Bøger af Dorte Marie Søndergaard

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede. Bogen inkluderer nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi.Denne bog tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.Svend Brinkmann er professor ved Aalborg Universitet.Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet.

”Antologien er resultat af et stykke banebrydende, modigt og frygtløst arbejde som har påtaget sig den opgave at oversætte og introducere nogle centrale (og marginale) aktuelle feministiske tekster” Lektor Dag Heede, i NORA, Nordic Journal of Feminist and Gender ResearchI tekstsamlingen ”Feministiske tænkere” præsenteres en oversættelse af udvalgte centrale tekster af feministiske tænkere fra retningen ”tredje-bølgefeminismen”. Tænkningen har været ualmindeligt indflydelsesrig i nyere tid og i forhold til at gentænke køn, som andet end blot mand/kvinde, hetero/homoseksuel, hvid/ikke-hvid og andre binære kategorier, som ikke tidligere har været under kritisk lup. Blandt andet af den grund har retningen haft betydning for nyere tænkning af samfund og demokrati og haft indflydelse på  fag som f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, sociologi, filosofi og litteraturvidenskab. Tekstsamlingens forfattere udgøres af Judith Butler, Eve Kosofsky Sedgwick, Lois McNay, Bronwyn Davies, Chandra Talpade Mohanty, Oyeronke Oyewumi, Sandra Harding, Donna Haraway.”Feministiske tænkere” peger på fire centrale temaer1) Forholdet mellem queer-teori og feminisme2) Køn og anderledeshed3) Kvindelig subjektivitet4) Feministisk videnskabsteoris betydning for videnskaben.Til hvert af de fire områder er der skrevet en kort introduktion af danske forskere som har særlig ekspertise indenfor de respektive felter. Introduktionerne gør, at originalteksterne bliver nemmere at gå til og forstå præmisserne for. Introduktionerne kan bruges som selvstændige bidrag til brug i undervisning og kan fungere som nyttigt værktøj og supplement til nysgerrige læser. Bogen er i øvrigt anvendelig i forhold til at forstå og diskutere nyere aktuelle diskussioner der vedrører intimitet, seksualiseret vold, globalisering samt krop og nyere teknologisk udvikling.Hør Christian Groes, antropolog og kønsforsker, og Eini Carina, debattør, aktivist og anmelder, tale om Feministiske tænkeres aktualitet set i lyset af bl.a. #metoo og nyere debatter, der vedrører køn, seksualitet og intimitet. Forlagsredaktør Marie Heinskou styrende samtalen, der fandt sted 12. september 2018.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret? Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

Elevens læring og udvikling handler om, hvordan man skaber fællesskaber og leder læreprocesser,og om, hvilke kompetencer læreren må have for at bidrage til elevernes læring og udvikling isociale relationer. Bogen indeholder otte kapitler om elevens læring og udvikling: Læring Udvikling Relationer Klasseledelse Kommunikation og samarbejde Vejledning Konflikt InklusionKapitlerne er alle fulgt op af studiespørgsmål og opgaveforslag, som giver anledning til, atde studerende tænker teori og praksis sammen med henblik på handling.

Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer.  Antologien indeholder følgende kapitler:Mobning og social angstForskudte mobbepositionerMobning rammer hele familienOffer, gerningsmand og skoleelevNår mobning erindres og genfortællesEn ny definitionKvantitative data om trivsel og tryhedAntologien er redigeret af Professor Dorte Marie Søndergaard og Lektor Jette Kofoed. Bidragyderne er alle forskere på DPU.Læs en anmeldelse af bogen på folkeskolen.dk her

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på.I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret?Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer.  Antologien indeholder følgende kapitler:Mobning og social angstForskudte mobbepositionerMobning rammer hele familienOffer, gerningsmand og skoleelevNår mobning erindres og genfortællesEn ny definitionKvantitative data om trivsel og tryhedAntologien er redigeret af Professor Dorte Marie Søndergaard og Lektor Jette Kofoed. Bidragyderne er alle forskere på DPU.

En moderne feministisk klassiker er tilbage i en eftertragtet genudgivelse – med en helt ny indledning, der diskuterer køn og akademia i 2020’erne.  Tegnet på kroppen blev første gang udgivet i 1990’erne som en pioner i dansk litteratur, der udfordrede konventionelle opfattelser af køn. Bogen skabte intens debat og opmærksomhed, og dens analyser af køn i universitetsverden var skelsættende. Bogen bygger på en empirisk undersøgelse af køn blandt unge danske universitetsstuderende mænd og kvinder. Igennem analyserne mister kønskategorier sine faste konturer, og får i stedet ny betydning som kulturelt medierende og socialt ordensskabende konstruktioner. Bogen udforsker de unges udvikling af identitet og handlinger, deres oplevelser i relation til akademisk karriere, kærlighed, venskaber og familieformer. Læseren præsenteres for både fælles koder for køn og de studerendes strategier i mødet med disse koder.Tegnet på kroppen bærer vidnesbyrd om en tid, hvor køn for manges vedkommende var helt selvfølgeliggjort, og hvor køn endnu ikke var et udbredt samtaleemne - men hvori der kan spores en forvarsling om fremtidige udviklinger, såsom #Metoo og LGBTQ+ aktivisme. Den nye indledning reflekterer over betydningen af bogens analyser i vores tid, en tid, hvor køn er kommet på dagsorden på en ny måde