Bøger af Anne Scott Sørensen

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Nye kulturstudier er den første samlede fremstilling på dansk af den type kulturforskning der er blevet etableret i en række lande i kølvandet på oprettelsens af Centre for Contemporary Studies i Birmingham i 1964. Disse nye kulturstudier kom tidligt til de nordiske lande hvor de første tværfaglige studier blev oprettet i 1970erne. I bogen gives der en indføring i traditionens grundlæggende brede kulturbegreb og i det teorikompleks den trækker på. En særlig plads indtager henholdsvis Frankfurterskolen (1930 erne-1950erne) og Birminghamskolen (1960 erne-1990erne) og diskussionen af hvordan de videreføres i dag i en performativ og tværæstetisk kulturanalyse. Derudover præsenteres en række af de temaer der har været og stadig står centralt: globalisering og kulturel identitet smagskulturer og kulturforbrug natur og oplevelsesøkonomi.De nye kulturstudier er kendetegnet ved at definere kultur bredt som udtryksformer i både kunst og hverdagsliv og ved at interessere sig for såvel højt som lavt avantgarde som mainstream og ikke mindst ved at undersøge hvordan sådanne skel virker. Bogen henvender sig til studerende og undervisere inden for såvel den vifte af nye kulturfag der er opstået de seneste årtier fra moderne kultur til designkultur som de mere klassiske fagområder fra litteratur og kunsthistorie til antropologi og folkloristik. Nye Kulturstudier vil også være spændende læsning for professionelle og andre der måtte søge et teoretisk begrundet og analytisk frugtbart ståsted at anskue aktuelle kulturelle spørgsmål ud fra f.eks. om kulturarv og kulturøkonomi smagshierarkier og multikulturalisme. Nye Kulturstudier vil også være spændende læsning for professionelle og andre der måtte søge et teoretisk begrundet og analytisk frugtbart ståsted at anskue aktuelle kulturelle spørgsmål ud fra f.eks. om kulturarv og kulturøkonomi smagshierarkier og multikulturalisme.

Kunst- og kulturinstitutioner er i disse år optagede af at inddrage brugere på nye måder og eksperimentere med forskellige former for deltagende formidling. Det øgede fokus på deltagelse handler om demokratisering og medborgerskab og er både et politisk krav og en brugerforventning. Men der ligger også en række udfordringer i det demokratiske projekt: handler det om at få så mange som muligt engageret i kunst og kultur, eller handler det mere om kvalitet og dybde i engagementet? Samtidig er der forskellige opfattelser af det demokratiske projekt og af, hvad offentlig kunst og kultur kan og skal, og hvad værdien af en offentlig kultur er.

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.I Bakkehuset. Ikon, erindringssted, museum undersøger professor i kulturstudier Anne Scott Sørensen, hvordan Bakkehuset er blevet en del af den kulturelle erindring om dansk guldalder. Bogen følger Bakkehusets receptionshistorie fra de tidligste mindeskrifter til Rahbek-parret i 1830 til den seneste istandsættelse i 2020, som har gjort det muligt for museet igen at invitere kunstnere og kulturpersonligheder indenfor til oplæsninger, koncerter og workshops. Dermed videreføres Bakkehusets 200 år gamle traditioner for kulturoplevelser og demokratisk deltagelse.

Sociale medier, ikke mindst Facebook, spiller en stigende rolle i hverdagslivet, på den politiske dagsorden og i virksomheder og organisationer. Fra at være et amerikansk netværk for college studerende er Facebook blevet et globalt socialt og kulturelt fænomen.Danmark er et af de lande, hvor Facebook har den største udbredelse og brug; således har mere end halvdelen af den danske befolkning en profil på Facebook.Denne antologi, den første dansksprogede specifikt om Facebook, samler en række danske forskere og andre med indsigt i sociale medier, som hver især har ydet væsentlige bidrag til den videnskabelige forståelse af sociale medier generelt og Facebook specifikt.Bogen omhandler blandt andet Facebooks historie og aktuelle anvendelse i Danmark, Facebooks sociale konsekvenser samt dets rolle i den politiske offentlighed, i journalistikken og for virksomheder.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved videregående uddannelser. Dele af bogen vil også med fordel kunne anvendes i f.eks. samfundsfag på gymnasiet og handelsskolen, samt på andre ungdomsuddannelser. Bogen vil desuden være interessant læsning for alle, der interesserer sig for den rivende udvikling inden for sociale medier.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn. "Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv? I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger? Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn. "Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Anne Scott Sørensen tager pulsen på de nye strømninger, der tog fart i 1990’ernes ungdomslitteratur. Her begyndte forfattere at tænke i nye baner, når de skulle skrive om kærligheden. Den traditionelle kærlighedsroman blev opløst, og stykker af den dukkede op i andre genrer, som ellers ikke plejede at have elementer af kærlighed og romantik med. Anne Scott Sørensen sammenligner 1990’ernes skildringer af kærlighed med de tidligere mere kønsstereotypiske tilgange til kærlighedstemaet, hvor en roman henvendte sig til enten piger eller drenge, men kun sjældent til begge køn på én gang.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I slutningen af 1990’erne begyndte der at komme fokus på sundhed i reklamebranchen, og sundhed blev brugt til at sælge produkter på samme måde, som skønhed, ungdom og succes længe havde gjort. Med udgangspunkt i tre konkrete reklameserier, nemlig Mejerierne i Danmarks "Det kræver sin mælk", Fiskebranchens "Fisk hver uge. Det er der ingen ben i" og Abba Seafoods "Havgufferne", kaster Anne Scott Sørensen lys over den nye strømning og det fokus på sundhed, som denne type reklame spillede på.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I midten af 1990’erne blomstrede rollespilskulturen virkelig op i Danmark. Primært drenge, men også en del piger, brugte flere timer om ugen på at leve sig ind i andre verdener, som de sammen byggede op og navigerede i. Anne Scott Sørensen beretter om de strømninger, der prægede det danske rollespilsmiljø i den spæde start, og giver sit bud på, hvad der dengang og endnu i dag er så tiltrækkende ved disse miljøer.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Anne Scott Sørensen tager pulsen på pigekultur i midten af 1980’erne og ser på, hvordan den har udviklet sig siden ungdomsopbruddet i slutningen af 1950’erne. Artiklen handler om pigernes venindeforhold, deres kærlighedstriangler og forførelsesspil, og forandringerne i den kvindelige pubertet og identitetsdannelse fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne diskuteres.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Den kvindeligt centrerede salon er i perioden omkring 1800 et udbredt europæ­isk fænomen med en række fællestræk, der gør det meningsfuldt at tale om en kulturform, om en salonkultur. Men hvori består dens særlige kvalitet, og hvad kendetegner den kvindelige skøn­ånd? Hvordan ser salonens kulturelle analytik ud? Det undersøger og diskuterer professor Anne Scott Sørensen med udgangspunkt i Pierre Bourdieu og Immanuel Kants analyser af æstetik og kultur samt gennem nærlæsninger af samtidige forfattere og deres teorier om på den ene side smagen, dannelsen og socialiteten og på den anden side kønnet og kærligheden. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Kamma Rahbek (1775-1829) var en dansk kulturpersonlighed, der sammen med sin mand; digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek (1760-1830), samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg. Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have - hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.I denne artikel fokuserer professor Anne Scott Sørensen på Kamma Rahbeks egen blomsterpoesi samt livet omkring Bakkehuset. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I artiklen "Om livet i al almindelighed. Den personlige blog mellem det private og det offentlige" undersøger Anne Scott Sørensen forskellige aspekter af bloggen som en del af det offentlige rum. Med udgangspunkt i en konkret debat om blogs og plagiat undersøger hun, om bloggen kan sammenlignes med andre former for publicering og dermed hører ind under ophavsretten. Denne debat rejser dels spørgsmålet om, hvordan bloggen som genre forholder sig til grænsen mellem det private og det offentlige og dels, hvorvidt blogdomæner er en del af offentligheden eller om det snarere udgør afgrænsede sociale fællesskaber, samt hvilke etiske spilleregler for kommunikation det medfører. Disse spørgsmål diskuterer Scott Sørensen ud fra deres principielle karakter i forhold til begreberne offentlighed og privatsfære. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Charlotte Schimmelmann (1757-1816) var en dansk adelsdame og salonværtinde med rig indflydelse på det danske kulturliv og litterære miljø. Da hun i 1782 giftede sig med adels-, fi­nans- og statsmanden greve Ernst Schimmelmann (1747-1831), blev hun det naturlige centrum for den indflydel­sesrige, dansk-tyske aristokratiske kreds i København omkring familierne Bern­storff, Reventlow og Schimmelmann. Kredsen omfattede bl.a. digterne Friedrich Schiller, J.W. Goethe og Jens Baggesen. Mindre kendt er det, at Charlotte Schimmelmann gennem mange år førte en jævnlig korrespondence med Friedrich Schillers kone, Charlotte Schiller. De to kvinders brevveksling udgør et enestående kulturhistorisk kildemateriale og danner her baggrund for professor Anne Scott Sørensens artikel om Charlotte Schimmelmanns liv og salon. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I artiklen "Den intime blog. Autenticitet, affekt og etik" beskæftiger Anne Scott Sørensen sig med den intime blog som fænomen samt den kontrakt, der opstår mellem læser og forfatter. Den intime blog tager typisk afsæt i det hverdagslige og trækker på en selvbiografisk litterær tradition. Der, hvor den intime blog afviger fra det traditionelle selvbiografiske, er det interaktive rum, som bloggen foregår i, og dens multimodale form. Med afsæt i teorier om digitale medier og performativitet undersøger Anne Scott Sørensen det affektives betydning for den intime blog samt de etiske spilleregler, der kendetegner bloggermiljøet.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe. I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Tilblivelser: Aktuelle kulturanalyser tegner et billede af samtidskulturen og af de såvel lokale som globale dynamikker, der er på spil heri. Bogen præsenterer en række nedslag, hvorigennem væsentlige tendenser i samtidskulturen undersøges, f.eks. den kreative eller smarte by, digitaliseringen af medier og kulturarv, eventgørelse og brugerinddragelse i den offentlige kultur, fanturisme og politiseringen af populærkulturen. Stoffet hentes bl.a. fra ungdomsserien Skam, subkulturen urban exploration, Olsen-banden som erindringssted og Copenhagen Phil som flashmob.I bogen anvendes den samtidige kulturanalyse i traditionen fra det, der internationalt går under betegnelsen cultural studies. I en dansk sammenhæng tales der om nye eller samtidige kulturstudier i markeret forskel til den form for kulturanalyse, der bedrives inden for de klassiske æstetiske eller antropologiske kulturstudier. De nye kulturstudier er kendetegnet ved deres udgangspunkt i det aktuelle, lokale og hverdagslige – for derfra at brede perspektivet ud i tid og rum.Bogen indledes med en oversigt over teorier, temaer og metoder i de nye kulturstudier. Herefter følger en række analyser, og hvert kapitel afsluttes med en kort præcisering af det metodiske greb, der anvendes, med henblik på undervisningsbrug i kulturfag på universiteter og andre videregående uddannelser. Men bogen henvender sig også til professionelle i kultursektoren og til den alment samtids- og kulturelt engagerede læser, der her kan hente nye vinkler på og en dybere forståelse af samtidskulturen.