounting his Spanish Civil War experiences) and No Colours or Crest (following him through Europe in WW2) back in wide release again.

Wells's view of the world - and hence his writing - was strongly influenced by the biologist's training he received during his three years as a student at the Normal School of Science, South Kensington (now Imperial College, London).

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

I ”Marxismen i Frankrig” skriver Peter Kemp om den ’nye filosofis’ forudsætninger i den franske marxismes udvikling og opløsning. Han gennemgår alle de store skikkelser i den franske marxisme-debat fra 1930’erne og frem til slutningen af 1970’erne, hvor marxismen som historisk materialisme kom i miskredit på venstrefløjen. Derefter præsenteres de enkelte ’nye filosoffer’ som vidnesbyrd om marxismens krise, og til sidst drøftes mulighederne for en socialisme uden marxisme. I stedet for troen på den Store Revolution sætter Kemp idéen om ’græsrodsrevolutionen’, fantasiens oprør her og nu i det konkrete liv overalt hvor det er muligt.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Hvordan kan vi i globaliseringens tidsalder bruge filosofi til? Det giver nu 75-årige Peter Kemp mange forskellige et bud på i denne bog. Et grundsynspunkt er at filosofi kan f.eks. hjælpe os til at tænke sammenhænge og helheder eksistentielt og politisk uden at ophæve forskelle og modsætninger mellem tilværelsens forskellige aspekter og uden at erstatte fællesskab og demokrati med topstyring og undertrykkelse. Kemp viser hvordan vi kan tænke kritisk om etik pædagogik og religion i en tid hvor velfærdstaten og retsstaten er i fare for at gå under i managementtænkning hvor skoler og universiteter trues af kulturløshed og barbari og hvor religion og kristendom risikerer at blive tømt for indhold af mangel på religionsfilosofisk tænkning. Som filosof er Peter Kemp en helhedstænker overbevist om at sandheden er det hele som Hegel sagde men samtidig enig Adorno i at det hele er det usande når man kaster sig i armene på letkøbte ideer og glemmer at udøve den kritik som må og skal afprøve vore ideers og institutioners holdbarhed og troværdighed. Peter Kemp (f. 1937) er leder af Center for Etik og Ret i København og professor ved DPUs Institut for Pædagogisk Filosofi. Hans forfatterskab bevæger sig fra fænomenologi sprogfilosofi teologi og etik til politisk og pædagogisk filosofi. Han har skrevet bøger om filosofferne Derrida RicSur og Levinas om Verdensborgeren som pædagogisk ideal (2005) og senest om Klimabevidsthedens barrierer i 2009.

Vores største problem i dag er ikke en manglende bevidsthed omkring faren ved den globale opvarmning. Problemet er snarere at vi som individer har så umådelig svært ved at se hvordan vi skal omsætte denne viden til handling. Paulus’ berømte sentens: ”Det gode som jeg vil det gør jeg ikke og det onde som jeg ikke vil det gør jeg” er blevet sand på et plan vi ikke hidtil har forestillet os.Klimabevidsthedens barrierer handler om denne nye magtesløshed og peger på hvad vi hver især kan gøre ved den. Bogen koncentrerer sig om to typer af barrierer: de erkendelsesmæssige barrierer (vi kan hverken se eller mærke den globale opvarmning; vi må stole på forskerne) og de ideologiske eller psykiske barrierer som blokerer vores handlinger og optræder under tre former: Skæbnetroen der er et negativt menneskesyn udtrykt i en mistillid til politiske beslutninger og styringsinstrumenter; ubetydelighedskomplekset som udtrykker usikkerhed om egen indsats – og ikke mindst kortsynetheden som er udtryk for en fortrængning af fremtidens trusler.

Klimabevidsthedens Barrierer Vores største problem i dag er ikke en manglende bevidsthed omkring faren ved den globale opvarmning. Problemet er snarere at vi som individer har så umådelig svært ved at se hvordan vi skal omsætte denne viden til handling. Paulus’ berømte sentens: ”Det gode som jeg vil det gør jeg ikke og det onde som jeg ikke vil det gør jeg” er blevet sand på et plan vi ikke hidtil har forestillet os. Klimabevidsthedens barrierer handler om denne nye magtesløshed og peger på hvad vi hver især kan gøre ved den. Bogen koncentrerer sig om to typer af barrierer: de erkendelsesmæssige barrierer (vi kan hverken se eller mærke den globale opvarmning; vi må stole på forskerne) og de ideologiske eller psykiske barrierer som blokerer vores handlinger og optræder under tre former: Skæbnetroen der er et negativt menneskesyn udtrykt i en mistillid til politiske beslutninger og styringsinstrumenter; ubetydelighedskomplekset som udtrykker usikkerhed om egen indsats – og ikke mindst kortsynetheden som er udtryk for en fortrængning af fremtidens trusler.

Peter Kemps afhandling fra 1973 var i modsætning til den øvrige danske teologi dengang et forsøg på at udfolde en teologi, der forholder sig til moderne filosofi, sprogvidenskab og videnskaberne i det hele taget. Året efter, i 1974, udkom en dansk oversættelse af bogens anden del, Engagementets Poetik. Det er denne oversættelse, som her genudgives, nu forsynet med en ny, fyldig indledning. I denne nye indledning sætter Peter Kemp med et stærkt personligt engagement værket ind i den aktuelle teologiske debat om Søren Kierkegaard, kristen og anti-kristen ateisme, Gud som naturkraft, postmodernistisk teologi og kristendommen som en ”tegnkatedral”. Kemps påstand er, at det mytisk-poetiske sprog i og med kristendommen har åbnet for det, Kierkegaard og mange andre tænkere har kaldt transcendensen, dvs. det som overskrider vor umiddelbare erfaring af livet. Desuden bringes fyldige resuméer af de dele af afhandlingen, der ikke er oversat til dansk.