Det røde Hjørne - I. P. Nilsen 1873 - 1952

Det røde Hjørne – I.P. Nielsen 1873 – 1952
Med folketingsmand I. P. Nielsen som den gennemgående figur beskæftiger bogen sig med Sønderjylland i perioden fra Genforeningen i 1920 til opgøret i årene efter 1945.
Th. Stauning traf i sommeren 1920 beslutningen, at den sjællandske bager Jens Peter (I.P.) Nielsen skulle være socialdemokratiets kandidat ved det første folketingsvalg efter Genforeningen, hvor sønderjyderne havde mulighed for at deltage.
Stauning var klar over, at den helt store udfordring var, at finde manden der kunne bygge bro mellem de tyske og de danske arbejdere i Sønderjylland. I. P. Nielsen havde på sine ture på valsen i Tyskland i 1890´erne lært sig tysk, men det var hans store arbejde for nødlidende tyske børn fra 1917, der gjorde udslaget. I perioden 1917 – 1924 stod han i spidsen for det arbejde, der betød at 34.000 tyske børn kom på længere kurophold i Danmark. Tyskland kvitterede med navnet ”Der Kindervater”.
I.P. Nielsen fik hurtigt succes med sit brobygningsarbejde i Sønderjylland. Herefter kunne han fra midten af 1920´erne tage fat på arbejdet med at genoprette kontakten på tværs af grænsen til arbejderne i den nordlige del af Tyskland.
Inden 1930 var tidligere tiders tætte kontakter mellem arbejderne i Sønderjylland og Flensborg-området retableret. Men Hitlers magtovertagelse i 1933 satte en brat stopper for det samarbejde. Fremtrædende tyske arbejdere og politikere blev forfulgt og mange flygtede til Danmark. Flere dramatiske situationer opstod, når tyske flygtninge/emigranter hjulpet af danskere flygtede til Danmark til land eller til vands.
Efter at arbejdet med de tyske børn var afsluttet i 1924, fortsatte I. P. Nielsen arbejdet med børn fra den sønderjyske småkårsstand, og han fik fra 1936 et tæt samarbejde med kronprinsesse Ingrid, efter at kronprinseparret havde overtaget Gråsten Slot.
I.P. Nielsen var i 1930´erne i front for de sønderjyske arbejderes kamp mod den nazisme, som især fik tag i det tyske mindretal efter Hitlers magtovertagelse.
I 1943 efter 23 år i Folketinget stoppede I. P. Nielsen som folketingsmedlem, men han fortsatte sine aktiviteter for børnene. Uden tanke på egen sikkerhed tog han fat i de tyske besættelsesmyndigheder, når de udsatte lokalbefolkningen for overgreb eller foretog vilkårlige arrestationer af kendte sønderjyder.
Da I.P. Nielsen døde i 1952 havde han opnået legendestatus i Sønderjylland og ingen troede at denne gæve sønderjyde, faktisk kun havde været i Sønderjylland i 32 år.
Frode Sørensen / forfatter