De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Her finder du spændende bøger om Krimi og spænding. Nedenfor er et flot udvalg af over 41 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jussi Adler-Olsen
    122,95 - 238,95 kr.

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    103,95 - 138,95 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020. Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til. Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af A.J. Kazinski
    73,95 - 113,95 kr.

    Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København.Men hvem fortjener betegnelsen ´det gode menneske´? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle?Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.Frankrig, Italien, Norge, Sverige og Tyskland havde allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa.Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne. Han har skrevet og instrueret spillefilmene ´Besat´, ´Den attende´, ´Strings´ og ´Hvordan vi slipper af med de andre´.Jacob Weinreich er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje og debuterede som romanforfatter i 2001. Han har skrevet en række succesfulde romaner for unge, bl.a. serierne Monsterjægerne og Kaptaj Blodskæg og romanen Krybet.

  • af Sissel-Jo Gazan
    44,95 - 168,95 kr.

    Anna Bella har netop afleveret sit speciale på Biologisk Institut, da hendes vejleder Lars Helland bliver fundet død på sit kontor. Retsmedicinsk undersøgelse viser, at parasitter har invaderet hans krop og bredt sig i vævet, til organismen bukkede under. Anna Bella får et endnu større chok, da hendes studiekammerat Johannes bliver fundet myrdet få dage efter Hellands død. Men hverken Anna Bella eller politiets efterforsker, Søren Marhauge, kan for alvor finde spor eller motiver for de makabre sager, der pludselig knytter an til deres egne liv …Dinosaurens fjer er en tankevækkende videnskabskrimi, en kærlighedshistorie og et psykologisk drama, og ikke mindst en bog om forholdet mellem videnskaben og eksistensen.

  • af Jo Nesbø
    80,95 - 128,95 kr.

    Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten

  • af Sissel-Jo Gazan
    73,95 - 168,95 kr.

    Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.Hendes nye bog, Svalens graf, er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

  • af Leif Davidsen
    128,95 - 184,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • af Katrine Engberg
    58,95 - 133,95 kr.

    Det er isvinter i København. En mand findes død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror først, det er en hjemløs, der er frosset ihjel. Men offerets halvt opløste mund viser hurtigt, at der er tale om et yderst grusomt mord. Politiassistent Jeppe Kørner er netop kommet hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da sagen udvikler sig, og Jeppe bliver personligt involveret. For tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    73,95 - 163,95 kr.

    Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?

  • af Bernard Minier
    138,95 - 298,95 kr.

    Selvstændig fortsættelse af Iskold død af den franske bestsellerforfatter Bernard Minier. Endnu engang en perfekt konstrueret, mørk og stemningsfuld krimi. I universitetsbyen Marsac bliver en lærer fundet brutalt myrdet i sit hjem en regnfuld nattetime. I husets pool flyder en masse dukker rundt i vandet, og på kanten sidder en ung mand, som hævder, at han intet kan huske. Er han den skyldige? Politikommissær Martin Servaz bliver sat på sagen og modtager en kryptisk e-mail, der antyder, at den undslupne seriemorder Julian Hirtmann er tilbage - og måske er lidt for tæt på. Er det bare en tilfældighed, at Servaz selv har studeret i Marsac og hans datter nu går i skole i byen? Efterforskningen tager en personlig og meget farlig drejning, i takt med at Servaz sammen med sine kolleger Esperandieu og Irene Ziegler graver i sagen, som gemmer på gamle ritualer, hemmeligheder og fortidssynder. "Bernard Minier bekræfter sit fortælletalent." - Le Figaro Litteraire "Stærke karakterer og realistisk dialog. En mørk og truende stemning, der hurtigt spreder sig til læseren." - Le Parisien "Minier er en af de stærkeste stemmer i nyere fransk krimi." - El Mundo "CIRKLEN er lige så god som ISKOLD DØD." - Daily Mail "Perfekt udført plot." - Publishers Weekly

  • af Haruki Murakami
    158,95 - 198,95 kr.

    En seksogtrediveårig portrætmaler svigtes af sin hustru, og efter et roadtrip i det nordlige Japan flytter han ind i et hus oppe i bjergene, som har tilhørt en berømt, gammel maler. Huset ligger på kanten mellem to vejrlig, mellem to verdener, og snart begynder mærkelige ting at ske. En nat hører den yngre maler en puslen oppe fra loftet, og dér finder han et uhyggeligt, men dragende maleri. Han kan ikke slippe billedet, som synes at igangsætte en kæde af hændelser. En underlig ringlen lyder nu fra skoven, samtidig med at maleren fornemmer, at han ikke er helt alene i huset. Men han kan dele det, der sker, med den hjælpsomme genbo, Menshiki, som har betalt ham fyrsteligt for at male sit portræt, og hvis skæbne på mystisk vis væver sig ind i hans egen.

  • af Anne Mette Hancock
    83,95 - 138,95 kr.

    “Mercedes-snittet” er først og fremmest et kærkomment gensyn med den stålsatte journalist, Heloise Kaldan. En dreng meldes savnet, og selvom Heloise ikke er direkte involveret i sagen, får hun den tildelt af sin chef, så avisen kan skrive om den. Det varer selvfølgelig ikke længe før den den stædige journalist er opslugt i sit arbejde og da drengens telefon bliver fundet, afsløres hans sære instagramprofil, som er fyldt med genstande, der ligner ansigter. Fænomenet med de ansigtslignende genstande hedder pareidolia, og det er ikke kun Heloise Kaldan der får vækket interessen for den sære hobby, det er også læseren, som hvirvles ind i mysterier og spørgsmål om, hvorvidt alting er som det ser ud. Det er en psykologisk krimi, som efterlader sin læser med nerverne uden på tøjet, og spændingen intensiveres hastigt og kulminerer i et uforudsigeligt og gennemtænkt plot.Anne Mette Hancock uddannet journalist, og “Mercedes-snittet” er hendes anden krimi. Debuten “Ligblomsten” røg direkte ind på de danske bestsellerlister og forfatteren har tidligere modtaget det Danske Kriminalakademis debutant-diplom.

  • af Steffen Jacobsen
    128,95 - 166,95 kr.

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • af Katrine Engberg
    92,95 - 93,95 kr.

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • af David Lagercrantz
    80,95 - 298,95 kr.

    Lisbeth Salanders fortid skyller ind over hende som snavset sort vand. Det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Zalachenko, alt for længe har kastet over hendes liv. Lisbeth tager til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla.  HENDE DER MÅ DØ er den storstilede afslutning på Millennium-serien. Romanen væver politiske skandaler og magtspil på allerhøjeste niveau sammen med DNA-forskning, Himalayaekspeditioner og livsfarlig hacking. Det var i 2005, vi mødte Stieg Larssons elskede og legendariske romanfigur Lisbeth Salander for første gang i MÆND DER HADER KVINDER. Stieg Larsson skrev tre intense og fremragende spændingsromaner inden sin alt for tidlige død i 2004. David Lagercrantz fortsatte i 2015 Larssons Millennium-serie med tre storstilede og energiske spændingsromaner om Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist og verden.  “Jeg vil være katten i stedet for musen.” Lisbeth Salander

  • af Steffen Jacobsen
    128,95 - 165,95 kr.

    Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage. Efterforsker og krigsveteran Jakob Nordsted sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De to får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol. Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte - og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert. Steffen Jacobsen er kirurg, Dr. Med. og overlæge, men har forladt lægegerningen for at hellige sig skriveriet. Han havde sit helt store gennembrud med Trofæ og har siden været fast inventar på enhver krimifans bogreol.

  • af Delia Owens
    123,95 - 143,95 kr.

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 128,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • af Leif Davidsen
    98,95 - 184,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

  • af Robert Galbraith
    148,95 - 278,95 kr.

    Under et besøg hjemme i Cornwall bliver privatdetektiven Cormoran Strike antastet af en kvinde, der beder ham hjælpe med at finde hendes mor, Margot Bamborough – som forsvandt under mystiske omstændigheder i 1974.Det er nyt for Strike at arbejde med en henlagt sag – for slet ikke at tale om en fyrre år gammel, uopklaret én af slagsen. Trods den spinkle chance for succes, bliver han interesseret og påtager sig opgaven, oven i den stribe sager han og hans partner på detektivbureauet, Robin Ellacott, allerede arbejder med. Robin slås samtidig med en problematisk skilsmisse, uønskede tilnærmelser fra anden side og sine følelser for Strike.Efterforskningen af Margots forsvinden viser sig at være en djævelsk kompleks sag, som omfatter tarotkort, en psykopatisk seriemorder og upålidelige vidner. Og de må sande, at selv en årtier gammel sag kan vise sig at være dødsensfarlig …Ustyrligt blod er den femte Cormoran Strike-roman, og dette labyrintiske værk, som tager vejret fra en, er samtidig det mest fængslende og gribende til dato.Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter-bøgerne og romanen Den tomme plads.

  • af Håkan Nesser
    80,95 - 298,95 kr.

    Den tidligere akademiker og buschauffør Albin Runge skriver i sine optegnelser fra 2012-13, at han har fuld forståelse for, at han bliver truet på livet, men de bizarre trusler fører alligevel efterhånden til, at Kymlinges politi bliver koblet på sagen.I efteråret 2018 er kommissærerne Gunnar Barbarotti og Eva Backman af forskellige årsager på det nordlige Gotland, og sagen med den sørgmodige Runge bliver igen aktuel. Noget gik tilsyneladende galt i efterforskningen i 2013. Rigtig galt. Eller? Fortællingen om den ejendommelige buschauffør fra Alster er den sjette bog om politimanden Gunnar Barbarotti, der også er en smule ejendommelig.

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    123,95 - 206,95 kr.

    Liget af en mand dukker op i en smeltet snelomme i Arjeplogfjeldet efter en lang varm sommer. Manden er blevet skudt og har været død i omkring tyve år.Olivia Rönning bliver sendt afsted for at undersøge sagen, men på vej til findestedet overraskes helikopteren af en voldsom storm og styrter. Da Olivia vågner, er piloten hårdt såret, der er intet mobilsignal og nødradioen er ødelagt. Det er umuligt at kontakte omverdenen.Men hun er ikke alene i fjeldet. Der er andre der også vil finde ud af - eller skjule - sandheden om den døde mand.Da Tom Stilton hører, hvad der er sket med Olivia, forlader han straks sit stille liv i Thailand for at komme hende til hjælp.Det viser sig, at mordet på fjeldet trækker tråde endnu et halvt århundrede tilbage i tiden.

  • af Camilla Grebe
    64,95 - 133,95 kr.

    Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren  

  • af Jussi Adler-Olsen
    138,95 - 298,95 kr.

    Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt menneske snart skal dø.I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.

  • af John le Carre
    123,95 - 248,95 kr.

    Julian Lawndsley har opgivet sit prestigefyldte job i London og har slået sig ned som boghandler i en lille engelsk kystby. Men en aften, kun et par måneder efter karriereskiftet, får Julian besøg. Edward, en polsk emigrant, der bor i Sølvblik, det store hus i udkanten af ??byen, ved en hel del om Julians familie og er ualmindeligt interesseret i hans lille boghandel. En spionchef i London modtager et brev, der advarer om en faretruende lækage, og hans efterforskning fører ham til den stille kystby…Sølvblik er en intens historie om et møde mellem uskyld og erfaring og mellem samfundspligt og personlig moral. John le Carré stiller i romanen spørgsmålet: Hvad skylder vi egentlig de mennesker, vi elsker?

  • af Stefan Ahnhem
    65,95 - 248,95 kr.

    Han har afpresset, manipuleret og mishandlet. Han har vadet over lig for at nå til toppen. Han er på alle måder en modbydelig mand. Han hedder Kim Sleizner og er politichef hos Københavns Politi.Den danske betjent Dunja Hougaard er gået under jorden for på egen hånd at fælde sin tidligere chef. I månedsvis har hun forberedt sin hævn. På den anden side af sundet i Helsingborg får den svenske politimand Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie – og sender ham ud på en desperat mission."Det sidste søm" er Stefan Ahnhems sjette og afsluttende bog i Fabian Risk-serien."Med Stefan Ahnhems bøger er man altid sikret 100% spænding." – Michael Katz Krefeld"Stefan Ahnhem bliver ved at overgå sig selv, og det siger ikke så lidt!" – Katrine Engberg"Stefan Ahnhem slår på mesterlig vis det sidste søm i." – Jens Henrik JensenStefan Ahnhem (f. 1966) har de seneste 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier. Hans egen krimiserie om Fabian Risk udkommer i over 30 lande og er solgt i mere end to millioner eksemplarer. Ahnhem blev tildelt Crimetime Specsavers Award 2015 for sin første bog, "Offer uden ansigt". Bog to, "Den niende grav", blev tildelt den tyske krimipris MIMI, og med "Atten grader minus" fik han sit store gennembrud i Sverige og internationalt.Stefan Ahnhem har siden 2017 boet i København sammen med sin familie.

  • - Mordene i Åre
    af Viveca Sten
    128,95 - 144,95 kr.

    Med Mordene i Åre, har Viveca Sten givet os en ny dramatisk setting og et par fantastiske nye karakterer i efterforskerne Hanna og Daniel.Den anden bog i Viveca Stens nye serie, er en eminent opfølger til Offermageren, der lå #1 på krimi-bestsellerlistenDet er vinterferie i Åre. En frikirkelig sekt har fået et stærkt greb i de isolerede småbyer langs den norske grænse. Også i den unge kvinde Rebecka. Hun drømmer om at tjene Gud som trofast præstefrue, men bliver mere og mere isoleret, har ingen at betro sig til og begynder at frygte, at hun er i livsfare. Et mishandlet lig bliver fundet lige uden for byen. Offeret har ingen oplagte fjender, og politiet er på bar bund. Hanna Ahlander er stadig vikar ved Åre Politi, og håber på at blive fastansat, mens hendes kollega Daniel Lindskog forsøger at være både engageret familiefar og dedikeret efterforsker.Efterhånden som Hanna og Daniel kommer længere ned i sagen, graver de en mørk historie frem i en kompliceret efterforskning, som handler om overlevelse – for enhver pris. Om Offermageren:⭐️⭐️⭐️⭐️Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogens Liv⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Frk. West⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogbanden⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mit lille bibliotek⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bechs booksVIVECA STEN er er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun debuterede i 2008 med kriminalromanen Stille nu og har siden udgivet ni bøger i serien, der foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Hendes bøger er oversat til flere sprog, har solgt samlet seks millioner og filmatiseret som TV-serie. Skyggedalen er den anden bog i serien fra Åre, første bind Offermageren udkom i januar 2020.

  • af Lucinda Riley
    123,95 - 238,95 kr.

    Da en elev pludselig dør på Skt. Stephens skole langt ude på landet i Norfolk, forsøger forstanderen ihærdigt at iscenesætte den chokerende hændelse som en tragisk ulykke.Det lokale politi vil dog ikke udelukke, at der er tale om en forbrydelse, og sagen får den talentfulde efterforsker Jazmine ’Jazz’ Hunter til at vende tilbage til politiet. Jazz har haft sine grunde til at trække sig tilbage fra en lovende politikarriere i London, men hun går modvilligt med til at stå i spidsen for efterforskningen for at gøre sin tidligere chef en tjeneste.Sammen med sin loyale kollega Alistair Miles træder Jazz ind i kostskolens lukkede verden, og da hun begynder at undersøge omstændighederne omkring eleven Charlie Cavendishs tragiske død, tager begivenhederne snart en foruroligende drejning.Mens sneen lægger sig over landskabet, og skolens personale rykker sammen, kompliceres sagen yderligere, og da der bliver gjort et grusomt fund på skolen, forvandler sagen sig til den mest udfordrende i Jazz’ karriere. For kostskolen gemmer på hemmeligheder, der er mørkere, end hun nogensinde havde forestillet sig ...

  • af Robert Galbraith
    148,95 - 278,95 kr.

    Da en skræmt og forvirret kvinde en dag dukker op på detektivbureauet i Denmark Street og påstår, at hun bliver forfulgt og lagt for had på nettet af en ondskabsfuld, anonym person, der kalder sig Anomi, må Robin i første omgang afvise at tage sagen.Det viser sig, at kvinden er medskaber af den verdensberømte kulttegneserie "Det blæksorte hjerte", og få dage senere læser Robin den chokerende nyhed om, at kvinden er blevet knivdræbt, og at hendes lig er blevet fundet på den selvsamme kirkegård, hvor "Det blæksorte hjerte" udspiller sig.Robin og Strike kommer på sagen, og snart må de navigere i et uigennemtrængeligt net af online-identiteter, benhårde økonomiske interesser og ubønhørlige familiefejder. Den indviklede sag strækker deres evner til det yderste og begynder pludselig også at true dem på hidtil ukendte og frygtindgydende måder."Det blæksorte hjerte" af Robert Galbraith er det sjette bind i serien om Strike og Robin.Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling.

  • af Lars Kepler
    148,95 - 278,95 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.