Det underdanige og det magtfulde

Susan Simonsen debuterer med DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE, en hybrid af genrer, fra reportagen over essaystikken til det lyriske. Det handler om den politiske kultur på Christiansborg. Susan Simonsen skriver om sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet (fra 2010 til 2012).
Men DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE er ikke en "sladder-bog", som vi ellers har set eksempler på, men en kritisk analyse af de politiske arbejdsprocesser og den politiske debat – og det er alt andet end kedeligt. I kraft af sin sikre sans for form og hvilke muligheder de formelle greb rummer, styrer Susan Simonsen os igennem dagene, ugerne, månederne, hvor hendes drøm om at blive del af embedsmandsvældet nedbrydes, og hvor ikke kun hendes personlighed, men også kroppen bliver syg.
Et møde på Karen Hækkerups kontor. Citat:
Alle sætter sig hierarkisk, og vi taler ikke om det. Hierarkiet har automatiseret vores bevægelser, den personlige stillingtagen udebliver. Personligheden har man liggende derhjemme. Vi er slaver for hierarkiets gnidningsløse mekanik.
Essaystikken tager sig af analysen, reportagen beskriver forholdene hos henholdsvis Venstre og i ministeriet, det lyriske inddrager det private og kroppens erfaringer i det pres, der opstår undervejs. Samlet: en stadig insisteren på det hele menneske.
DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE sætter den politiske kultur under lup. Den afslører dobbeltmoral, magtmisbrug etc. Det er tåkrummende pinligt at læse om ydmygelsen af dem, der er underst, at læse om chikane pga. køn, at en hel sværm af unge venstreløver tager i byen, da det rygtes, at vores helt – Susan – serverer i meget lidt tøj og med politikasket på hovedet på en bar for at tjene til brødet (praktikken er selvfølgelig ulønnet). Det er så pinligt, hvordan de – venstredyrene og Susan – efterfølgende skal gå op og ned af hinanden på arbejdet.
Et andet citat:
Inger Støjberg fortæller om at være minister, hun fortæller om at være i opposition. Den afgørende besked er: “I praktikanter skal finde områder, hvor Venstre kan være uenig med regeringen. I skal skrive debatindlæg om det. I skal stille § 20-spørgsmål om det, og vi skal hive ministrene i samråd. På den måde får vi ministerierne til at arbejde, og vi forhindrer dem i at udvikle ny politik.”
Det er ikke det billede, vi gerne vil have af politik. Det lyder som 5te kolonne-virksomhed – men det er godt at vide, at det er sådan, det foregår. At det i oppositionen handler om sabotage af regeringens arbejde. Man bliver simpelthen klogere af at læse DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE – jeg gjorde i hvert fald.