Bøger af Henrik Keller

Vesterbrodrengen er en hudløstærlig bog om København. Samtidig er bogen en kærlighedserklæring til de bydele,der engang var i stand til at rumme alt det utilpassede, skæve og grimme. Vigenoplever dagligdagen for 40-55 år siden, butikslivet, gadebilledet, datidensmennesker, børnelivet, ungdomskulturen, nattelivet, narkomanerne, klunserne, deprivate sociale hjælpetjenester, sundhedstilstanden, boligsituationen,brandfælderne, slumstormerne og BZ’erne. Vesterbrodrengen erindledningsvist en familiesaga, der har sit geografiske udgangspunkt i Gera idet østlige Tyskland og på Tunø mellem Aarhus og Samsø. Familien ender tilsidst i Valdemarsgade på Vesterbro. Et familiært glansbillede er der ikke taleom, men derimod en oprigtig skildring af familiens mange op- og nedture. Altdog fortalt med kærlighed og hengivenhed.Henrik Keller er opvokset på Vesterbro,og han skriver om den københavnske bydel, så vi både kan lugte frikadellerne,der blev stegt inde i lejlighederne, og den ramme dunst, som steg op fraskraldespandene i baggårdene. Forfatteren lægger ikke fingrene imellem, når hanuden foragt beskriver Vesterbros hjemløse, sprittere, ludere og kriminelle. Devar en del af det bybillede, hvor også ”almindelige” mennesker boede ogfærdedes.Forfatterens ungdomsliv blev også levetpå Nørrebro og i Indre By. Her tager han os med på tidens legendariskeværtshuse, ligesom han beskriver tidens særlinge og originaler. Bogen erspækket med underfundige, morsomme og tragiske historier og anekdoter, somviser, at der er forskel på rig og fattig; høj og lav.Henrik Keller arbejder i dag sompraktiserende læge. Fra sine år som medicinstuderende og ung læge beretter hanom en række absurde episoder fra København. I anonymiseret form bliver vipræsenteret for socialklasse 5, som kun de færreste oplever.Vesterbrodrengen er et opgør meddet tilpassede, småborgerlige og kønsløse. Henrik Keller vil have os til atstoppe op og spørge, hvad vi har gang i: Skal København være en by kun for derige – eller skal der stadig være plads til almindelige mennesker og de skævetyper? Skal byudviklingen kun bestemmes af pengemagt – eller skal der ogsåtages hensyn til trivsel, miljø og æstetik?