Døden

”Det er altid mørkt, og regnen bliver ved” hen over Yusufs farveløse liv, der langsomt, men sikkert, forvandles til et udstrakt sammenbrud. I et mørkt København, hvor himlen er hvid og solen sort, trasker Yusuf forpint ud af bussen for at besøge den dødsmærkede Rafil på hospitalet. Deres liv synes at være i forfald, og døden er nærmere end nogensinde før. Yusuf har sin vante gang på gaderne, på jobbet i supermarkedet, hos Rafil og knapt så meget hos kæresten Alma, for hvem Yusuf fremstår som en stramt bundet knudemand. Døden af Halfdan Pisket er smuk, som den ængstelige stemning hver enkel side oser af. Og gennem sin krøllede og forskudte æstetik, formidler den et budskab om total fremmedgørelse overfor sig selv og den død, der altid hænger over os, og som vi endeligt må imødekomme. Er det muligt at stå helt alene, når alt styrter sammen om én? Ved udgivelsen af ”Dansker”, sidste bind i den såkaldte Dansker-trilogi (der tæller ”Desertør” og ”Kakerlak”) skrev Kim Skotte i dagbladet Politiken: ”Det er en helt enestående kraftpræstation i danske tegnehistorie, der afsluttes med tredje del af Halfdan Piskets fortælling om faderens brydsomme rejse fra tyrkisk desertør til en slags dansker. […] Grafisk og fortællemæssigt en voldsom, intens og intim fortælling om vold, misbrug, kultursammenstød og desperate familierelationer, der simpelthen ikke har sin mage herhjemme. Det er ikke hver dag, en tegneserie præsterer at ryste mig følelsesmæssigt, men Pisket gør det gang på gang. Det er stærke og tankevækkende sager.