Bøger af Jens Bruun

I lyset af tidens kriser – covid-19, krige, polarisering, mistrivsel, klimaforandringer – undersøger International Civic and Citizenship Education Study (ICCS 2022) unge teenageres opfattelser af sig selv som kommende borgere og deres indstillinger til samfundsforhold, politik og demokrati. ICCS 2022 har i et internationalt perspektivindhentet oplysninger fra mere end 82.000 elever på 8. klassetrin i 23 lande.Politisk og demokratisk dannelse i en krisetid giver en systematisk indsigt i såvel de unges holdninger som i skolens virke som en politisk og demokratisk dannendeinstitution. Bogen viser, at de danske unge har solide kundskaber og færdigheder, men demonstrerer også, at deres demokratiske dannelse er under løbende forandring. Med sine omfattende internationale sammenligninger udgør bogen et vigtigt grundlag for diskussionen af skolens rolle som dannelsesinstitution i samtiden.

Danske unge er blandt dem i verden, der interesserer sig mest for samfundsforhold, men de er også nogle af de mest forbeholdne over for at involvere sig aktivt i politik. De diskuterer gerne samfundets indretning med venner og familie, men viger tilbage fra offentlige debatter. De forstår, hvordan demokratiet hænger sammen, men deres lyst til at forandre det er begrænset. De unge borgere undersøger, hvad der kendetegner nutidens unge, og hvordan de forholder sig til demokratiske og politiske aspekter af samfundet. Med udgangspunkt i International Civic and Citizenship Education Study, der kortlægger 8. klasseselevers viden, holdninger og værdier i Europa, Asien og Latinamerika, sætter bogens forfattere de danske unge ind i en international kontekst og afdækker, hvordan de både i skole og samfund dannes som borgere. Bogen diskuterer samtidig de filosofiske problemstillinger, der knytter sig til dannelsesbegrebet i dag. Den udgør således et bidrag til den danske debat om unges dannelse og skolens rolle som bærende samfundsinstitution.

Skoleelever verden over er blevet mere interesserede i politiske og sociale spørgsmål og støtter op om demokratiske værdier, processer og institutioner. Danske elever er blandt dem, som forstår og ved allermest om sociale, politiske og demokratiske emner, om end de kun i relativt lille grad forventer at involvere sig aktivt i samfundet."Unge, skole og demokrati. Hovedresultater af ICCS 2016" præsenterer resultaterne af the International Civic and Citizenship Education Study, der undersøger skolens opgave med at forberede eleverne til at deltage og tage medansvar i samfundet. Med særligt fokus på Danmark giver bogen en grundig og systematisk indsigt i, hvorledes skolen i et internationalt perspektiv varetager sin opgave som en demokratisk og politisk dannende institution. Bogen belyser og kvalificerer den danske debat om medborgerskab, politisk dannelse og skolens formål.

Investigating Danish students in a global perspective pinpoints a range of pressing dilemmas: To what degree do students conceive school as a place of democracy or authority, do they see classrooms as open or closed, do they recognise themselves as active or passive students? Questions of this kind challenge citizenship education across countries and regions. The democratic commitment of young people is difficult to measure, but many key figures appear in the International Civic and Citizenship Education Study. Reflections on this study are used in this book to describe young people as contemporary citizens. Rather than discussing the basic principles of democracy or citizenship in abstract terms, the intention is to analyse and evaluate the political education of young people (students in year eight), their acquaintance with democracy in school, and the context and democratic ethos their experiences seem to reflect. By doing so, the book also gives indications of how the lives of young people are changing in globalised democracies across the world, thereby challenging citizenship education.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.

Hvordan forbereder unge sig til deres liv som borgere i et demokratisk samfund?Med Gymnasieungdommens politiske dannelse foreligger Danmarks Pædagogiske Universitets tredje og sidste bogudgivelse om Danmarks deltagelse i det internationale forskningsprogram "Civic Education Study", der er iværksat af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA). Civic Education Study består af forskellige undersøgelser, der har til formål at undersøge, hvordan unge forberedes til deres liv som borgere i demokratiske samfund. Denne del af Civic Education Study er en international spørgeskemaundersøgelse, der omfatter svar fra ca. 50.000 unge i 17-19 års alderen fra 16 lande. For Danmarks vedkommende er der tale om en repræsentativ stikprøve af ca. 2800 elever fra de danske gymnasieskoler: det almene gymnasium, hf, hhx og htx. I Gymnasieungdommens politiske dannelse præsenteres og fortolkes resultater vedrørende en række aspekter af gymnasieungdommens kundskaber, færdigheder, holdninger, deltagelsesformer og interesse angående demokrati og politik, idet der både omtales internationale og nationale resultater.Bogen ligger i forlængelse af Danmarks Pædagogiske Universitets to første udgivelser vedrørende Civic Education Study, nemlig Jens Bruun (2001): Politisk dannelse - unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund, der sammenligner danske elever fra 8. klasse med tilsvarende elever fra 27 andre lande, og Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup (2002): Rum for politisk dannelse, der fokuserer på læreres og skolelederes opfattelse af politisk dannelse i grundskolen med fokus på undervisningens rammer, indhold, formål og former.