Bøger af Elsebeth Jensen

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Denne bog bidrager til at kvalificere udviklingen af ledelseskompetencer og det gode læringsmiljø, idet den indkredser nogle anvendelige og inspirerende måder at anskue og udøve klasseledelse på. Bogen har både en teoretisk og en handlerettet tilgang. Den sigter på at øge den teoretiske indsigt i området og derigennem styrke den analytiske forståelse for de ledelsesudfordringer, der er forbundet med arbejdet som lærer. Samtidig får læreren redskaber til, hvordan man konkret kan gribe ledelse af undervisning an i hverdagen.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE?Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver:? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer? Fremtidsperspektiver.Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole.Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen:Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen.Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Denne bog har fokus på didaktik - det vil sige på, hvordan man som lærer med gode begrundelser kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring. Forfatterne gør rede for, hvordan man konkret kan arbejde med planer, formål og mål i undervisningen, med undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser, formativ og summativ evaluering, observationer og analyse af undervisning samt lærernes teamsamarbejde herom.Praktikken udgør et særligt læringsrum i læreruddannelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de refleksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag.Didaktik. Praktikbog 1 indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 2 har fokus på klasseledelse, og Praktikbog 3 har fokus på relationsarbejde. Serien er redigeret af Elsebeth Jensen, Ole Løw og Else Skibsted.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?Findes der en individualitetsdidaktik?Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS. Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer. John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

I Fællesskab i skolen sætter fremtrædende forskere fokus på fællesskabet som et nødvendigt grundlag for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vi har alle brug for fællesskaber, for at vi kan blomstre som individer, men fællesskaberne har ofte trange kår i moderne pædagogik, hvor fokus retter sig mod individuelle læringsstile, intelligensprofiler og ansvar for egen læring. Første del af bogen handler om forskellige typer af fællesskaber i skolen og pædagogiske institutioner. Forfatterne præsenterer en række aktuelle udfordringer og muligheder i forhold til klassefællesskabet, mobning og eksklusion af fællesskabet, kønsfællesskaber, etniske fællesskaber samt voksnes erindringer om klassefællesskabets betydning. I bogens anden del fortolkes tre klassiske pædagogiske tænkeres synspunkter om forholdet mellem individ og fællesskab – det drejer sig om John Dewey, Jürgen Habermas og Jean-Jacques Rousseau.

Lærerstuderende skal arbejde med deres egen viden, kunnen og dannelse gennem hele deres studie.Lærerstuderende skal arbejde med sig selv – med deres egen lærerfaglige identitet, med deres fagpersonlige dannelse. Det handler ikke blot om viden, men også om værdier og kunnen i praksis. Dannelse er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men derimod et fænomen, der går på tværs af fag og alle dimensioner af lærerrollen.Om dannelse fastholder flerstemmigheden i dannelsesbegrebet i forhold til lærerprofessionen. Gennem 12 kapitler præsenterer forfatterne med hver deres teoretiske afsæt og gennem nogle af tidens mest centrale dannelsestænkere en række uomgængelige forestillinger om, hvordan lærere og skolen i praksis kan bidrage til elevers dannelse. Tilsammen udgør kapitlerne således et tværfagligt bagtæppe for undervisning og læring i såvel skole som læreruddannelse i det 21. århundrede.Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for dannelse og uddannelse.Elsebeth Jensen er cand.pæd. og ph.d. Hun har i mange år undervist på læreruddannelsen i Aarhus i almen didaktik og pædagogik samt på efter- og videreuddannelseskurser i bl.a. praktik og skole-hjem-samarbejde. Hun har siden 2007 været leder i læreruddannelsen og siden 2011 uddannelsesdekan for Læreruddannelsen og HF ved VIA University College. Hun var en del af den ministerielt nedsatte udviklingsgruppe, som i 2021 fremsatte et forslag til en revision af læreruddannelsen.Ole Løw er uddannet lærer og autoriseret psykolog med specialistuddannelse i pædagogisk psykologi og med klinisk efteruddannelse. Han har i mere end 20 år undervist i især psykologi og linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen i Aarhus samt på de pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og i vejledning samt på kandidatuddannelsen i psykologi.Han er i dag selvstændig forsker og forfatter.Bogens øvrige bidragydere:Jesper AagaardPia Rose BöwadtSvend BrinkmannStefan Ting GrafGitte Sommer HarritsLars Emmerik Damgaard KnudsenTone KvernbekkJonas Andreasen LysgaardJeppe LæssøeAnne Marie PahuusLise SattrupJan TønnesvangMerete Wiberg"Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn ’Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’, fordi den kommer rundt om en række af fagets centrale problemstillinger." - Folkeskolen.dk

Trygge rammer for elevers udvikling, læring, dannelse og trivsel er tæt forbundet med læreres og pædagogers evne til at udøve pædagogisk lederskab.Lærerens pædagogiske lederskab præsenterer 12 forskellige temaer, der hver især og tilsammen skaber et stærkt udgangspunkt for et professionelt pædagogisk lederskab i en skole, der skal rumme elever med meget forskellige behov:? Professionel autoritet? Dramaturgisk klasseledelse, magt og roller? Ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse? Dialogisk lederskab i klasserummet? Ledelse uden skæld ud? Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati? Ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde? Etik i klasseledelsespraksis? Ledelse af elevsamarbejde? Samarbejde mellem lærere og pædagoger? Ledelse af skole-hjem-samarbejde? Lærerstuderendes fagpersonlige udviklingBogen henvender sig til lærere og lærerstuderende. Desuden er den relevant for pædagogstuderende og pædagoger samt for ledere i skoler og daginstitutioner, eksempelvis i forskellige efter- og videreuddannelsessammenhænge.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

En af bogens pointer er, at vilkårene for undervisning og læring ændrersig konstant. Nogle gange ufatteligt hurtigt.  Ud over at genfortolke hele det generelle grundlag for god undervisning, tager bogen livtag med bl.a. tidens tendens til at trække gamle dyder frem fra gemmerne uden for alvor at undersøge, om de er gode svar på aktuelle problemer. Et eksempel er det øgede fokus på test og metoder til evaluering. Dette er et af de forhold der belyses, diskuteres og sættesind i en ny ramme. I bogen bliver det understreget, at skolen naturligvis har sin vigtigste opgave i forhold til undervisning og faglighed. Og det er af afgørende betydning for lærernes fortsatte professionalisme, at denne opgave forvaltes kyndigt og med den ledelsesmæssige autoritet, som er nødvendig.Bogens forfattere:Mads Hermansen kommer fra feltet med udvikling og forskning i pragmatiske organisationsmæssige sammenhænge, hovedsageligt i skolen, og er nu ansat på Handelshøjskolen i København.  Elsebeth Jensen kommer fra det praktisk teoretiske felt, hvor daglig virksomhed med undervisning i didaktik og pædagogik på Århus Dag- og Aftenseminarium, er udgangspunktet.  John Krejsler kommer fra det kritisk refleksive felt med undervisning og forskning i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.