Fisk har ingen fødder

Vi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder.
«Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet
Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.
Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig.