Det døde hus

Det døde hus er Dostojevskijs måske mest personlige roman, baseret på hans ti år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien, straffen for en deltagelse i en politisk studiekreds. Romanen følger den adelige straffefange Gorjantjikovs oplevelser i en sibirisk fangelejr, hvor han stifter bekendtskab med en broget skare af medfanger fra alle lag og egne af det russiske samfund. Med psykologisk dybde beskrives forbrydelsens væsen og det særlige lejrliv, der som en modpol til det omgivende samfund har udviklet sine egne normer og regler. Romanen blev Dostojevskijs andet gennembrud efter 1840’ernes tidlige værker og kan ses som en forløber for hans senere store værker. Mange af de kendte personer fra romaner som Idioten, Forbrydelse og straf og Onde ånder findes i deres urform i disse ’Optegnelser fra det døde hus’.