Bøger af Erik Skyum-Nielsen

"Ud af skyggerne" er en rejse gennem det 19. og 20. århundrede fra Thomasine Gyllembourg over Marie Bregendahl og Karen Blixen frem til Inger Christensen. Gennem tolv litterære portrætter vender Erik Skyum-Nielsen læserens blik mod en række kvindelige forfattere, der for langt de flestes vedkommende – og aldeles uretfærdigt – ikke har fået plads i den danske litteraturkanon. Bogen er et bud på en historieskrivning, der fremviser den indflydelse, forfatterne har haft og bør have på den danske litteratur og vores kulturliv. Erik Skyum-Nielsen (1952) er lektor emeritus ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Dagbladet Information siden 1978. Udkom senest i 2021 med "En særlig del af naturen. Læsninger af 20 danske digte" og var i 2020 medforfatter til "20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019". Er desuden oversætter fra islandsk og færøsk og forfatter til bl.a. "Islands litterære mirakel" (2019). Modtager af Modersmål-Prisen 2022.

Information udgiver det nye årtusinds første danske litteraturhistorie. Bogen er skrevet af tre af dansk litteraturkritiks mest respekterede skribenter og hver artikel tager afsæt i en litterær begivenhed fra det 21. århundredes første 20 år. ”Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thor- valdsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland.” Året er 2000 og manden er ”tilfældet” Claus Nielsen. Det er én af begyndelserne på de seneste 20 års litteraturhistorie og som siden har budt på alt fra nye former for hjemstavnslitteratur over økopoesi til krimiserier i massevis. 20 før 20 er historien om den danske litteratur i de første to årtier af det 21. århundrede. Hver artikel er skrevet med afsæt i en central litterær begivenhed fra hvert af de pågældende 20 år. Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, litteraturkritiker ved Dagbladet Information siden 1978. Tue Andersen Nexø er kritiker ved Dagbladet Information og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Han har bl.a. udgivet Vidnes- byrd fra velfærdsstaten (2016). Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er litteratur- og teaterkritiker ved Dagbladet In- formation.

Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en veritabel blomstring. Det medfører, at islandske romaner oversættes til talrige sprog: Her i Danmark skal en forlægger med respekt for sig selv helst have mindst én islænding i sin stald. Men fortællerkunsten på øen i Nordatlanten er lige så gammel som befolkningen. Siden landet blev bebygget fra øst af bønder, brudt op fra ikke mindst Norge, har indbyggerne delt deres historier med hinanden, en tradition, som kulminerede i 1200- og 1300-tallet, og som afsætter tydelige sagaspor i prosaen af i dag. Ligeledes går der inden for lyrikken en ubrudt arvelinje fra kvadene i Det poetiske Edda til flere af de nyeste, både originale og traditionsbevidste poeter. ANMELDELSER"Står som en levende fortælling om den store litteratur i det mindste nordiske land" ♥♥♥♥♥ – Politiken Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Han var i årene inden da lektor i dansk litteratur ved Islands Universitet og har siden hjemkomsten oversat næsen hundrede bøger fra islandsk.

Forfatteren begiver sig i bogen ind på en diskussion af oversættelsesproblematikken og klassikerbegrebet.IndholdForordHvad menes der med ""klassiker""?En kortlægning af det skønlitterære klassikerbegrebs historiske udvikling og dets betydning for litteraturkritikken i dagLitterær oversættelse Historie og teori, praksis og etikSamtaler med de dødeKlassikernes stadige genkomst - og brugen af dem i undervisningen

Liget der blev oppe på jorden placerer sig i tilsigtet forlængelse af Edvard Beyers omfattende værk Nietzsche i Norden – et pionerarbejde, i forhold til hvilket de her fremlagte 14 bidrag skal betragtes som ajourføring og videre refleksion. Hensigten er at skabe en opdateret belysning og drøftelse af modtagelsen og bearbejdelsen af Nietzsches filosofi i Norden, samt fremadrettet at stille det spørgsmål, om bearbejdelsen af Nietzsche og hans provokerende ideer, her­under den omstridte overmennesketanke, overhovedet er blevet ført i bund. Bogen spørger, om man med samme ret kan erkende umuligheden af et gennemgribende opgør og i stedet tænke, at vi vel aldrig kan eller bør blive færdige med at tage konsekvens på Nietzsche. Heraf bogens titel: Liget der blev oppe på jorden.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande. I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Erik Skyum-Nielsen er nu klar med en samtalebog med og om Jens Smærup Sørensen: ”Samtalerne i denne bog blev ført i løbet af tre gavmildt solbeskinnede sensommerdag i august 2015. Vi sad i timevis i Vibeke og Jens Smærup Sørensens store, lyse stue i Nykøbing Mors, ved et lille, rundt bord foran en gigantisk bogreol, men der blev også tid til gåture ned ad skrænten til fjorden. Tiden stod stille på en måde, som viste sig at befordre rolig tankevirksomhed. Det var sæson for brombær. I tangen lå der tørre Limfjordskrabbeskjold.” Smærup er født i 1946 i Staun ved Nibe, og samtalen kommer til at begynde med ind på hans barndom på en gård i landsbyen, om hvorfor og hvordan det gik til, at han brød op fra sit miljø, og hvordan han kom ind på at skrive, ”en lille smule klodset, en lille smule sær, en lille smule fraværende, en lille smule indadvendt,” som han nu opfatter sig selv som barn. Han var ikke god til landbrugsarbejde, han følte sig lidt ved siden af, og det blev i bøgerne, han fandt sit rette element.

Der blev ikke sunget ved Bent Vinn Nielsens vugge, at han skulle blive en af de mest fremtrædende danske romanforfattere i sin generation. Han voksede op i Vendsyssel, i Sulsted, hvor hans far var fodermester, senere arbejdsmand, hans mor var hjemmegående. Men der blev læst bøger i hjemmet, og Bent gik i lag med dem i en tidlig alder. Det blev aldrig rigtig til så meget med en uddannelse for Bent Vinn Nielsen, han ernærede sig i sin tidligste ungdom ved diverse løst ufaglært arbejde; men i 1978 debuterede han som forfatter. Det skete med romanen Arbejdssky, og med den stod det straks klart, at der her var noget usædvanligt på færde. I denne udførlige samtale med Erik Skyum-Nielsen har Bent Vinn Nielsen mange kloge og krasse kommentarer til sin tid, både dens litterære og alt andet end litterære manifestationer. Han tilhører ikke noget parti eller nogen klike, han står frit og uafhængigt og udtrykker sig med en velsignet præcision og oplagthed – og humor.

Læselyst og skrivekløe søger med i alt 24 bidrag at tage temperaturen på litteraturfaget i dag. Her byder en række forskere – de fleste med mange års erfaring bag sig – ind med skarpe punktanalyser og debatoplæg eller små udviklingshistorier inden for forskellige litteraturfelter: forfatterskaber, genrer, kritik og kritikhistorie. Ikke mindst litteraturkritikken og dens udfordrede position må påkalde sig aktuel interesse.Læselyst er en god ting, når man har med litteratur at gøre. Skrivekløe kan tilsvarende være det, især for de professionelle; ikke alle har det i samme grad, og nogle for meget, men i fagkyndig og tøjlet form er det som oftest gavnligt for andres læse- og litteraturlyst.Universitetsdocent og litteraturkritiker John Chr. Jørgensen er en af de danske fagpersoner, der i særlig grad har udlevet disse lyster med sin kyndige og tøjlede kløe og dermed inspireret andre til at gøre det samme. Denne brede og facetterede indsats gennem mere end 50 år, som har sat sine klare spor inden for litteraturhistorie og kulturjournalistik, fortjener en markering og anerkendelse. Bogen er derfor tilegnet hans samlede faglige virke.

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Tag med Erik Skyum-Nielsen på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle.En særlig del af naturen er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen, og en bevægelse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Udkom i 2019 med Islands litterære mirakel og har senest været medforfatter til 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 (2020).

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information."En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.

"Klassikerne er altid moderne, har en klog mand sagt. En litterær klassiker kan nemlig ved nærmere eftersyn meget vel vise sig at rumme spildt viden og glemte glæder. Dens formsprog og indsigter bærer oftest på andet og mere end kimen til vor egen selvtilstrækkelige nutid. Bliver man først opmærksom på det, tvinges man ud af sin mere eller mindre erkendte narcissisme og ’provinsialisme i tid’. Og så går det heller ikke an at se ’tilbage’ på klassikerne eller at tænke på dem som endnu et støvet museum."Erik Skyum-Nielsen tegner et portræt af en lang række litterære klassikere ved at fokusere på et bestemt karaktertræk ved lige netop denne bog eller tekst. Han kommer blandt andet omkring Henry David Thoreau, Franz Grillparzer, Petter Dass, Paul Celan og Apuleius.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

"Hensigten med denne bog er at belyse den kunstneriske problematik i H.C. Branners forfatterskab, sådan som den fremtræder i hans produktion fra anden verdenskrig til hans sidste bog 'Ariel' (1963). Dette sker ved analyse af en række tematisk forbundne noveller, der i udgivelsesår spænder fra 1944 til 1963. Det drejer sig om halvt selvbiografiske tekster, i hvilke forfatteren udvikler et fælles rejsemotiv og behandler et menneskes krise i forhold til eksistensen og virkeligheden på baggrund af krigens og efterkrigstidens Europa."H.C. Branner fremstår ofte som en stor humanist i dansk litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen fokuserer i sin bog på H.C. Branners ideologiske standpunkt efter anden verdenskrigs afslutning, der gled over i en individualistisk idealisme. Bogen anskuer H.C. Branner fra en ny og spændende vinkel og vil være interessant for enhver, der ønsker at beskæftige sig med denne store forfatter.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Modsprogets proces' beskæftiger sig med eksperimenterende dansk litteratur fra 1960’erne og frem til bogens udgivelse i 1982. Den består af en række interviews med fremtrædende danske forfattere samt analyser af centrale værker. Tilsammen danner de en kompliceret mosaik, der afspejler denne spændende periode, hvor noget af det eneste, forfatterne havde tilfælles, var, at de var helt forskellige fra hinanden.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Med luft imellem' er en grundbog, der henvender sig til alle med en interesse for lyrik. I bogen diskuteres og beskrives poesien som genre med fokus på det særlige, der adskiller den fra andre former for litteratur. 'Med luft imellem' kan både anvendes i undervisningen på gymnasiale uddannelser og som selvstudium.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Erik Skyum-Nielsen har oversat Einar Már Guðmundssons forfatterskab, siden den første digtsamling så dagens lys i 1981. I EINARS UNIVERS samler han trådene og giver læseren en indføring i Einar Már Guðmundssons verden af fascinerende fortællinger og poetiske billeder, hvori han som oversætter og ven har færdedes i tre et halvt årti.

Millennium – nye retninger i nordisk litteratur indeholder tretten artikler, der hver især beskriver markante nye retninger inden for nordisk litteratur i perioden 2000-2012. Hele det nordiske område er medtaget, således at vi får et indblik i forfatterskaber og udviklinger inden for dansk, svensk, norsk, færøsk, islandsk, grønlandsk, finsk og finlandssvensk litteratur i tiden omkring det nye millennium.Bogen indeholder dels oversigtsartikler, der beskæftiger sig med et enkelt område eller lands litteratur, dels artikler, der går mere i dybden med nogle af de mest interessante samtidige nordiske forfatterskaber, fx: Helle Helle, Kirsten Hammann, Jonas Hassen Khemiri, Stieg Larsson, Kari Hotakainen, Monika Fagerholm, Øyvind Rimbereid, Karl Ove Knausgård, Sjón, Gyrðir Elíasson, Jóanes Nielsen, Tóroddur Poulsen og Hans Jakob Helms.Millennium er forsynet med en indledning, der kort opsummerer indholdet af de enkelte artikler, samt et afsnit om de vigtigste ligheder og forskelle inden for nordisk samtidslitteratur. Bagerst findes et omfattende register med forfatternavne. Artiklerne er skrevet på dansk, svensk og norsk.

Redigeret af Per Lykke. "Hvor mange danske dramatikere af et sådant format har vi haft - og forsømt?", spurgte B.T.'s mangeårige teaterkritiker, Mogens Garde, i sin anmeldelse, da Sam Besekow i sæsonen 1991/92 satte Kaj Munks Ordet op på Betty Nansen Teatret. Idéen og ønsket med denne bog er at rette op på denne forsømmelse og rehabilitere Kaj Munk som dramatisk digter. Ordet på bordet består af ni læsninger af de ni dramaer, som på baggrund af kvalitet, betydning og udbredelse må siges at udgøre den Munkske dramatiks kanon. Bogens forfattere, som alle er litterater med akademisk baggrund, leverer hver en læsning af ét af disse dramaer.

Personligt giver Svend Åge Madsen ikke meget for virkeligheden. Den går gerne for langsomt, fylder alt for meget og er propfuld af intetsigende tilfældigheder. Næh, må jeg så bede om fiktionen, siger han i denne bog, hvor forfatteren - med kritiker ved Information Erik Skyum-Nielsen på den anden side af arbejdsbordet - gør status over mere end 45 års forfattervirksomhed.Særlig optaget er SVend Åge Madsen af fortællingen og dens kraft, dens særlige evne til at tydeliggøre såvel aktuelle som almenmenneskelige spørgsmål, og den åbenhed, hvad angår dette: at rumme det modsætningsfyldte og paradoksale. Karakteristisk for Svend Åge Madsen er, også i disse samtaler, hans lyst til at lege med modsætningerne og afprøve nye muligheder i tanken.Bogen kredser naturligvis også om Århus som verdens navle og om den 'makrotekst' Madsen har frembragt ved gang på gang at henlægge sine fortællinger til sin hjemby. Han gør rede for sine forbilleder, danske som udenlandske, og fortæller om processen fra den første idé til den færdige bog. Desuden diskuterer han sine forskellige valg af genrer, fra novellen over 'mellemromanen' til roman og mammutroman, ligesom han forklarer, hvorfor det var nødvendigt i tiden omkring 1970 at sige modernismen farvel og begynde at lege mere med fiktionen - et skift, der samtidig satte ham i stand til at nå en bredere læserskare.Samtalerne, der fandt sted i juni 2009, afbrydes af korte indstik, hvor forfatterskabets vigtigste værker ét for ét præsenteres.