Den spanske pave

Den italienske renæssance fandt sted i perioden ca. 1450 – 1520 og var en stor periode i kunstnerisk henseende. Også det politiske liv udviklede sig eksplosivt i denne periode, hvor især de mange små fyrstedømmer i Italien søgte at opbygge magtcentre. En stærk deltager i denne kamp for indflydelse var pavedømmet, der herskede over kirkestaten. De skiftende baronfamilier på pavestolen søgte i Romagna forgæves at skabe en særlig stat for netop deres familie og kæmpede hårde kampe om indflydelse i det centrale Italien.
Med den spanske familie Borgia i det højeste embede blev ønsket om at oprette denne stat virkelighed. Familien var på én gang meget socialt bevidst og magtfokuseret, hvilket førte til voldsomheder, som er gået over i historien. Dog var borgiaerne ikke værre forbrydere end andre samtidige. De evnede blot at udføre skabelsen af den ny stat, som andre måtte opgive, og anvendte den smukke datter Lucrezia som handelsvare til fremme af deres formål.
Uddrag af bogen
Da han så sig tilbage, kunne han konstatere, at Cesare fulgte efter ham og kom nærmere. Han kunne se hans ansigtsudtryk, der udtrykte stor vrede, så grebet af dårlig samvittighed over sine handlinger gav han sig til at løbe i et håb om at slippe bort fra Cesare.
Perotto løb alt det, han havde lært. Han væltede boderne for de handlende, der krydsede hans vej, og tilfældige forbipasserende blev hevet omkuld i et forsøg på at sinke Cesare, der løb efter ham i høj hastighed.
Om forfatteren
Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har efter mangeårige studier i Rom livet igennem beskæftiget sig med den italienske renæssance og især med familien Borgia. Efter teologisk eksamen har han i 35 år været beskæftiget som sognepræst, men har til stadighed fastholdt arbejdet med familien Borgia såvel i tekst som i talrige foredrag.