Bøger af Behrendt

Det danske litteraturtidsskrift Spring 31-32 er et dobbeltnummer, der i særlig grad har interesse for norsk offentlighed pga. to store bidrag, dels om Karl Ove Knausgårds aktuelle roman-mammut Min kamp, dels om Jan Kjærstads Wergeland-trilogi. I det ene påviser Rikke Andersen Kraglund, at man først for alvor forstår Wergeland-trilogiens dybdedimension og psykologiske sammenhæng, når man har opfattet, hvad der ligger i Kjærstads forkætrede brug af referencer og allusioner. I det andet kommer Poul Behrendt frem til i alt syv unikke kendetegn på Knausgårds særlige fortælleform: Autonarration navngives den – til forskel fra såvel autofiktion og dobbeltkontrakt, som traditionel romanfiktion. Louise Brix Jacobsens artikel handler om spillet mellem offentlig person, privatliv og fiktiv person i den såkaldte Fiktiobiografisme, frem alt i Caspar Christensen og Frank Hvams Klovn, dækkende også for hybridserier som Curb your Enthousiasm og den norske Hjerte til hjerte. I Stefan Kjerkegaards afdækning af det autofiktive felt i nutidens litteratur står svenske Jonas Hassen Khemiris Montecore. En unik Tiger i centrum for en læsning, der bevæger sig suverænt mellem en fiktiv og en autobiografisk kontekst. Endelig introducerer Rolf Reitan til den nye stjerne på narratologiens himmel: Richard Walsh og hans Rhetoric of Fictionality. Walshs synspunkter videreføres i Henrik Skov Nielsens grænsebrydende artikel, hvor fiktionalitet ikke tydes som en modsætning til, men som en del af hverdagsvirkeligheden. Som helhed handler dobbeltnummeret om de forandringer, der inden for de seneste tiår er foregået med fænomenet fiktion, både i praksis inden for film, medier og litteratur, og i de teorier om fiktion, som sideløbende er udviklet inden for skandinavisk og engelsksproget narratologi.