Bøger af Lotte Bøgh Andersen

Denne bog ser kritisk på, hvorvidt offentlige myndigheder og offentligt ansattes adfærd kan påvirkes af økonomiske tilskyndelser.Økonomiske incitamenter virker i nogle tilfælde efter hensigten, i andre tilfælde er de virkningsløse eller ligefrem kontraproduktive, og bogen kommer med et bud på, hvornår det er en god ide at anvende økonomiske incitamenter i den offentlige sektor.

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, som er henholdsvis lektor, adjunkt og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring.Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor. Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

Ledelse er et centralt fokusområde i offentlige og private organisationer. Et markant eksempel er nedsættelsen af Ledelseskommissionen, hvis arbejde skal styrke ledelsesarbejdet i den offentlige sektor og i sidste ende skabe en bedre offentlig service.Men spørgsmålet er, hvilke potentialer ledelsesindsatsen mere præcist rummer. Ledelse i offentlige og private organisationer giver en nøgtern indføring i ledelsesarbejdet med fokus på, hvad vi ved om området, og hvad der virker. Der ses på betydningen af ledelsestræning, motivation, ledelse gennem værdier, medarbejdertrivsel og målstyret ledelse.Bogen bygger på solide empiriske undersøgelser af området og er skrevet af et forfatterhold, der går på tværs af statskundskab, økonomi, psykologi og management. Den tværfaglige tilgang giver anledning til en enestående indsigt i et område, som fylder meget på den offentlige dagsorden, men hvis reelle betydning hidtil har været usikker.

Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende.Der tilbydes desuden en indføring i motivationsformer og diskussion af politiske styringsrelaterede beslutninger.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektorKapitel 2. Motivation og styring mellem riddere og knægte, dronninger og bønderKapitel 3. Motivation og performanceKapitel 4. Opfattelsen af styring som kontrollerende eller understøttendeKapitel 5. Motivation, rekruttering og fastholdelseKapitel 6. Styringsmæssige ulemper og trade-offs forbundet med motivationKapitel 7. Hvordan skabes en bedre sammenhæng mellem styring og motivation?Referencer

Grundbogen i en ny, udvidet og opdateret 3. udgave. De tre nye kapitler er: ”Eksperimentelle design”, ”Big data – alternative datakilder og analysemuligheder” og ”Designbaseret inferens”.Bogen er skrevet af førende eksperter på området og gennemgår statskundskabens centrale metoder: planlægning af undersøgelsen, indsamling og analyse af kvalitative data, indsamling og analyse af kvantitative data og kombination af metoder og formidling.De forskellige metoder gennemgås med henvisning til konkrete studier, hvor de er blevet anvendt. Desuden diskuterer bogen, hvilke erkendelser metoderne kan give anledning til, og hvordan man bedst muligt formidler sine resultater.Som studerende og forsker i statskundskab er man interesseret i at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Nøglen er en metodisk stringent praksis. I enhver undersøgelse er det afgørende dels at vælge en metode, der passer til den pågældende problemstilling, dels at overveje, hvilke forståelser og konklusioner den pågældende metode kan give anledning til.Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, Lotte Bøgh Andersen er professor ved Aarhus Universitet, og Sune Welling Hansen er lektor ved Syddansk Universitet.

Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte arbejdet og for at virke demotiverende. "Styring og motivation i den offentlige sektor" tager fat på denne problemstilling.Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer, at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende. Du får bl.a. anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer.

NVivo er et af de bedste programmer til at systematisere kvalitative undersøgelser. Denne guide er en ”hands on”-introduktion til NVivo 11, som fører læseren gennem de mest anvendte funktioner i programmet og giver de nødvendige redskaber til at lave systematiske analyser af bl.a. interview og dokumentarisk materiale.På bogens hjemmeside på hansreitzel.dk kan man finde øvelsesmaterialer i form af interview og dokumenter, der kan bruges til praktiske øvelser sammen med bogen. Lotte Bøgh Andersen, Anne Skorkjær Binderkrantz og Anne Mette Kjeldsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De anvender selv kvalitativ metode i deres forskning og har i en årrække undervist i brugen af NVivo.Denne version af bogen er til Mac-brugere.

NVivo er et af de bedste programmer til at systematisere kvalitative undersøgelser. Denne guide er en ”hands on”-introduktion til NVivo 11, som fører læseren gennem de mest anvendte funktioner i programmet og giver de nødvendige redskaber til at lave systematiske analyser af bl.a. interview og dokumentarisk materiale.På bogens hjemmeside på hansreitzel.dk kan man finde øvelsesmaterialer i form af interview og dokumenter, der kan bruges til praktiske øvelser sammen med bogen. Lotte Bøgh Andersen, Anne Skorkjær Binderkrantz og Anne Mette Kjeldsen er ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De anvender selv kvalitativ metode i deres forskning og har i en årrække undervist i brugen af NVivo.Denne version af bogen er til Windows-brugere.

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.

Ledelse er vigtig! Når ledelse er tilpasset situationen, organisationen og de mennesker, der arbejder der, kan det skabe positive resultater for lederne, medarbejderne, organisationen og samfundet. Det gælder såvel private som offentlige organisationer. Succesfuld ledelse opstår imidlertid ikke af sig selv. Derfor er viden om, hvordan man forbedrer og udvikler ledelse, meget relevant. Adskillige danske forskningsprojekter har derfor undersøgt, hvordan man træner ledelse, så deltagerne får kompetencer, der bidrager til en velfungerende organisation, der når sine målsætninger. Bogen her deler denne viden om, hvorfor, med hvem og hvordan man bedst gennemfører træning af ledelse.Bogens mange skarpe pointer formidles i et ikke-akademisk sprog og med mange konkrete eksempler, så de er lette at overføre til arbejdet med og beslutninger om ledelsestræning. Den kan anvendes af eksterne konsulenter, HR-udviklere i organisationer, ledere og undervisere på formelle lederuddannelser. Den er nemlig skrevet til alle med interesse for at forbedre ledelse via ledelsestræning, herunder nuværende ledere, kommende ledere og personer, der arbejder med træning af ledelse.Træning af ledelse – Hvorfor, hvem, hvordan? er forfattet i et samarbejde mellem nogle af landets førende forskere i ledelse: Mads Leth Jakobsen, Anne Bøllingtoft, Caroline Howard Grøn, Ann-Louise Holten, Christian Bøtcher Jacobsen, Ulrich Thy Jensen, Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh Andersen.

Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor personer på forskellige niveauer i en organisation samarbejder om ledelse. Bogen viser, hvordan distribueret ledelse kan bidrage til værdiskabelsen i offentlige organisationer til gavn for borgere og samfund. Den fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan have blik for, når de vil arbejde med denne ledelsesform. Bogen står på et solidt fundament af forskning, egen erfaring og masser af konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer, og den klæder ledere og medarbejdere på til at lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaver. Bogen henvender sig især til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at arbejde med distribueret ledelse i deres egne organisationer. Det gør den også relevant for alle andre, der bidrager til løsningen af ledelsesopgaver som f.eks. projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Endelig henvender bogen sig til undervisere, konsulenter, studerende og andre med interesse i distribueret ledelse. Anne Mette Kjeldsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ledelsesudviklingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Christian Nyvang Qvick er organisationskonsulent og forskningsformidlingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Thomas Faurholt Jønsson, ph.d., er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Lotte Bøgh Andersen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring. Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor.Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

God ledelse er relevant for ledere, der ønsker at udvikle, undersøge og understøtte ledelse. Som leder må man forholde sig til, hvad der er god ledelse i den kontekst, hvor man er leder. Alle organisationer og virksomheder, både i den private og offentlige sektor, efterspørger god ledelse.God ledelse er den første danske antologi om god ledelse. Her giver anerkendte professorer og lektorer deres bud, på hvad god ledelse kan være. Bogen tager udgangspunkt i teoretiske og filosofiske perspektiver på ledelse. Et særskilt tema er ledelse i den offentlige sektor.God ledelse henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse i praksis såvel som i forsknings- og uddannelsesverdenen.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Hvad gør en skoleledelse for at udvikle elevers motivation og læreresrelationskompetence?Af Dorte ÅgårdLærernes relationskompetence har betydning for elevernes motivation for skolearbejdet. Artiklen præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden på området, herunder forskning om lærer-elev-relationens betydning. Desuden giver den et bud på, hvad skoleledelser konkret kan gøre for at øge elevmotivation gennem et bevidst arbejde med lærerudvikling med fokus på relationskompetence.Synlig læring er synlig succesAf Jesper BodingLæringsmålstyret undervisning skaber grundlaget for, at eleven løbende oplever at have lært noget nyt. Når læringen synliggøres for eleven, styrkes deres oplevelse af self-efficacy, som kort fortalt er elevens tro på egne evner. Artiklen beskriver en måde at arbejde med læringsmålstyret didaktik, hvorskoleledelsen løbende følger op for netop at sikre, at elevernes læring synliggøres, og deres motivation for læring gennem troen på egne evner derved styrkes.Skoleledere kan understøtte lærernes motivationAf Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye og Ronni LaursenMed udgangspunkt i arbejdstidsregler og folkeskolereform ser denne artikel nærmere på lærernes motivation. Artiklen bygger på en analyse af styring i folkeskolen og sætter særligt fokus på motivation blandt lærere før og efter arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Derudover undersøger artiklen, hvadskolelederne kan gøre for, at lærerne opfatter denne styring som understøttende og derved forbliver motiverede.Klumme: Kreativitet og motivation – det bliver ikke mere hot! Not?Af Lene Tanggaard

Mennesker skaber mening i de situationer og sammenhænge, de deltageri. Faktisk kan de slet ikke lade være. Det ses blandt andet i et klassiskamerikansk studie (Heider & Simmel 1944), hvor man bad en række deltagereom at iagttage en kort sekvens af simple figurer (en stor trekant, enmindre trekant, en lille cirkel og et rektangel), der bevæger sig i forhold tilhinanden. Dernæst bad man deltagerne beskrive, hvad de havde set. I defleste tilfælde fortalte deltagerne en sammenhængende (og meningsfuld)historie om bevægelserne. Den store trekant havde mobbet de to mindrefigurer, som søgte ly i rektanglet og til sidst flygtede ud af billedet, hvorefterden store trekant ødelagde rektanglet i et vredesudbrud. Studiet illustrerer,hvordan mennesker tilskriver, eller i hvert fald forsøger at tilskrivemening til deres omgivelser, her i relation til simple geometriske figurer,der bevæger sig hen over en skærm.

Hvad er mening? Hvad er motivation? Hvordan har mening og motivation betydning i organisationer? Hvordan kan man arbejde med det i ledelse? Det giver denne bog svar på.Mening & motivation i organisation og ledelse handler om, hvordan mening kan forstås og forvaltes, så der skabes gode betingelser for et motiveret og meningsfuldt arbejdsliv. Bogen giver en grundig indføring i, hvad mening og motivation er, og viser, hvordan de psykologiske behov for mening, mestring, tilhør og autonomi kan sammentænkes i en helhedsforståelse, der kan anvendes som kompas i det ledelsesmæssige arbejde med mening og motivation. Dette kan gøres i organisationer under både stabile og foranderlige vilkår.Mening & motivation i organisation og ledelse bygger teoretisk på Vitaliseringspsykologi og empirisk på forskning fra psykologi, statskundskab og ledelsesforskning. Herunder indgår forskningsresultater fra VUOS-projektet, der er et af verdens største igangværende felteksperimenter. Bogen er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem forskere og praktikere fra psykologi og statskundskab, og der inddrages praktiske eksempler baseret på forfatternes mangeårige virke inden for ledelse, ledelsesuddannelse samt ledelses- og lederudvikling.Ledere på alle niveauer kan bruge bogen til at forstå og understøtte medarbejderes oplevelse af mening, motivation, selvbestemmelse og indflydelse i arbejdslivet. De kan dermed blive bedre til at lede medarbejdere og til at forstå betydningen af mening og motivation i deres eget ledelsesarbejde.

I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.

De kommunalt ansatte løfter rigtig mange opgaver, mens kommunalpolitikerne udstikker den politiske linje og foretager de politiske prioriteringer. Det handler om at udøve kommunalpolitisk lederskab. Heldigvis er landets knapt 2.500 kommunalpolitikere tæt på borgerne og brænder for det lokale demokrati og de lokale fællesskaber.Denne bog giver en række forskningsbaserede indspark til, hvordan det kommunalpolitiske lederskab kan udøves. Det handler om alt fra kommunestyret og økonomisk råderum til stående udvalg og bestyrelsesposter. Der er fokus på kommunalpolitikernes motivation, erfaringer og forståelse af informationer, og samspillet med ansatte, borgere og organisationer står centralt. Bogen sætterspot på arbejdet med innovation og teknologi samt på tilliden til og imellem kommunalpolitikerne. På den måde er det bogens mål at udruste både erfarne og nye kommunalpolitikere til at lykkes endnu bedre med deres kommunalpolitiske lederskab.Bogen er redigeret af professor Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab, SDU ogprofessor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, AU.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi."Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner."Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen."Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen."Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor personer på forskellige niveauer i en organisation samarbejder om ledelse. Bogen viser, hvordan distribueret ledelse kan bidrage til værdiskabelsen i offentlige organisationer til gavn for borgere og samfund. Den fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan have blik for, når de vil arbejde med denne ledelsesform. Bogen står på et solidt fundament af forskning, egen erfaring og masser af konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer, og den klæder ledere og medarbejdere på til at lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaver.Bogen henvender sig især til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at arbejde med distribueret ledelse i deres egne organisationer. Det gør den også relevant for alle andre, der bidrager til løsningen af ledelsesopgaver som f.eks. projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Endelig henvender bogen sig til undervisere, konsulenter, studerende og andre med interesse i distribueret ledelse.Anne Mette Kjeldsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ledelsesudviklingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Christian Nyvang Qvick er organisationskonsulent og forskningsformidlingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Thomas Faurholt Jønsson, ph.d., er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Lotte Bøgh Andersen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Personlige og organisatoriske ledelsesgrundlag: Erfaringer og potentialerAf Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen og Anne Mette KjeldsenDenne artikel beskriver, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvordan det kan bruges inden for de organisatoriske målsætninger, samt hvilke potentialer og faldgruber der ligger i arbejdet med et ledelsesgrundlag. Artiklen skitserer tre mekanismer, hvorigennem et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse: ledelsesudvikling,ledelseskommunikation og selvbinding.Skoleleder – hvem er du?Af Henrik Stokfleth OlsenDenne artikel præsenterer to forhold, der er med til at gøre ledelsesopgaven i skolen kompleks – styring og mennesker. En måde at håndtere det på kan være bevidsthed om egen ledelse og egne værdier belyst i et såkaldt ledelsescredo. Igennem en praksiscase belyses kompleksiteten i skoleledelse, og redskaber til at navigere i feltet præsenteres.Det personlige ledelsesgrundlag:Hvad står du egentlig for som leder?Af Henrik Jungersen, Susanne Folsach Klessen, Jacob Falkner Larsen, Katja Kjær Rask og Carsten SøndergaardDenne artikel handler om, hvordan alle skoleledere i Aalborg Kommune har arbejdet systematisk med at udfærdige et personligt ledelsesgrundlag. Hvad kom der ud af processen, og hvordan kan det bruges til at komme tættere på, hvad ens skole kalder på, og hvor man selv er i livet som leder?Pas på med identitets-styring af offentlige ledereAf Joachim MeierDenne artikel stiller det relevante spørgsmål, om en masseproduktion af personlige ledelsesgrundlag ude i kommunerne ikke nemt bliver til en formmæssig metervare? Bør vi ikke i stedet fokusere på at styrke opmærksomheden på de værdier, der løbende er til stede i ens praksis?Hvad er dit ledelsesgrundlag?Sidder du selv med tanker om at udforme dit personlige ledelsesgrundlag? Her får du et håndgribeligt redskab, der gør det let for dig at komme i gang med arbejdet med dit eget ledelsesgrundlag.af Skolens fraværende børn – årsager og indsigterAf Grethe Andersen

Offentlige topledere udøver ledelse på forskellig vis og i forskelligt omfang. Politisk og administrativ ledelse undersøger, hvordan offentlige lederes personlighed, ledelsesrolle og relationerne mellem lederne præger deres ledelsesadfærd.På baggrund af nye forskningsresultater og konkrete eksempler fra de danske kommuner viser bogen, at politiske og administrative topledere er mere udadvendte og samvittighedsfulde end den gennemsnitlige dansker. Ledere, der i særlig grad har disse træk, udøver mere visionsledelse og anerkender oftere gode resultater og indsatser. Det gælder for både politiske og administrative ledere, men ledernes personlighed har ikke altid lige stor betydning for ledelsesadfærden. Kommunaldirektørernes personlighed påvirker politikernes ledelsesadfærd, og generelt udøver administrative topledere mere ledelse end politikerne i landets kommuner.Politisk og administrativ ledelse bidrager med ny viden om nogle af de forhold, der er afgørende for, hvordan ledelse bedrives i toppen af danske kommuner. Bogen henvender sig til offentlige ledere og beslutningstagere med interesse for offentlig ledelse samt til studerende og forskere.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Bidrager lederudvikling til bedre resultater i skoler og andre offentlige organisationer?Af Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Ann-Louise Holten, Christian BøtcherJacobsen og Niels Westergaard-NielsenI denne artikel fremlægges resultater fra både amerikanske og danske undersøgelser af, hvorvidt lederudvikling bidrager til bedre resultater i skolen. Ved at sætte fokus på, hvilke typer lederudvikling – og dermed ledelsesadfærd – der har de mest positive effekter, giver artiklen endvidere input til, hvordan skolelederne bedst muligt sætter sig selv i stand til at håndtere de udfordringer, de står overfor.Kaldet der ikke kunne høresAf Charlotte Larsen og Steen HildebrandtMed afsæt i bogen 'Lær af de gyldne øjeblikke' (2015) beskriver denne artikel, hvordan man som organisation kan få meningen tilbage. Ud fra den såkaldte MeningsMetode præsenterer artiklen konkrete redskaber til, hvordan den samlede medarbejderstab, med lederen i spidsen, kan genfinde og genskabe kaldet og meningen med deres arbejde.Opløftende ledelse i en dansk kontekstAf Lasse ReichsteinTidligere i år udkom Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris’ Uplifting leadership på dansk, og denne artikel er det danske forord til oversættelsen. I artiklen præsenteres forfatternes forståelse af begrebet ”opløftende ledelse”, og de seks faktorer der kendetegner virksomheder og skolesystemer, der mod alleodds hæver deres præstationsniveau. Desuden indskriver artiklen bogen i en højaktuel dansk kontekst.