Bøger af Camilla Kølsen Petersen
-
248,95 - 360,85 kr. På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.
-
358,95 - 393,95 kr. Formativ evaluering er et af de mest benyttede begreber i pædagogik og didaktiv de seneste 25 år. Alligevel er der mange lærere i både folkeskolen og i gymnasiet, der finder det svært at få til at fungere i praksis? Formativ evaluering fokuserer på de helt grundlæggende spørgsmål om evalueringsformen for at ruste underviseren til at implementere den i den faglige undervisningsproces løbende. Lærere og ledere skal ud af den usikkerhedszone, som de befinder sig i, og det ønsker bogen at gøre ved at etablere et grundlag for dybere refleksion af, hvad formativ evaluering er. For hvis den bliver grebet rigtigt an, kan evalueringsformen åbne op for udviklingen af både undervisning og læring.Bogen udkommer i serien Didaktik, der består af bøger til lærerstuderende og lærere i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Alle bøgerne går praktisk til værks og er baseret på den nyeste forskning for området.
-
236,95 - 293,95 kr. Evaluering som samarbejde om fælles løsningerBogen tager det alvorligt at evalueringer og organisatorisk udvikling foregår i flere lag. Der skal sættes retning, og der skal trækkes på de erfaringer og det engagement, der befinder sig hos medarbejderne. Netop det tema behandles i bogen. Evalueringsprocessen ses som bølger, der både har retning og praksis. Bølgemetaforen er valgt på grund af dynamikken og samspillet mellem de retningsgivende og praksisrettede aktiviteter. Bogens centrale del består af evalueringsredskaber til at skabe samarbejde mellem ledelsens retning og medarbejdernes erfaringer for at lave nye fælles løsninger. Det er Kollaborativ evaluering. Redskaberne flankeres af deres teoretiske fundament i læringsteori og konkrete cases fra blandt andet i kommunale dagtilbud, folkeskolen, og implementering af it-projekter i sygehusvæsenet. Men Kollaborativ evaluering vil være anvendeligt i mange flere sammenhænge. Håndbogen er her.Andre udgaver:Evaluering som samarbejde om fælles løsninger - købes på www.tenakel.dk
-
- Undersøgelser og analyser af aktuelle udviklinger i gymnasiet
297,50 kr. De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer.I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.
- Bog
- 297,50 kr.